Professionshøjskolerne er efter bestemmelserne en del af den offentlige forvaltning og er, ud over at være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, blandt andet omfattet af lov om Folketingets Ombudsmand, statsbyggeloven og lov om ligestilling af kvinder og mænd efter reglerne for statslige forvaltningsmyndigheder. Det indebærer f.eks., at bestyrelserne er omfattet af kravet om ligestilling. Endvidere gælder de særlige bestemmelser for den offentlige forvaltning i lov om behandling af personoplysninger.

Se nærmere om overgangsreglerne i bemærkningerne til kapitel 11, herunder om de midlertidige bestyrelser i §§ 52 – 56.

Loven omfatter også en særlig bestemmelse om Den frie Lærerskole i Ollerup. Se nærmere § 35.

Det foreslås, at en professionshøjskoles navn skal fastsættes i vedtægten, og at navnet - udover at skulle indeholde betegnelsen ”professionshøjskole” – kan indeholde den engelske betegnelse ”University College”. Denne engelske betegnelse anvendes efter den gældende selvejelov for institutioner, der er godkendt som sådan på baggrund af en institutionsakkreditering. Da hovedparterne af de nuværende institutioner efter selvejeloven er godkendt som ”University College” og da alle professionshøjskoler må forventes at leve op til de krav, der gælder for et ”University College”, vil anvendelsen af titlen ikke længere være afhængig af en institutionsakkreditering. Alle professionshøjskole vil således fremover kunne anvende den engelske titel ”University College”.

Professionshøjskolernes kerneopgave er at udbyde professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. En professionshøjskole udbyder professionsbacheloruddannelser inden for flere fagområder med faglig bredde og kvalitet i udbuddet.

Undervisningen skal være baseret på den nyeste viden i tæt samspil med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, som professionshøjskolen uddanner til. Med begrebet udviklingsbasering menes en styrkelse af CVU’ernes hidtidige arbejde med forskningstilknytning. En professionshøjskole skal have en formuleret strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil og har en forpligtelse til at medvirke til at sikre den generelle uddannelsesdækning i regionen ved at udvikle eksisterende og nye uddannelser. Dette sker blandt andet gennem en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov.

Den fremtidige udbudspolitik på området vil grundlæggende blive bevaret således, at professionshøjskolernes kerneudbud vil være professionsuddannelser. Udbuddet skal ske på grundlag af en akkreditering men også på baggrund af regionalpolitiske hensyn. Etableringen af professionshøjskolerne indebærer, at der etableres institutioner, der i deres geografiske udstrækning dækker hele eller dele af en region. Det indebærer, at det bliver den enkelte professionshøjskole, der tager stilling til, hvordan et samlet udbud i en region sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervslivs behov og f.eks. også under hensyn til uddannelsesmiljøernes betydning for lokalsamfundet. Undervisningsministeriets godkendelse til udbud gives til professionshøjskolen.

Der vil samtidig ved udbudsgodkendelserne blive taget højde for, at en uddannelse kan være så speciel at den skal kunne udbydes landsdækkende eller f.eks. at en professionshøjskole ikke kan dække en region af alene.

Professionshøjskolernes kerneopgave er at udbyde professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. En professionshøjskole udbyder professionsbacheloruddannelser inden for flere fagområder med faglig bredde og kvalitet i udbuddet.

Undervisningen skal være baseret på den nyeste viden i tæt samspil med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, som professionshøjskolen uddanner til. Med begrebet udviklingsbasering menes en styrkelse af CVU’ernes hidtidige arbejde med forskningstilknytning. En professionshøjskole skal have en formuleret strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil og har en forpligtelse til at medvirke til at sikre den generelle uddannelsesdækning i regionen ved at udvikle eksisterende og nye uddannelser. Dette sker blandt andet gennem en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov.

Den fremtidige udbudspolitik på området vil grundlæggende blive bevaret således, at professionshøjskolernes kerneudbud vil være professionsuddannelser. Udbuddet skal ske på grundlag af en akkreditering men også på baggrund af regionalpolitiske hensyn. Etableringen af professionshøjskolerne indebærer, at der etableres institutioner, der i deres geografiske udstrækning dækker hele eller dele af en region. Det indebærer, at det bliver den enkelte professionshøjskole, der tager stilling til, hvordan et samlet udbud i en region sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervslivs behov og f.eks. også under hensyn til uddannelsesmiljøernes betydning for lokalsamfundet. Undervisningsministeriets godkendelse til udbud gives til professionshøjskolen.

Der vil samtidig ved udbudsgodkendelserne blive taget højde for, at en uddannelse kan være så speciel at den skal kunne udbydes landsdækkende eller f.eks. at en professionshøjskole ikke kan dække en region af alene.

En professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave. Lærerne skal deltage systematisk i forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejder med offentlige og private virksomheder og samarbejde med forskningsinstitutioner, herunder universiteterne. Professionshøjskolerne skal samtidig sikre, at resultater af udviklingsarbejdet systematisk inddrages i uddannelserne, således at de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis styrkes. Udviklingsarbejde kan også udføres ved, at professionshøjskolerne løser opgaver for eksterne rekvirenter i samarbejde med regionale virksomheder og offentlige institutioner samt forskningsinstitutioner. Det kan være opgaver, som kræver et fagligt niveau eller en faglighed, som rekvirenten ikke selv råder over. Professionshøjskolen inddrager universiteterne i samarbejdet. Rekvirerede udviklingsopgaver er med til at bevare og styrke professionshøjskolernes professionsorientering og udadvendthed og til at skabe udviklingsmuligheder for professionshøjskolernes medarbejdere.

Professionshøjskoler skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse, og hvor de på et eller enkelte felter har opbygget spidskompetencer på landsdækkende niveau.

Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders muligheder for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. En professionshøjskoles viden skal omsættes og anvendes i praksis. En professionshøjskole skal gennem sine uddannelser og øvrige aktiviteter bidrage til kvalitetsudvikling og innovation af processer, organisationer og ydelser.

En professionshøjskole varetager videncenterfunktioner ved at afdække og imødekomme det omgivende samfunds behov for viden og kompetencer gennem anvendelse af egne og øvrige viden- og uddannelsesinstitutioners og virksomheders viden- og uddannelsesressourcer. For at sikre dette skal en professionshøjskole løbende udvikle og kvalitetssikre metoder til afdækning af behov for viden og kompetencer. En professionshøjskole skal bidrage til at sikre, at der er dokumenteret og kvalificeret viden til rådighed for brugerne. Professionshøjskolen skal gennem dens aktiviteter sikre tilgængeligheden af systematiseret viden for de studerende og det omgivende samfund f.eks. ved at skabe en fælles indgang til viden og uddannelsestilbud. En professionshøjskole skal således aktivt udveksle og anvende viden og forskning i praksis i samarbejde med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, som professionshøjskolen retter sig mod.

Professionshøjskolens videncenterfunktion skal organisatorisk og fagligt udgøre en integreret del af institutionen.

Videncenterfunktionen skal trække på og give viden tilbage til institutionen, så den bidrager til kvalificering af uddannelsesindsatsen og videngrundlaget. Dette sker blandt andet ved at inddrage et bredt udsnit af studerende og medarbejderne i videncenteraktiviteterne.

En professionshøjskole skal indgå i et systematisk samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner i forhold til institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter. Formålet er, at nye forskningsresultater hurtigere og bedre bringes i anvendelse på arbejdsmarkedet, og at der sikres nem, hurtig og løbende adgang til den nyeste forskningsbaserede viden inden for fagområdet. En professionshøjskole skal inddrage og anvende viden om og resultater af både dansk og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevant for og egnet til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden inden for professionshøjskolens fagområder.

Endvidere skal professionshøjskoler samarbejde med forskningsinstitutioner om efter- og videreuddannelse af professionshøjskolens medarbejdere.

En professionshøjskoles systematiske samarbejde med det arbejdsmarked, som professionshøjskolerne retter sig mod, kan ske ved inddragelse af studerende i forbindelse med praktikophold, virksomhedsprojekter og afgangsprojekter og ved inddragelse af aftagere i den løbende kvalitetsudvikling. Det kan også ske gennem en ansættelsespolitik og praksis, som sikrer, at lærerkorpset samlet set har baggrund i eller tilknytning til professionerne.

Meritgivning og realkompetencevurdering i form af vurdering af en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer er en væsentlig del af professionshøjskolens opgaver med at sikre, at uddannelsestilbuddet bliver relevant for den enkelte og en væsentlig opgave for skolen at varetage i forhold til det lokale arbejdsmarked for at understøtte muligheden for en livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Med bestemmelsen bliver det slået fast, at professionshøjskolerne vil have det kvalitative grundlag for en forbedring på området i et enstrenget og mere effektivt system med bredere indsigt i uddannelsernes sammenhæng og relevans.

Regler om adgang til en professionsbacheloruddannelse er fastsat i medfør af uddannelseslovgivningen. En professionshøjskole kan optage en ansøger på en professionsbacheloruddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, dvs. på baggrund af en realkompetencevurdering. Udtrykket realkompetencevurdering er fx anvendt i bemærkningerne til den seneste lovgivning om læreruddannelsen, vedtaget som lov nr. 579 af 9. juni 2006, både i forbindelse med adgang til uddannelsen og i forbindelse med muligheden for at fastsætte adgangskrav for de studerendes optagelse på linjefag og aldersspecialiseringer.

Regler om merit (godskrivning) for allerede gennemførte dele af en uddannelse er tilsvarende fastsat i uddannelseslovgivningen. Merit for dele af en professionsbacheloruddannelse gives på grundlag af formel dokumentation for gennemført undervisning i form af prøvebeviser, uddannelsesbeviser mv. Med L 94, forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.), som undervisningsministeren har fremsat den 30. november 2006, er der foreslået indført hjemmel til at gennemføre individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) på baggrund af en vurdering af en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Vedtagelse af lovforslaget vil indebære, at adgang til efter- og videreuddannelse på en professionshøjskole, fx i form af en diplomuddannelse, og merit (godskrivning) for gennemførte dele af uddannelsen kan ske på grundlag af en realkompetencevurdering.

