Bekendtgørelse af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S § 24

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastlægger, at havneloven ikke finder anvendelse på Københavns Havn, dog finder havnelovens bestemmelser om adgang til at benytte en havn, sikring af havnefaciliteter, ordensreglement og klageadgang samt strafbestemmelser (havnelovens kapitler 3 og 5 a.- 7) anvendelse på Københavns Havn med de afvigelser, der følger af bestemmelserne i denne lov.

Det foreslås i stk. 2, at udvidelser af havnen kræver tilladelse af transport- og energiministeren. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for øvrige havne, jf. § 2, stk. 1, i lov om havne.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at uddybning og opfyldning på søterritoriet inden for havnens søområde samt etablering af faste anlæg mv. kræver tilladelse fra transport- og energiministeren. Denne bestemmelse medfører, at alle tilladelser til fx uddybning, opfyldning samt etablering af faste anlæg mv. fremover skal udstedes i medfør af denne lov.

I henhold til den gældende lov om Københavns Havn A/S § 7, stk. 2, er det kun udvidelser af havnens arealer samt opfyldninger, der skal godkendes i medfør af lov om Københavns Havn A/S, mens etablering af faste anlæg og uddybning mv. skal godkendes i medfør af statens højhedsret over søterritoriet. Bestemmelsen i stk. 3 svarer ikke til, hvad der gælder for andre havne, jf. havnelovens § 2, stk. 2, hvorefter uddybning og opfyldning inden for en havns dækkende værker kan udføres uden særskilt tilladelse, medmindre anlægget kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Ved uddybning forstås tilvejebringelse af større vanddybde end den officielle vanddybde i et område. Vedligeholdelse af den officielle vanddybde, dvs. oprensninger, kan udføres af Arealudviklingsselskabet I/S eller et datterselskab, som har overtaget driften af erhvervshaven uden tilladelse efter stk. 3. Det vil dog kræve tilladelse efter miljølovgivningen at bortskaffe det oprensede materiale.

Bestemmelsen gælder uanset, om det er Arealudviklingsselskabet I/S eller et datterselskab, som har overtaget driften af erhvervshavnen, eller andre selskaber eller private, der søger om tilladelse til fx etablering af et fast anlæg på søterritoriet. Kystdirektoratet eller den myndighed, som transport- og energiministeren bemyndiger til at træffe afgørelse efter bestemmelsen, vil altid skulle høre Arealudviklingsselskabet I/S, forinden de udsteder en godkendelse til andre selskaber eller private. Arealudviklingsselskabet I/S vil i forbindelse med høringen have mulighed for at udtale sig om, hvorvidt det pågældende projekt kolliderer med selskabets råderet over havnen. Desuden skal der, forinden godkendelse af et ansøgt projekt kan udstedes, tillige indhentes udtalelse fra en række myndigheder, bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Fiskeriinspektoratet Øst i Roskilde, Københavns Kommune og Søfartsstyrelsen.

Det fremgår desuden af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at der kan fastsættes vilkår i forbindelse med tilladelser efter stk. 2 og 3, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse mv. Sikkerhedsstillelsen vil skulle ske over for Kystdirektoratet eller den myndighed, som transport- og energiministeren har bemyndiget til at træffe afgørelse efter bestemmelsen.

I forbindelse med den ovenfor nævnte høring af Arealudviklingsselskabet I/S kan selskabet anmode om, at der i godkendelsen fastsættes bestemte vilkår om vedligeholdelse af bolværker og skibsanløb ved bolværkerne. Kravet om vedligeholdelse af bolværkerne hviler på nogle gamle havneforordninger, og det er Bro- og Bolværkskommissionen, der har til opgave at påse, at bolværkerne holdes i forsvarlig stand.