Bekendtgørelse af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, at loven finder anvendelse på markedsføring, brug og tilslutning af radioudstyr, teleterminaludstyr, elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg, herunder faste telenet.

Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget finder anvendelse på apparater og radioudstyr, der bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet samt på apparater, radioudstyr og faste anlæg, som tilsluttes og anvendes af brugere.

Baggrunden for den ændrede ordlyd for lovens anvendelsesområde er, at EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet på baggrund af referencebestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF anvender en ændret terminologi for samlebetegnelsen markedsføring. Der sondres således mellem, at fabrikanter og importører bringer apparater eller radioudstyr i omsætning, og at distributører gør dem tilgængelige på markedet. At bringe i omsætning omhandler den første tilgængeliggørelse af et apparat eller radioudstyr på markedet i EU, jf. definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, og at gøre tilgængeligt på markedet omhandler enhver levering af et apparat eller radioudstyr som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse i EU, jf. definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 10.

De forskellige erhvervsdrivende, som er en del af et produkts forsyningskæde fra fabrikant til bruger, skal overholde forskellige forpligtelser i forhold til produkterne alt efter, om den pågældende erhvervsdrivende som fabrikant eller importør bringer produktet i omsætning, eller som distributør gør det tilgængeligt på markedet. Disse forpligtelser fremgår af lovforslagets kapitel 2 om apparater og kapitel 4 om radioudstyr.

Det foreslåede stk. 2 er en ny bestemmelse, som gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 1, stk. 4. Det fremgår heraf, at radioudstyr omfattet af radioudstyrsdirektivets anvendelsesområde ikke er omfattet af direktiv 2014/35/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (lavspændingsdirektivet), med undtagelse af de i lavspændingsdirektivet fastsatte mål med hensyn til sikkerhedskrav, idet der dog ikke gælder nogen nedre grænse for spænding. Lavspændingsdirektivet finder anvendelse på elektriske og elektroniske produkter med en spænding på 50-1.000 volt vekselstrøm og 75-1.500 volt jævnstrøm. Dette gælder således ikke for radioudstyr, der typisk fungerer ved en lavere spænding. Sikkerhedskravene, som fremgår af lavspændingsdirektivets artikel 3 og bilag I, gøres til et væsentligt krav for konstruktionen af radioudstyr, jf. radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a, og den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 1.

Det følger af dette væsentlige krav, at radioudstyr skal være konstrueret, så det beskytter sundhed og sikkerhed for personer og husdyr samt beskytter ejendom, herunder sikrer de i lavspændingsdirektivet fastsatte mål med hensyn til sikkerhedskrav, idet der dog ikke gælder nogen nedre grænse for spænding. Radioudstyr skal dermed være i overensstemmelse med de nævnte sikkerhedskrav i lavspændingsdirektivet, selvom radioudstyr fungerer ved lavere spænding, end lavspændingsdirektivets anvendelsesområde omfatter. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 1, hvor dette væsentlige krav til radioudstyrs konstruktion er omtalt nærmere.

Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af § 4 a i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter loven ikke finder anvendelse på politiets brug af radioudstyr, teleterminaludstyr, elektriske eller elektroniske apparater og faste anlæg med henblik på at forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v., der sker som led i indgreb foretaget i medfør af retsplejelovens § 791 c. Terminologien i det foreslåede stk. 3 er dog tilpasset betegnelserne, som anvendes i dette lovforslag. Teleterminaludstyr nævnes ikke konkret, fordi det er omfattet af kategorien apparater, og apparater omfatter elektriske og elektroniske produkter, jf. definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen giver ifølge bemærkningerne til den gældende lovs § 4 a, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 7336, politiet mulighed for at anvende de pågældende produkter for at forstyrre eller afbryde elektroniske kommunikationstjenester, når det sker for at forhindre terroranslag og anden kriminalitet, jf. retsplejelovens § 791 c. Regeringen fremlagde den 16. november 2005 ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse” på baggrund af rapporten ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror” udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Statsministeriet. Bestemmelsen blev indsat i den gældende lov for at gennemføre handlingsplanens anbefaling 31, hvorved arbejdsgruppen anbefalede, at der blev tilvejebragt den fornødne lovhjemmel til, at politiet i særlige situationer kan anvende udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v. Sammen med at indsætte en udtrykkelig hjemmel hertil i retsplejeloven skete dette ved at foretage de fornødne konsekvensændringer af reglerne på radio- og telekommunikationsområdet i form af ændringer af lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 915 af 5. november 2002.

