LBK nr 71 af 23/01/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 45
. (Udelades)
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 45
RetsinformationBestemmelsen indeholder ændringer af lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, som konsekvens af denne lov.
Til nr. 1
Bestemmelsen indeholder en ændring af § 5 i lov om kommunernes styrelse.
Til stk. 1
I bestemmelsen fastsættes antallet af medlemmer, der fra valget i 2009 skal vælges til kommunalbestyrelsen for landets kommuner, i overensstemmelse med aftalen om en strukturreform til et ulige antal mellem 19 og 31 i kommuner med mere end 20.000 indbyggere, i Københavns Kommune dog højst 55, og til et ulige antal mellem 9 og 31 i kommuner med mindre end 20.000 indbyggere.
Bestemmelsen får virkning fra valget til kommunalbestyrelserne i 2009, jf. lovforslagets § 47, stk. 2.
For så vidt angår antallet af medlemmer, der ved valget i 2005 skal vælges til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner, henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
Til stk. 2
Opgørelsen af indbyggertallet følger det den 1. april offentliggjorte folketal i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen får virkning fra valget til kommunalbestyrelserne i 2009, jf. lovforslagets § 47, stk. 2.
Til stk. 3 og 4
I bestemmelserne bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til – med henblik på at fremme det tyske mindretal i Sønderjyllands repræsentation – at fastsætte regler om, dels hvilket antal medlemmer, der mindst skal vælges til en kommunalbestyrelse, og dels om det tyske mindretal i Sønderjyllands mulighed for at opnå repræsentation i kommunalbestyrelsen i form af en tilforordnet. Det tyske mindretals særlige, historisk betingede, status gør efter regeringens opfattelse, at der er særlige hensyn at tage til mindretallets mulighed for at opnå repræsentation i kommunalbestyrelsen i visse sønderjyske kommuner. Det er således efter regeringens opfattelse vigtigt at sikre muligheden for en fortsat lokalpolitisk inddragelse af mindretallet.
Bestemmelserne skal derfor sikre, at der tages særlige hensyn til det tyske mindretal i visse sønderjyske kommuner.
Bestemmelsen i stk. 3 forventes udnyttet således, at det fastsættes, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i nye sammenlagte kommuner, hvori der indgår en eller flere kommuner i Sønderjyllands Amt, og eventuelt øvrige kommuner i Sønderjyllands Amt skal fastsættes til 31, såfremt det tyske mindretals parti (Slesvigsk Parti) i den sidste eller den næstsidste valgperiode har været repræsenteret i kommunalbestyrelsen ved et medlem med stemmeret. Det vil sige, at først i det tilfælde, hvor det tyske mindretals parti ved to på hinanden følgende kommunalvalg, ikke har opnået repræsentation i kommunalbestyrelsen i form af et medlem med stemmeret, kan medlemstallet – som i landets øvrige kommuner – fastsættes i overensstemmelse med § 5, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen i stk. 4 forventes udnyttet således, at det tyske mindretals parti i visse tilfælde vil få ret til en plads som tilforordnet i kommunalbestyrelsen i nye sammenlagte kommuner, hvori der indgår en eller flere kommuner i Sønderjyllands Amt, og eventuelt øvrige kommuner i Sønderjyllands Amt. Partiet vil således få ret til en plads som tilforordnet i tilfælde, hvor partiet ved et kommunalvalg ikke opnår et antal stemmer, der efter de i den kommunale valglov fastsatte valgregler (den d’Hondtske metode i kombination med reglerne om valgforbund og listeforbund og om overførsel af overskydende mandater) berettiger til et mandat, men dog opnår 25 procent eller mere af det antal stemmer, der efter de i den kommunale valglov fastsatte valgregler (den d’Hondtske metode i kombination med reglerne om valgforbund og listeforbund og om overførsel af overskydende mandater) svarer til den mindste kvotient, der har givet mandat (det »billigste mandat«), jf. den kommunale valglovs §§ 81-83.
Det tyske mindretals parti vil få ret til en tilforordnet efter de nævnte regler, uanset om det tyske mindretals parti har indgået valgforbund med andre kandidatlister, og uanset om der er tilfaldet dette valgforbund et mandat.
