Bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v. § 4

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver hjemmel til, at finansministeren kan fastsætte regler om etablering af et register, som indeholder oplysninger om pengeinstitutkonti for de borgere og virksomheder m.v., som er omfattet af lovforslagets § 1. Formålet med etableringen af registret er at samle oplysninger om de konti, som borgere og virksomheder anmelder til den systemansvarlige som NemKonti. Oprettelse af NemKonto-ordningen bygger på, at der centralt samles oplysninger om de konti, der er registreret som NemKonti, og hvorfra der i forbindelse med udbetaling af pengebeløb kan tilvejebringes oplysninger. Den foreslåede NemKonto-ordning hviler derfor på en nødvendig forudsætning om, at et sådant register oprettes, da ordningen ellers ikke vil kunne fungere i praksis.

Finansministeriet vil bruge erfaringerne fra en påtænkt konkret pilotundersøgelse, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit IV, pkt. 1.5, som skal klarlægge borgernes og virksomhedernes præferencer, i forbindelse med udstedelse af regler i medfør af den foreslåede hjemmel.

Datatilsynet har peget på, at der bør fastsættes en sletningsfrist, dvs. en frist for, hvor længe oplysninger om pengeinstitutkonti kan være registrerede. Datatilsynet har herved henvist til, at oplysninger om ubenyttede konti bør slettes for at undgå en unødig dataophobning, og man har peget på, at sletningsfristen passende kan sættes til 5 år. Datatilsynet har imidlertid erklæret sig villig til at overveje en anden sletningsfrist, hvis dette skønnes nødvendigt.

På den baggrund foreslås det ikke fastsat i loven, hvor lang sletningsfristen skal være, idet bestemmelsen mere hensigtsmæssigt kan fastsættes i regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1, som skal forelægges Datatilsynet til udtalelse.

Stk. 2 giver mulighed for, at finansministeren i forbindelse med etableringen af registret kan indhente oplysninger om pengeinstitutkonti fra andre offentlige myndigheder og lønservicebureauer, som behandler lønoplysninger på vegne af offentlige myndigheder eller private virksomheder. Bemyndigelsen kan f.eks. tænkes udnyttet, hvis pilotundersøgelsen viser, at mange borgere og virksomheder ønsker at anvende deres lønkonto som NemKonto. I dette tilfælde vil det kunne være relevant at opdele gennemførelsen i 2 faser: En første fase, som består i, at der gives adgang til at foretage personlig indberetning for personer og virksomheder. En efterfølgende fase, hvor der foretages automatisk overførsel af oplysninger til registret for den gruppe, der ikke har foretaget personlig indberetning, og som får ydelser fra det offentlige udbetalt »konto til konto« eller lønnen udbetalt via lønservicebureau. Endelig vil der være en restgruppe, hvor tildeling af konto kan blive aktuelt i forbindelse med første ydelsesudbetaling o.lign.

Det bemærkes, at det alene er selve oplysningen om kontonummer, som tilhører en fysisk eller juridisk person omfattet af § 1, og i hvilket pengeinstitut kontoen er oprettet, som kan videregives. Det er således ikke muligt at fastsætte regler om, at f.eks. oplysninger om indestående på en konto kan videregives. Finansministeren kan bestemme, at den systemansvarlige, som udpeges efter lovforslagets § 5, har beføjelsen til at indhente de nævnte oplysninger.

I forbindelse med etableringen af registret vil Finansministeriet efter behov inddrage Datatilsynet. Reglerne i persondataloven vil skulle overholdes, hvilket bl.a. indebærer, at lovens regler om videregivelse, om oplysningspligt og om den registreredes indsigelsesret gælder i forbindelse med behandling af oplysninger om NemKonti. Registret skal anmeldes til Datatilsynet efter reglerne i persondatalovens kapitel 12, og reglerne i kapitel 1-3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, skal overholdes. Finansministeriet er dataansvarlig i persondatalovens forstand, jf. lovens § 3, nr. 4, og den systemansvarlige, som finansministeren udpeger efter lovforslagets § 5, vil være at anse som databehandler, jf. persondatalovens § 3, nr. 5.