Bekendtgørelse af lov om Post Danmark A/S § 1

Det foreslås i stk. 1, at trafikministeren stifter et aktieselskab, hvori alle aktierne ved stiftelsen ejes af staten. Det nye selskab overtager ved stiftelsen den af den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver, der indskydes som betaling for de aktier, der tegnes (apportindskud).

Post Danmark A/S påbegynder sin virksomhed umiddelbart efter lovens ikrafttræden og registreringen af aktieselskabet.

Virksomheden overtages i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning pr. 1. januar 2002, der også er datoen for den reviderede åbningsbalance, uanset at stiftelsen af selskabet måtte ske senere end seks måneder herefter. Hermed sikres, at der ikke opstår tidsmæssige problemer i forhold til selskabsskattelovens § 4, stk. 4 og 5, som fastsætter at et selskab eller en virksomhed der overdrages med tilbagevirkende kraft skal overholde en 6 måneders frist.

I stk. 2 foreslås det, at selskabets navn skal være Post Danmark A/S. Samtidig foreslås, at trafikministeren bemyndiges til at godkende ændringer af dette navn.

I stk. 3 foreslås det, at aktiekapitalen ved stiftelsen fastsættes til 500 mio. kr.

Den resterende egenkapital udgøres af en overkursfond på ca. 1.319 mio. kr., jf. bemærkningerne til § 5.

Som udgangspunkt er kapitalforholdene i det nystiftede aktieselskab uændrede i forhold til dem, der er gældende for den selvstændige offentlige virksomhed. Den reviderede åbningsbalance vil således svare til balancen for den selvstændige offentlige virksomhed pr. 31. december 2001, bortset fra en forventet afsættelse af ca. 1,7 mia. kr. (1.190 mio. kr. efter skat) vedrørende engangsbetalingen til reduktion af de løbende pensionsbidrag, afsættelse af ca. 20 mio. kr. til omkostninger forbundet med omdannelsen samt afsættelse til en portoforpligtelse på 70 mio. kr. (49 mio. kr. efter skat) som følge af ikrafttrædelsen af den nye årsregnskabslov pr. 1. januar 2002. Aktieselskabet vil således blive etableret med en forventet egenkapital på 1.819 mio. kr. og aktivsum på 8.006 mio. kr.

Til § 2

Lovforslaget indebærer, at Post Danmark A/S kan virke på samme grundlag som private virksomheder. Således gælder, som for den nuværende selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark, at der ikke vil blive stillet statsgaranti for de lån og andre forpligtelser, som selskabet optager og påtager sig.

Selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Det er derfor hensigten, at selskabets ledelse skal have mulighed for inden for selskabets formål og under iagttagelse af koncessionens bestemmelser at iværksætte de forretningsmæssige initiativer, der bedst muligt sikrer værdiskabelse i virksomheden. Selskabets formål er at drive postvirksomhed, og dette vil fortsat være selskabets hovedopgave. Herudover har selskabet mulighed for at udbyde andre tjenester inden for distribution, kommunikation, transport og logistik. Der er således ikke tale om en ændring af den virksomhed, som den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark i dag har mulighed for at udøve.

Selskabet kan herudover via posthusnettet drive anden virksomhed med henblik på at understøtte posthusnettet.

Bestemmelsen giver ikke Post Danmark A/S adgang til at ændre karakter fra at være en postvirksomhed til at være en anden virksomhed. Det bemærkes, at selskabet ifølge de foreslåede bestemmelser i § 8 kan indgå en eneforhandlingsaftale med et pengeinstitut om at stille de til enhver tid værende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale, til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser, samt om betaling herfor. Endvidere fremgår det, at Post Danmark A/S efter aftale med pengeinstituttet selv eller ved tredjemand kan udføres finansielle serviceydelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8, hvoraf fremgår at selskabet indtræder i den eksisterende eneforhandlingsaftale.

Selskabet har som andre selskaber i henhold til aktieselskabsloven adgang til at drive virksomhed i form af helt eller delvist ejede datterselskaber, under andre navne samt erhverve ejerandele i andre virksomheder, herunder i udlandet. Selskabet kan endvidere indgå samarbejdsaftaler, alliancer og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed både i national og i international sammenhæng.

Til § 3

Det foreslås, at lovgivningen om aktieselskaber gælder for selskabet med de ændringer, der følger af nærværende lov, hvilket bl.a. har betydning for så vidt angår medarbejdervalg af bestyrelsesmedlemmer, jf. lovforslagets § 14.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægterne og bestyrelsen vælges, bortset fra medarbejdervalgte medlemmer, af generalforsamlingen. Bestyrelsen skal sammensættes af personer med forretningsmæssig og ledelsesmæssig ekspertise og personer, der har indsigt i samfunds- og erhvervsforhold.

Såfremt der blandt bestyrelsens medlemmer er statsligt ansatte, der varetager bestyrelseshvervet som led i deres tjeneste i staten, skal det fremgå af selskabets vedtægter så længe selskabet er fuldt ud statsejet at disse vil kunne videregive oplysninger, der er af væsentlig betydning for den danske stats varetagelse af sine interesser, til den respektive minister.

Til § 4

Omdannelse af Post Danmark til et aktieselskab er et led i forberedelsen af en privatisering af virksomheden, som efter omdannelsen vil kunne ske ved salg af aktier i selskabet. Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges trafikministeren til at sælge op til 25 pct. af aktierne i selskabet. Et salg af aktier vil skulle forelægges for de bevilgende myndigheder. Tilsvarende vil selskabet kunne fusionere med andre selskaber mod vederlæggelse i aktier, så længe statens ejerandel i selskabet forbliver mindst 75 pct. Om spørgsmålet om forflyttelse henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

I forbindelse med et salg gives der mulighed for at tegne medarbejderaktier, herunder til favørkurs, til de af selskabet ansatte medarbejdere. Baggrunden herfor er ønsket om at understøtte medarbejdernes tilknytning til virksomheden.

