Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 641 af 17/09/1986

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om rigsretten § 2

Rigsretten består af de ordentlige medlemmer af Højesteret og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten.

Stk. 2._ For hver af de valgte vælges der efter forholdstal straks to stedfortrædere. _

Stk. 3._ Hvis nogen af de af folketinget valgte dommere udtræder af rigsretten inden valgperiodens udløb, tager den for vedkommende først valgte stedfortræder sæde i rigsretten i hans sted for den tilbageværende del af perioden. Er den først valgte stedfortræder ude af stand dertil, eller udtræder også han af rigsretten, indtræder den anden stedfortræder. _

Stk. 4._ Der foretages ikke supplerende valg af stedfortrædere. _

Stk. 5._ Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udløber. _