En tilforordnet vil ikke have stemmeret, men vil i øvrigt have de rettigheder, der i lovgivningen er knyttet til medlemskab af kommunalbestyrelsen, herunder bl.a. ret til sagsindsigt, initiativret, ret til at tage ordet på kommunalbestyrelsens møder, ret til at få sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen samt ret til vederlag. Den tilforordnede vil endvidere som andre medlemmer af kommunalbestyrelsen skulle indkaldes og have tilsendt materiale til kommunalbestyrelsens henholdsvis udvalgets møder og have ret til gennemsyn af det fremlagte materiale.
En tilforordnet vil endvidere have ret til en plads i ét stående udvalg efter den pågældendes eget valg. Den pågældende vil ikke have stemmeret på udvalgsmøder, men vil i øvrigt have de rettigheder, der i lovgivningen er knyttet til medlemskab af udvalg, herunder ret til at få sin afvigende mening tilført udvalgets beslutningsprotokol, ret til ved en sags fremsendelse til et andet udvalg, kommunalbestyrelsen eller en anden myndighed at kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen, samt ret til vederlag som medlem af udvalget.
Det forhold, at en tilforordnet ikke har stemmeret, indebærer, at den tilforordnede ikke vil kunne vælges til kommunale hverv, der forudsætter stemmeret, herunder formand og næstformand for kommunalbestyrelsen og medlem med stemmeret af økonomiudvalget eller et stående udvalg, og at den pågældende ikke vil kunne indgå i et valgforbund (en gruppe, der har anmeldt at ville stemme sammen), jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Den tilforordnede vil af de andre valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen kunne vælges til andre kommunale hverv, der ikke forudsætter stemmeret, herunder som medlem af et særligt udvalg, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
Den tilforordnede vil som følge af den manglende stemmeret ikke kunne ifalde ansvar for kommunalbestyrelsens beslutninger og vil ikke kunne pålægges tvangsbøder eller være genstand for anlæg af erstatningssag fra tilsynsmyndighedens side, jf. §§ 50 b og 50 c. Den tilforordnede vil endvidere ikke kunne kræve sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen, jf. § 23 i lov om kommunernes styrelse. Den pågældende vil desuden ikke kunne udnytte de rettigheder, som et nærmere angivet mindretal i kommunalbestyrelsen kan udøve, og som må betragtes som udtryk for en stemmeret for det pågældende mindretal, dvs. ret til at forlange ekstraordinært møde eller mundtlig forelæggelse af revisionsberetninger, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt., henholdsvis § 42 c, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Valget af en tilforordnet betyder, at der kan opstå tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen består af 32 medlemmer, hvoraf det ene dog ikke har stemmeret.
Der henvises til bemærkningerne til § 6.
Bestemmelsen får virkning fra valget til kommunalbestyrelserne i 2005, herunder for sammenlægningsudvalgene, jf. lovforslagets § 47, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Bestemmelsen indeholder en ændring af § 17 i lov om kommunernes styrelse.
I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen skal nedsætte et udvalg til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg i sager vedrørende det tyske mindretal i Sønderjylland, samt om udvalgets sammensætning og virksomhed. Bestemmelsen er en konsekvens af ønsket om at tilgodese det tyske mindretal i Sønderjyllands interesser.
Bestemmelsen forventes udnyttet således, at det i nye sammenlagte kommuner, hvori der indgår en eller flere kommuner i Sønderjyllands Amt, og eventuelt øvrige kommuner i Sønderjyllands Amt gøres obligatorisk at oprette et udvalg til behandling af anliggender vedrørende det tyske mindretal i Sønderjylland i de tilfælde, hvor det tyske mindretals parti (Slesvigsk Parti) på trods af de særlige regler vedrørende fastsættelsen af antallet af medlemmer af kommunalbestyrelsen i de nye sammenlagte kommuner i Sønderjylland, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 1 , og til § 45, nr. 1 , ikke opnår repræsentation i kommunalbestyrelsen – i form af et medlem med stemmeret eller en tilforordnet – men hvor det tyske mindretals parti ved kommunalvalget har opnået mindst 10 procent af det antal stemmer, der svarer til den mindste kvotient, der efter de i den kommunale valglov fastsatte valgregler (den d’Hondtske metode i kombination med reglerne om valgforbund og listeforbund og om overførsel af overskydende mandater) har givet mandat (det »billigste mandat«), jf. den kommunale valglovs §§ 81-83. Bestemmelsen vil være relevant i tilfælde, hvor partiet opnår 10 procent eller mere, men mindre end 25 procent, af det nævnte antal stemmer.
