Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 20

Efter den gældende styringslovs § 5 stk. 1, opretter beskæftigelsesministeren fire statslige beskæftigelsesregioner, som omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark samt Region Hovedstaden og Region Sjælland til sammen.

Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 1 og 2, overvåger og analyserer beskæftigelsesregionen udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante interessenter. Herudover overvåger og tilvejebringer beskæftigelsesregionen dokumentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.

Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 3, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pålægge beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.

Efter styringslovens § 8, stk. 4, etablerer beskæftigelsesregionen en rådgiverfunktion, som kan bistå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionerne orienterer løbende det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.

Efter styringslovens § 8, stk. 5, varetager regionsdirektøren sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.

Efter § 17 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. udarbejder beskæftigelsesregionen årligt en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i regionen.

Det foreslås i stk. 1, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal understøtte kommunerne i implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet og understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal som hidtil varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet og skal fremover også varetage sekretariatsfunktionen for de regionale arbejdsmarkedsråd.

Som led i den foreslåede varetagelse af sekretariatsfunktionen for det regionale arbejdsmarkedsråd kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholde udgifter til vederlag til medlemmer i henhold til statens regler herom. Herudover kan der bl.a. afholdes udgifter til tolkebistand, personlig assistance, eventuelle rejseudgifter m.v. til medlemmer af rådet med handicap, der har behov herfor, i det omfang vedkommende ikke kompenseres som følge af, at vedkommende deltager som et led i sit ansættelsesforhold.

For at understøtte en lokal forankring af beskæftigelsesindsatsen vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oprette decentrale arbejdsmarkedskontorer.

Beskæftigelsesministeriet vil fremover også varetage en række opgaver, som hidtil har været varetaget af beskæftigelsesregionerne, fx udarbejde en årlig analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som foreslået i § 59, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder, samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov. Kontaktpunktet vil blive placeret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For ikrafttrædelsestidspunktet af det nationale kontaktpunkt henvises til § 56, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvilke virksomheder der kan få hjælp af det nationale kontaktpunkt, så det sikres, at alle virksomheder, der har et større rekrutteringsbehov, kan blive serviceret af det nationale kontaktpunkt. Bemyndigelsen skal sikre, at det nationale kontaktpunkt er i kontakt med relevante, strategisk udvalgte virksomheder.

Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med virksomheder og videreformidle virksomhedernes ønsker til service til beskæftigelsessystemet, så virksomhedernes ønsker til service bliver koordineret på tværs af jobcentrene.

Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler, der kan sikre, at indholdet i det nationale kontaktpunkts partnerskabsaftaler er mest hensigtsmæssigt for virksomhederne. Formålet med partnerskabsaftalerne er at sikre, at virksomhederne får et bredt rekrutteringsgrundlag og dermed den arbejdskraft, de har behov for. Rammerne for partnerskabsaftaler vil blive fastsat af det nationale kontaktpunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, mens det nærmere indhold af en aftale vil blive fastlagt i et samarbejde mellem det nationale kontaktpunkt, virksomheden og de relevante jobcentre. Det kan f.eks. være bistand i forbindelse med større rekrutteringsrunder, herunder målrettet opkvalificering og uddannelse af ledige, fastholdelse af medarbejdere, og ansættelse af et større antal personer i støttet beskæftigelse. Intensiteten i samarbejdet, kontakt og formidling af ledige til virksomheden fastsættes også i samarbejde med virksomhed og jobcentre. Rammerne for det nationale kontaktpunkt skal supplere det service- og paradoksberedskab, der blev etableret som led i kontanthjælpsreformen.

For at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølgning på anvendelsen af det nationale kontaktpunkt er det meningen, at der løbende vil blive fulgt op på målgruppen af virksomheders kendskab til det nationale kontaktpunkt, om virksomhederne i målgruppen anvender kontaktpunktet når de har behov, virksomhedernes tilfredshed med kontaktpunktets tilbud og kvaliteten af de aftaler, der indgås.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 2.2.3.2.