LBK nr 114 af 29/01/2025
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) § 48
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om retten til barselsdagpenge.
LBK nr 114 af 29/01/2025
Beskæftigelsesministeriet
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om retten til barselsdagpenge.
Med bestemmelsen fastlægges det, at det er kommunen, der varetager administrationen af udbetaling af dagpenge efter denne lov. Imidlertid har det i dagpengelovens § 31, stk. 1, alene været udtrykkeligt fastlagt, at kompetencen til at afgøre spørgsmål om ret til dagpenge ligger hos kommunen. Derimod er det ikke tilstrækkelig klart fremgået, at ansvaret som opholds- og handlekommune i den enkelte dagpengesag skal placeres ved anvendelse af de processuelle regler herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I bestemmelsens stk. 1 foreslås der derfor nu indsat en henvisning til opholds- og handlekommunereglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Med stk. 2 bemyndiges ministeren for familie- og forbrugeranliggender til at fastsætte regler om, hvilken kommune der skal behandle sager om barseldagpenge til personer, som opholder sig eller har bopæl i udlandet. Efter § 9, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Med hjemmel i denne bestemmelse er der i § 3 i dagpengebekendtgørelsen fastsat regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i udlandssager, dvs. de sager hvor dagpengemodtageren ikke har nogen dansk opholdskommune. Det er hensigten med den nye bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte regler i overensstemmelse med de nuværende regler i § 3 i dagpengebekendtgørelsen.