Adgangen til at erhverve medarbejderaktier vil alene tilkomme medarbejdere, der har etableret et fast ansættelsesforhold til Post Danmark A/S, og ikke de i § 10, stk. 1, nævnte udlånte statstjenestemænd.

Til § 5

Ved stiftelsen af aktieselskabet overtager selskabet efter bestemmelsen i stk. 1 den af den selvstændige offentlige virksomhed drevne virksomhed og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser vedrørende denne virksomhed. Overtagelsen sker med virkning fra 1. januar 2002, jf. § 1.

Post Danmark A/S skal således fuldt ud respektere alle vilkår i kontrakter, overenskomster, lejeaftaler m.v., som er indgået af den selvstændige offentlige virksomhed, ligesom Post Danmark A/S indtræder i alle denne virksomheds rettigheder.

Debitorskiftet indebærer, at selskabet skal opfylde de forpligtelser, som selskabet overtager fra den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark. Opfylder selskabet imidlertid mod forventning ikke de forpligtelser, som overtages fra den selvstændige offentlige virksomhed, og kan kreditorerne ikke opnå fyldestgørelse for deres krav i selskabets formue, vil staten i denne situation ikke være frigjort for sine forpligtelser, med mindre kreditorerne efter almindelige formueretlige regler i det hele må anses at have accepteret alene at holde sig til selskabet som ny medkontrahent (debitor). Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten at opløse den selvstændige offentlige virksomhed i forbindelse med stiftelsen af selskabet.

Selskabet indtræder tillige i rettigheder og pligter i forhold til personalet, jf. lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Til selskabets forpligtelser hører bl.a. feriepengeforpligtelser og forpligtelser i relation til opsparet overarbejde.

Der skabes med bestemmelsen i stk. 2 hjemmel til, at tinglysning og anden registrering kan ske alene på grundlag af denne lov, hvorfor oprettelse af dokumenter ikke vil være nødvendig.

Til § 6

Det foreslås, at anvendelse af det kronede posthorn som kendetegn begrænses til det fuldt ud statsejede Post Danmark A/S.

Til § 7

Der udstedes en ny koncession efter stiftelsen af selskabet. Der indsættes en revisionsbestemmelse i den nye koncession, idet det forventes, at der i forbindelse med overvejelser om den fremtidige postpolitik, herunder spørgsmålet om indskrænkning af enerettens område som følge af liberaliseringen inden for postområdet, vil skulle foretages justeringer i koncessionen. Der vil i samme forbindelse blive taget stilling til eventuelle justeringer af selskabets serviceforpligtelser, som må ses i sammenhæng med selskabets fremtidige konkurrenceevne på postmarkedet.

I forbindelse med den nye koncession vil de konkurrenceretlige retningslinier, der er udstedt i henhold til koncessionen blive gennemgået, således at disse forenkles mest muligt.

Det bemærkes, at det er hensigten, at der fremsættes forslag om ændring af lov om postvirksomhed i foråret 2003 som følge af overvejelser om den fremtidige postpolitik.

Til § 8

Den foreslåede ordning vedrørende en eneforhandlingsaftale m.m. svarer indholdsmæssigt til den nugældende ordning for Post Danmark i § 3 i lov om Post Danmark.

Bestemmelsen i stk. 1 danner grundlag for Post Danmark A/S adgang til at indgå en eneforhandlingsaftale med et pengeinstitut om udførelse af finansielle serviceydelser via posthusnettet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Post Danmark A/S forpligtelser knyttet til aftalen også gælder i forhold til tredjemand, med hvem pengeinstituttet måtte have indgået aftale om udførelse af finansielle serviceydelser.

Post Danmark indgik i 1996 med virkning fra den 1. oktober 1995 en samarbejdsaftale med BG Bank om udførelse af finansielle serviceydelser, hvorefter Post Danmark er forpligtet til at stille de til enhver tid eksisterende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale til rådighed for udførelse af finansielle serviceydelser via posthusnettet, ligesom pengeinstituttet har pligt til at anvende samtlige Post Danmarks posthuse til udførelse af finansielle serviceydelser.

BG Bank er som en del af RealDanmark i 2000 fusioneret med Danske Bank. I forbindelse hermed har Danske Bank over for konkurrencemyndighederne givet tilsagn om at opsige BG Banks eneforhandlingsaftale med Post Danmark (A/S) med virkning fra den 1. oktober 2008 (dvs. ved aftaleperiodens udløb), og der gives afkald på aftalens uopsigelighed fra den 1. oktober 2005, således at Post Danmark (A/S) fra dette tidspunkt er fritstillet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 giver således ikke en særlig hjemmel for Post Danmark A/S til at drive selvstændig bank- eller forsikringsvirksomhed. Udøvelsen af denne virksomhed vil skulle ske under respekt af forsikrings- og banklovgivningen samt de godkendelsesordninger, der er fastlagt heri.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om, at Post Danmark A/S har adgang til oplysninger indebærer, at Post Danmark A/S i nødvendigt omfang har adgang til pengeinstituttets kundeoplysninger, adgang til at tilføre systemet nye oplysninger og adgang til som led i kundebetjeningen m.v. at ajourføre eksisterende oplysninger.

Bestemmelsen er indsat, fordi der bl.a. i lov om finansiel virksomhed er begrænsninger i ansattes muligheder for at videregive oplysninger jf. § 4 i loven.

