Bekendtgørelse af lov om næring § 2

§ 2 indeholder en skærpet oplysningspligt for den næringsdrivende. I henhold til stk. 1 skal der nu skiltes tydeligt med såvel virksomhedens cvr-nr. som indehaverens navn og adresse. Ved »indehaveren« forstås ejeren af salgsstedet. Dvs. ved salgssteder, der drives som personlig virksomhed, er det den fysiske person, som ejer virksomheden, der skal anføres navn og adresse på. Ved salgssteder, der drives i selskabsform, er det selskabet, der skal anføres navn og adresse på. Det bemærkes, at den adresse, som skal anføres, er der, hvor en kunde altid kan gå hen og udøve sin reklamationsret, også efter et evt. midlertidigt salgssted er lukket.

I henhold til stk. 2 skal den handlende altid på opfordring fra kunden udlevere skriftlige oplysninger med såvel cvr-nr. som navn og adresse. Forbrugeren vil herved altid kunne rette en eventuel reklamation til indehaveren. Har den næringsdrivende ikke noget cvr-nr. - f.eks. fordi den årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. - skal der udleveres navn og adresse til forbrugeren.

I forbindelse med salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg, salg på markeder, udstillinger og messer foreslås dog indført skærpede oplysningsregler, så det bliver en pligt at udlevere de nævnte oplysninger til kunden. Ved udvalgsvarer forstås varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter en nedslidning over en længere periode, f.eks. tekstiler.

Selvom kravet om, at salg kun må ske fra fast forretningssted, udgår af næringsloven, vil den hidtidige forståelse af begrebet »fast forretningssted« i forbrugeraftaleloven fortsat gælde i forhold til forbrugeraftalelovens regler.

Det betyder, at salg, som sker på steder, der ikke er varigt indrettet som udsalgssted, f.eks. et lagersalg af få dages varighed, således fortsat vil være omfattet af de særlige regler i forbrugeraftalelovens kapitel 3 (om oplysningspligt) og kapitel 4 (om fortrydelsesret), medmindre der sker samtidig udveksling af varen og købesummen. Hvis en forbruger i den beskrevne situation således f.eks. betaler for en vare, men ikke får denne med før dagen efter, vil den erhvervsdrivende være underlagt oplysningspligten, og forbrugeren vil have fortrydelsesret med hensyn til den købte vare. Det samme vil gøre sig gældende, hvor den erhvervsdrivende sælger varen til forbrugeren på kredit. Den erhvervsdrivende skal i så fald på mødet med forbrugeren give tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten og om navn og adresse på den person eller virksomhed, over for hvem fortrydelsesretten kan udøves.

Bestemmelsen i forslagets stk. 3 viderefører en praksis, hvorefter tilladelser til kræmmermarkeder kun blev givet på betingelse af, at der af arrangøren af et kræmmermarked blev udarbejdet en liste med navn, adresse og cvr-nr. på alle deltagerne ved arrangementet. Listen skal foreligge ved begivenhedens start og skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens »omførselsregister« senest to dage før begivenhedens start, jf. § 5, stk. 1.

Listen, som på forlangende skal udleveres til myndigheder og rettighedshavere, skal hjælpe disse til at hindre salg af kopivarer. Rettighedshavere er f.eks. indehavere af varemærkerettigheder til bestemte produkter eller indehavere af ophavsrettigheder til bestemte værker. Det er fundet hensigtsmæssigt at udvide kravet til også at omfatte messer og udstillinger. Det er nærmere beskrevet i vejledning nr. 123 af 20. december 2006, hvornår der er tale om en udstilling, messe eller julemarked.