Bekendtgørelse af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 29

I medfør af § 12, stk. 1, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold må udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke nægte slutbrugere adgang til at tilslutte teleterminaludstyr til grænseflader som nævnt i den gældende lovs § 11, hvis teleterminaludstyret er i overensstemmelse med de væsentlige krav i lovens § 5 og regler udstedt i medfør heraf. I medfør af § 12, stk. 2, i den gældende lov kan udbydere anmode om Energistyrelsens tilladelse til at afvise at tilslutte eller frakoble slutbrugere.

§ 12 i den gældende lov gennemfører artikel 7, stk. 3-5, i det gældende radio- og teleterminaludstyrsdirektiv. Disse bestemmelser videreføres imidlertid ikke i radioudstyrsdirektivet. Af betragtning 5 til radioudstyrsdirektivet fremgår det, at konkurrencen på markedet for terminaludstyr i stedet kan varetages tilstrækkeligt af Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr.

Teleterminaludstyr er omfattet af det gældende radio- og teleterminaludstyrsdirektiv. Det ændrede anvendelsesområde for radioudstyrsdirektivet, som afløser radio- og teleterminaludstyrsdirektivet, fører til, at teleterminaludstyr i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, som f.eks. omfatter fastnetterminaludstyr som fastnettelefoner og internetmodemmer, ikke længere er omfattet af reglerne om radioudstyr, men i stedet af reglerne om apparater i EMC-direktivet. Dette vil være tilfældet fra den 13. juni 2016, hvor radioudstyrsdirektivet gennemføres, og bestemmelserne om teleterminaludstyr i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold ophæves. Radioudstyrsdirektivet og dermed de foreslåede bestemmelser om radioudstyr i nærværende lovforslag omhandler alene radioudstyr. Teleterminaludstyr vil derfor fra den 13. juni 2016, være omfattet af de foreslåede bestemmelser om apparater i dette lovforslag.

Betegnelsen terminaludstyr anvendes i artikel 1 i Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr som betegnelse for udstyr, der direkte eller indirekte tilsluttes et offentligt telekommunikationsnets grænseflade med henblik på at transmittere, behandle eller modtage informationer. En tilslutning til et offentligt elektronisk kommunikationsnet er indirekte, hvis der er indskudt et andet apparat mellem terminaludstyret og grænsefladen til det offentlige elektroniske kommunikationsnet. Tilslutningen kan etableres gennem ledning, lysleder eller elektromagnetisk. Terminaludstyr kan være et apparat, jf. den foreslåede definition i § 2, stk. 1, nr. 1, hvilket dækker betegnelsen teleterminaludstyr i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, eller radioudstyr, jf. den foreslåede definition i § 2, stk. 1, nr. 17.

Ved en grænseflade forstås en teknisk specifikation, der beskriver, hvilke tekniske krav terminaludstyr skal være i overensstemmelse med for, at det kan tilsluttes et offentligt elektronisk kommunikationsnet og kommunikere via dette samt de tekniske vilkår for tilslutning.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 gennemfører artikel 3 i Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr.

I medfør af det foreslåede stk. 1 sikres slutbrugere på samme måde som ved den gældende lovs § 12, stk. 1, ret til at tilslutte terminaludstyr til offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Udbydere af de pågældende net eller tjenester kan ikke nægte slutbrugere at tilslutte terminaludstyr til deres net eller tjenester. Dette giver slutbrugere adgang til at tilslutte terminaludstyr efter eget valg, hvilket fremmer grundlaget for fabrikanter for at fremstille terminaludstyr og dermed konkurrencen på markedet for terminaludstyr.

Retten til at tilslutte terminaludstyr er begrænset af, at terminaludstyret skal være i overensstemmelse med de væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i § 3 for fastnetterminaludstyrs vedkommende og § 17 og regler fastsat i medfør heraf for radioudstyrs vedkommende. Er dette ikke tilfældet, kan udbyderne frakoble terminaludstyret eller blokere for dets adgang til en eller flere tjenester.

Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 12, stk. 2. Den gældende ordning om, at udbydere kan anmode om Energistyrelsens tilladelse til at nægte at tilslutte slutbrugere eller frakoble slutbrugere, foreslås ikke videreført, idet den ikke fremgår af direktivet om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr. Hvis en slutbruger henvender sig til Energistyrelsen på baggrund af en udbyders nægtelse af tilslutning, frakobling eller blokering, vil styrelsen efter den foreslåede bestemmelse behandle henvendelsen og træffe afgørelse om, hvorvidt udbyderen er berettiget hertil. Energistyrelsen vil løbende vurdere udviklingen på området, idet styrelsen i medfør af artikel 7 i direktivet om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr årligt skal orientere Europa-Kommissionen om overholdelsen af bl.a. direktivets artikel 3.

I medfør af § 10 a i den gældende lov kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om anvendelse af teleterminaludstyr i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid. Det foreslåede stk. 2 er som de tilsvarende foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 4, om apparater, § 16, stk. 4, om faste anlæg og § 27, stk. 4, om radioudstyr en indholdsmæssig videreførelse af § 10 a i den gældende lov.

I de nævnte helt særlige situationer foreslås energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal tillade eller nægte tilslutning af teleterminaludstyr til deres net på en måde, der ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslåede stk. 2 svarer til § 32 i lov om radiofrekvenser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid for at sikre, at vigtig radiokommunikation kan gennemføres. Reglerne kan f.eks. gå ud på, at en bestemt form for frekvensanvendelse kan ske uden tilladelse, hvor det ellers er et krav, og at kravet om, at de foreskrevne prøver skal være bestået for at anvende de pågældende radiofrekvenser, suspenderes.