Bekendtgørelse af lov om nationalparker § 3

Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til at oprette nationalparker. Efter den forslåede bestemmelse oprettes en nationalpark ved, at ministeren udsteder regler for den enkelte nationalpark. Proceduren for behandling af nationalparkforslag fremgår af kapitel 2 i lovforslaget.

Reglerne vil blive udstedt i form af en bekendtgørelse, der fastlægger den præcise afgrænsning af nationalparken. Afgrænsningen vil blive vist på et eller flere kort, der kan optages som bilag til bekendtgørelsen eller offentliggøres på anden måde.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke være adgang til at fastsætte regler, der regulerer de enkelte ejeres råderet.

I forbindelse med udstedelsen af regler for en nationalpark opretter ministeren en fond (nationalparkfonden) for den pågældende nationalpark og udpeger fondens bestyrelse (nationalparkbestyrelsen). Den enkelte nationalpark bliver dermed et uafhængigt organ, der kan forvalte nationalparkens økonomi og stå for planlægningen af nationalparkens udvikling. Reglerne om fondens opgaver og nedsættelse af bestyrelsen fremgår af lovforslagets kapitel 3.

Ministerens udstedelse af regler for en nationalpark er sidste led i den procedure om behandling af nationalparkforslag, der fremgår af forslagets kapitel 2.

Ministerens bekendtgørelse om oprettelse af en nationalpark udarbejdes med udgangspunkt i lovens formål, den gældende overordnede planlægning og på baggrund af den viden om området og den forudgående offentlige og navnlig lokale debat, der har dannet grundlag for ministerens beslutning om oprettelsen af nationalparken.

Reglerne skal indeholde bestemmelser om formålet med at oprette den pågældende nationalpark, hvilke særlige værdier, der har været bestemmende for udpegningen, og hvilke overordnede rammer der skal gælde for nationalparkens udvikling.

Formålet med den enkelte park vil være forskelligt afhængigt af områdets karakter, f.eks. om området er domineret af skovområder, moseområder eller klit og hede, om det er kystlandskab eller fjordlandskab, er marine områder inddraget, eller er området sammensat af natur, byer, skove og landbrug mv.

Bekendtgørelsen udgør – sammen med bla. Natura 2000-planer og vandplaner efter lov om miljømål - rammen for nationalparkbestyrelsens udarbejdelse af en nationalparkplan.

Miljøministeren kan fastsætte overordnede målsætninger for udviklingen af nationalparken under hensyn til formålet med parken, f.eks. at formidling, naturoplevelser eller friluftsliv skal prioriteres og udvikles særligt i nogle områder, eller at der skal arbejdes for, at bestemte områder søges sikret som kerneområder, og at der skal arbejdes for at skabe en sammenhæng mellem områderne. Målsætningerne for udviklingen vil have baggrund i de undersøgelser mv., der viser, at områderne ved at blive udpeget som nationalpark kan opfylde lovens formål, og at befolkningen har været inddraget, jf. lovforslagets § 4. Reglerne vil således tage deres udgangspunkt i de forslag og projekter, der er udarbejdet lokalt.

Efter 2. pkt. bemyndiges ministeren til at fastsætte regler for den kommunale planlægning efter planloven. Alle planlægningsspørgsmål, der vedrører byudvikling og anlæg af nye veje mv., afgøres af kommunerne gennem kommuneplanlægningen. Dette ændrer lovforslaget ikke ved, men lovforslaget giver ministeren hjemmel til at udarbejde rammer for og dermed begrænsninger af planlægningen i nationalparken af hensyn til varetagelse af nationale interesser i nationalparken. Disse rammer kan omfatte byudvikling og etablering af anlæg og infrastruktur mv.

Bestemmelsen svarer til planlovens § 3, hvorefter miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser kan fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven (landsplandirektiver). Selvom forslaget således svarer til planlovens § 3, der sammen med reglerne efter nationalparkloven i princippet kunne finde anvendelse i forbindelse med oprettelse af nationalparker, er det fundet mest hensigtsmæssigt, at hele proceduren for oprettelse af nationalparker findes i én lov, nationalparkloven.

Bestemmelsen har til formål at fastlægge de rammer for planlægningen, som kommunerne skal respektere, for at formålet med nationalparken kan opfyldes. Udgangspunktet for fastsættelse af sådanne rammer er den eksisterende overordnede planlægning i form af amternes og HUR´s regionplaner for 2005, der pr. 1. januar 2007 vil få status af landsplandirektiver, og det særlige landsplandirektiv for Hovedstadsområdet.

Udover den sædvanlige offentliggørelse af en bekendtgørelse, vil bekendtgørelser om oprettelse af nationalparker også blive offentliggjort lokalt.

Til kapitel 2

Miljøministeren opretter en nationalpark ved at udstede en bekendtgørelse om oprettelse af nationalparken. Efter lovforslaget skal udvælgelsen af områder og oprettelse af nationalparker ske efter procedurer, der bl.a. sikrer en bred inddragelse af befolkningen. Det forudsættes således, at den endelige bekendtgørelse i videst mulige omfang tager hensyn til de forslag og undersøgelser, der er udarbejdet lokalt både før ministeren beslutter at indlede en nationalparkprocedure efter kapitel 2 og i forbindelse med den debat og offentlighed, der er foreslået i kapitel 2.

Det er forudsat, at ministeren kun peger på områder, hvor der er gennemført undersøgelser mv., der viser, om området er egnet til at blive nationalpark, og hvor befolkningen har været inddraget i forbindelse med undersøgelserne.

Efter afslutningen af debatfasen kan ministeren oprette nationalparken ved at sætte reglerne i kraft.