Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser § 2c

Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en skole eller et kursus (hovedinstitutionen), der modtager tilskud efter denne lov, uanset § 2, stk. 4, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser. Hovedinstitutionen og afdelingerne har den samme bestyrelse, jf. § 4, stk. 1, og den samme rektor, jf. § 5.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler eller kurser. Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at

den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som hovedinstitutionen eller i en nabokommune til hovedinstitutionens skolekommune og
hovedinstitutionen maksimalt har to afdelinger som nævnt i stk. 1 og § 5 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Stk. 3. Hovedinstitutionens beslutning om at oprette en afdeling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med skolens eller kursets procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Beslutning om nedlæggelse af en afdeling skal træffes i overensstemmelse med hovedinstitutionens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens eller kursets vedtægt. I tilfælde af en afdelings nedlæggelse, hvor eleverne eller kursisterne ikke kan fortsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har børne- og undervisningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte skolegang.

Stk. 4. For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de samme krav som til en skole eller et kursus. For en afdeling gælder dog årselevtalskravet som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse heraf fastsat i henhold til § 17, stk. 2.

Stk. 5. Elever og kursister i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved beregningen af årselevtallet, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, for hovedinstitutionen eller andre afdelinger af hovedinstitutionen.

Stk. 6. Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 3 betragtes hovedinstitutionen og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog stk. 5.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser § 2c

Retsinformation

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7, stk. 5, 6 og 8, i LB 1070 2005 og § 18, stk. 5, 6 og 8, i LB 1071 2005.

Bestemmelsen i stk. 1 angiver, at de private skoler og kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter skal være godkendt af undervisningsministeren. Undervisningsministeren har hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. Ministeriet har udstedt en bekendtgørelse om vedtægter, hvori det klargøres, hvilke beføjelser der er tillagt eller kan tillægges hvilke organer på skolerne og kurserne. Reglerne indebærer en præcisering af, hvad der forstås ved, at bestyrelsen er den øverste ansvarlige for den uafhængige institution, som en privat skole og et privat kursus skal være. Efter reglerne har bestyrelsen som hovedregel ansvaret for fx at udarbejde skolens eller kursets regnskab, at beslutte køb, salg og pantsætning af fast ejendom og at fastsætte størrelsen for skolepenge. Selv om der i reglerne er fastsat visse beføjelser for bestyrelsen, vil det ikke hindre en vedtægtsbestemmelse om, at en generalforsamling eller lignende tillægges høringsret i andre spørgsmål. Reglerne muliggør i visse spørgsmål en fælles beslutningskompetence mellem bestyrelse og generalforsamling. Ministeren har også hjemmel til at fastsætte tidsfrister for indsendelse til godkendelse af vedtægter, der skal ændres. Det kan være på grund af ændringer i skolens eller kursets egne forhold eller på grund af, at skolens eller kursets allerede godkendte vedtægter ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i henhold til denne.

Bestemmelsen i stk. 2 om, at skolerne og kurserne skal udgøre en bygningsmæssig og geografisk enhed, indebærer, at der ikke kan oprettes filialer, der ikke opfylder kravene til antal elever eller kursister i de tilfælde, hvor der i realiteten er tale om oprettelse af en ”parallelskole”. Det er derimod ikke hensigten at hindre en naturlig udvidelse og gradvis udflytning af en skole eller et kursus.

Bestemmelsen i stk. 3, der blev gennemført ved lov nr. 506 af 12. juni 1996, præciserer, at skolen eller kurset skal være uafhængig, dvs. uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, institutioner, selskaber, foreninger m.v., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen eller kurset må alene styres af interesser for at drive den pågældende skole eller det pågældende kursus til gavn for egne elever eller kursister. Midlerne, herunder offentlige tilskud, må alene anvendes til egne formål, dvs. skole- eller kursusformål. Skolerne og kurserne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser. Bestemmelsen har ikke til formål at hindre normalt gensidigt primært pædagogisk begrundet samarbejde skolerne eller kurserne imellem. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, stk. 3.

Det bestemmes i stk. 4, at skoler og kurser med kostafdeling, der ikke modtog tilskud i 1996, og skoler og kurser, der ikke modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens eller kursets bygninger eller hovedparten heraf og ikke må eje bygninger sammen med andre. Det findes bedst stemmende med princippet om selveje, at skolen eller kurset er den direkte ejer af bygningen. I praksis betyder det, at bygningen ikke kan ejes af et aktieselskab eller på tilsvarende måde, idet hver skole og hvert kursus efter lovgivningen skal være en selvejende institution. Skolen eller kurset skal være eneejer, dvs. at der ikke kan være tale om, at bygninger ejes i et ideelt sameje eller lignende. For kostafdelingerne gælder, at deres boligbehov er af meget speciel karakter, hvilket betyder, at der er tale om specielle lejemål, der let kan give udlejer en monopolagtig fordel til skade for skolen eller kurset. Lejemål for en lille del af skolens eller kursets bygninger eller arealer vil være acceptabelt. Det vil typisk dreje sig om lejemål til idrætsformål og lignende.