Det foreslås i stk. 4, 5 og 6, at den der virker eller har virket i Post Danmark A/S ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til i forbindelse med udførelse af finansielle serviceydelser på grundlag af eneforhandlingsaftalen eller give andre lejlighed til at skaffe sig sådanne oplysninger. Medarbejdere i Post Danmark A/S beskæftigede med finansielle serviceydelser er, for så vidt angår de oplysninger, som modtages fra den finansielle virksomhed, underlagt tavshedspligtsbestemmelsen i § 4 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter ansatte i finansielle virksomheder ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udøvelsen af deres hverv. De foreslåede bestemmelser er et supplement hertil, idet der med disse udtrykkelige bestemmelser tilsigtes at tydeliggøre de pligter, der påhviler medarbejdere i Post Danmark A/S i deres udførelse af finansielle serviceydelser. Bestemmelserne suppleres i øvrigt af reglerne i lov om behandling af personoplysninger.

I stk. 4 foreslås det, at overtrædelser af tavshedspligten kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Under hensyn til at tavshedspligtsbestemmelserne foreslås tydeliggjort, er det tillige relevant udtrykkeligt i en særskilt bestemmelse at medtage en straffebestemmelse vedrørende overtrædelse af denne pligt. Medarbejdere i Post Danmark A/S er som nævnt i relation til deres udførelse af finansielle serviceydelser omfattet af straffebestemmelsen i § 77, jf. § 4, i lov om finansiel virksomhed. Den i forslaget hjemlede straf svarer til straffeniveauet efter lov om finansiel virksomhed.

De medarbejdere, der har været beskæftiget i den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark frem til stiftelsen af selskabet, er fortsat omfattet af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. (§ 152 ff.) for så vidt angår de oplysninger, som pågældende medarbejder har fået kendskab til i forbindelse med udførelse af arbejde knyttet til eneforhandlingsaftalen.

Der tilsigtes således udover ændringen i strafferammen ingen ændringer af den nugældende retstilstand, idet det tillige er forudsat i eneforhandlingsaftalen, at aktieselskabet uden videre indtræder i den eksisterende aftale.

For så vidt angår stk. 6, fremgår det af stk. 2, at Post Danmark A/S er berettiget til at indgå aftale med trediemand om udførelse af finansielle serviceydelser. Derfor bør tavshedspligten også omfatte trediemænd, som Post Danmark A/S har indgået aftale med.

Bestemmelserne er indsat, fordi bestemmelserne om tavshedspligt i lov om postvirksomhed alene omfatter den virksomhed, som består i erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve og andre forsendelser, jf. § 1 i loven, og dermed ikke omfatter de finansielle serviceydelser, som aktieselskabet får mulighed for at udføre.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 om undtagelse fra aktindsigt og offentliggørelse indebærer, at konkurrencefølsomme oplysninger vedrørende eneforhandlingsaftalen, f. eks. oplysninger om kalkulationer, prisberegninger m.v. fortsat kan undtages for offentliggørelse.

Til § 9

De foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 1-4, svarer indholdsmæssigt til de nugældende bestemmelser i § 6, stk. 8-11, i lov om Post Danmark, der blev indsat ved lov nr. 1089 af 19. december 2001, og hvorefter tjenestemændene fik tilbud om at overgå til overenskomstmæssig ansættelse med bevarelse af retten til tjenestemandspension efter tjenestemandspensionslovgivningen. Der tilsigtes med forslaget ingen ændring af det nugældende lovgrundlag og de aftaler, der er indgået på grundlag af dette. De tjenestemænd, der på tidspunktet for Post Danmarks afgivelse af tilbud om overenskomstansættelse havde orlov eller havde tjenestefrihed uden løn, vil fra selskabet modtage et tilbud om overenskomstansættelse på de anførte vilkår, hvis de genoptager tjenesten.

De tjenestemænd, som således har valgt eller vælger at lade sig ansætte på overenskomstvilkår, vil ikke længere være omfattet af tjenestemandslovgivningen. Som konsekvens heraf vil afskedigelse af en overenskomstansat med ret til tjenestemandspension kunne foretages af Post Danmark A/S.

Finansministeriet skal forud for uansøgt afsked høres om den overenskomstansattes krav på tjenestemandspension, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 11.

Staten afholder udgifterne til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen uanset afskedigelsesårsag.

Selskabet betaler løbende pensionsbidrag samt godtgør staten udgifter til pension som følge af uegnethed eller stillingsbortfald indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt.

Ved overgangen til overenskomstansættelse pr. 1. januar 2002 har de pågældende tidligere tjenestemænd i henhold til Post Danmarks tilbud opretholdt ret til ved afsked at modtage rådighedsløn eller ventepenge fra Post Danmark, svarende til hvad der ville gælde under tjenestemandsansættelsen. Hvis de pågældende måtte blive afskediget som følge af Post Danmark A/S konkurs, vil der imidlertid være en risiko for, at konkursboet ikke vil kunne honorere forpligtelsen. Regeringen tilkendegav på den baggrund i forbindelse med ændring af lov om Post Danmark i 2001, at den i tilfælde af en fremtidig ændring af Post Danmarks status ville arbejde for, at der træffes de fornødne dispositioner til sikring af rådighedsløn eller ventepenge og pensionsbidragsindbetalinger i rådighedslønsperioden for de overenskomstansatte, der har bevaret retten til tjenestemandspension i tilfælde af virksomhedens konkurs.

Det foreslås derfor i stk. 5, at staten i tilfælde af Post Danmark A/S konkurs efter påkrav og med fuld anmeldelsesret i konkursboet betaler rådighedsløn eller ventepenge til de tidligere tjenestemænd samt dækker pensionsbidragsbetalingerne i rådighedslønsperioden. Den periode, i hvilken staten i anledning af Post Danmark A/S konkurs udbetaler rådighedsløn, medregnes, uanset Post Danmark A/S manglende betaling af pensionsbidrag, ved opgørelsen af medarbejdernes pensionsanciennitet.

