LBK nr 632 af 19/05/2025
Transportministeriet
Bekendtgørelse af lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer § 20
Hvor intet andet er bestemt, regnes registreringens retsvirkninger fra den dag, da dokumentet anmeldes til registrering. Dokumenter, der anmeldes samme dag, ligestilles.
Stk. 2. Rettigheder af den i § 2 omhandlede art over et luftfartøj, der hidtil har været registreret i en stat, som har tiltrådt Genevekonventionen af 1948, bevarer dog deres hidtidige prioritetsstilling, når luftfartøjet overføres til registret her i landet. De nævnte rettigheder skal indføres i registret samtidig med, at adkomsten registreres.