Bekendtgørelse af lov om næring § 4

Efter lovforslaget kan der - som det er tilfældet efter de gældende regler - ske salg af dagligvarer fra mobile udsalgssteder, medmindre der er tale om tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand mv. eller chokolade- og sukkervarer, jf. § 3, stk. 1.

Derimod må der ikke ske salg af udvalgsvarer, dvs. længerevarende forbrugsgoder, fra mobile udsalgssteder i bymidter og bydelscentre. Uden for disse områder må der således ske salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder.

Et mobilt udsalgssted er et udsalgssted, som er beregnet til at bevæge sig rundt fra sted til sted i løbet af en dag, f.eks. en omkringkørende vogn, et telt, en bod eller en container. Kortvarige udsalgssteder, som ikke bevæger sig rundt, typisk salg, der sker fra faste lokaler, anses ikke som mobile udsalgssteder. Det gælder f.eks. home-parties, lagersalg og salg fra udstillinger og kræmmermarkeder. Udsalgssteder i tog, busser og fly mv., hvor salg alene sker til passagererne, er heller ikke omfattet. Det samme gælder udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.

Ved bymidter og bydelscentre forstås i denne lov, de arealer som efter planlovens kap. 2 d er udlagt som sådanne. Det følger således af planlovens § 5 m, stk. 2, at bymidter og bydelscentre skal afgrænses efter en statistisk metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. De af bestemmelsen omfattede arealer varierer derfor fra by til by.

Salg af udvalgsvarer, der har tilknytning til et kortvarigt arrangement, kan dog også ske i bymidter og bydelscentre. Der kan f. eks. være tale om sportsstævner og musik- og kulturarrangementer, hvor salg af produkter med logo vil kunne sælges.

Derudover vil mobilt salg sædvanligvis være omfattet af vejlovens eller privatvejlovens regler om særlig råden over vejareal. Det følger således af vejlovens § 102, at det til en offentlig vej hørende areal ikke uden vejbestyrelsens tilladelse må anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af bl.a. skure, skurvogne og boder, samt køretøjer placeret med henblik på salg. For private fællesveje findes en lignede bestemmelse i privatvejlovens § 49.

Det er derfor en forudsætning, at disse regler ligeledes er overholdt.