De ansatte, der modtager rådighedsløn eller ventepenge, er forpligtet til at overtage en anden passende stilling. Rådighedsløn eller ventepenge ydes efter bestemmelserne i tjenestemandslovens § 32 samt §§12-13. Den anviste stilling kan være i eller uden for staten.

Ved vurderingen af, hvorvidt den anviste stilling er passende, tages udgangspunkt i den ansattes ansættelsesaftale med Post Danmark A/S. Det bemærkes i den forbindelse, at tjenestemændene ved overgang til overenskomstansættelse vælger mellem forskellige ansættelsesvilkår. Den enkeltes valg får betydning for, hvorvidt en anvist stilling kan anses for passende.

Hvis en tjenestemand f.eks. har valgt overgang til overenskomstansættelse på vilkår, hvorefter den pågældende er forpligtet til at overtage andet arbejde, som den pågældende fysisk og kvalifikationsmæssigt er i stand til at udføre, er begrebet »passende stilling« udvidet til også at omfatte arbejde, der ændrer stillingens karakter. Udgangspunktet vil her være, at den anviste stilling er passende, med mindre den ansatte fysisk eller kvalifikationsmæssigt ikke er i stand til at udføre arbejdet.

Staten indtræder i givet fald i kravet mod Post Danmark A/S konkursbo. Statens dækning af medarbejdernes krav vil derfor ikke kunne gavne selskabet eller dets kreditorer og vil således ikke kunne udgøre statsstøtte. Statens dækning realiseres alene i tilfælde af Post Danmark A/S konkurs og ikke ved konkurs i eventuelle datterselskaber.

Til § 10

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er de tjenestemænd, der ved stiftelsen af selskabet er ansat i Post Danmark, forpligtet til at gøre tjeneste i Post Danmark A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold i staten (»udlån«). Dette gælder også for tjenestemænd på orlov eller med tjenestefrihed uden løn, hvis disse genoptager arbejdet uden at acceptere et tilbud om overenskomstansættelse. Selskabet vil efter forslaget i forhold til staten være forpligtet til at beskæftige disse.

Tjenestemændene overføres i personaleadministrativ henseende til Trafikministeriet, men med et indholdsmæssigt uændret ansættelsesområde dækkende det samme funktionelle område som det tidligere Post Danmark.

Tjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold til staten har ikke som følge af omdannelsen krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Den omstændighed, at de rent personaleadministrativt overføres fra Post Danmark til Trafikministeriet, medfører heller ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension, idet deres ansættelsesområde funktionelt er det samme.

Videre avancement for udlånte tjenestemænd forudsætter, at de overgår til ansættelse i selskabet. Der kan dog ske generelle og gruppevise omklassificeringer samt oprykninger i automatiske lønforløb samtidig med, at de pågældende opretholder deres tjenestemandsansættelse.

Dette udlån af tjenestemænd er ikke momspligtigt, idet udlånet på de her givne betingelser kan sidestilles med en ansættelse i Post Danmark A/S og ikke anses for at være en økonomisk virksomhed bestående af udlån af arbejdskraft i momsmæssig henseende.

Det foreslås i stk. 2, at staten udbetaler løn, herunder rådighedsløn, ventepenge og efterindtægt af løn og afholder udgifter til pension m.v. til tjenestemænd. Efter de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og § 11, stk. 1, skal Post Danmark A/S refundere staten udgifterne til løn m.v., ligesom selskabet betaler bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter. Staten afholder udgifterne til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen uanset afskedigelsesårsag. Selskabet betaler løbende pensionsbidrag samt godtgør statens udgifter til pension som følge af uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og stillingsbortfald indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt.

Til § 11

Det foreslås i stk. 1 og 2, at Post Danmark A/S betaler bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter, for så vidt angår udlånte tjenestemænd og overenskomstansatte, der har bevaret retten til tjenestemandspension.

Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren. Betalingen svarer til det nugældende princip i § 6, stk. 12, i lov om Post Danmark, hvorefter Post Danmark ud over det løbende pensionsbidrag skal refundere de løbende pensionsudbetalinger til tjenestemænd, der er afskediget som følge af uegnethed eller stillingsbortfald indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt.

De pensionsudgifter, som selskabet skal dække gennem pensionsbidrag til staten, opgøres ud fra aktuarmæssige principper.

Pensionsbidraget udgøres aktuelt af løbende pensionsbidragsbetalinger på 20 pct. af tjenestemændenes og de tidligere tjenestemænds pensionsgivende løn. Desuden er selskabet forpligtet til at godtgøre statens udgift til pension ved uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og stillingsbortfald, indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt svarende til den ekstra pensionsforpligtelse i forhold til den ved beregningen af bidragsbetalingen forudsatte alderspensioneringstidspunkt.

Stk. 3, 1. pkt., giver mulighed for, at finansministeren kan indgå aftale med Post Danmark A/S om en endelig fastsættelse af bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter. Aftalen vil i så fald have virkning fra den 1. januar 2002. Dette svarer til de aftaler, der tidligere er indgået med en række aktieselskaber, hvor der er beskæftiget tidligere tjenestemænd eller udlånte tjenestemænd, herunder Københavns Lufthavne A/S, det daværende GiroBank A/S og Scandlines A/S. En sådan aftale vil i givet fald træde i stedet for den hjemmel, finansministeren har efter stk. 1 til at fastsætte bidraget, og må således forudsætte at udmønte de beføjelser, finansministeren har til justering af pensionsbidraget under indtryk af udviklingen i pensionsbyrden. Dette indebærer, at Post Danmarks bidrag kan aftales fastlagt på et aktuarmæssigt grundlag efter tilsvarende beregningsprincipper som i de ovennævnte tidligere pensionsaftaler og med en aftalt, fastlagt regulering i tilfælde af uansøgt afsked eller ved afvigelser fra det forudsatte afgangsmønster.

