Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 958 af 22/06/2022

Digitaliseringsministeriet

Bekendtgørelse af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 48

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

  1. den fabrikant, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 6, stk. 1, 2 eller 4, eller § 20, stk. 1, 2 eller 4,

  2. den fabrikant, som ikke har udpeget en bemyndiget repræsentant, hvor det kræves efter § 7, stk. 1, 2. pkt., eller § 21, stk. 1, 2. pkt., som ikke efter § 7, stk. 1, 3. pkt., eller § 21, stk. 1, 3. pkt., har sikret, at den bemyndigede repræsentant har beføjelser til at løse sine opgaver, eller som ikke efter § 7, stk. 3, 1. pkt., eller § 21, stk. 3, 1. pkt., har sikret, at den bemyndigede repræsentant har tilstrækkelige midler til at løse sine opgaver,

  3. den bemyndigede repræsentant, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 4, nr. 4, 6 eller 7, eller § 21, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 4, nr. 4, 6 eller 7,

  4. den importør, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 8, stk. 6, § 9, stk. 1, 2 eller 4, § 22, stk. 6, eller § 23, stk. 1, 2 eller 4,

  5. den distributør, som undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 10, stk. 3 eller 4, § 11, § 24, stk. 3 eller 4, eller § 25,

  6. den udbyder af distributionstjenester, der undlader at opfylde sin forpligtelse efter § 11 a, stk. 2, eller § 25 a, stk. 2,

  7. den udbyder af informationssamfundstjenester, der undlader at opfylde sin forpligtelse efter §§ 11 b eller 25 b,

  8. den fabrikant af et fast anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg, som undlader at sikre, at et fast anlæg er konstrueret og installeret i overensstemmelse med § 14, stk. 1, undlader at sikre den fornødne dokumentation, jf. § 14, stk. 2, eller undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 15, stk. 2,

  9. den, der overtræder § 13, stk. 2, § 16, stk. 2, eller § 27, stk. 2,

  10. den, der afgiver urigtige oplysninger efter § 33, stk. 1-5,

  11. den, der undlader at give Sikkerhedsstyrelsen adgang efter § 35, stk. 1,

  12. den, der undlader at indsende eller udlevere apparater eller radioudstyr efter § 36, stk. 2, 1. pkt.,

  13. den, der omgår eller unddrager sig Sikkerhedsstyrelsens kontrol eller forsøger herpå,

  14. den, der uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. § 4, stk. 5, regler fastsat i medfør af § 4, stk. 6, nr. 4, eller § 18, stk. 6, og regler fastsat i medfør af § 18, stk. 7, nr. 4,

  15. den, der overtræder et påbud efter § 34, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller stk. 3 eller 4, § 38, stk. 1, nr. 1-5 eller 7-9, § 40 a eller § 43, og

  16. den, der undlader at efterkomme et forbud efter § 34, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller stk. 2, § 38, stk. 1, nr. 6, eller § 42 eller et midlertidigt forbud efter § 37 a.

Stk. 2. Har nogen ved en eller flere handlinger eller undladelser begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved en eller flere handlinger eller undladelser overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør heraf og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 4. I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde. Der kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.