Bekendtgørelse af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S § 26j

Transportministeren kan nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af projektering m.v., jf. § 26 e, stk. 1, foretages de foranstaltninger, som er nævnt i § 26 i, stk. 2.

Stk. 2. Et forbud efter stk. 1 kan kun nedlægges for en periode på 1 år og kan ikke nedlægges mere end én gang.

Stk. 3. Inden Borgerrepræsentationen giver tilladelse til byggeri eller andre retlige eller fysiske foranstaltninger på ejendomme, der ikke er pålagt vejbyggelinjer, jf. § 26 i, men som berøres af projekteringen, skal Borgerrepræsentationen give transportministeren oplysning om den påtænkte tilladelse. Hvis transportministeren ikke inden 2 måneder efter at have modtaget en sådan oplysning nedlægger forbud efter stk. 1, kan tilladelsen gives.

Stk. 4. Et forbud efter stk. 1 skal respekteres af enhver fra datoen for forbuddets meddelelse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S § 26j

Retsinformation

Det foreslås i stk. 1, at der gives mulighed for at klage over forvaltningen af Københavns Havn til transport- og energiministeren. På den måde skabes der overensstemmelse med retstilstanden for de øvrige havne i Danmark, hvor der ligeledes er mulighed for at klage over forvaltningen, jf. havneloven § 17.

Det bemærkes, at klager over tildeling af anløbsplads skal indgives til havneklagenævnet i henhold til havnelovens § 16, som også gælder for Københavns Havn, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1.

I forbindelse med klager over vandarealleje finder, udover bestemmelserne herom i denne lov, tillige de almindelige konkurrenceretlige regler anvendelse. Klager over størrelse af vandarealleje, vil derfor skulle henvises til Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsen vil bl.a. påse, at Arealudviklingsselskabet I/S ikke misbruger selskabets dominerende stilling.

Det foreslås i stk. 2, at klagefristen over Københavns Havns afgørelser fastsættes til 4 uger med mulighed for at se bort fra fristen i særlige tilfælde.