Stk. 3, 2. pkt., giver endvidere mulighed for, at selskabet kan foretage en engangsbetaling til nedbringelse af de løbende pensionsbidrag for tidligere og tilbageværende tjenestemænd.

Det forudsættes i lovforslaget, at selskabet foretager en engangsbetaling til staten, der nedbringer de løbende pensionsbidrag til staten fra 20 pct. til 12 pct. af den pensionsgivende løn. Denne nedbringelse af pensionsbidragsprocenten svarer til en engangsbetaling på ca. 1,7 mia. kr. Dette beløb vil blive optaget på lov om tillægsbevilling for 2002 tillige med den modsvarende nedsættelse af Post Danmarks pensionsbidragsbetaling på ca. 190 mio. kr. på helårsbasis. Engangsbetalingen er på længere sigt udgifts- og indtægtsmæssig neutral for både staten og Post Danmark, eftersom engangsbetalingen modsvares af mindre løbende pensionsbidrag fra selskabet til staten i årene fremover.

For Post Danmark indebærer engangsbetalingen den fordel, at pensionsomkostningerne for de udlånte tjenestemænd og de overenskomstansatte tidligere tjenestemænd bringes på linje med pensionsomkostningerne for de øvrige overenskomstansatte medarbejdere i selskabet. Hermed opnår Post Danmark en mere hensigtsmæssig lønomkostningsstruktur.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at Post Danmark A/S får fradragsret for den i stk. 3, 2. pkt., nævnte engangsbetaling til staten til nedbringelse af det fremtidige årlige pensionsbidrag for tidligere og tilbageværende tjenestemænd. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse om fradragsret for Post Danmark A/S er et ønske om at tage højde for den situation, hvor en ligningsmæssig vurdering af fradraget måtte føre til et andet resultat. Således fjernes med bestemmelsen enhver tvivl om den fremtidige skattemæssige behandling af den nævnte engangsbetaling til staten. Såfremt Post Danmark A/S ikke foretager denne engangsbetaling til staten, vil selskabet som udgangspunkt have fradragsret for de løbende pensionsbidrag hen over årene. Den foreslåede fradragsret har således til hensigt at sikre, at uanset om Post Danmark A/S ved den efterfølgende ligningsmæssige vurdering af udgiften måtte have anden mulighed for at fradrage engangsbetalingen, kan Post Danmark A/S fradrage udgiften i sin skattepligtige indkomst efter stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at selskabet betaler et af trafikministeren fastsat beløb til dækning af statens udgifter i forbindelse med administrationen af udlånte tjenestemænd.

Såfremt der indgås en aftale mellem Post Danmark A/S og Trafikministeriet, hvorefter selskabet forestår en række personaleadministrative opgaver for staten, vil der alene blive tale om et mindre beløb.

Til § 12

Det foreslås, at trafikministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, hvorved der opnås sikkerhed for, at de nødvendige forberedelser i forbindelse med omdannelsen kan komme på plads, inden lov om Post Danmark ophæves.

Det foreslås endvidere, at de enkelte bestemmelser i loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter, hvorved opnås, at bemyndigelsen til at oprette selskabet m.v. kan træde i kraft, når de nødvendige stiftelsesdokumenter m.v. er klar. Samtidig opnås, at lov om Post Danmark eller dele heraf kan være gældende indtil det tidspunkt, hvor omdannelsen rent faktisk kan finde sted.

Til § 13

Det foreslås, at lov om Post Danmark ophæves. Den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark ophører derved med at eksistere i forbindelse med omdannelsen til et aktieselskab.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5.

Til § 14

Det foreslås i stk. 1, at de medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen i den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark indtræder i bestyrelsen i aktieselskabet ved stiftelsen heraf. Herved sikres det, at medarbejderne er repræsenteret i selskabets bestyrelse allerede fra stiftelsen og ikke først fra det tidspunkt, hvor der har fundet valg sted. Medarbejdernes valg til bestyrelsen skal finde sted inden 31. december 2002.

Stk. 2 indebærer en fravigelse af aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt. og § 49, stk. 3, 1. pkt., hvorefter medarbejderne først har krav på valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen i selskaber efter 3 år. Ligeledes foreslås det, at der i forbindelse med det første valg efter selskabets stiftelse sker en fravigelse af kravet i aktieselskabsloven § 49, stk. 7, om at de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, udpeges blandt de medarbejdere, der hele sidste år før valget har været ansat i selskabet.

I stk. 3 foreslås det, at de udlånte tjenestemænd i lighed med de overenskomstansatte medarbejdere deltager ved valg af medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse.

Efter aktieselskabslovgivningen er det kun medarbejdere, der er ansat i aktieselskaber, der har valgret og kan være valgbare til hvervet som medarbejderrepræsentant i selskabets bestyrelse. De tjenestemænd, der udlånes fra staten til Post Danmark A/S, er dermed afskåret fra at have indflydelse på spørgsmålet om medarbejderrepræsentation i selskabets bestyrelse og fra at blive valgt ind i bestyrelsen som repræsentant for medarbejderne, idet der lægges vægt på, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har et egentlig ansættelsesforhold til selskabet. Under hensyn til, at de pågældende tjenestemænd er vedvarende beskæftiget i selskabet, synes det rimeligt at give dem indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads. Således foreslås det, at disse medarbejdere har valgret til bestyrelsen, uden dog at være valgbare til denne.