En professionshøjskole skal have et kvalitetssikringssystem med veldefinerede målsætninger for kvaliteten i og resultater af institutionens aktiviteter. Det forudsætter, at professionshøjskolen har en formuleret strategi for kvalitetssikring og -udvikling, og at denne strategi er udmøntet i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter.

Kvalitetssikringssystemet skal dokumentere, at institutionen lever op til disse mål, og der skal være løbende og systematisk inddragelse af interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet. Kvalitetssikringen af de videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner sker gennem et samspil af forskellige styringsformer og kvalitetssikringsaktiviteter, herunder regulering af uddannelserne, censorinstitutionen, evalueringer, fx i form af akkrediteringer, og tilsyn. Kvalitetssikringssystemet baseres på den nuværende flerstrengede kvalitetssikring, suppleret med især akkreditering på uddannelsesniveau og auditering på institutionsniveau.

Samspillet mellem de forskellige kvalitetssikringstyper vil skabe et godt grundlag for en kvalitetssikringsindsats, der formidler et helhedsbillede af kvaliteten på uddannelser og institutioner. Kvalitetssikringsmetodernes forskellighed giver tillige mulighed for at vælge mellem metoder, der har et særligt udviklingsformål, såsom evalueringer og auditeringer, og metoder, der har et særligt kontrolformål såsom tilsyn og akkrediteringer, der skal sikre opretholdelsen af et givet kvalitetsniveau.

Kvalitetssikringssystemet er det primære styringsredskab i forhold til kvaliteten af og resultater af en professionshøjskoles aktiviteter, men styringsredskaberne omfatter også fx udviklingskontrakter og ressourceregnskaber. Hvor formålet med udviklingskontrakter er at understøtte professionshøjskolernes strategiske arbejde ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte prioriterede indsatsområder, er formålet med ressourceregnskaber primært at styrke informationsgrundlaget, men det skal fx også danne grundlag for det centrale tilsyn med institutionernes kvalitet.

Professionshøjskolerne er forpligtet til at informere om kvalitetssikring og resultatvurdering mv. på en lettilgængelig måde. En række oplysninger om uddannelses- og institutionsforhold er professionshøjskolerne forpligtet til at gøre offentligt tilgængelige på internettet allerede efter lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at professionshøjskoler kan varetage administrative opgaver for andre institutioner. Bestemmelsen findes også i anden lovgivning for institutioner, og den forudsættes anvendt ved, at man i et fællesskab finder frem til en fælles løsning af de administrative opgaver. Det er et krav, at der er indgået en aftale, hvoraf det bl.a. skal fremgå, hvilken skole der varetager opgaven, hvad der sker, hvis den ikke opfyldes og adgangen til igen at gå ud af eller opløse fællesskabet. Varetagelse af administrative opgaver skal fremgå af professionshøjskolens vedtægt.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. En beskrivelse af kravene til en samarbejdsaftale findes i bekendtgørelse nr. 50 af 27. januar 2006 om selvejende uddannelsesinstitutioners varetagelse af administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner og om administrativt samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner.

Der er tale om en uændret videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i selvejeloven. Bestemmelsen vedrører alene IDV- aktiviteter, som ikke er omfattet af de særlige regler for markedsføring efter lov om åben uddannelser m.v.

Bestemmelsen er en videreførelse af adgangen til at drive kollegievirksomhed for en række institutioner, der som led i kommunalreformen er overført til Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at udvide adgangen til at drive kollegier ud over de allerede etablerede adgange.

Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af professionshøjskolen.

Undervisningsministeren udarbejder en standardvedtægt. Udgangspunktet for udarbejdelsen af standardvedtægten vil være, at den skal indeholde en regulering af de forhold, som det efter loven er nødvendigt at fastlægge fælles regler for, mens den enkelte professionshøjskole i øvrigt får frihed til at fastsætte sin organisering mv. i vedtægten. Standardvedtægten vil i hovedtræk indeholde følgende:

– Krav om, at der fastsættes bestemmelser om navn, hjemsted og formål. Betegnelsen professionshøjskole skal indgå som en del af skolens navn. Professionshøjskolens navn skal fastsættes i vedtægten. Begrebet ”University College” kan anvendes i vedtægten, jf. bemærkninger til § 2.

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens sammensætning herunder præciserende angivelse af, hvilke bestyrelsesmedlemmer der kan udpeges ved selvsupplering. Formanden skal udpeges blandt de udefrakommende medlemmer.

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens opgaver, herunder udarbejdelse af vedtægt, indgåelse af udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet, fastlæggelse af professionshøjskolens organisation, vedtagelse af budget, godkendelse af studieordninger m.m.

Herudover vil standardvedtægten indeholde bestemmelser om følgende:

– Bestyrelsens ansvar over for Undervisningsministeriet, herunder for forvaltningen af statslige tilskud.

– Bestyrelsens funktionsperiode og adgang til genudpegning.

– De studerendes råd.

– Tegningsret.

– Regnskab og revision.

– Formueopgørelse ved institutionens ophør.

– Krav til kvalificeret flertal f.eks. ved nedlæggelse.

Offentlig tilgængelighed. Der vil herom i standardvedtægten blive medtaget en bestemmelse om, at bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordner og referater, skal gøres offentligt tilgængelige, men at sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt dog ikke må offentliggøres.

En enstrenget ledelsesstruktur indebærer, at der fremover kun vil være ét bestyrelsesniveau, og bestyrelsen bliver professionshøjskolens øverste myndighed. Der er ingen besluttende fora med selvstændig fastlagt kompetence ud over bestyrelsen.

En professionshøjskolebestyrelse har grundlæggende to opgaver:

– At varetage den overordnede strategiske ledelse af hele professionshøjskolens virksomhed med ansvar for skolens samlede aktiviteter. Det indebærer:

a) sikring af uddannelsernes indholdsmæssige kvalitet og udvikling, således at institutionen er i stand til at leve op til sin forpligtelse til regional uddannelses- og videnforsyning af høj kvalitet,

b) sikring af, at institutionens drift er effektiv inden for de givne økonomiske og administrative rammer.

– At fastlægge, hvorledes organiseringen af professionshøjskolen skal tilrettelægges, således at professionshøjskolen bedst muligt ud fra dens egne forhold kan varetage alle dens aktuelle og kommende opgaver i overensstemmelse med det fastsatte formål.

Bestyrelsens opgave er at varetage professionshøjskolens grundlæggende interesser d.v.s. uddannelser og udbud heraf, udvikling samt videncenterfunktion.

Bestyrelsen fastlægger organiseringen af professionshøjskolen. Dette skal ske under hensyn til den regionale dækning af de videregående uddannelser og skal samtidig bidrage til at sikre den regionale vækst og udvikling.

Bestyrelserne skal efter indstilling fra rektor fastsætte i vedtægten, hvorledes organiseringen af hele professionshøjskolen skal være. Bestyrelsen kan i den forbindelse oprette rådgivende udvalg, etablere centerdannelser og tilrettelægge andre administrative enheder. Professionshøjskolerne kan inddeles i fakulteter eller tilsvarende faglige enheder.

Bestyrelsen kan desuden udarbejde en forretningsorden og instrukser med bl.a. følgende indhold:

– Retningslinier for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side professionshøjskolens rektor og de øvrigt ansatte chefer, herunder med angivelse af muligheder for delegering.

– Procedurer for stillingtagen til professionshøjskolens tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering.

– Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver.

– Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

– Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.

– Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra.

– Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision og stillingtagen til, om der er behov for intern revision.

Overvågningen af, at institutionerne realiserer målene i udviklingskontrakterne og anvender tilskudsmidler i overensstemmelse hermed, vil bl.a. kunne ske på grundlag af ressourceregnskaber, der indføres i overensstemmelse med anbefaling i analysen af uddannelsesområdets styringssystem. Formålet med ressourceregnskaberne er for det første at styrke informationsgrundlaget for styringen af uddannelsernes kvalitet gennem øget åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne ressourceanvendelse og prioriteringer af relevans for uddannelsernes og undervisningens kvalitet og resultater, og for det andet at give bedre mulighed for sammenligninger af resultater på tværs af institutionerne samt skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau.

Bestyrelsen har til opgave at fastlægge sammensætningen af udbuddet af godkendte uddannelser og indtægtsdækket virksomhed. Fastlæggelsen af udbuddet skal ske under hensyn til professionshøjskolens baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil, idet der skal lægges vægt på, at der sikres en både fagligt og økonomisk bæredygtig professionshøjskole.

Professionshøjskolen forventes at kunne tilbyde uddannelse og fortsat uddannelse, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i regionen og i lokalområderne, samt uddannelser, der knytter sig til den særlige karakter af regionens erhvervsvirksomheder. Der forudsættes et samarbejde med regionale og lokale virksomheder samt regionale vækstfora og andre relevante regionale fora.

Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af professionshøjskolen.

Undervisningsministeren udarbejder en standardvedtægt. Udgangspunktet for udarbejdelsen af standardvedtægten vil være, at den skal indeholde en regulering af de forhold, som det efter loven er nødvendigt at fastlægge fælles regler for, mens den enkelte professionshøjskole i øvrigt får frihed til at fastsætte sin organisering mv. i vedtægten. Standardvedtægten vil i hovedtræk indeholde følgende:

– Krav om, at der fastsættes bestemmelser om navn, hjemsted og formål. Betegnelsen professionshøjskole skal indgå som en del af skolens navn. Professionshøjskolens navn skal fastsættes i vedtægten. Begrebet ”University College” kan anvendes i vedtægten, jf. bemærkninger til § 2.

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens sammensætning herunder præciserende angivelse af, hvilke bestyrelsesmedlemmer der kan udpeges ved selvsupplering. Formanden skal udpeges blandt de udefrakommende medlemmer.