Det nævnte særlige udvalg vil skulle nedsættes efter de nævnte regler, uanset om det tyske mindretals parti har indgået valgforbund med andre kandidatlister, og uanset om der er tilfaldet dette valgforbund et mandat.
Vedrørende sammensætningen af det særlige udvalg vil det bl.a. blive fastsat, at udvalget skal have borgmesteren som formand og have deltagelse af det tyske mindretal. Vedrørende udvalgets kompetence vil det blive fastsat, at udvalget er forberedende og rådgivende i forhold til sager, som vedrører det tyske mindretal i Sønderjylland.
Vedrørende udvalgets virksomhed vil det blive fastsat, at udvalget selv vurderer, hvorvidt spørgsmål, der vil blive behandlet i kommunalbestyrelsen, kommunale udvalg eller forvaltningen, giver anledning til, at udvalget tager spørgsmålet op til drøftelse i udvalget. Udvalget vil efter eget ønske kunne afgive en erklæring om spørgsmålet, som borgmesteren vil have pligt til at orientere kommunalbestyrelsen, vedkommende kommunale udvalg eller forvaltningen om, når disse organer får spørgsmålet forelagt til behandling. Der vil endvidere blive fastlagt en procedure, der sikrer ethvert medlem af udvalget mulighed for at begære møde afholdt på et af borgmesteren fastsat tidspunkt samt spørgsmål taget op i udvalget.
Der vil endvidere blive fastlagt en procedure, der sikrer, at udvalget vil blive holdt orienteret om sager vedrørende det tyske mindretal, der vil komme til behandling i kommunalbestyrelsen eller kommunale udvalg, herunder at udvalget vil få tilsendt dagsorden og materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen for møder i kommunalbestyrelsen og kommunale udvalg. På denne måde vil udvalgets medlemmer kunne orientere sig om spørgsmål, der vil blive behandlet i kommunalbestyrelsen eller udvalg og foretage den fornødne vurdering af, om spørgsmålene giver anledning til, at udvalget skal afgive en erklæring. Som konsekvens af indføjelsen af den nye bestemmelse bliver § 17, stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse til stk. 6 og 7.
Bestemmelsen får virkning fra valget til kommunalbestyrelserne i 2005, herunder for sammenlægningsudvalgene, jf. lovforslagets § 47, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Bestemmelsen indeholder en ændring af § 62 i lov om kommunernes styrelse.
I medfør af den gældende bestemmelse i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse skal kommunalbestyrelsen inden udgangen af valgperiodens første år vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i den kommunale opgavevaretagelse kan udvikles (servicestrategi).
Med de gældende regler har kommunalbestyrelsens valgperiode hidtil været identisk med funktionsperioden.
Med reglen i dette lovforslags § 7 , sammenholdt med § 9, stk. 1 , ville reglen i § 62 i lov om kommunernes styrelse betyde, at sammenlægningsudvalget, som skal forberede sammenlægningen, jf. lovforslagets § 9, stk. 1 , inden udgangen af 2006 skulle udforme en servicestrategi for den nye kommune. Dette er imidlertid fundet uhensigtsmæssigt.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter derfor, at betegnelsen »valgperioden« i § 62 i lov om kommunernes styrelse ændres til »funktionsperioden«. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i de nye kommuner inden udgangen af 2007 skal udarbejde en servicestrategi.
For kommunalbestyrelserne, der vælges ved senere valg (første gang i 2009, jf. § 6, stk. 2, i lov om kommunale valg) får den ændrede bestemmelse ingen betydning, idet funktionsperioden på det tidspunkt vil være identisk med valgperioden, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7.