Til § 15

Til nr. 1

Det foreslås, at oprettelse og anvendelse af en modtagerdatabase indsættes i lov om postvirksomhed, idet en database over postmodtagere har tæt sammenhæng med statens befordringspligt og derfor tilknytning til en hvilken som helst koncession staten måtte meddele i medfør af denne lov.

Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om oprettelse og anvendelse af en modtagerdatabase i dag, for Post Danmarks vedkommende, er reguleret i lov om Post Danmark.

Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for, at flere koncessionshavere opretter modtagerdatabaser, der omfatter de postmodtagere, som koncessionshaveren i medfør af koncessionen er forpligtet til at sikre postbefordring.

Post Danmarks nuværende, (egen) modtagerdatabase er etableret for at forbedre ajourføringen af postadresser og for at rationalisere arbejdsgangene i tilknytning til distribution af forsendelser. Databasen bliver altså brugt til at kontrollere adresselister for fejl, inden de anvendes til adressering af forsendelser, til at fjerne fejl i flyttemeddelelser, til reklamationsbehandling, til maskinel sortering af forsendelser, til fakturering samt til planlægning af postbudenes omdelingsruter.

Eksistensen af modtagerdatabasen har stor betydning for kvaliteten og effektiviteten i befordringspligtig postbefordring.

Det foreslås i stk. 2, at koncessionshaver til oprettelse og brug for ajourføring af en modtagerdatabase kan modtage relevante oplysninger fra offentlige registre. Dette indebærer i praksis, at koncessionshaver kan indhente oplysninger fra bl.a. Det Centrale Personregister (CPR).

Koncessionshavers adgang til personoplysninger i CPR vil som udgangspunkt ske i overensstemmelse med bestemmelserne om Indenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til private, jf. CPR-lovens kapitel 10.

Koncessionshaver vil dog herudover til brug for oprettelse af modtagerdatabasen kunne modtage oplysninger fra CPR om de personer, som koncessionshaveren i medfør af koncession er forpligtet til at sikre postbefordring. Koncessionshaver vil endvidere løbende kunne modtage oplysninger om de navngivne nyfødte og indrejste med bopæl her i landet, som koncessionshaver er forpligtet til at sikre postbefordring.

De oplysninger, som koncessionshaver kan få adgang til, er aktuelle navne- og adresseændringer og oplysning om dødsfald samt øvrige oplysninger som følger af gældende ret. Der vil ikke kunne modtages oplysning om personnummer samt oplysninger om beskyttede navne og adresser. Det fremgår af stk. 3, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at benytte modtagerdatabasen i forbindelse med udøvelse af tjenester, der ikke relaterer sig til befordringspligten. Det er således f.eks. ikke muligt for en koncessionshaver, herunder Post Danmark A/S, at benytte databasen i markedsføringsøjemed eller til videregivelse i øvrigt.

Modtagerdatabasens data må dog anvendes på ikke-befordringspligtige forsendelser i det omfang, disse ud fra en produktionsteknisk og økonomisk betragtning vil være driftsmæssigt sammenblandet med befordringspligtige forsendelser ved disses normale gennemløb i produktionssystemet (modtagelse, sortering, omadressering, transport og omdeling). Det vil således fortsat ikke være tilladt at anvende modtagerdatabasens personoplysninger i forbindelse med særskilte tjenester eller områder som f.eks. salg af adresser og kurerforsendelser. Som eksempler på forsendelser, der ikke er omfattet af befordringspligten, men som gennemløber det normale produktionssystem kan nævnes ekspresbreve og »tunge pakker« (over 20 kg).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse, herunder ved koncessionshavers anmeldelse af behandling af personoplysninger til Datatilsynet.

Som udgangspunkt skal der ikke ske anmeldelse af en modtagerdatabase, når den i det væsentlige indeholder oplysninger om navn og adresse m.v. på de postmodtagere, som koncessionshaveren i medfør af koncessionen er forpligtet til at sikre postbefordring.

Den foreslåede ordning svarer stort set til den nugældende ordning for Post Danmark, men sikrer samtidig, at evt. andre koncessionshavere vil kunne oprette og ajourføre en modtagerdatabase. I forhold til i dag vil Post Danmark A/S efter det foreslåede bl.a. ikke kunne få adgang til personnumre samt beskyttede navne og adresser.

Den af Post Danmark allerede etablerede modtagerdatabase overdrages som en del af aktiverne i virksomheden, og kan benyttes af selskabet i overensstemmelse med den foreslåedes bestemmelse.

Det bemærkes, at overtrædelse af bestemmelsen vil indebære en overtrædelse af vilkårene for koncessionen og dermed være strafbar i medfør af § 26 i lov om postvirksomhed.

Til § 16

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at det foreslås, at trafikministeren omdanner Post Danmark til et aktieselskab. Ændringen tager samtidig højde for, at andre end Post Danmark A/S vil kunne meddeles koncession efter lov om postvirksomhed.

Til § 17

Til nr. 1

Ændringen er en følge af, at Post Danmark omdannes til et aktieselskab. Ændringen medfører ingen ændring af den gældende retstilstand.

Til § 18

Til nr. 1

Ændringen er en følge af, at Post Danmark omdannes til et aktieselskab. Ændringen medfører, at Post Danmark A/S i forhold til betaling af selskabsskat sidestilles med de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte aktieselskaber.

Til nr. 2, 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i nr. 1, foretagne ændring af selskabsskatteloven.

Til nr. 5

Ændringen er en følge af, at Post Danmark omdannes til et aktieselskab og således bliver skattepligtig til kommunerne.