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens opgaver, herunder udarbejdelse af vedtægt, indgåelse af udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet, fastlæggelse af professionshøjskolens organisation, vedtagelse af budget, godkendelse af studieordninger m.m.

Herudover vil standardvedtægten indeholde bestemmelser om følgende:

– Bestyrelsens ansvar over for Undervisningsministeriet, herunder for forvaltningen af statslige tilskud.

– Bestyrelsens funktionsperiode og adgang til genudpegning.

– De studerendes råd.

– Tegningsret.

– Regnskab og revision.

– Formueopgørelse ved institutionens ophør.

– Krav til kvalificeret flertal f.eks. ved nedlæggelse.

Offentlig tilgængelighed. Der vil herom i standardvedtægten blive medtaget en bestemmelse om, at bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordner og referater, skal gøres offentligt tilgængelige, men at sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt dog ikke må offentliggøres.

En enstrenget ledelsesstruktur indebærer, at der fremover kun vil være ét bestyrelsesniveau, og bestyrelsen bliver professionshøjskolens øverste myndighed. Der er ingen besluttende fora med selvstændig fastlagt kompetence ud over bestyrelsen.

En professionshøjskolebestyrelse har grundlæggende to opgaver:

– At varetage den overordnede strategiske ledelse af hele professionshøjskolens virksomhed med ansvar for skolens samlede aktiviteter. Det indebærer:

a) sikring af uddannelsernes indholdsmæssige kvalitet og udvikling, således at institutionen er i stand til at leve op til sin forpligtelse til regional uddannelses- og videnforsyning af høj kvalitet,

b) sikring af, at institutionens drift er effektiv inden for de givne økonomiske og administrative rammer.

– At fastlægge, hvorledes organiseringen af professionshøjskolen skal tilrettelægges, således at professionshøjskolen bedst muligt ud fra dens egne forhold kan varetage alle dens aktuelle og kommende opgaver i overensstemmelse med det fastsatte formål.

Bestyrelsens opgave er at varetage professionshøjskolens grundlæggende interesser d.v.s. uddannelser og udbud heraf, udvikling samt videncenterfunktion.

Bestyrelsen fastlægger organiseringen af professionshøjskolen. Dette skal ske under hensyn til den regionale dækning af de videregående uddannelser og skal samtidig bidrage til at sikre den regionale vækst og udvikling.

Bestyrelserne skal efter indstilling fra rektor fastsætte i vedtægten, hvorledes organiseringen af hele professionshøjskolen skal være. Bestyrelsen kan i den forbindelse oprette rådgivende udvalg, etablere centerdannelser og tilrettelægge andre administrative enheder. Professionshøjskolerne kan inddeles i fakulteter eller tilsvarende faglige enheder.

Bestyrelsen kan desuden udarbejde en forretningsorden og instrukser med bl.a. følgende indhold:

– Retningslinier for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side professionshøjskolens rektor og de øvrigt ansatte chefer, herunder med angivelse af muligheder for delegering.

– Procedurer for stillingtagen til professionshøjskolens tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering.

– Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver.

– Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

– Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.

– Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra.

– Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision og stillingtagen til, om der er behov for intern revision.

Overvågningen af, at institutionerne realiserer målene i udviklingskontrakterne og anvender tilskudsmidler i overensstemmelse hermed, vil bl.a. kunne ske på grundlag af ressourceregnskaber, der indføres i overensstemmelse med anbefaling i analysen af uddannelsesområdets styringssystem. Formålet med ressourceregnskaberne er for det første at styrke informationsgrundlaget for styringen af uddannelsernes kvalitet gennem øget åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne ressourceanvendelse og prioriteringer af relevans for uddannelsernes og undervisningens kvalitet og resultater, og for det andet at give bedre mulighed for sammenligninger af resultater på tværs af institutionerne samt skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau.

Bestyrelsen har til opgave at fastlægge sammensætningen af udbuddet af godkendte uddannelser og indtægtsdækket virksomhed. Fastlæggelsen af udbuddet skal ske under hensyn til professionshøjskolens baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil, idet der skal lægges vægt på, at der sikres en både fagligt og økonomisk bæredygtig professionshøjskole.

Professionshøjskolen forventes at kunne tilbyde uddannelse og fortsat uddannelse, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i regionen og i lokalområderne, samt uddannelser, der knytter sig til den særlige karakter af regionens erhvervsvirksomheder. Der forudsættes et samarbejde med regionale og lokale virksomheder samt regionale vækstfora og andre relevante regionale fora.

Professionshøjskolerne har en væsentlig opgave med at sikre et åbent, varieret og udviklingsorienteret uddannelsesudbud, der kan tiltrække og fastholde de studerende, jf. lovforslagets § 4. Formålet med § 13, stk. 2 er yderligere af hensyn til de studerende at styrke mulighederne for at videreføre og udvikle en særlig identitet og kultur, der knytter sig til eksisterende eller kommende grunduddannelser ved at oprette studieråd. Bestyrelsen kan herunder efter behov nedsætte flere studieråd for samme grunduddannelse for at bevare og udvikle en uddannelses særlige identitet og kultur samt attraktivitet for de studerende. Etablering af studieråd vil give de studerende en større indflydelse på deres uddannelse. Studierådets arbejde skal fastlægges sådan, at bestræbelser for at bevare og udvikle en særlig identitet og kultur i uddannelserne ikke sker på bekostning af bestyrelsernes muligheder for at lede og organisere professionshøjskolerne. Et studieråds opgave vil bestå i at rådgive uddannelsesudvalget, rektor og bestyrelsen om, hvordan en uddannelse bedst muligt kan tilrettelægges, gennemføres og udvikles. Studierådet udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri.

Der vil efter den enkelte professionshøjskoles vurdering af behov herfor kunne etableres en funktion som studieleder for et eller flere uddannelsesområder. Studielederen kan bl.a. have til opgave at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver.

Hvis bestyrelsen har nedsat studieråd for grunduddannelserne, vil det være naturligt at sikre studierådene repræsentation i uddannelsesudvalgene. Udpegning af studerende som medlemmer af uddannelsesudvalgene kan i givet fald foretages af og blandt de studerende, der er medlemmer af studierådene.

Nedsættelse af studieråd vil ikke være en hindring for, at professionshøjskolerne kan organisere sig i campusmodeller, herunder i samarbejde med andre professionshøjskoler for at styrke uddannelsesmiljøerne og fremme uddannelsesmæssige formål.

Det foreslås, at bestyrelsen kan have fra 10 - 15 medlemmer. Det er begrundet med, at professionshøjskolerne er forholdsvis store og komplekse institutioner. Bestyrelsen for professionshøjskolen skal afspejle professionshøjskolens samlede profil og opgaver. Den enkelte bestyrelse sammensættes derfor ud fra personlige kompetencer af relevans for institutionernes profil. Bestyrelsen er omfattet af kravet om ligestilling efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Der skal i bestyrelsen være personer med erfaring og indsigt i erhvervsrettede videregående uddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner og med erfaring og indsigt i det private og offentlige arbejdsmarkeds behov for uddannelserne, herunder i det regionale område. Der skal endvidere være personer med indgående erfaring i strategisk ledelse, organisation og økonomi.

Der skal endvidere lægges stor vægt på, at der i bestyrelsen er personer, som har kendskab til lokalområdet, navnlig kendskab til behovet for uddannelsen i det pågældende område. Det foreslås, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, i forening udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal således være enige om, hvem der skal udpeges til bestyrelsen. Ligesom de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal de i udøvelsen af deres bestyrelseshverv alene varetage professionshøjskolens interesser, og de er derfor i den forbindelse ikke underlagt en instruktionsbeføjelse fra regionsrådet eller nogle af de kommunalbestyrelser, der har deltaget i udpegningen af dem. De skal alene varetage institutionens interesser. Da bestyrelsen i sit virke skal optræde som et kollegium, vil det være uforeneligt hermed, hvis de udpegede personer er underlagt bundne mandater fra deres egne institutioner.

Det bør desuden ved sammensætningen – i hvert fald lige efter professionshøjskolens etablering - sikres, at der er medlemmer, som kender til de sammenlagte uddannelsesinstitutioners særlige kulturer og identitet, og som med udgangspunkt i en forståelse af disse forholds betydning kan bidrage til bestyrelsesarbejdet.

Derudover kan det være relevant, at der er mulighed for, at der i bestyrelsen kan sidde personer med en ikke på forhånd defineret profil, kompetence eller tilhørsforhold, men hvis kompetencer og erfaringer fx personer med en international indsigt, vurderes at være hensigtsmæssige for professionshøjskolens virke. Bestyrelsesmedlemmerne skal således kunne bidrage til at fremme professionshøjskolens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for de professionsrettede uddannelser.

Lovforslaget fastsætter ikke regler om, hvordan bestyrelsens udefrakommende medlemmer udpeges. Det er med lovforslaget hensigten at give professionshøjskolerne og bestyrelserne frihed til inden for de i standardvedtægten fastsatte rammer selv at fastlægge den fremtidige procedure for udpegning af udefrakommende medlemmer, under forudsætning af at de lever op til de fastsatte krav. Ved udpegning af udefra kommende medlemmer, herunder ved selvsupplering, vil der under alle omstændigheder skulle ske en inddragelse af en bred kreds omfattende de relevante eksterne interessenter i forhold til den enkelte professionshøjskole.

Det er den midlertidige bestyrelse, som udarbejder vedtægten for den nye professionshøjskole. Den første bestyrelse udpeges efter bestemmelserne herom i vedtægten, når vedtægten er godkendt af undervisningsministeren. Vedtægten, som bl.a. omfatter en uddybning af bestyrelsessammensætningen m.m., udarbejdes på grundlag af en såkaldt standardiseret normalvedtægt, som Undervisningsministeriet vil fastsætte.

Det foreslås, at såvel de to repræsentanter for studerende som de to repræsentanter for medarbejderne har stemmeret.

