LBK nr 569 af 19/05/2025
Transportministeriet
Bekendtgørelse af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S § 26e
Transportministeren bemyndiges til at foretage den forberedelse, undersøgelse og projektering og andre dispositioner, som er nødvendige for at forberede og sikre anlæg af en Nordhavnstunnel med tilslutning til vejnettet i Nordhavnen.
Stk. 2. Projektering m.v. af en Nordhavnstunnel, jf. stk. 1, sker på opdrag fra Københavns Kommune og i samarbejde med Udviklingsselskabet By & Havn I/S.
Stk. 3. Transportministeren bemyndiger Vejdirektoratet til at udøve de beføjelser, der i dette kapitel er tillagt transportministeren, jf. dog § 26 p.