Til nr. 6

Ændringen er en følge af, at Post Danmark omdannes til et aktieselskab. Der tilsigtes ingen ændring af den gældende retstilstand.

Til §§ 19-21

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den i § 18, nr. 1, foretagne ændring af selskabsskatteloven.

Til § 22

Ændringerne er en konsekvens af, at Post Danmark omdannes til Post Danmark A/S. På linie med Post Danmark er Post Danmark A/S momsfritaget for de ydelser, som selskabet er forpligtet til at udføre efter den gældende lov om postvirksomhed.

Til § 23

Det foreslås i en ny § 14 j i fusionsskatteloven at fastsætte regler for Post Danmarks omdannelse til aktieselskab.

Selskabsretligt vil omdannelsen af Post Danmark ske ved en overdragelse af Post Danmarks aktiver og passiver til et nyt selskab, der stiftes ved apportindskud af aktiverne og passiverne. Ved stiftelsen af Post Danmark A/S modtager staten aktier som vederlag for apportindskuddet. De 502 tjenestemænd, som ikke gik over til overenskomstansættelse den 1. januar 2002, forbliver ansatte i staten og udlånes til Post Danmark A/S.

Som udgangspunkt ville omdannelsen indebære, at der blev udløst genvundne afskrivninger og kapitalgevinster, som Post Danmark skulle beskattes af. Til gengæld ville det nye aktieselskab Post Danmark A/S overtage aktiverne m.v. med forhøjede skattemæssige værdier, der ville kunne anvendes til fremtidige afskrivninger m.v.

Ifølge den foreslåede § 14 j finder fusionsskattelovens kapitel 1 anvendelse ved omdannelse af Post Danmark til Post Danmark A/S. Anvendelsen af fuaionsskattelovens §§ 8 og 11, der hviler på et succesionsprincip, indebærer, at der ikke sker beskatning af selskabet og af Post Danmark ved omdannelsen. Post Danmark A/S indtræder i de eksisterende skattemæssige værdier m.v. Beskatningen udløses først senere, når Post Danmark A/S disponerer således, at der efter de almindelige bestemmelser udløses beskatning af genvundne afskriver og kapitalgevinster m.v.

Fusionsskatteloven hjemler skattemæssig succession for en række transaktioner, som danske selskaber i vid udstrækning anvender ved forretningsmæssige strukturændringer, herunder omdannelser. Post Danmark har som selvstændig offentlig virksomhed visse særpræg, og omdannelsen vil derfor på visse punkter adskille sig fra de typiske transaktioner, som omfattes af fusionsskatteloven.

Der er tale om en omdannelse af Post Danmark på de særlige vilkår, der fremgår af dette lovforslag, hvorefter tjenestemænd i Post Danmark ikke føres over (ansættes) til aktieselskabet sammen med resten af virksomheden. Den almindelige betingelse i fusionsskattelovens § 1 om overdragelse af samtlige aktier og pasiver fraviges således i dette særlige tilfælde.

Ligesom de øvrige omfattede transaktioner skal omdannelsen ske pr. skæringsdatoen for det nye aktieselskab, det vil sige pr. 1. januar 2002. De selskabsretlige dokumenter knyttet til stiftelsen af aktieselskabet skal indsendes til Told- og Skattestyrelsen. Det er således forudsat, at omdannelsen af Post Danmark skattemæssigt kan ske med samme tilbagevirkende kraft til 1. januar 2002, som det i øvrigt er tilfælde for transaktioner omfattet af fusionsskatteloven.

Med forslaget i stk. 2 er det forudsat, at skattemæssige underskud fra den omdannede virksomhed pr. omdannelsesdatoen kan videreføres og udnyttes af det nye aktieselskab Post Danmark A/S. Tilsvarende er foreslået for så vidt angår kildeartsbegrænsede tab såsom aktietab, ejendomstab m.v.

Til § 24

Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

---

Bilag 1

Oversigt over organisationer m.v., der er anmodet om en udtalelse i anledning af lovforslaget.

Akademikernes Centralorganisation

Dansk Arbejdsgiverforening

Danske Bank

Dansk Handel og Service

Dansk Industri

De Samvirkende Invalideorganisationer

Det Centrale Handicapråd

DSB

Erhvervenes Transportudvalg

HK Post & Kommunikation

Landsorganisationen i Danmark

Post Danmark

Specialarbejderforbundet i Danmark

Statsansattes Kartel

---

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 12. Post Danmark kan efter trafikministerens godkendelse oprette en landsdækkende modtagerdatabase over postmodtagere.

Stk. 2. Til brug ved ajourføringen af modtagerdatabasen kan indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige registre.

Stk. 3. Personhenførbare oplysninger, som leveres til modtagerdatabasen fra andre offentlige registre, må kun anvendes i forbindelse med befordring af forsendelser, der omfattes af den landsdækkende befordringspligt. Post Danmark kan dog anvende oplysningerne i forbindelse med befordring af andre forsendelser, når hensynet til kvaliteten og en effektiv tilrettelæggelse af postbefordringen nødvendiggør en driftsmæssig sammenblanding af disse forsendelser og befordringspligtige forsendelser

Stk. 4. Lov om offentlige myndigheders registre finder i øvrigt anvendelse for modtagerdatabasens nærmere oprettelse og drift.

§ 15. I lov nr. 89 af 8. februar 1995 om postvirksomhed, foretages følgende ændring:

1. Efter § 16 indsættes som ny § 16 a:

»§ 16 a. Koncessionshaveren kan med trafikministerens godkendelse oprette og anvende en modtagerdatabase, der omfatter de postmodtagere, som koncessionhaveren i medfør af koncession er forpligtet til at sikre postbefordring.