Det vurderes at være hensigtsmæssigt at lade bestyrelsens funktionsperiode være 4 år og lade perioden følge valgene til kommunalbestyrelserne. Selvsupplering kan i et vist omfang finde sted, såfremt det fremgår af vedtægten. Ved selvsupplering er det den bestyrelse, som vedkommende skal være medlem af, som foretager udpegningen og ikke den afgående bestyrelse. Det er ikke hensigten, at et flertal af bestyrelsens udefra kommende medlemmer skal kunne udpeges ved selvsupplering. Medlemmer, der er fundet ved selvsupplering, bør kun sidde i højst 2 funktionsperioder, dvs. maksimalt 8 år. Regler herom fastsættes i standardvedtægten. Det er ikke hensigten, at en afgående bestyrelse skal have adgang til at udpege medlemmer af den efterfølgende bestyrelse.

Bestemmelsen om, hvilke personer der ikke kan indgå i en bestyrelse, er en videreførelse af hidtil gældende ret.

Vederlag til bestyrelsen gives efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Der henvises også til bemærkningerne til § 11 om standardvedtægten, herunder om vedtægtsmæssige krav til organisering af professionshøjskolen og skolens øverste ledelse.

Såfremt professionshøjskolens økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser er blevet af en sådan karakter, at professionshøjskolen trues af lukning, vil undervisningsministeren efter stk. 3 uden varsel kunne gribe ind som hidtil og afsætte bestyrelsen.

Undervisningsministeren vil dog også kunne vælge at sætte professionshøjskolen under direkte administration af ministeriet, således at ministeriet påtager sig ansvar for professionshøjskolens fortsatte videreførelse, indtil en ny bestyrelse er udpeget. Undervisningsministeren kan endvidere benytte sig af valgmulighederne i stk. 2, nr. 1 og 2 om ministeriets midlertidige opgavevaretagelse og bestyrelsens frivillige tilbagetræden. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave i forhold til den opståede situation.

For bestyrelsesmedlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.

Anvendelsen af bestemmelsens bemyndigelser udelukker ikke ministeren fra på ethvert tidspunkt i forløbet at anvende lovens øvrige muligheder, jf. bl.a. bestemmelsen i § 33 om at tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde.

Der er tale om at videreføre den gældende bestemmelse om vedligehold af bygninger og anbringelse af likvide midler.

Professionshøjskolerne vil have et væsentligt større volumen end institutionerne efter selvejeloven og vil kunne sikre bl.a. bedre sammenhænge mellem uddannelsestilbudene på det videregående niveau og sikre bedre mulighed for, at de studerende i praksis kan drage nytte af allerede opnåede kvalifikationer. Det vil som følge heraf være påkrævet, at professionshøjskolerne får opbygget en hensigtsmæssig og smidig administration med klar ansvarsfordeling til varetagelse af den daglige administration og som bindeled mellem rektor og de faglige områder. De faglige områder vil kunne have en profil som universiteternes fakulteter, mens den samtidige tilknytning til såvel det private som det offentlige erhvervsliv sikrer en vekselvirkning mellem skolen og erhvervslivet og inddragelse af nyttig lokal/regional viden i udviklings- og planlægningsarbejdet.

Inden for de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer kan rektor efter de almindelige forvaltningsretlige regler delegere opgaver til andre ansatte i professionshøjskolen.

Rektor vil kunne bemyndige en af de ansatte, typisk en områdechef, en dekan eller tilsvarende, til at træde i rektors sted under bestyrelsesmøderne.

Der nedsættes et uddannelsesudvalg for hver professionsbacheloruddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, for at sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur. Nært beslægtede uddannelser kan samles under et udvalg, hvis professionshøjskolens bestyrelse finder det hensigtsmæssigt. Formålet er, udover at opnå sammenhæng og gennemslagskraft i de små uddannelsesområder, at give mulighed for, at nyudviklede uddannelser kan blive en del af et samarbejde i et miljø med nært beslægtede uddannelser, som understøtter hinanden i en gensidig udviklingsproces. Det er et krav, at uddannelserne har nær sammenhæng. Læreruddannelsen og pædagoguddannelsen vil derfor ikke kunne rummes under samme uddannelsesudvalg.

Et uddannelsesudvalg rådgiver om studiernes indhold, udvikling og udbudsdækning. Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt en eller flere personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen .

Der er tale om en videreførelse af de studerendes ret til at danne et råd, som afspejler de studerendes synspunkter, og rådgiver bestyrelse, rektor og områdechefer. Professionshøjskolen skal stille lokaler til rådighed for de studerendes råd og udlevere nødvendige materialer til brug for rådets arbejde.

Professionshøjskolen kan efter forslaget nedsætte et repræsentantskab, der høres i væsentlige spørgsmål vedrørende højskolens virksomhed. Baggrunden herfor er, at der kan være behov for herigennem at sikre kontakt til lokale brugere og interessegrupper.

Et repræsentantskabs sammensætning og opgaver skal i givet fald reguleres i vedtægten og bør have udgangspunkt i professionshøjskolens faglige hovedområder. Repræsentantskabet rådgiver bestyrelsen, og professionshøjskolens vedtægt skal fastsætte de interesser/organisationer, man ønsker repræsenteret i repræsentantskabet.

Bestyrelsen kan ikke overlade beslutninger til repræsentantskabet. Det er ikke hensigten med repræsentantskabet at skabe parallel indflydelse og kompetence til lokale og regionale interessenter, som vil kunne udtynde det enstrengede ledelsesprincip. Lokale og regionale interesser og grupper, som har interesse i uddannelsesområdets udvikling skal dog have mulighed for at rådgive bestyrelsen og herved at sikre en god kontakt og dialog mellem skolen og de lokale kræfter. Efter forslagets § 1 er professionshøjskolerne selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, og man vil derfor ikke kunne etablere repræsentantskabet som et tilsyn. Tilsynet hviler på undervisningsministeren, jf. § 42, men det er hensigten, at et eventuelt repræsentantskab skal kunne få fuld indsigt i professionshøjskolens forhold.

Man vil således ikke kunne forelægge et budget eller et forslag til en uddannelsesordning til repræsentantskabets beslutning, mens det vil være oplagt for et repræsentantskab at drøfte konkrete uddannelsesordninger, fremtidig udvikling på et område i forhold til professionshøjskolens geografiske dækningsområde og tilgangen til uddannelserne eller spørgsmål om skolens ledelse.

Når bestyrelsen har valgt at fastsætte i vedtægten, at der nedsættes et repræsentantskab, skal det tillige fastsættes, at repræsentantskabet indkaldes mindst én gang årligt, og at det kan inddrages efter behov.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret efter selvejeloven. Undervisningsministeren vil fortsat have hjemmel til at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer herunder medlemmerne af de midlertidige bestyrelser.

Hjemlen svarer til reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger og vedrører som i fondslovene alene erstatningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet professionshøjskolen. Ministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og den udviste adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Sø gsmålsadgangen vil kun finde anvendelse i grovere tilfælde. Bestemmelsen indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmernes ansvars- og hæftelsesforhold. For bestyrelsesmedlemmerne gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler, men de hæfter i øvrigt ikke personligt for professionshøjskolens økonomiske forpligtelser. Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt tab på grund af udvist adfærd fra personer med tilknytning til professionshøjskolen. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse krav over for den eller de ansvarlige.

Der henvises også til bemærkningerne til § 15.

Disse bestemmelser har til formål at præcisere og sikre den enkelte professionshøjskoles uafhængige status og ret til at disponere frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét, forudsat det sker inden for professionshøjskolens formål.

At professionshøjskolerne er uafhængige betyder, at de alene skal indrette deres virksomhed med henblik på at varetage professionshøjskolens interesser til gavn for de studerende og eleverne, og at de ikke kan indgå i nogen form for styret fællesskab, ud over den adgang de har til lave fælles administration mellem flere forskellige typer institutioner på forskellige niveauer efter § 7. Professionshøjskolerne må ikke være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser og kan f.eks. ikke oprette kollegier eller indgå i samarbejde med kommuner eller private herom, jf. dog § 9.

Disse bestemmelser har til formål at præcisere og sikre den enkelte professionshøjskoles uafhængige status og ret til at disponere frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét, forudsat det sker inden for professionshøjskolens formål.

At professionshøjskolerne er uafhængige betyder, at de alene skal indrette deres virksomhed med henblik på at varetage professionshøjskolens interesser til gavn for de studerende og eleverne, og at de ikke kan indgå i nogen form for styret fællesskab, ud over den adgang de har til lave fælles administration mellem flere forskellige typer institutioner på forskellige niveauer efter § 7. Professionshøjskolerne må ikke være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser og kan f.eks. ikke oprette kollegier eller indgå i samarbejde med kommuner eller private herom, jf. dog § 9.

Til stk. 1 - 2

For at understøtte professionshøjskolernes opgaveløsning, herunder specielt sikringen af den regionale uddannelsesspredning og –forsyning, finansieres professionshøjskolernes virksomhed dels af et institutionstilskud til basisomkostninger til drift og øvrige opgaver dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af undervisningstaxametre, fællesudgifts- og bygningstaxametre samt færdiggørelsestaxametre. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove.

Herudover finansieres virksomheden af tilskud til særlige formål fx forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt til politisk prioriterede indsatsområder, herunder midler fra globaliseringspuljen.

Udmøntning af midler fra globaliseringspuljen fastsættes på de årlige finanslove efter drøftelse med aftalepartierne (V, KF, DF, RV og S) bag aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen.

Finansieringen af institutionstilskuddene sker ved en række omdisponeringer af tilskud der ydes i dag (blandt andet grundtilskud og kvalitets- og udviklingstilskud).

Det foreslås, at undervisningsministeren yder et særligt tilskud til professionshøjskolerne ligesom det gældende tilskud til CVU’er til dækning af udgifter til varetagelsen af funktionen som center for undervisningsmidler. Tilskuddet bliver fastsat på de årlige finanslove. Der er ikke tale om et særtilskud, men det skal af regnskabet fremgå, hvad der er brugt til formålet. Der vil om fornødent blive etableret en overgangsordning i forbindelse med tilskudsomlægningen.

