Bekendtgørelse af lov om næring

§ 1 angiver det foreslåede anvendelsesområde for næringsloven. Som hidtil gælder loven for selvstændig næringsvirksomhed, som skal være erhvervsmæssig. At virksomheden er erhvervsmæssig vil sige, at den direkte eller indirekte tilsigter en økonomisk fordel. »Loppemarkeder«, dvs. markeder hvor private lejlighedsvist sælger egne brugte genstande, omfattes derfor ikke af lovens anvendelsesområde.

I modsætning til den gældende næringslov foreslås det, at anvendelsesområdet begrænses til detailsalg af varer. Engrossalg er således ikke omfattet af lovforslaget. Heller ikke salg af tjenesteydelser, f.eks. salg af et telefonabonnement, er omfattet. Til gengæld omfatter forslaget alle former for detailsalg, uanset om det sker fra et midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om det foretages fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted. Også salg på markeder, udstillinger, messer mv. er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det samme gælder internethandel og postordresalg.

Lovens anvendelsesområde korresponderer derved med anvendelsesområdet i lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven). For at sikre, at det salg, der efter forslaget nu tillades, skal omfattes af lukkeloven, foretages et par mindre, tekniske ændringer heri, se nærmere under bemærkningerne til § 11.

Efter den gældende næringslov er det kun personer, der må omføre varer, dvs. sælge varer fra et ikke-fast forretningssted (typisk fra en omkørende vogn eller en bod, der kun er der kortvarigt). Med afskaffelsen af begrebet fast forretningssted, hvorfra både personer og selskaber har kunnet afsætte varer, sondres der ikke i denne sammenhæng længere mellem salg fra et længerevarende udsalgssted (butik) og salg ved omførsel. Der er derfor ikke længere grundlag for at bibeholde sondringen mellem personers og selskabers mulighed for salg af varer. Både personer og selskaber foreslås derfor omfattet af alle lovens regler.

Da kravet om, at detailsalg af varer kun må foregå fra fast forretningssted, ikke bibeholdes i næringsloven, bliver en række nye former for salg umiddelbart lovlige. Det gælder for bl.a. lagersalg, privat salg (home-parties, salg i private hjem, på institutioner som f.eks. plejehjem, arbejdspladser, sportsklubber o.lign. ) samt salg på udstillinger, messer og markeder, shop-in-shop mv. Salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder er dog ikke tilladt i bymidter og bydelscentre, jf. nedenfor.

Lagersalg vil efter forslaget kunne afholdes i overensstemmelse med næringslovens regler. Lagersalg afholdes ofte fra en hal, en tom butik el. lign. , hvor en person eller en virksomhed lejer sig ind for en kortere periode med henblik på salg af et parti varer.

Også de såkaldte »home-parties«, hvor en gruppe mennesker får fremvist forskellige varer med henblik på køb af varerne, bliver lovlige.

Salg i private hjem, på institutioner som f.eks. plejehjem, arbejdspladser, sportsklubber o.lign. bliver også lovligt. Der kan f.eks. være tale om situationer, hvor en familie anmoder en forretningsdrivende om at komme i hjemmet og fremvise eksempler på varer med henblik på salg til familien. Der vil typisk være tale om situationer, hvor der er behov for at tage mål i forbindelse med f.eks. indkøb af tæpper eller gardiner, hvor det er afgørende, at farver og mål er nøje afpasset til hjemmet. Muligheden for salg i private hjem vil samtidig kunne komme fx personer med dårlig mobilitet eller personer, der bor i udkantsområder med langt til forretningerne, til gavn. Tilsvarende vil gælde salg af sportsartikler i sportsklubber.

Den forretningsdrivende må dog ikke henvende sig uanmodet, men kun komme efter udtrykkelig aftale med forbrugeren, jf. forbrugeraftaleloven (dørsalgsloven).

Salg på udstillinger, messer og kræmmermarkeder har hidtil kun kunnet ske efter tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da der var tale om et salg, som ikke sker fra fast forretningssted. Da dette krav nu udgår, kræves der ikke længere tilladelse til salg på udstillinger, messer og kræmmermarkeder, men forholdet skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Salget vil som hidtil kunne foregå på helligdage, jf. forslagets § 11, der vedrører lukkeloven.