Efter retsplejelovens § 791 c må politiet under visse nærmere fastsatte betingelser forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende område vil blive begået en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 om forbrydelser mod staten eller terrorisme, og som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Der er tale om en fravigelse fra betingelserne for at anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr i de foreslåede bestemmelser i §§ 13, 16 og 27 og regler fastsat i medfør heraf. Det betyder, at politiet i de nævnte særlige tilfælde lovligt kan anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr, som ikke er korrekt installeret og vedligeholdt samt anvendt efter hensigten eller i overensstemmelse med de væsentlige krav i de foreslåede bestemmelser i §§ 3, 14 og 17 og regler fastsat i medfør heraf. Politiets anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr i andre tilfælde er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse og skal derfor være i overensstemmelse med dette lovforslags bestemmelser eller regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslåede stk. 3 dækker de udstyrsmæssige aspekter ved at anvende apparater, faste anlæg og radioudstyr og suppleres derfor af § 6, stk. 5, i lov om radiofrekvenser , hvorefter politiet uden at have tilladelse hertil kan anvende radiofrekvenser med henblik på at forstyrre eller afbryde radiokommunikation m.v. som led i indgreb foretaget i medfør af retsplejelovens § 791 c.

Energistyrelsen kan i medfør af § 2, stk. 2, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold fastsætte regler om, at bestemmelserne i loven eller dele heraf ikke finder anvendelse på visse kategorier af radio- og teleterminaludstyr som følge af undtagelser i EU-lovgivningen. Denne bemyndigelse er udmøntet i bilag 1 i den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, som angiver en række kategorier af produkter, som reglerne ikke finder anvendelse på. Det foreslåede stk. 4 viderefører bemyndigelsen i § 2, stk. 2, i den gældende lov, som udvides til også at omfatte apparater og faste anlæg, da der på samme måde som i radioudstyrsdirektivet findes undtagelser fra EMC-direktivets anvendelsesområde, som skal gennemføres i dansk ret.

Energistyrelsen foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at lovforslaget eller dele heraf ikke finder anvendelse på visse kategorier af apparater, faste anlæg og radioudstyr, som er specifikt undtaget fra EMC-direktivet eller radioudstyrsdirektivets anvendelsesområder i medfør af henholdsvis EMC-direktivets artikel 2 og radioudstyrsdirektivets bilag 1, jf. artikel 1, stk. 2. For at kunne tage højde for eventuelle ændringer i disse kategorier vil det fremover som i dag være mest hensigtsmæssigt at kunne fastsætte regler herom i bekendtgørelsesform.

Energistyrelsen vil på den baggrund fastsætte nærmere regler om, at bestemmelserne om apparater og radioudstyr, som det er tilfældet i dag, ikke finder anvendelse på produkter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF. Denne forordning sikrer, at apparater og radioudstyr til installation i fly er dækket af samme krav, som gælder i medfør af EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet.

Radioudstyr, der anvendes af radioamatører, som defineret i artikel 1, nr. 56, i det Internationale Radioreglement vedtaget af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) vil, som det er tilfældet i dag, være undtaget fra bestemmelserne om apparater, faste anlæg og radioudstyr under forudsætning af, at udstyret ikke er gjort tilgængeligt på markedet. Denne undtagelse dækker også radioudstyr beregnet til at blive samlet og benyttet af radioamatører, radioudstyr, som er ændret af og beregnet til radioamatører, og radioudstyr, som konstrueres af radioamatører til eksperimentelle og videnskabelige formål i forbindelse med amatørradio.

Radioudstyr i form af maritimt udstyr er omfattet af Rådets direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe og vil blive undtaget fra bestemmelserne i dette lovforslag.

Endvidere vil såkaldte specialkonstruerede evalueringssæt beregnet til professionelle brugere, som udelukkende skal anvendes til forsknings- og udviklingsbrug være undtaget fra bestemmelserne. Evalueringssæt er f.eks. komponenter og delenheder til apparater, faste anlæg eller radioudstyr til test, evaluering og afprøvning i testlaboratorier i forsknings- eller udviklingssammenhænge. Der er tale om en snæver undtagelse, idet alene et specialbygget evalueringssæt til brug for en professionel brugers anvendelse til forskning eller udvikling, som ikke er gjort tilgængeligt på markedet, er omfattet. Det vil f.eks. sige, at et gør det selv-samlesæt, som er gjort tilgængeligt på markedet, ikke vil være omfattet af undtagelsen.

