LBK nr 71 af 23/01/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 2
Revisionen af den kommunale inddeling skal søges gennemført ved sammenlægning af hele kommuner, medmindre der foreligger særlige forhold.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere vilkår for gennemførelsen af ændringer i den kommunale inddeling, der indebærer deling af kommuner.
Stk. 3. I vilkårene træffes bestemmelse om ordningen af de kommunale forhold, der berøres af ændringen, og som det må anses for nødvendigt eller hensigtsmæssigt at sikre tilrettelagt, inden ændringen gennemføres.
Stk. 4. I vilkårene kan foretages sådanne fravigelser fra gældende lovgivning, som en deling af kommuner nødvendiggør. Det kan i den forbindelse fastsættes, i hvilket omfang reglerne i denne lov og i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen finder anvendelse.