Fra mobile udsalgssteder, f.eks. en omkringkørende vogn, kan fortsat sælges alle dagligvarer, som det efter den gældende lovs § 12 er tilladt at sælge ved omførsel. Som hidtil er der dog forbud mod at sælge visse dagligvarer fra mobile udsalgssteder. Det gælder de varer, der er nævnt i forslagets § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 3, stk. 2.

Fra mobile udsalgssteder må der som noget nyt også ske salg af udvalgsvarer. Dog må dette salg ikke ske i bymidter og bydelscentre, medmindre der er tale om salg af varer, der relaterer sig til et arrangement af kortvarig karakter, jf. bemærkningerne til § 4.

Mobile udsalgssteder, lagersalg samt salg på markeder, udstillinger og messer skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 5.

Herudover indeholder loven en beskyttelsesbestemmelse vedrørende betegnelsen »mester«, jf. § 8.

§ 2 indeholder en skærpet oplysningspligt for den næringsdrivende. I henhold til stk. 1 skal der nu skiltes tydeligt med såvel virksomhedens cvr-nr. som indehaverens navn og adresse. Ved »indehaveren« forstås ejeren af salgsstedet. Dvs. ved salgssteder, der drives som personlig virksomhed, er det den fysiske person, som ejer virksomheden, der skal anføres navn og adresse på. Ved salgssteder, der drives i selskabsform, er det selskabet, der skal anføres navn og adresse på. Det bemærkes, at den adresse, som skal anføres, er der, hvor en kunde altid kan gå hen og udøve sin reklamationsret, også efter et evt. midlertidigt salgssted er lukket.

I henhold til stk. 2 skal den handlende altid på opfordring fra kunden udlevere skriftlige oplysninger med såvel cvr-nr. som navn og adresse. Forbrugeren vil herved altid kunne rette en eventuel reklamation til indehaveren. Har den næringsdrivende ikke noget cvr-nr. - f.eks. fordi den årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. - skal der udleveres navn og adresse til forbrugeren.

I forbindelse med salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg, salg på markeder, udstillinger og messer foreslås dog indført skærpede oplysningsregler, så det bliver en pligt at udlevere de nævnte oplysninger til kunden. Ved udvalgsvarer forstås varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter en nedslidning over en længere periode, f.eks. tekstiler.

Selvom kravet om, at salg kun må ske fra fast forretningssted, udgår af næringsloven, vil den hidtidige forståelse af begrebet »fast forretningssted« i forbrugeraftaleloven fortsat gælde i forhold til forbrugeraftalelovens regler.

Det betyder, at salg, som sker på steder, der ikke er varigt indrettet som udsalgssted, f.eks. et lagersalg af få dages varighed, således fortsat vil være omfattet af de særlige regler i forbrugeraftalelovens kapitel 3 (om oplysningspligt) og kapitel 4 (om fortrydelsesret), medmindre der sker samtidig udveksling af varen og købesummen. Hvis en forbruger i den beskrevne situation således f.eks. betaler for en vare, men ikke får denne med før dagen efter, vil den erhvervsdrivende være underlagt oplysningspligten, og forbrugeren vil have fortrydelsesret med hensyn til den købte vare. Det samme vil gøre sig gældende, hvor den erhvervsdrivende sælger varen til forbrugeren på kredit. Den erhvervsdrivende skal i så fald på mødet med forbrugeren give tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten og om navn og adresse på den person eller virksomhed, over for hvem fortrydelsesretten kan udøves.

Bestemmelsen i forslagets stk. 3 viderefører en praksis, hvorefter tilladelser til kræmmermarkeder kun blev givet på betingelse af, at der af arrangøren af et kræmmermarked blev udarbejdet en liste med navn, adresse og cvr-nr. på alle deltagerne ved arrangementet. Listen skal foreligge ved begivenhedens start og skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens »omførselsregister« senest to dage før begivenhedens start, jf. § 5, stk. 1.