Til stk. 3.

Tilskud til direkte undervisningsudgifter er hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.

I de tilfælde, hvor der er tale om voksen- og efteruddannelse udbudt som åben uddannelse udbetales der tilskud, når professionshøjskolen har modtaget deltagerbetalingen. Hvis en deltager ikke møder op til undervisningen, kan professionshøjskolen i princippet modtage tilskud til en deltager, som der ikke er gennemført undervisning for. Der er tale om anvendelse af reglerne for åben uddannelse, og skolen kan selv fastlægge en eventuel tilbagebetalingspolitik.

Der er tale om en videreførelse af praksis hjemlet ved selvejeloven.

Der er tale om en videreførelse af praksis hjemlet ved selvejeloven.

Der er tale om en videreførelse af bestemmelser om momskompensation fra selvejeloven.

Bestemmelsen giver undervisningsministeren adgang til at give lån eller tilskud også til professionshøjskolerne, hvis skolerne er kommet i en særlig vanskelig situation. Undervisningsministerens kan ligesom det i dag sker i praksis også give tilskud til sammenlægninger. Det bemærkes, at tilskud til sammenlægninger med henblik på etablering af højskolesektoren i løbet af 2007 følger af § 53 og er tilskud til bestemte opgaver, der varetages af den midlertidige bestyrelse, indtil vedtægten for professionshøjskolen er på plads.

Til § 29

Bestemmelsen sikrer, at regionsrådet inddrages ved nedlæggelse af bestemte uddannelsessteder og dermed i den regionale planlægning, ligesom det er tilfældet med kapacitetsstyring af de gymnasiale uddannelser.

Bestemmelse giver endvidere ministeren en adgang til at pålægge en professionshøjskole at undlade lukningen af et uddannelsessted, hvis ministeren vurderer, at der stadig er et behov for det pågældende uddannelsessted. Det forventes især relevant at anvende bestemmelsen i forhold til uddannelsessteder beliggende i landdistrikter eller udkantsområder.

Bestemmelsen sikrer, at regionsrådet inddrages ved nedlæggelse af bestemte uddannelsessteder og dermed i den regionale planlægning, ligesom det er tilfældet med kapacitetsstyring af de gymnasiale uddannelser.

Bestemmelse giver endvidere ministeren en adgang til at pålægge en professionshøjskole at undlade lukningen af et uddannelsessted, hvis ministeren vurderer, at der stadig er et behov for det pågældende uddannelsessted. Det forventes især relevant at anvende bestemmelsen i forhold til uddannelsessteder beliggende i landdistrikter eller udkantsområder.

Bestemmelsen er en videreførelse af regler fra selvejeloven om opgørelse af antal studerende. Der kan være tale om opgørelse i studenterårsværk, årselever eller dimittender. Tilgangen til uddannelserne fastlægges som altovervejende hovedregel af skolen selv.

Professionshøjskolerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning og vil være omfattet af Finansministeriets budgetvejledning.

Det er en betingelse for at opnå tilskud, at Finansministeriets regler om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver, følges.

Til stk. 2

Der er tale om en videreførelse af retten til at betinge tilskud af, at der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er en klar forudsætning for selvejende professionshøjskoler, at skolerne ligesom CVU’erne og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser ikke laver aftaler om husleje og ejendomshandel på ringere vilkår end sædvanlige markedsvilkår.

Bestemmelsen er en videreførelse fra selvejeloven.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret fra selvejeloven. Det er yderst sjældent, at denne bestemmelse har fundet anvendelse i sin fulde konsekvens, mens påbud og tilbagebetalingskrav især i forbindelse med gennemførelse af efter- og videreuddannelse i strid med reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. forekommer.

Med bestemmelsen videreføres den hidtidige adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt. Reglerne blev senest ved vedtagelsen af lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner gjort identiske i lovgivningen for de selvejende institutioner under Undervisningsministeriet. Denne lovgivnings præcisering og udvidede beskrivelse af, hvornår indgreb over for tilskud kan tages i anvendelse, er indeholdt i forslaget.

Undervisningsministeren kan vælge som led i sit tilsyn at lave en indsatsaftale med skolen til forbedring af konkrete problemer og genopretning på professionshøjskolen. Men først og fremmest satses der på at undgå sådanne situationer. Bestyrelsen skal derfor indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren, jf. § 12, stk. 2, og de almindelige bemærkninger under afsnit IV i slutningen om stærke professionshøjskoler.

Der henvises desuden til bemærkninger til §§ 42-44 om tilsynet.

Bestemmelsen sikrer, at der fortsat kan ydes tilskud til Den frie Lærerskole i Ollerup. Den frie Lærerskole i Ollerup skal ikke indgå i eller være en professionshøjskole og skal heller ikke på sigt være en del af professionshøjskolesektoren.

Den frie skole vil med bestemmelsen have adgang til at fortsætte som hidtil på grundlag af den særlige regulering af skolens styrelse og uddannelsernes tilrettelæggelse, som er fastsat i vedtægten godkendt af undervisningsministeren.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen at udvide området for tilskud, og bestemmelsen finder derfor kun anvendelse på Den frie Lærerhøjskole i Ollerup. Pligten til at kræve deltagerbetaling er tilsvarende uændret i forhold til den gældende bestemmelse i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvjejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Med bestemmelsen videreføres bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. om ansvaret for forvaltning af kapitalapparatet og de regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser efter lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. fra januar 1997. Der vil fortsat være tale om en intern institutionsrevision som følge af bestyrelsens selvstændige ansvar og beslutningskompetence og en ekstern revision ved rigsrevisor som en forudsætning for, at ministeriet kan varetage tilsynet med professionshøjskolerne på betryggende måde.

Kapitalregnskabet skal angive tilvækst, fradrag og anden ændring af skolens kapitalapparat (ejendomme, udstyr, inventar og indretning m.v.). Udgifterne til intern revision dækkes som hidtil af statstilskuddet. Ved lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner blev det slået fast, at bestyrelsesmedlemmerne skriver under på tro og love (dvs. under skærpet strafansvar, jf. straffelovens § 16), og at de skal opfylde habilitetskravene efter loven.

Se også bemærkningerne til § 21 om søgsmål.

Bestemmelsen præciserer en række tilfælde, hvor revisoren utvivlsomt vil være inhabil.

Til stk. 1 - 4

Bestemmelsen regulerer sammenlægninger og spaltninger mellem professionshøjskoler, mens ministerens oprettelse af professionshøjskoler ved etablering af professionshøjskolesektoren efter lovens ikrafttræden er reguleret ved overgangsbestemmelserne i kap. 11.

Hermed bevares en enklere procedure end ved sædvanlig virksomhedsoverdragelse med likvidation. Ved sammenlægning af professionshøjskoler er der tale om, at de tidligere institutioner nu lægger sig sammen og etablerer en ny, med bevarelse af rettigheder og forpligtelser og formue nu indenfor den ny institutions rammer. Der må således ikke ske indskrænkning i bestående rettigheder. Det indebærer, at den fortsættende institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de tidligere institutioner kunne udbyde. Ændringer kan dog ske ved senere akkreditering eller udbudsrunder, hvis der i forbindelse hermed kan konstateres væsentlige ændringer af betingelserne for udbud.

Til stk. 5

Aktieselskabslovens kapitel 15 fastsætter bestemmelser for gennemførelse af fusion eller spaltning af et selskab, herunder bestemmelser om udarbejdelse af plan for fusion, om generalforsamlingens funktion i forbindelse med fusion eller spaltning, krav til bestyrelserne i fusionerede/spaltede selskaber, selskabernes navne, hjemsted, rettigheder, tidsplan mv. og krav om uvildige, sagkyndige vurderingsmænds udtalelser og erklæringer om fusionsplanen mv.

I denne bestemmelse er det fastsat, at også andre institutioner såvel private som offentlige kan lægge sig sammen med og indgå i en professionshøjskole. Det er ikke hensigten, at bestemmelsen skal bruges til at ændre ved det forhold, at institutionerne ikke kan lægge sig sammen, når der er tale om institutioner med kerneopgaver på et andet uddannelsesniveau. Det er derfor bestemt i loven, at den institution, der ønsker at fusionere med en professionshøjskole, skal have et udbud af uddannelser, som med rimelig grund kan sidestilles med professionshøjskolens udbud. Der vil være tale om en særdeles begrænset anvendelse af denne adgang til at optage andre institutioner i professionshøjskolerne.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i Undervisningsministeriets institutionslovgivning om ministerens adgang til at nedlægge en professionshøjskole i ganske særlige tilfælde. Undervisningsministeren indhenter en udtalelse fra regionsrådet under hensyn til regionsrådets interesse for udviklingen i regionen.

Til stk. 1

Det er en konsekvens af professionshøjskolernes status som selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, at professionshøjskolernes formue ved ophør med virkning fra forslagets ikrafttræden tilfalder staten. Det følger af dansk rets almindelige regler, at gaver skal anvendes i overensstemmelse med gavegivers ønsker, således at staten i tilfælde af institutionens ophør kun overtager gaver, hvor dette ikke er i strid med gaveløftet, eller hvis gavegiver ikke har fremsat et ønske til de formål, der er fastsat i vedtægten for professionshøjskolen.

Hvor der er tale om selvstændige fonde knyttet til den enkelte professionshøjskole, vil det være Civilretsstyrelsen, der skal godkende, hvilket formål en sådan fond fremover skal have.

Til stk. 2 og 3

Med bestemmelserne videreføres retstilstanden i selvejeloven. Hermed sikres, at institutionernes nettoformuer opgjort pr. 31. december 1990 anvendes til de formål, der var fastsat i vedtægten på dette tidspunkt. Tilsvarende gælder for de i stk. 2 nævnte gaver. En eventuel anvendelse af professionshøjskolens nettoformue til disse formål skal fremgå af professionshøjskolens vedtægt.

