Bekendtgørelse af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 14

Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen eller for installationen af et fast anlæg skal sikre, at det faste anlæg er i overensstemmelse med de væsentlige krav i forhold til elektromagnetiske forstyrrelser og immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, som gælder for apparater i medfør af lovens § 5, og at der foreligger teknisk dokumentation, som godtgør dette. Det fremgår videre af lovens § 13, stk. 3, at fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller installatøren af et fast anlæg i forbindelse med markedsføringen eller installationen skal gennemføre en vurdering af, om det faste anlæg er i overensstemmelse med de væsentlige krav i lovens § 5.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1 om væsentlige krav til faste anlæg, at fabrikanten af et fast anlæg eller den ansvarlige for installationen heraf skal sikre, at anlægget er konstrueret, installereret i overensstemmelse med god teknisk praksis og under iagttagelse af oplysningerne om anlæggets komponenters tilsigtede anvendelse, så det er i overensstemmelse med de væsentlige krav i forhold til forårsagelse af elektromagnetiske forstyrrelser og immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, som gælder for apparater. Dette væsentlige krav følger af EMC-direktivets bilag I, pkt. 2, om særlige krav til faste anlæg. Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan straffes med bøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 2.

På grund af faste anlægs karakteristika er de ikke omfattet af bestemmelser i lovforslaget, som skal sikre fri bevægelighed og sikre, at produkter er i overensstemmelse med de væsentlige krav til konstruktionen. Faste anlæg skal ikke CE-mærkes, og der skal ikke udarbejdes overensstemmelseserklæring for dem på baggrund af en vurdering af anlæggets overensstemmelse med de væsentlige krav. Faste anlæg skal dog være i overensstemmelse med væsentlige krav i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, når de tages i anvendelse på det sted, hvor de skal anvendes. Derudover skal fabrikanten eller den ansvarlige for installationen overholde visse krav til udarbejdelse af dokumentation og informationsmateriale, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører EMC-direktivets artikel 6, jf. bilag I, pkt. 1, om væsentlige krav i forhold til apparater og faste anlæg samt artikel 6, jf. bilag I, pkt. 2, om særlige krav til faste anlæg.

De væsentlige krav i det foreslåede stk. 1 er i det væsentlige en videreførelse af § 6 a, stk. 1, i den gældende lov. Som for apparaters vedkommende, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 3, er de væsentlige krav for faste anlæg af teknisk karakter og er fastsat for, at faste anlæg kan fungere tilfredsstillende i de omgivelser, hvor de anvendes. De væsentlige krav består i, at faste anlæg skal være konstrueret, så de ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser end, at andre apparater, faste anlæg eller radioudstyr kan fungere efter hensigten, og at de har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med deres tilsigtede anvendelse, så de kan anvendes i overensstemmelse med deres formål. En elektromagnetisk forstyrrelse er et elektromagnetisk fænomen, der kan forringe f.eks. et apparats funktion og kan være elektromagnetisk støj eller et uønsket signal.

De væsentlige krav til faste anlæg foreskriver ikke en bestemt fremgangsmåde, som en fabrikant eller den ansvarlige for installationen skal anvende, eller specifikke tekniske krav til, hvordan et fast anlæg skal være konstrueret, men opstiller i stedet kravene til resultatet af fremstillingsprocessen. Fabrikanten eller den ansvarlige for installationen kan i den forbindelse tage hensyn til den nyeste udvikling og viden på området. Slutresultatet skal være, at det faste anlæg ikke forårsager elektromagnetiske forstyrrelser og har den fornødne immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser og dermed er i overensstemmelse med de væsentlige krav.

God teknisk praksis betyder den installationsmæssige praksis, som det vil være relevant at tage i betragtning for at sikre, at det faste anlæg er i overensstemmelse med de væsentlige krav på EMC-området på det sted, hvor anlægget skal installeres og bruges. God teknisk praksis kan ikke tage højde for alle specifikke forhold, hvor faste anlæg installeres. Derfor skal der altid foretages en konkret vurdering i forhold til det elektromagnetiske miljø, hvor et fast anlæg installeres og anvendes for at sikre, at anlægget konkret installeres i overensstemmelse med god teknisk praksis.

Iagttagelse af oplysningerne om den tilsigtede anvendelse af anlæggets enkelte komponenter betyder, at der ved installationen af det faste anlæg skal tages hensyn til alle EMC-relaterede oplysninger fra fabrikanterne af komponenterne, som installeres i det faste anlæg. Et fast anlæg installeres på et forudbestemt sted, og derfor kan oplysningerne foreskrive, at komponenterne skal installeres på det pågældende sted. Der kan derudover f.eks. være tale om oplysninger om det elektromagnetiske miljø, som komponenterne skal anvendes i, om at filtre eller afskærmning skal anvendes for at sikre elektromagnetisk kompatibilitet, specifikationer for kabler, der skal anvendes til at tilslutte andre apparater til det faste anlæg, og særlige forholdsregler, der skal tages ved brugen af anlægget. Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af pligten i bilag 2, pkt. 8, i den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, som foreskriver, at et fast anlæg skal installeres i overensstemmelse med god teknisk praksis, der tager hensyn til de enkelte komponenters anvendelse og fysiske egenskaber for, at anlægget kan overholde de væsentlige krav.