Listen, som på forlangende skal udleveres til myndigheder og rettighedshavere, skal hjælpe disse til at hindre salg af kopivarer. Rettighedshavere er f.eks. indehavere af varemærkerettigheder til bestemte produkter eller indehavere af ophavsrettigheder til bestemte værker. Det er fundet hensigtsmæssigt at udvide kravet til også at omfatte messer og udstillinger. Det er nærmere beskrevet i vejledning nr. 123 af 20. december 2006, hvornår der er tale om en udstilling, messe eller julemarked.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., svarer stort set til den gældende næringslovs § 12, stk. 1, nr. 2, der undtog visse varer fra omførselsreglerne af kontrol- og sundhedsmæssige grunde. Bestemmelsen stiller krav om, at tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand mv. (f.eks. sodavand) samt chokolade- og sukkervarer kun må afsættes fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en samlet periode på mindst 4 måneder. SKATs mulighed for tilsyn og beslaglæggelse opretholdes, jf. §§ 6 og 7.

I de tilfælde, hvor der er tale om, at de nævnte varer indgår som naturligt tilbehør til eller i andre varer, og det er i mindre omfang i forhold til de andre varer, omfattes varerne dog ikke af kravet i § 3, stk. 1. F.eks. kan pandekager med chokoladepålæg og is iblandet chokoladestykker således godt sælges fra kortvarige udsalgssteder.

Ved mineralvand mv. forstås varer, som er afgiftspligtige efter lov om afgift af mineralvand m.v., jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 109 af 22/1 2007 med senere ændringer. Ved chokolade- og sukkervarer forstås varer, som er afgiftspligtige efter lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 567 af 3/8 1998 med senere ændringer.

For at sikre, at alt, hvad der lovligt kan foregå efter den gældende lov, også vil kunne foregå efter moderniseringen, fritages i 2. pkt. salg af disse varer ved afholdelse af markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, torvehandel o.lign. Der er tale om arrangementer, der typisk er af kort varighed. Fritagelsen gælder således også festpladser, omrejsende tivolier o.lign. Hvis der i forbindelse med salg af drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover sker servering, vil restaurationslovens regler skulle overholdes.

Lægemiddelstyrelsen har i bekendtgørelse nr. 993 af 5. oktober 2006 om forhandling af lægemidler uden for apotek fastsat nærmere regler for detailforhandling af lægemidler, der er undtaget fra apoteksforbehold efter en konkret sundhedsfaglig vurdering i medfør af lægemiddellovens § 60, stk. 2. Det er i overensstemmelse med disse regler fundet hensigtsmæssigt, at disse lægemidler ligeledes kun kan sælges fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.

Efter lovforslaget kan der - som det er tilfældet efter de gældende regler - ske salg af dagligvarer fra mobile udsalgssteder, medmindre der er tale om tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand mv. eller chokolade- og sukkervarer, jf. § 3, stk. 1.

Derimod må der ikke ske salg af udvalgsvarer, dvs. længerevarende forbrugsgoder, fra mobile udsalgssteder i bymidter og bydelscentre. Uden for disse områder må der således ske salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder.

Et mobilt udsalgssted er et udsalgssted, som er beregnet til at bevæge sig rundt fra sted til sted i løbet af en dag, f.eks. en omkringkørende vogn, et telt, en bod eller en container. Kortvarige udsalgssteder, som ikke bevæger sig rundt, typisk salg, der sker fra faste lokaler, anses ikke som mobile udsalgssteder. Det gælder f.eks. home-parties, lagersalg og salg fra udstillinger og kræmmermarkeder. Udsalgssteder i tog, busser og fly mv., hvor salg alene sker til passagererne, er heller ikke omfattet. Det samme gælder udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.

Ved bymidter og bydelscentre forstås i denne lov, de arealer som efter planlovens kap. 2 d er udlagt som sådanne. Det følger således af planlovens § 5 m, stk. 2, at bymidter og bydelscentre skal afgrænses efter en statistisk metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. De af bestemmelsen omfattede arealer varierer derfor fra by til by.

Salg af udvalgsvarer, der har tilknytning til et kortvarigt arrangement, kan dog også ske i bymidter og bydelscentre. Der kan f. eks. være tale om sportsstævner og musik- og kulturarrangementer, hvor salg af produkter med logo vil kunne sælges.