Bestemmelserne slår fast, at undervisningsministeren har tilsyn med professionshøjskolerne og pålægger undervisningsministeren at gribe ind som hidtil. Tilsynet skal sikre, at institutionerne løbende følger denne lov og anden lovgivning under undervisningsministeriet med tilknytning til institutionernes virksomhed, herunder uddannelseslovene og tilbyder deltagerne i uddannelse en forsvarlig undervisning.

Undervisningsministeren kan til brug for tilsynet stille krav om alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolen og kan som noget nyt pålægge bestyrelsen at indgå i en indsatsaftale til genopretning af professionshøjskolen. Ved at indgå en aftale om mål der skal nås, øges sandsynligheden for, at genopretningen får den tilsigtede virkning. Se også bemærkningerne til § 34 om indsatsaftalen.

Bestemmelserne slår fast, at undervisningsministeren har tilsyn med professionshøjskolerne og pålægger undervisningsministeren at gribe ind som hidtil. Tilsynet skal sikre, at institutionerne løbende følger denne lov og anden lovgivning under undervisningsministeriet med tilknytning til institutionernes virksomhed, herunder uddannelseslovene og tilbyder deltagerne i uddannelse en forsvarlig undervisning.

Undervisningsministeren kan til brug for tilsynet stille krav om alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolen og kan som noget nyt pålægge bestyrelsen at indgå i en indsatsaftale til genopretning af professionshøjskolen. Ved at indgå en aftale om mål der skal nås, øges sandsynligheden for, at genopretningen får den tilsigtede virkning. Se også bemærkningerne til § 34 om indsatsaftalen.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af professionshøjskolerne herunder om kvalitetssikringssystemer. Der kan fastsættes regler om den eksterne kvalitetssikringssikring som for eksempel institutionsakkrediteringer, auditeringer og benchmarking. Derudover kan der fastsættes regler om, at institutionerne skal anvende et kvalitetssikringssystem, som kan understøtte den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Bestemmelserne giver hjemmel til, at undervisningsministeren som hidtil kan indhente alle oplysninger til brug for tilsynet eller andet, og at det kan ske elektronisk og afleveres i en bestemt form. Ministeriet vil fortsat ikke indhente flere data end nødvendigt og kontrollen med aktivitetsoplysninger vil fortsat være forankret hos professionshøjskolens revisor.

Bestemmelsen giver hjemmel til at kræve anvendelse af elektronisk kommunikation i alle funktioner og til at anvende digital signatur.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af en tilsvarende bestemmelse, der er gennemført ved kommunalreformen.

Bestemmelsen fastsætter, at klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for undervisningsministeren ligesom på andre selvejende uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om klage i øvrigt, herunder om klagefrist til ministeriet.

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2007.

Til stk. 2

Der er tale om konsekvensændring i anden lovgivning på undervisningsministeriets område, som træder i kraft den 1. januar 2008, samtidig med at professionshøjskoler begynder at fungere.

Til stk. 3

Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet for de ændringer af journalisthøjskoleloven, som omhandler journalisthøjskolens overgang til selveje, bliver fastsat af undervisningsministeren. Dette er begrundet i, at der i forbindelse med Journalisthøjskolens overgang til selveje vil være en række økonomiske forhold omkring tilskudsadministration, regnskab, revision og udskillelse af statsregnskaber, som skal være på plads, inden den praktiske del af overgangen til selveje kan fungere. Ændringernes ikrafttræden vil falde samtidig med ministerens godkendelse af overgangen til selveje, jf. bemærkningerne til § 68.

Tidspunktet for de øvrige ændringers ikrafttræden, herunder hjemlen til sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole, vil falde samtidig med forslagets øvrige bestemmelser.

Til stk. 4

Overgangsreglerne i § 49 stk. 4 og §§ 50 – 56 i kapitel 11 indeholder de nærmere bestemmelser om gennemførelse af de praktiske sammenlægninger. Sammenlægninger af institutioner for videregående uddannelse omfattet af lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. skal ske med hjemmel i disse bestemmelser. Overgangsreglerne rummer dels en beskrivelse af processen med henblik på etableringen af en professionshøjskolesektor pr. 1. januar 2008, dels en beskrivelse af de konkrete forløb med etablering af midlertidige bestyrelser til at varetage sammenlægningsopgaverne, bestyrelsernes nedsættelse og sammensætning, deres rolle og kompetence og de fusionerende institutioners bestyrelsers kompetencer.

Det forudsættes, at bestyrelserne i de fusionerende institutioner allerede ved forslagets fremsættelse har truffet eller træffer foranstaltninger med henblik på indledende drøftelser om sammenlægninger. Overgangsreglerne vil udover ovenfornævnte bestemmelser tillige indeholde bestemmelser om institutioner, som enten har besluttet sig for ikke at indgå eller først senere beslutter sig for at indgå i en professionshøjskole.

De CVU’er og enkeltstående videregående uddannelsesinstitutioner, der inden for en frist ikke har besluttet sig for at indgå i en professionshøjskole, vil fortsat have mulighed herfor, hvis institutionerne senest ultimo 2007 træffer beslutning herom. Konsekvensen af ikke at have truffet beslutningen vil imidlertid være, at de ikke bliver repræsenteret i de midlertidige bestyrelser og dermed ikke får indflydelse på dannelsen og udviklingen af professionshøjskolen i startfasen.

Professionshøjskolerne vil være i funktion den 1. januar 2008, også i tilfælde hvor den endelige vedtægt og sammenlægningsplan endnu ikke er blevet færdiggjort, idet den midlertidige bestyrelse i så fald fortsætter efter den minimumsregulering som den midlertidige vedtægt og normalsammenlægningsplan udgør, indtil en ny bestyrelse er udpeget.

De institutioner, som vælger at stå uden for en professionshøjskole, vil miste udbuds- og institutionsgodkendelsen.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit VI.

Bestemmelsen omfatter alle institutioner, der i henhold til lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. har videregående uddannelse som kerneopgave.

Med henblik på at sikre, at professionshøjskolerne kan påbegynde deres virksomhed den 1. januar 2008, etableres professionshøjskolerne juridisk senest den 1. august 2007 og samtidig hermed nedsættes en midlertidig bestyrelse for hver professionshøjskole. Etableringen sker på baggrund af en normalsammenlægningsplan og en midlertidig vedtægt.

Processen for de institutioner, der deltager i sammenlægningen, vil se således ud:

– Sammenlægningerne forberedes lokalt.

– Institutionerne meddeler undervisningsministeren, om de vil indgå i sammenlægning til en professionshøjskole. Til brug for beslutningen om sammenlægning har Undervisningsministeriet forinden udarbejdet en midlertidig vedtægt og en normalsammenlægningsplan. Undervisningsministeren opretter professionshøjskolerne og udpeger de midlertidige bestyrelser.

– Den midlertidige bestyrelse indsender en sammenlægningsplan og en vedtægt for professionshøjskolen til ministerens godkendelse.

– Den midlertidige bestyrelse fungerer med den midlertidige vedtægt og normalsammenlægningsplanen som grundlag, indtil en ny vedtægt og sammenlægningsplan foreligger godkendt, og derefter fungerer den midlertidige bestyrelse, indtil en ny bestyrelse er udpeget i overensstemmelse med bestemmelserne herom i den godkendte vedtægt.

De institutioner, der ikke senest den 1. juli 2007 træffer beslutning og giver ministeren meddelelse om at indgå i sammenlægningen, kan efterfølgende indtil 1. november 2007 beslutte at indgå i sammenlægningen. Træffes beslutningen først sent på året, vil de have mistet en væsentlig mulighed for indflydelse i processen med at skabe grundlaget for professionshøjskolen.

For en institution, der vælger at stå udenfor, indebærer det, at den mister udbuds- og institutionsgodkendelser, og at udbudsrettigheder og aktiviteter overdrages til den professionshøjskole, som institutionen kunne have fusioneret med, eventuelt efter ministerens beslutning, hvor der er valgmulighed, jf. også bemærkningerne til § 51. Personalet og de studerende vil individuelt kunne vælge, om de ønsker at fortsætte på den pågældende professionshøjskole.

Baggrunden herfor er følgende:

1. På længere sigt ville de miljøer, der vælger at stå uden for professionshøjskolerne, have sværere ved at fastholde kvalitet og søgning, og de ville få sværere ved at leve op til de nye og mere krævende målsætninger. Professionshøjskolerne er stærkere institutioner med en klar profil, der skal udvikle nye og eksisterende uddannelser, og som vil have en større ressourcebasis.

2. Institutionens uddannelser ville ikke få del i de samme midler til styrket kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden som professionshøjskolerne.

3. Professionshøjskolerne har pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne, dvs. også de steder, hvor de institutioner, der har valgt at stå uden for, ligger. Dette kan betyde, at de studerende vælger professionshøjskolens uddannelser ud fra kriterier om kvalitet og brede valg- og kombinationsmuligheder. Hertil kommer, at der er behov for at sikre, at de statslige tilskud til udvikling og udbud af uddannelser til professionsbachelor og til efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil anvendes til, at alle de nye professionshøjskoler kan opfylde deres forsyningsforpligtelse til gavn for borgere og virksomheder.

4. Professionshøjskolerne får et nyt lovgrundlag, der indebærer nye muligheder både i forhold til, hvordan institutionen organiseres og i forhold til styringen af institutionen gennem for eksempel udviklingskontrakter. De institutioner, der står uden for professionshøjskoler, vil ikke være omfattet af den nye lovgivning.

Nye uddannelser vil blive placeret på professionshøjskoler.

Institutioner uden for professionshøjskoler vil også være mere sårbare over for ændringer i de økonomiske vilkår for driften, f.eks. ændringer i aktivitet m.v., især fordi der ofte vil være tale om monofaglige institutioner, der kun udbyder én eller få uddannelser.