Fabrikanter er ansvarlige for faste anlæg, som de sælger som en færdig enhed, mens den ansvarlige for installationen er den montør, installatør eller lignende, som installerer eller samler og opstiller et fast anlæg på det sted, hvor anlægget er forudbestemt til at blive anvendt permanent. Den ansvarlige for installationen kan også være fabrikanten.

Den ansvarlige personkreds i de gældende regler om faste anlæg foreslås begrænset, så den ansvarlige for markedsføringen ikke længere indgår heri. Det skyldes, at de i forhold til faste anlæg relevante aktører, som skal overholde de væsentlige krav til faste anlægs konstruktion og installation samt pålægges de forpligtelser, der gælder i forhold til dokumentation for overholdelse af disse væsentlige krav, vil være fabrikanten og den ansvarlige for installationen. For faste anlæg vil der normalt ikke være andre led i afsætningskæden, idet et fast anlæg er en særlig kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er samlet, installeret og beregnet til at blive anvendt permanent på et forudbestemt sted, jf. definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 9.

Et fast anlæg er ikke beregnet til at blive flyttet, efter det er blevet opstillet på det sted, hvor det skal anvendes. Det forudgående forløb med vurdering af overensstemmelse med de væsentlige krav og udarbejdelse af en erklæring om overensstemmelse samt CE-mærkning, som skal foretages af fabrikanter i forhold til apparater og radioudstyr, som bringes i omsætning, gælder ikke for faste anlæg. Der gælder dog et dokumentationskrav som beskrevet nedenfor i forbindelse med det foreslåede stk. 2.

Det fremgår af den gældende lovs § 13, stk. 4, at fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller installatøren af et fast anlæg skal udarbejde dokumentation for, at anlægget er installeret på en måde, som godtgør, at anlægget er i overensstemmelse med de væsentlige krav i lovens § 5. Af pkt. 8 i bilag 2 til den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold fremgår desuden, at der ved markedsføring og installation af et fast anlæg skal foreligge skriftlig dokumentation, som godtgør, hvordan det faste anlæg er installeret i overensstemmelse med god teknisk praksis, der tager hensyn til de enkelte komponenters anvendelse og fysiske egenskaber med henblik på at sikre, at det samlede faste anlæg er i overensstemmelse med de væsentlige krav i den gældende lovs § 5, stk. 1.

Dette krav videreføres i medfør af det foreslåede stk. 2 med undtagelse af anvendelse af begrebet markedsføring, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 1. Fabrikanten af et fast anlæg eller den ansvarlige for installationen heraf skal sikre, at den gode tekniske praksis nævnt i det foreslåede stk. 1 er dokumenteret. Bestemmelsen gennemfører EMC-direktivets artikel 19, stk. 1, sidste led.

Fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af det faste anlæg skal således udarbejde dokumentation, som godtgør, at anlægget er i overensstemmelse med de væsentlige krav i det foreslåede stk. 1. Dokumentationen skal stilles til rådighed for Energistyrelsen på anmodning herom, så længe det faste anlæg er i drift. Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan straffes med bøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 2.

Faste anlæg er meget forskellige både med hensyn til tekniske karakteristika, indretning, størrelse og anvendelse. Det afgørende i forhold til den dokumentation, som skal udarbejdes, er, at dokumentationen beskriver opbygningen af det konkrete faste anlæg. Der skal derudover redegøres for, hvor der kan være risiko for, at anlægget ikke er i overensstemmelse med de væsentlige krav, f.eks. fordi indbyggede apparater kan give anledning til elektromagnetiske forstyrrelser eller have problemer med immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, samt hvordan disse risici er imødegået ved opbygningen og installationen af det faste anlæg. Hvis et fast anlæg bliver ændret efter, at det er sat i drift, skal dokumentationen tilrettes, så den tager højde for den ændrede udformning af det faste anlæg.

Efter det foreslåede stk. 3 foreslås Energistyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler om, at der vil være en formodning for overensstemmelse med de væsentlige krav eller dele heraf, hvis fabrikanten eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg har anvendt harmoniserede standarder eller dele heraf til at godtgøre, at anlægget er i overensstemmelse med de væsentlige krav. Faste anlæg kan dog ofte have en sådan individuel karakter, at det ikke er muligt at anvende harmoniserede standarder i forhold til dem.