Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 685 af 26/05/2023

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Bekendtgørelse af lov om nationalparker § 12

Fonden ledes af en bestyrelse (nationalparkbestyrelsen), der udpeges af miljøministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte organisationer, kommuner og staten. Når nationalparkrådet er nedsat, tiltrædes bestyrelsen af 1 eller 2 medlemmer udpeget af miljøministeren efter indstilling fra nationalparkrådet.

Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem afgår i utide, udpeges afløseren for resten af perioden.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter med bistand fra miljøministeren en forretningsorden for fonden.