Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 17

Ved udlån uden for Danmark, Færøerne og Grønland gælder § 4 ikke.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra § 2, stk. 2, 1. pkt., ved udlån uden for Danmark, Færøerne og Grønland. I særlige tilfælde kan Finanstilsynet endvidere dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider i § 3.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte lavere lånegrænser end de i § 5 nævnte ved et realkreditinstituts udlån uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

Stk. 4. Realkreditinstitutter kan uden for Danmark, Færøerne og Grønland yde lån ud over lånegrænserne mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Hvis garantien er stillet af et kreditinstitut eller et forsikringsselskab, kan lånet dog alene ydes på grundlag af udstedelse af andre finansielle instrumenter end realkreditobligationer.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 17

Retsinformation

Forslagets § 17 fastlægger, på hvilke områder loven kan fraviges ved långivning uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Ud over en tilføjelse i stk. 3 er bestemmelsen indholdsmæssigt uændret i forhold til realkreditlovens tilsvarende bestemmelse om långivning i udlandet.

Stk. 1 fastsætter, at amortiseringskravet for lån til ejerboliger og fritidshuse og bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte satser for gebyrer m.v. for lån med statstilskud ikke finder anvendelse.

Stk. 2, 1. pkt. , gør det muligt for Finanstilsynet at dispensere fra forbuddet mod ejerpantebreve og skadesløsbreve. Baggrunden herfor er, at realkreditbelåningen i visse andre lande baseres på ejerpantebreve og lignende. For at dispensation kan opnås, skal instituttet sandsynliggøre, at der ikke herved er risiko for instituttets pantsikkerhed, herunder at der ikke er væsentlig risiko for kollisionsproblemer ved stiftelse af sekundære panterettigheder. Endvidere gør stk. 2, 2. pkt. , det muligt for Finanstilsynet at dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider under hensyn til det udenlandske marked, hvor långivningen foretages. Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til långivning uden maksimal løbetid. Såfremt realkreditinstitutterne yder variabelt forrentede lån med en løbetid, der afhænger af den faktiske renteudvikling, skal det, hvis der ikke er opnået dispensation fra reglerne, være fastsat, at restgælden ved udløbet af den maksimale løbetid skal indfries af låntager eventuelt ved hjælp af et refinansieringslån, hvis pantets værdi på dette tidspunkt muliggør dette.

Som noget nyt foreslås det i stk. 3 , at der gives hjemmel til Finanstilsynet til at reducere lånegrænserne ved udlån i udlandet. Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor den pantsikkerhed, et institut kan opnå, på grund af tinglysningsregler, tvangsfuldbyrdelsesregler eller lignende forhold ikke kan anses for tilstrækkeligt betryggende til, at belåning inden for de normale lånegrænser bør tillades.

Stk. 4 gør det af hensyn til institutternes konkurrencedygtighed i udlandet muligt at yde lån ud over de fastsatte lånegrænser mod såvel offentlig selvskyldnergaranti som selvskyldnergaranti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. I de to sidstnævnte tilfælde kræves det dog af hensyn til sikkerheden bag realkreditobligationerne, at långivningen kun må finansieres med andre værdipapirer end realkreditobligationer.

Til kapitel 3