LBK nr 1087 af 16/08/2023
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser § 10
(Ophævet)
LBK nr 1087 af 16/08/2023
Børne- og Undervisningsministeriet
(Ophævet)
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af § 18 t i LB 1070 2005 og § 30 u i LB 1071 2005.
Bestemmelsen i stk. 1 tilsigter en forhåndskontrol af de elevtal og kursisttal, der udløser tilskud. Bestemmelsen i stk. 2 om revisorkontrollerede oplysninger til brug for fastlæggelsen af tilskud for finansåret omfatter elevtal og kursisttal pr. 5. september i året før finansåret og skemaer med opgørelse af lærernes løntrinsfordeling pr. 5. september året før finansåret. Undervisningsministeren fastsætter regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger. Hvis en skole eller et kursus ikke indsender oplysninger inden tidsfristens udløb, vil skolen eller kurset ikke kunne modtage tilskud for de første 7 måneder af finansåret. Ministeriet vil ikke ved tilskudsberegningen til skolen eller kurset kunne tage hensyn til fejlagtige oplysninger om lærernes løntrinsfordeling, der er til ulempe for skolen. Det skal herved tages i betragtning, at skolernes og kursernes indberetning til tilskudssystemet skal være revisorattesterede.