Derudover vil mobilt salg sædvanligvis være omfattet af vejlovens eller privatvejlovens regler om særlig råden over vejareal. Det følger således af vejlovens § 102, at det til en offentlig vej hørende areal ikke uden vejbestyrelsens tilladelse må anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af bl.a. skure, skurvogne og boder, samt køretøjer placeret med henblik på salg. For private fællesveje findes en lignede bestemmelse i privatvejlovens § 49.

Det er derfor en forudsætning, at disse regler ligeledes er overholdt.

Det foreslås, at salg fra mobile udsalgssteder samt salg, der sker ved lagersalg, på markeder, udstillinger og messer, skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så myndighederne altid har mulighed for at kontrollere fødevaresikkerhed og skattemæssige forhold mv. Registreringen skal ske senest to dage før begivenhedens påbegyndelse. Bestemmelsen er en tilpasning af den gældende bestemmelse om »omførselsregistret«.

Dokumentation for registrering af mobile udsalgssteder og lagersalg skal af den næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Det kan f.eks. være et skærmprint af registreringen. For markeder, udstillinger og messer er der i § 2, stk. 3, et krav om, at arrangøren skal have udarbejdet en liste med navne, adresser og cvr-nr. over deltagerne. Listen skal være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens »omførselsregister« og skal på forlangende udleveres til myndigheder eller rettighedshavere.

Registreringen af mobile udsalgssteder gælder for et givent kalenderår og ophører ved udløbet af kalenderåret. Registrering af lagersalg, markeder, udstillinger og messer skal ske senest to dage forud for hver enkelt begivenhed.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne fastsætte regler om indberetning til registret, herunder at registrering skal ske ved selvregistrering, og at registreringen skal ske elektronisk.

§ 6 er en videreførelse af § 26 b i den gældende næringslov, som omhandler SKATs muligheder for tilsyn i forbindelse med omførsel. SKAT skal således kunne føre tilsyn med overholdelse af forslagets § 3, stk. 1, hvorefter tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand mv. (f.eks. sodavand) samt chokolade- og sukkervarer kun må sælges fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.

Med forslaget i stk. 1 får SKAT mulighed for også efter næringsloven at føre tilsyn med alle næringsdrivende med detailsalg af varer.

Efter stk. 2 skal indehaveren eller de personer, der er beskæftiget hos denne, yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp i forbindelse med et tilsyn.

Den personkreds, der kan føres tilsyn med, defineres således, at både den, der ejer varerne, og den, der har dem i besiddelse, er omfattet. En person skal således ikke kunne henvise til, at varerne ikke tilhører vedkommende, og derved undgå ansvar for forholdet.

Myndigheden skal føre tilsynet under iagttagelse af reglerne i retssikkerhedsloven.

Forslagets § 7 viderefører § 26 c i den gældende næringslov, således at SKAT i forbindelse med tilsyn har en mulighed for at beslaglægge varer efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74.

Hvis SKAT i forbindelse med deres almindelige kontrol mv. støder på ulovligt salg af tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand mv. (f.eks. sodavand) samt chokolade- og sukkervarer, vil det være uhensigtsmæssigt, hvis SKAT ikke kan beslaglægge disse varer.

Beslaglæggelse skal ske under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74.

Bestemmelsen viderefører efter Håndværksrådets ønske den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, der beskytter brugen af mesterbetegnelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at dispensere for brugen af titlen er dog ikke medtaget.

Det foreslås at strafbelægge overtrædelser af § 2, stk. 1 og 2, som skal sikre, at kunden får de fornødne oplysninger om den handlendes cvr-nr., navn og adresse, § 4 vedrørende salg fra mobile udsalgssteder samt § 5, stk. 1, vedrørende registrering af mobile udsalgssteder samt lagersalg, markeder, udstillinger og messer. Det foreslås også at strafbelægge overtrædelse af § 8, som vedrører beskyttelsen af betegnelsen »mester«. Endvidere foreslås det i skærpet grad at strafbelægge overtrædelser af § 2, stk. 3, hvorefter der skal udarbejdes lister over deltagerne i de enkelte arrangementer, overtrædelser af forbudet i § 3 og § 4, mod kortvarigt at sælge visse varetyper samt § 5, stk. 1, om registrering af mobile udsalgssteder samt lagersalg, markeder, udstillinger og messer. Efter gældende ret er kravet om, at næringsdrivende, der har fast forretningssted, skal have et iøjnefaldende opslag med indehaverens navn, samt kravet om, at varer som udgangspunkt kun må afsættes fra fast forretningssted, også strafbelagt.

Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til den 1. januar 2012.

Til nr. 1

Lov om detailsalg fra butikker mv. (lukkeloven) har hidtil bygget på næringslovens begreb om fast forretningssted. Det betyder, at salg af varer som udgangspunkt kun har kunnet finde sted, hvis udsalgsstedet har holdt åbent for salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.

Da kravet om, at varer kun må sælges fra fast forretningssted, udgår, er det nødvendigt at foretage en justering af butiksbegrebet i lukkeloven, så det sikres, at det salg, der efter lovforslaget lovliggøres, også vil være omfattet af lukkeloven.

I den foreslåede ændring til lukkelovens § 1, stk. 2, defineres en butik derfor som ethvert udsalgssted. Det betyder, at loven nu omfatter alle former for detailsalg, uanset om salget sker fra et midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om det foretages fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted. Også salg på markeder, udstillinger, messer mv. er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det samme gælder internethandel og postordresalg.

Da det imidlertid ikke med moderniseringen har været hensigten at forbyde salg på tidspunkter, hvor det under den gældende lovgivning er tilladt, er der endvidere foreslået tilføjelser til lukkelovens bestemmelser om særlige varer og særlige udsalgssteder, der er undtaget fra lukketidsbestemmelserne, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 2 og 3.

Til nr. 2 og 3

I den gældende næringslov er salg af fødevarer og husflidsprodukter på markeder, dyrskuer og ved torvehandel ikke omfattet af lukkeloven, da der ikke er tale om salg fra fast forretningssted. Det samme gælder salg af varer på kræmmermarkeder, udstillinger, messer o.lign.

Da disse situationer efter forslaget nu omfattes af lukkeloven, men det ikke har været tanken, at der skal ske indskrænkning af de tidspunkter, de kan foregå, foreslås situationerne indsat i § 3 og § 4, stk. 1, i lukkeloven, der omhandler varegrupper og udsalgssteder, der er undtaget fra de generelle lukketidsregler. Det betyder, at der fortsat kan ske salg af disse varer og fra disse udsalgssteder på lovens lukkedage.

Det foreslåede § 3, nr. 9, omfatter salg af alle fødevarer samt husflidsprodukter. Ved husflidsprodukter forstås som hidtil genstande, hvor der til fremstillingen ikke kræves håndværksmæssig eller industriel uddannelse, og som er fremstillet uden anden medhjælp end ægtefælle og hjemmeværende børn og børnebørn.

Det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 10, omfatter markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, home-parties o.lign. Den mest almindelige form for markeder er kræmmermarkeder. Kræmmermarkeder er markeder af kortvarig karakter - typisk 2-3 dage i forbindelse med en weekend - hvor der fortrinsvis sælges ukurante varer. Det har hidtil været en betingelse for at kunne afholde kræmmermarkeder, at der deltager kræmmere, der har tilladelse til salg af brugte varer, samt at markedet afholdes i tilknytning til en særlig begivenhed, f.eks. en byfest, et omrejsende tivoli eller lignende. Disse krav opretholdes ikke.

De såkaldte permanente kræmmermarkeder, f.eks. ugentlige markeder i en bestående bygning, hvor stadepladser udlejes til næringsdrivende, vil ikke kunne benytte sig af undtagelsesreglerne for markeder. Permanente kræmmermarkeder finder sted på en fast lokalitet, salget er ikke kortvarigt, og det er de samme virksomheder, som har standene. Konceptet svarer således til det, der finder sted i butikscentre.

Mindre dagligvarebutikker, der er omfattet af lukkelovens § 5, vil ikke kunne fradrage omsætning fra salg af varer, som omhandlet i § 3, nr. 9, og fra steder som omhandlet i § 4, stk. 1, nr. 10, i omsætningen i henhold til § 5.

Det gadesalg, der er opstået efter den seneste liberalisering af næringsloven - salg af kaffe o.lign. - vil fortsat kunne finde sted i lukketiderne, da disse virksomheder typisk kun sælger dagligvarer, og da de ikke vil have en omsætning, der overstiger omsætningsgrænsen.