LBK nr 569 af 19/05/2025
Transportministeriet
Bekendtgørelse af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S § 26i
Transportministeren kan pålægge vejbyggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelse af Nordhavnstunnelen.
Stk. 2. På de arealer, der ligger foran en vejbyggelinje, må der ikke uden transportministerens tilladelse opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art.
Stk. 3. Vejbyggelinjer efter stk. 1 kan pålægges for en periode på højst 10 år. Vejbyggelinjepålægget kan forlænges med indtil 10 år ad gangen.