Bekendtgørelse af lov om MitID og NemLog-in § 15

Der findes ikke gældende ret, som regulerer opkrævning af gebyr og vederlag for tilslutning til og anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in.

Den foreslåede § 15, stk. 1, medfører, at Digitaliseringsstyrelsen indgår aftale med juridiske enheder om vederlag for tilslutning til og anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at Digitaliseringsstyrelsen kan indgå aftale med juridiske enheder om tilslutning til og anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in og om vederlaget herfor. Bestemmelsen regulerer forholdet mellem Digitaliseringsstyrelsen som leverandør og juridiske enheder i egenskab af tjenesteudbydere, brugerorganisationer og brokere.

Det foreslås, at forholdet er rent kontraktbaseret, da Digitaliseringsstyrelsen på trods af pligten til at stille MitID-løsningen og NemLog-in til rådighed for juridiske enheder agerer på et (delvist) kommercielt marked. Vederlaget, der opkræves fra juridiske enheder, skal dække Digitaliseringsstyrelsen omkostninger, en forholdsmæssig andel af omkostningerne til udvikling af løsningerne svarende til de juridiske enheders anvendelse af løsningerne, være ikke-diskriminerende og skal sikre, at der ikke sker konkurrencefordrejning.

Den foreslåede § 15, stk. 2, medfører, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer betaler for MitID-løsningen og NemLog-in gennem fællesoffentlig finansiering eller ved betaling af vederlag fastsat af finansministeren.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige finansministeren til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr for anskaffelse og anvendelse af MitID, MitID-løsningen og NemLog-in for offentlige myndigheder og offentligretlige organer.

Det foreslås med bestemmelsen, at når offentlige myndigheder og offentligretlige organer benytter MitID-løsningen og NemLog-in, betaler de gennem fællesoffentlig finansiering eller ved betaling af vederlag fastsat af finansministeren for særlige områder af løsningerne.

Digitaliseringsstyrelsen er for så vidt angår MitID-løsningen og NemLog-in en teknisk tjeneste for den offentlige forvaltning i Danmark, og Digitaliseringsstyrelsens relation til offentlige myndigheder og offentligretlige organer er ikke af kontraktmæssig karakter. Relationen er i stedet af intern karakter, kendetegnet ved afhængighed og over- underordnelsesforhold.

Således er Digitaliseringsstyrelsen forpligtet til at levere MitID-løsningen og NemLog-in på de vilkår, der i § 16 er fastsat af finansministeren, og til den betaling, der i henhold til bemyndigelsen i § 15, stk. 2, er fastlagt af finansministeren. Digitaliseringsstyrelsen kan således ikke forhandle om vederlaget.

Det er aftalen mellem de offentlige parter, der regulerer, hvilke offentlig myndigheder og offentligretligt organer, som er en den af den fællesoffentlige finansiering.

Såfremt en offentlig myndighed eller et offentligretlig organ ikke er omfattet af den fællesoffentlige finansiering skal betalingen for MitID-løsningen og NemLog-in i stedet ske efter de vederlag, som er fastsat af finansministeren. Regler herom forventes fastsat i en bekendtgørelse om vilkår for offentlige myndigheder og offentligretlige organer i deres rolle som enten tjenesteudbyder eller brugerorganisation, jf. den foreslåede stk. 2.

Den foreslåede § 15, stk. 3, medfører, at finansministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyr hos privatpersoner for registrering og udstedelse af MitID.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige finansministeren til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr hos privatpersoner.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler om gebyr for selve registreringen af et MitID. Det er i den forbindelse hensigten, at MitID-app’en kan anvendes som elektronisk identifikationsmiddel uden brugerbetaling.

Det er herudover hensigten, at der alene skal fastsættes regler om privatpersoners betaling af gebyr for fysiske elektroniske identifikationsmidler ud over et nærmere fastsat antal, der udleveres gebyrfrit. Fra idriftsættelse af MitID-løsningen er det hensigten at fastsætte regler om, at en privatperson gebyrfrit kan få op til tre fysiske elektroniske identifikationsmidler, hvorefter der skal betales gebyr for yderligere identifikationsmidler.

Endelig er det hensigten, at en privatperson skal have vederlagsfri adgang til elektroniske identifikationsmidler. Antallet på tre fysiske elektroniske identifikationsmidler er valgt ud fra et princip om, at privatpersonen bør udvise behørig påpasselighed med håndtering og brug af de tildelte identifikationsmidler og derfor ikke vil have behov for yderligere identifikationsmidler for at kunne betjene sig med MitID.

En privatperson kan alene have et aktivt fysisk elektronisk identifikationsmiddel ad gangen. Det bemærkes dog, at det kan bestemmes, at der skal opkræves vederlag for særlige MitID identifikationsmidler til brug for understøttelse af sikringsniveau ”høj”. Dette sikringsniveau vil kun sjældent være påkrævet for en privatperson, men kan være krævet ved tilgang til og anvendelse af udenlandske selvbetjeningsløsninger. Gebyret er fastsat i kontrakten med leverandøren af MitID, vil være fast for det enkelte fysiske elektroniske identifikationsmiddel og vil være omkostningsbestemt.