LBK nr 1188 af 15/11/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om næring § 1a
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om næring § 1a
Retsinformation§ 1 angiver det foreslåede anvendelsesområde for næringsloven. Som hidtil gælder loven for selvstændig næringsvirksomhed, som skal være erhvervsmæssig. At virksomheden er erhvervsmæssig vil sige, at den direkte eller indirekte tilsigter en økonomisk fordel. »Loppemarkeder«, dvs. markeder hvor private lejlighedsvist sælger egne brugte genstande, omfattes derfor ikke af lovens anvendelsesområde.
I modsætning til den gældende næringslov foreslås det, at anvendelsesområdet begrænses til detailsalg af varer. Engrossalg er således ikke omfattet af lovforslaget. Heller ikke salg af tjenesteydelser, f.eks. salg af et telefonabonnement, er omfattet. Til gengæld omfatter forslaget alle former for detailsalg, uanset om det sker fra et midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om det foretages fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted. Også salg på markeder, udstillinger, messer mv. er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det samme gælder internethandel og postordresalg.
Lovens anvendelsesområde korresponderer derved med anvendelsesområdet i lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven). For at sikre, at det salg, der efter forslaget nu tillades, skal omfattes af lukkeloven, foretages et par mindre, tekniske ændringer heri, se nærmere under bemærkningerne til § 11.
Efter den gældende næringslov er det kun personer, der må omføre varer, dvs. sælge varer fra et ikke-fast forretningssted (typisk fra en omkørende vogn eller en bod, der kun er der kortvarigt). Med afskaffelsen af begrebet fast forretningssted, hvorfra både personer og selskaber har kunnet afsætte varer, sondres der ikke i denne sammenhæng længere mellem salg fra et længerevarende udsalgssted (butik) og salg ved omførsel. Der er derfor ikke længere grundlag for at bibeholde sondringen mellem personers og selskabers mulighed for salg af varer. Både personer og selskaber foreslås derfor omfattet af alle lovens regler.
Da kravet om, at detailsalg af varer kun må foregå fra fast forretningssted, ikke bibeholdes i næringsloven, bliver en række nye former for salg umiddelbart lovlige. Det gælder for bl.a. lagersalg, privat salg (home-parties, salg i private hjem, på institutioner som f.eks. plejehjem, arbejdspladser, sportsklubber o.lign. ) samt salg på udstillinger, messer og markeder, shop-in-shop mv. Salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder er dog ikke tilladt i bymidter og bydelscentre, jf. nedenfor.
Lagersalg vil efter forslaget kunne afholdes i overensstemmelse med næringslovens regler. Lagersalg afholdes ofte fra en hal, en tom butik el. lign. , hvor en person eller en virksomhed lejer sig ind for en kortere periode med henblik på salg af et parti varer.
Også de såkaldte »home-parties«, hvor en gruppe mennesker får fremvist forskellige varer med henblik på køb af varerne, bliver lovlige.
Salg i private hjem, på institutioner som f.eks. plejehjem, arbejdspladser, sportsklubber o.lign. bliver også lovligt. Der kan f.eks. være tale om situationer, hvor en familie anmoder en forretningsdrivende om at komme i hjemmet og fremvise eksempler på varer med henblik på salg til familien. Der vil typisk være tale om situationer, hvor der er behov for at tage mål i forbindelse med f.eks. indkøb af tæpper eller gardiner, hvor det er afgørende, at farver og mål er nøje afpasset til hjemmet. Muligheden for salg i private hjem vil samtidig kunne komme fx personer med dårlig mobilitet eller personer, der bor i udkantsområder med langt til forretningerne, til gavn. Tilsvarende vil gælde salg af sportsartikler i sportsklubber.
Den forretningsdrivende må dog ikke henvende sig uanmodet, men kun komme efter udtrykkelig aftale med forbrugeren, jf. forbrugeraftaleloven (dørsalgsloven).
Salg på udstillinger, messer og kræmmermarkeder har hidtil kun kunnet ske efter tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da der var tale om et salg, som ikke sker fra fast forretningssted. Da dette krav nu udgår, kræves der ikke længere tilladelse til salg på udstillinger, messer og kræmmermarkeder, men forholdet skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Salget vil som hidtil kunne foregå på helligdage, jf. forslagets § 11, der vedrører lukkeloven.
Fra mobile udsalgssteder, f.eks. en omkringkørende vogn, kan fortsat sælges alle dagligvarer, som det efter den gældende lovs § 12 er tilladt at sælge ved omførsel. Som hidtil er der dog forbud mod at sælge visse dagligvarer fra mobile udsalgssteder. Det gælder de varer, der er nævnt i forslagets § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 3, stk. 2.
Fra mobile udsalgssteder må der som noget nyt også ske salg af udvalgsvarer. Dog må dette salg ikke ske i bymidter og bydelscentre, medmindre der er tale om salg af varer, der relaterer sig til et arrangement af kortvarig karakter, jf. bemærkningerne til § 4.
Mobile udsalgssteder, lagersalg samt salg på markeder, udstillinger og messer skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 5.
Herudover indeholder loven en beskyttelsesbestemmelse vedrørende betegnelsen »mester«, jf. § 8.