Stk. 2. Til brug for oprettelse og ajourføring af modtagerdatabasen kan indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra offentlige registre.

Stk. 3. Personhenførbare oplysninger, som leveres til modtagerdatabasen fra offentlige registre, må kun anvendes i forbindelse med befordring af forsendelser, der er omfattet af befordringspligten. Koncessionshaver kan dog anvende oplysningerne i forbindelse med befordring af andre forsendelser, når hensynet til kvaliteten og en effektiv tilrettelæggelse af postbefordringen nødvendiggør en driftsmæssig sammenblanding af disse forsendelser og befordringspligtige forsendelser.

Stk. 4. Lov om behandling af personoplysninger finder i øvrigt anvendelse for modtagerdatabasens nærmere drift.«

§ 10. En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Undersøgelsen foretages af den kommunalbestyrelse, hvor vedkommende er registreret, medmindre der kendes en bestemt adresse i en anden kommune, hvor vedkommende menes at opholde sig. I sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af denne kommunalbestyrelse.

§ 16. I lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister foretages følgende ændring: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger:

1. En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsforhold.

2. En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.

3. Oplysninger fra Post Danmark, private tele- og forsyningsselskaber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold.

1. I § 10, stk. 2, nr. 3, ændres »Post Danmark« til: »virksomheder, der er meddelt koncession efter lov om postvirksomhed«. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder, herunder Post Danmark. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 7. Fritaget for kommunal grundskyld er:

a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b) Andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører Post Danmark og DSB. Såfremt kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

§ 17. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, som ændret ved lov nr. 1270 af 20. december 2000 foretages følgende ændring:

1. I § 7, udgår i stk. 1, litra b, 2. pkt., »Post Danmark og«.

c) .

d) .

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

1. indregistrerede aktieselskaber,

2. andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,

§ 18. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabskatteloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001 foretages følgende ændringer: 2 a) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.,

2 b) Post Danmark,

1. § 1, stk. 1, nr. 2 b, ophæves. 2 c) ..

2 d) ..

..

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1. Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b og 2 d.

2. ..

3. ..

..

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, udgår: »2 b og«.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1. Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2. Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele af aktier i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »1-2 f,« til: »1-2 a, 2 c-f,«.

1. .

2. .

.

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 30 pct. af den skattepligtige indkomst.

4. I § 17, stk. 1, ændres »1-2 f,« til: »1-2 a, 2 c-f,«.

Stk. 2. ..

... ..

§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse for Post Danmark og DSB og eventuelle hermed sambeskattede datterselskaber.

5. I § 23 udgår i stk. 2, »Post Danmark og«.

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene eller investeringsfonden for Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet. jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. De nærmere vilkår for sambeskatningen herunder bestemmelserne om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.

Stk. 3. For sambeskattede selskaber påhviler den samlede indkomstskat vedrørende indkomståret moderselskabet. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på:

1. Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

2. Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1, nr. 2 a.

3. Post Danmark.

6. § 31, stk. 4, nr. 3, ophæves. 4) DSB.

1. Elselskaber m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f.

2. Brugsforeninger som nævnt i § 1, nr. 3 a.

3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 4.

4. Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

5. Institutioner m.v. som nævnt i § 1, nr. 5 b.

§ 8 G. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt som enten Eureka-projekt af Teknologistyrelsen eller som Esprit-projekt, Brite-projekt eller Race-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra Teknologistyrelsen, henholdsvis EU.

§ 19. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 G, stk. 1 og 2, ændres »1-2 e,« til: »1-2 a, 2 c-e,«.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som Eureka-projekt af Erhvervsfremmestyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som EU-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af Erhvervsfremmestyrelsen, Nordisk Industrifond eller Europa-Kommissionen.

................

§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, fradage gaver, som det godtgøres af selskabet har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning. Foreningerne stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i landet.

2. I § 8 H, stk. 1, ændres »1-2 e,« til: »1-2 a, 2 c-e,«.

§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.

§ 20. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001 som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følende ændringer: Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

1. I § 2, stk. 3, ændres »1-2 f,« til »1-2 a, 2 c-f,«.

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16, C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog stk. 2. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 2. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2 a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 2 a.

Stk. _3._3) Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

2. I § 2 d, stk. 3, ændres »1-2 f,« til: »1-2 a, 2 c-f,«.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbsgrænsen efter 3. pkt. udgør i dette tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.

3. I § 4, stk. 6, ændres »1-2 f,« til: »1-2 a, 2 c-f,«.

§ 2.2) Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, nr. 1-2 e og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

§ 21. I Konkursskatteloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 808 af 24. august 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 2, ændres »1-2 e,« til: »1-2 a, 2 c-e,«

§ 13.4) Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...................

§ 22. I merværdiafgiftsloven (momsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000, som senest ændret ved lov nr. 1088 af 19. december 2001, foretages følgende ændring:

1. Post Danmarks indsamling og omdeling af adresserede breve, adresserede pakker og adresserede dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Fritagelsen omfatter desuden Post Danmarks befordring af adresserede breve og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven værdi.

1. To steder i § 13, stk. 1, nr. 13, ændres: »Post Danmarks« til: »Post Danmark A/S «.

1. Frimærker leveret til pålydende værdi, som kan anvendes til frankering her i landet, stempelmærker og lignende værdimærker.

.....................

§ 14 i. Ved omdannelse af elselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, til aktieselskaber, finder bestemmelserne i kapitel 1 bortset fra § 6 tilsvarende anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis elselskabets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

§ 23. I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændring:

1. Efter § 14 i indsættes som ny § 14 j:

»§ 14 j. Ved omdannelsen af Post Danmark, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b, til aktieselskab, jf. lov om Post Danmark A/S, finder bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i aktieselskabets indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i aktieselskabet.«