Oprettelsen og sammensætningen af professionshøjskoler vil ske under hensyn til, at professionshøjskolerne tilsammen skal dække hele landet med alle uddannelser på professionsbachelorniveau. Ethvert sted i landet skal således være dækket af mindst en professionshøjskole. Alle institutioner for mellemlange videregående uddannelser skal derfor med. Der er vurderet at være behov for at oprette syv professionshøjskoler, dog således at der i en overgangsperiode til 2012 er en ekstra professionshøjskole i det syd- og sønderjyske område.

Det indebærer, at undervisningsministeren opretter følgende professionshøjskoler:

1. En professionshøjskole i Region Nordjylland, hvori CVU Nordjylland og Sundheds CVU, Aalborg forventes at indgå.

2. En professionshøjskole i Region Midtjylland, hvori Jysk Center for Videregående Uddannelse, CVU Midt-Vest, Vitus Bering Danmark, CVU Vita og CVU Alpha forventes at indgå. Herudover vil Ingeniørhøjskolen i Århus- CVU også kunne indgå.

3. En professionshøjskole i Region Syddanmark, hvori CVU Lillebælt og Den Sociale Højskole i Odense forventes at indgå.

4. To professionshøjskoler i Region Syddanmark. En, hvori CVU Vest forventes at indgå, og en anden, hvori CVU Sø nderjylland og Kolding Pædagogseminarium forventes at indgå. De to professionshøjskoler sammenlægges med virkning senest fra den 1. januar 2012.

5. En professionshøjskole i Region Sjælland, hvori CVU Syd og CVU Sjælland forventes at indgå.

6. To professionshøjskoler i Region Hovedstaden. I den ene professionshøjskole forventes CVU København og Nordsjælland og CVU Storkøbenhavn at indgå. I den anden forventes CVU Øresund at indgå.. Herudover vil Ingeniørhøjskolen i København – CVU kunne indgå. De enkeltstående institutioner i hovedstadsområdet vil frit kunne vælge, hvilken af de to professionshøjskoler de vil indgå i.

Center for Tegnsprog og Kommunikation forventes at fusionere med CVU Storkøbenhavn med virkning fra 1. januar 2007.

Til stk. 5

I Region Syddanmark kan ministeren beslutte hvilken professionshøjskole i regionen enkeltstående mvu-institutioner skal indgå i. En sådan beslutning skal være truffet inden den 1. november 2007 .

Den i Region Hovedstaden foreslåede struktur for professionshøjskoler indebærer således, at – der i Region Hovedstaden - som det eneste sted i landet – vil være to professionshøjskoler, der begge i det hele dækker regionen geografisk.

Bestyrelserne for alle enkeltstående MVU-institutioner i Region Hovedstaden kan på den baggrund selv beslutte, hvilken af de to professionshøjskoler de skal indgå i. Det omfatter p.t. Suhr’s Seminarium, Den Sociale Højskole i København, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Frederiksberg Seminarium og Frøbelseminariet. En sådan beslutning skal være truffet inden den 1. november 2007. Har institutionerne inden den 1. november 2007 tilkendegivet, hvilken af de to professionshøjskoler i Region Hovedstaden de vil indgå i, vil undervisningsministeren ikke gøre brug af bemyndigelsen i stk. 5, til at beslutte, hvilken af de to professionshøjskoler i regionen institutionernes bestyrelser kan træffe beslutning om at indgå i.

Den Grafiske Højskole er omfattet af de enkeltstående institutioner, men forventes at fusionere med Danmarks Journalisthøjskole med virkning fra 1. januar 2008.

Den midlertidige bestyrelse forbereder og gennemfører sammenlægningen under ansvar for undervisningsministeren og udpeges af undervisningsministeren. De midlertidige bestyrelser sammensættes under hensyn til:

– Viden om kvalitet og faglighed i uddannelserne skal være repræsenteret i den midlertidige bestyrelse.

– Særlig sagkundskab i oprettelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner eller med tilsvarende relevant erhvervsfaring og økonomisk indsigt i institutionelle forhold for selvejende uddannelsesinstitutioner skal være repræsenteret i den midlertidige bestyrelse.

– Personer med regional tilknytning skal være repræsenteret i den midlertidige bestyrelse.

Sammensætningen af de midlertidige bestyrelser for de nye professionshøjskoler vil være en meget væsentlig parameter for deres fremdrift og dermed også deres succes. Det foreslås derfor, at undervisningsministeren ved udpegning af de midlertidige bestyrelser sikrer, at sammensætningen understøtter de uddannelsespolitiske målsætninger. Det vil give de midlertidige bestyrelser den fornødne legitimitet i forhold til de institutioner, som beslutter sig for at indgå i professionshøjskolerne.

Den midlertidige bestyrelses kompetenceprofil og dermed sammensætning skal tage højde for de opgaver, som den midlertidige bestyrelse skal varetage. Det er derfor af afgørende betydning, at den midlertidige bestyrelse er fuld funktions- og beslutningsdygtig fra professionshøjskolens etablering og bestyrelsens nedsættelse.

Det foreslås, at den midlertidige bestyrelse består både af et antal medlemmer, som ministeren udpeger på grundlag af indstillinger fra bestyrelserne, medarbejderne og de studerende ved de institutioner, som ønsker at indgå i professionshøjskolen, og af et antal – op til fire - medlemmer.

Med udpegning af de sidstnævnte medlemmer kan behovet for bl.a. en fuld funktions- og beslutningsdygtig midlertidig bestyrelse tilgodeses fra højskolens etablering, herunder særligt i forhold til uddannelsesområder, hvor der ikke ved de førstnævnte medlemmer er sikret repræsentation af kompetencer og erfaringer. Det kan samtidig være medvirkende til at betone projektets nationale sigte – og finansiering.

Det indebærer følgende med hensyn til stemmeberettigede medlemmer af den midlertidige bestyrelse:

– Samtlige institutioner, herunder enkeltstående MVU-institutioner, der træffer beslutning om at lægge sig sammen med professionshøjskolen, får hver ret til at indstille et medlem til den midlertidige bestyrelse, ekskl. lærerne og de studerende.

– Institutioner med et større antal studerende får dog ret til at indstille flere medlemmer til den midlertidige bestyrelse.

– Medarbejderne, herunder lærergruppen, er repræsenteret i den midlertidige bestyrelse med to medlemmer.

– De studerende er repræsenteret i den midlertidige bestyrelse med to medlemmer.

– Op til fire medlemmer udpeges uden indstilling. Disse medlemmer udpeges efter åbent opslag og efter drøftelse med de deltagende institutioners bestyrelser..

Forslaget vil indebære, at de af institutionerne, der ikke inden den 1. juli 2007 har besluttet og givet ministeren meddelelse om at indgå i professionshøjskolen, ikke får adgang til at indstille medlemmer til den midlertidige bestyrelse. Dette bør dog ikke udelukke dem fra i løbet af forberedelsesfasen at kunne gøre brug af deres ret til at beslutte sig for at indgå i professionshøjskolen med virkning fra den 1. januar 2008. Fristen herfor foreslås fastsat til den 1. november 2007.

Den midlertidige bestyrelse har status af særlig forvaltningsenhed og handler som sådan i forhold til undervisningsministeren og bestyrelserne for de fusionerende institutioner.

Vederlag til den midlertidige bestyrelse gives efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Den midlertidige bestyrelses opgave er at koordinere de beslutninger, der træffes i institutionerne med henblik på at forberede professionshøjskolens aktiviteter fra den 1. januar 2008. Beslutninger træffes inden for de rammer, forudsætninger og betingelser, der fremgår af normalsammenlægningsplanen med tilhørende bilag.

De midlertidige bestyrelser udarbejder udkast til sammenlægningsplan og vedtægt for professionshøjskolen. Den udbyggede sammenlægningsplan danner sammen med den udbyggede vedtægt grundlag for professionshøjskolens virke fra 1. januar 2008.

Sammenlægningsplanen skal indsendes til undervisningsministerens godkendelse sammen med vedtægten. Sammenlægningsplanen skal indeholde et estimeret årsregnskab pr. 1. januar 2008, som tager udgangspunkt i regnskabstallene for 2006. Professionshøjskolen overtager ved sammenlægning samtlige aktiviteter, aktiver og passiver fra institutionerne, ligesom professionshøjskolen indtræder i alle løbende kontrakter og andre forpligtelser. Der indhentes ikke samtykke fra de enkelte medkontrahenter og kreditorer. I relation til institutionernes medarbejdere finder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 ) anvendelse. Det følger heraf, at professionshøjskolen indtræder i alle rettigheder og pligter på uændrede vilkår i forhold til disse medarbejdere.

Den midlertidige bestyrelse ansætter en rektor til at forestå forberedelse af sammenlægningen pr. 1. januar 2008. Den midlertidige bestyrelse kan vælge mellem at ansætte rektor midlertidigt frem til oprettelsen af professionshøjskolen eller vælge at ansætte rektor også for den etablerede professionshøjskole. Den midlertidige bestyrelse fastsætter nærmere retningslinier for rektors virke i perioden frem til professionshøjskolens dannelse, herunder rektors opgaver, kompetencefordelingen mellem rektor og den midlertidige bestyrelse, rektors rapportering til den midlertidige bestyrelse mv.

Til at bistå den midlertidige bestyrelse og rektor etableres et sekretariat. Sekretariatet sammensættes af de fusionerende institutioners personale. Undervisningsministeren yder tilskud hertil.

Bestemmelsen opretholder de oprindelige bestyrelsers kompetencer vedrørende de respektive institutioner, der indgår i en professionshøjskole. Beslutninger, der er en del af sammenlægningsprocessen og heraf afledte forhold, kan træffes efter forudgående forelæggelse for den midlertidige bestyrelse.

Beslutning i anliggender, der har væsentlig betydning for professionshøjskolen, skal godkendes af den midlertidige bestyrelse. Som anliggender af væsentlig betydning anses alle forhold, der skaber væsentlige ændringer i kommende indtægts- og udgiftsgrundlag.