Endelig er det hensigten at undtage apparater eller faste anlæg, som efter deres natur ikke kan frembringe eller bidrage til kraftigere elektromagnetisk udstråling end, at radioudstyr, apparater og faste anlæg kan fungere efter hensigten, og hvis funktion ikke i uacceptabel grad forringes af de elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes, når de anvendes efter hensigten. For at de pågældende apparater eller faste anlæg kan undtages, skal begge betingelser være opfyldt. Det er en forudsætning, at apparaterne ikke indeholder aktive elektroniske kredsløb. Eksempler på apparater, der som udgangspunkt er omfattet af undtagelsen, er batterier, højttalere uden forstærkere og lygter.

I medfør af § 2, stk. 2, i den gældende lov kan Energistyrelsen fastsætte regler om, at bestemmelserne i loven eller dele heraf ikke finder anvendelse på visse kategorier af produkter. Denne bemyndigelse er også udmøntet i § 1, stk. 3, i den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter reglerne ikke finder anvendelse på forsvarets anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr. Det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 2, i den gældende lov, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 5583, at alene undtagelsesmuligheden vedrørende forsvaret umiddelbart forventedes udnyttet, idet der var tale om en videreførelse af de gældende regler på området, og at Energistyrelsen på et senere tidspunkt kunne fastsætte regler om undtagelser i forhold til øvrige områder, hvis der måtte vise sig behov for det.

Efter det foreslåede stk. 5 bemyndiges Energistyrelsen til at fastsætte nærmere regler om, at loven ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende forsvaret. Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 1, stk. 3, og er i overensstemmelse med pkt. 11 i Rådets afgørelse 255/58 af 15. april 1958, jf. traktatens (TFEU) artikel 346, stk. 1, litra b, og stk. 2, hvorefter den enkelte medlemsstat for så vidt angår elektronisk udstyr til militær brug kan fravige den fællesskabsretlige regulering. Det er en forudsætning, at eventuelle nationale foranstaltninger er proportionale og ikke forringer konkurrencevilkårene inden for det indre marked for produkter, som ikke er bestemt specielt til militære formål. Derfor er det alene produkter, som er udviklet, konstrueret og fremstillet til militære formål og udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende forsvaret, der er omfattet af undtagelsen. Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser er som hidtil omfattet af bestemmelserne herom i lov om radiofrekvenser.

Hjemlen til at undtage apparater, faste anlæg og radioudstyr, som udelukkende anvendes i forbindelse med forsvarets aktiviteter vil blive udmøntet i en kommende bekendtgørelse. Erhvervsdrivende kan således f.eks. sælge apparater, faste anlæg eller radioudstyr til forsvaret, selvom de pågældende produkter ikke er i overensstemmelse med dette lovforslag eller regler udstedt i medfør heraf, under forudsætning af, at produkterne er udviklet, konstrueret og fremstillet til militære formål og alene anvendes af forsvaret i forbindelse med dets aktiviteter.

Hvis der viser sig behov for fra lovens anvendelsesområde at undtage radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, statens sikkerhed, herunder statens økonomiske stabilitet, hvis der er tale om aktiviteter, der vedrører statslige sikkerhedsanliggender, eller anvendes i forbindelse med statens aktiviteter inden for strafferetsplejen, som det ligeledes fremgår af undtagelsesbestemmelsen i radioudstyrsdirektivets artikel 1, stk. 3, kan Energistyrelsen i medfør af det foreslåede stk. 6 fastsætte nærmere regler om det.

Efter det foreslåede stk. 7 bemyndiges Energistyrelsen til på baggrund af forhandling mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og vedkommende anden ressortminister at fastsætte regler om, hvordan henholdsvis apparater, faste anlæg eller radioudstyr, som undtages i medfør af de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6, må anvendes. Det kan være relevant at fastsætte tekniske restriktioner for anvendelsen for ikke at forårsage elektromagnetiske forstyrrelser af andre apparater eller forstyrrelser af anden frekvensanvendelse. Hvis der i den forbindelse ønskes anvendt radiofrekvenser, som andre i medfør af lov om radiofrekvenser har fået udstedt tilladelse til at anvende, vil det som udgangspunkt kræve, at der indgås aftaler med den eller de pågældende tilladelsesindehavere herom.