Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 15

Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 c, stk. 2, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunen i sagsbehandlingen af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, samt i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. Det indebærer, at kommunen i det omfang, der er brug for lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i sager, der forberedes til forelæggelse i rehabiliteringsteamet, kun kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Det indebærer endvidere, at hvis der er behov for lægefaglig bistand under et ressourceforløb i forbindelse med tilkendelse af fleksjob eller under et fleksjob, kan kommunen kun benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Forslaget betyder, at det alene er klinisk funktion eller den praktiserende læge, der yder lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i de mest udsatte borgeres sager.

Herudover foreslås det, at kommunen i disse sager alene kan rekvirere almene lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Klinisk funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen. Det kan f.eks. være i tilfælde med sjældne sygdomme, hvor der er ganske få med specialviden.

I sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge til borgere visiteret til kategori 3, jf. sygedagpengelovens § 12, kan kommunen på tilsvarende vis alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge samt alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion om borgerens muligheder for at arbejde.

Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager omfattet af den foreslåede § 15, stk. 1.

Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 c, stk. 3, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunen i en forsøgsperiode på i alt to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt, der modtager sygedagpenge, ikke ønsker at modtage lægebehandling. Herudover skal kommunen i en forsøgsperiode på to år indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når en borger, der skal visiteres til fleksjob i forbindelse med en afgørelse om førtidspension, eller i forbindelse med modtagelse af førtidspension eller ressourceforløbsydelse, ikke ønsker at deltage i lægebehandling.

Derfor skal kommunen i en forsøgsperiode på to år anvende klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke ønsker at modtage lægebehandling.

Formålet med at indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion er at give borgeren de bedste muligheder for at bidrage til egen helbredelse ved at gøre en indsats for at finde en anden behandlingsmulighed, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i den behandling, pågældende er blevet tilbudt.

Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår den sundhedsfaglige behandling af borgeren som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk funktion, der skal tilbyde borgeren den behandling, som klinisk funktion anbefaler.

Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager, der skal forelægges klinisk funktion efter den foreslåede § 15, stk. 2.

Forsøget er iværksat den 1. juli 2014 med hjemmel i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløsheds forsikring m.v. og forskellige andre love. Forsøget foreslås fortsat frem til den 30. juni 2016. Forsøget er ikke til ugunst for borgeren, men skal sikre borgere ret til at sige nej til behandling, uden at de mister forsørgelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.5.