Bestemmelsen sikrer, at ministeren kan føre tilsyn med de midlertidige bestyrelser og de fusionerende institutioner og i givet fald give påbud. Undervisningsministeren kan om nødvendigt indhente de oplysninger, han ønsker om sammenlægningerne og også indhente dem i en bestemt elektronisk form.

Ingeniørhøjskolerne står over for særlige udfordringer og har dermed et særligt behov for at blive styrket, især fordi uddannelsesområdet har vigende tilgang, navnlig fra erhvervsuddannelserne. Det foreslås derfor, at de gives mulighed for en overgangsperiode på 7 år. Derved forventes der hurtigere at kunne opnås en udvikling af uddannelsernes kvalitet og en øget tilgang til området, inden ingeniørhøjskolerne senest i 2014 skal indgå i professionshøjskolerne.

Forslaget indebærer, at ingeniørhøjskolerne i København og Århus får følgende valgmuligheder:

1. De kan umiddelbart indgå i en professionshøjskole, jf. § 50, og 51.

2. De kan forblive selvstændige ingeniørhøjskoler jf. § 57, stk.1.

3. De kan danne en ny fælles ingeniørhøjskole ved fusion, jf. § 57, stk. 2

Hvis de ikke vælger umiddelbart at indgå i professionshøjskolerne vil følgende vilkår gælde:

1. Bestemmelserne om professionshøjskolers virksomhed finder i det væsentligste anvendelse, jf. § 58, stk. 2.

2. Ingeniørhøjskolen /erne får pligt til at udarbejde udviklingsplan/er i lighed med professionshøjskolerne og til at indgå gensidigt forpligtende samarbejdsaftale/er med en eller flere professionshøjskoler om fælles forsknings- og udviklingsarbejde m.v., der kan danne grundlag for udvikling af bl.a. faglige miljøer og nye grunduddannelser på de institutioner, der indgår i samarbejdet. Professionshøjskolerne forpligtes til at indgå sådanne aftaler. Ingeniørhøjskolerne får andel i de midler, der i velfærdsaftalen er afsat til professionshøjskoler, når udviklingsplanen/erne er vedtaget og samarbejdsaftalen/erne er indgået. Fra 2008 udmøntes disse midler i forbindelse med institutionernes udviklingskontrakter.

3. Der udpeges ny/ e bestyrelse/ r, der sammensættes af medlemmer med erfaring og indsigt i uddannelserne og kendskab til arbejdsmarkedets behov.

4. Ordningen er midlertidig. Senest efter 7 år skal ingeniørhøjskolen/erne ved fusion – eventuelt kombineret med spaltning – indgå i en eller flere professionshøjskoler i den eller de regioner, hvor ingeniørhøjskolen har uddannelsessteder. De pågældende professionshøjskoler har pligt til at lade ingeniørhøjskolen/ erne infusionere.

Undervisningsministeriet nedsætter en følgegruppe for diplomingeniøruddannelserne i Danmark. Formåler er at understøtte og overvåge, at søgningen til diplomingeniøruddannelserne øges, og at kvaliteten styrkes. Følgegruppens arbejde ledes af Undervisningsministeriet og omfatter alle diplomingeniøruddannelser i Danmark uafhængigt af, om de udbydes af ingeniørhøjskoler, professionshøjskoler eller af universiteterne.

Bestemmelserne i §§ 63 - 66 fastsætter forholdene for de institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole. De institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole, mister udbuds- og institutionsgodkendelse. Udbuddet overføres til den professionshøjskole, som institutionen kunne være fusioneret med, eller den institution, som undervisningsministeren beslutter i tilfælde af valgfrihed, jf. bemærkningerne til § 51.

Professionshøjskolerne skal tilbyde lærerne ansættelse og de studerende, at de kan færdiggøre deres uddannelse hos dem, når en institution ophører.

Der er tale om en uændret videreførelse af selvejelovens § 26.

Til pkt. 1-9

Danmarks Journalisthøjskole har et nationalt udbud af praksisnære uddannelser og har som noget særegent for en institution med mellemlange videregående uddannelser til opgave at varetage forskningsaktiviteter inden for sine uddannelsesområder. Det vil sige journalistik og beslægtede områder. Journalisthøjskolen bør således ikke indgå i en professionshøjskole. Danmarks Journalisthøjskole, der er en statsinstitution, har overfor Undervisningsministeriet udtrykt ønske om at overgå til at være en selvejende uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås derfor, at der tilvejebringes det nødvendige lovgrundlag for, at Danmarks Journalisthøjskoles bestyrelse med undervisningsministerens godkendelse af en ny vedtægt kan gennemføre den ønskede overgang til selveje. Det foreslås, at journalisthøjskolen overgår til selveje med virkning fra 1. januar 2007. En sådan overgang til selveje vil ikke medføre ændringer af opgaverne for Danmark Journalisthøjskole. Den vil fortsat have til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og hermed beslægtede fagområder.

Danmarks Journalisthøjskole vil fortsat være ledet af en bestyrelse, som skal udarbejde en vedtægt for den selvejende institution. Vedtægten skal erstatte den gældende statut for højskolen.

Overgang til selveje vil primært få betydning for økonomien for Danmarks Journalisthøjskole. De foreslåede ændringer indebærer, at bevillinger til Danmarks Journalisthøjskole ved overgang til selveje omlægges til tilskud, som vil blive udbetalt som bloktilskud.

Overgangen til selveje medfører, at den selvejende institution på nærmere fastsatte vilkår vil kunne få ejendomsretten til de grunde og bygninger, som staten hidtil har stillet til institutionens rådighed. Det fremgår af finansloven for finansåret 2007 (§ 20.62.15.97), at undervisningsministeren vil kunne overdrage statslige ejendomme til journalisthøjskolen, såfremt højskolen vælger at overgå til selveje. Det fremgår endvidere af anmærkningerne, at journalisthøjskolen vil kunne overtage ejendommene til en overdragelsessum svarende til 50 pct. af den offentlige vurdering med fradrag af institutionens udgifter til tinglysning af ejerskiftet og til tinglysning af pant i ejendommene svarende til overdragelsessummen.

Til pkt. 10

Bestemmelsen i § 13 giver hjemmel til, at ministeren efter udtrykt ønske fra bestyrelserne godkender sammenlægning af Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole. Den nye institution vil være en selvejende uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning. Den Grafiske Højskole er i dag en selvejende institution godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven) og er ikke en del af den offentlige forvaltning. Den Grafiske Højskole er specialist i at uddanne i kommunikationsdesign og medieproduktion, samt ledelse. Den Grafiske Højskole har således et overvejende nationalt uddannelsesudbud, som svarer til udbuddet hos Danmarks Journalisthøjskole.

En sammenlægning af de to institutioner vil medføre, at de kompetencer, som mediearbejdsmarkedet efterspørger, bliver samlet i ét uddannelses- og videncenter. Visionen for den nye institution vil være at udvikle et landsdækkende medieuddannelses- og videncenter med praksisorienteret undervisning. Sammenlægningen skal i givet fald have virkning fra 1. januar 2008, således at den nye institution kan påbegynde uddannelsesaktiviteter og varetagelse af andre opgaver forbundet med en uddannelsesinstitution.

En national uddannelsesinstitution, dannet af en sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole, vil i sit grundlag adskille sig fra professionshøjskolerne ved, at institutionerne dækker arbejdsmarkedet inden for området i hele landet og ved selv at drive forskning i kontakt med velkendte forskningsinstitutioner.

Den nye institution vil samtidig kunne løfte en særlig samfundsmæssig forpligtelse, der er forbundet med udbud af praksisnære, videregående uddannelser inden for mediekommunikation og –produktion, således at uddannelsesforsyningen til aftagerne kan ske under respekt af mediernes særlige rolle og placering i et demokratisk samfund, samtidig med at overordnede, nationale interesser i udbuddet og tilrettelæggelsen af uddannelserne på dette område kan sikres varetaget.

Retsvirkningen af, at stk. 1 ikke bringes i anvendelse vil være, at Den Grafiske Højskole, som er omfattet af selvejeloven, vil skulle indgå i en professionshøjskole på linje med CVU’erne. Danmarks Journalisthøjskole vil fortsætte som en selvstændig institution.

Sammenlægningen følger processen for oprettelse af professionshøjskolerne. Bestyrelserne i henholdsvis Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole skal således senest 1. november 2007 give undervisningsministeren meddelelse om, hvorvidt bestyrelserne har truffet beslutning om at sammenlægge institutionerne.

Bestyrelserne for henholdsvis Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole skal i givet fald i fællesskab udarbejde en sammenlægningsplan og en vedtægt for den nye institution. Såvel sammenlægningsplan som vedtægt skal godkendes af ministeren. Sammenlægningen foreslås gennemført uden likvidation og uden indskrænkninger i bestående rettigheder. Den nye institution vil umiddelbart få udbudsret til de samme uddannelser, som de sammenlæggende institutioner kan udbyde.

Det foreslås, at der i vedtægten skal optages bestemmelser om institutionens navn, organisation, bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode, udpegning af medlemmer til bestyrelsen m. v. Det foreslås endvidere, at ministeren fortsat bør have muligheden for at bestemme fravigelser fra bestemmelsen om bestyrelsessammensætningen i forbindelse med godkendelse af vedtægten.

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 4, sammenholdt med § 2, stk. 1, i den gældende lov om Danmarks Journalisthøjskole. Der skal endvidere i vedtægten optages bestemmelser om, at der ved sammenlægningen ikke sker indskrænkninger af de sammenlæggende institutioners rettigheder.

Med en sammenlægning af Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole bliver der etableret en ny uddannelsesinstitution, hvor lov om Danmarks Journalisthøjskole ikke kan finde anvendelse fuldt ud for den nye selvejende institution. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et nyt lovgrundlag for den nye institution. Et lovforslag herom forventes at blive fremsat i folketingsåret 2007-08.

Der er tale om konsekvensrettelser.