Bekendtgørelse af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skaber mulighed for, at transport- og energiministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg kommune kan oprette et interessentskab ved navn Metroselskabet I/S.

Ejerandelene i Metroselskabet I/S er fastlagt, således at Københavns Kommune ejer 50 pct., transport- og energiministeren ejer 41,7 pct. og Frederiksberg Kommune ejer 8,3, pct. Ejerandelene er fastlagt i principaftalen af 2. december 2005, hvoraf det også fremgår, at de tre parter er enige om at finansiere uforudsete udgifter i forhold til de aftalte ejerandele. Senere ændringer i værdierne vil således ikke rykke på ejerandelene.

Det foreslås i stk. 2, at transport- og energiministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune efter enstemmig beslutning kan ændre selskabets navn.

Bestemmelsen i stk. 3 giver hjemmel til, at stiftelsen i regnskabsmæssig henseende kan ske med tilbagevirkende kraft til den 1. januar i stiftelsesåret. Det forventes, at stiftelsen vil ske med virkning fra 1. januar 2007.

Det foreslås i stk. 1, at transport- og energiministeren og Københavns Kommune kan oprette et interessentselskab ved navn Arealudviklingsselskabet I/S.

Ejerandelene er fastlagt således, at Københavns Kommune ejer 55 pct. af selskabet, transport- og energiministeren ejer 45 pct. Ved udvikling af selskabets arealer forstås bl.a. omdannelse og salg på markedsvilkår af arealer til byudvikling med henblik på etablering af boliger og erhverv mv.

Det foreslås i stk. 2, at transport- og energiministeren og Københavns Kommune efter enstemmig beslutning kan ændre selskabets navn. Ejerandelene er fastlagt i principaftalen af 2. december 2005, og senere ændringer i værdierne rykker ikke på ejerandelene.

Bestemmelsen i stk. 3 giver hjemmel til, at stiftelsen i regnskabs- og skattemæssig henseende kan ske med tilbagevirkende kraft til den 1. januar i stiftelsesåret. Derved undgås, at der i forbindelse med opløsningen af Københavns Havn A/S, jf. § 3, skal udarbejdes særlige regnskabs- og skattemæssige opgørelser. Det forventes, at stiftelsen vil ske med virkning fra 1. januar 2007.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 angiver, at Arealudviklingsselskabet I/S overtager samtlige aktiver og passiver samt indtræder i samtlige rettigheder og pligter i Københavns Havn A/S.

Dette gælder generelt uanset karakter, retsgrundlag og stiftelsestidspunkt for de omhandlede rettigheder og pligter samt aktiver og passiver, således både rettigheder og pligter indgået på offentligretligt som privatretligt grundlag.

Arealudviklingsselskabet I/S skal således fuldt ud respektere alle vilkår i kontrakter, overenskomster, lejeaftaler mv., som er indgået af Københavns Havn A/S, ligesom Arealudviklingsselskabet I/S indtræder i alle rettigheder, der oprindeligt tilkom Københavns Havn A/S.

Det foreslås, at Københavns Havn A/S opløses uden likvidation.

Det foreslås i stk. 2, at overtagelsen – og opløsningen – af Københavns Havn A/S kan ske uden beskatning.

Efter gældende regler ville overtagelsen i forbindelse med opløsningen af Københavns Havn A/S udløse beskatning af fortjeneste og tab på samtlige aktiver og passiver, der indskydes i Arealudviklingsselskabet I/S på samme måde, som hvis aktiver og passiver var blevet solgt til tredjemand.

Med forslaget kan overtagelsen og opløsningen af Københavns Havn A/S ske skattefrit.

Det foreslås i stk. 3, at opløsningen kan ske med tilbagevirkende kraft til den 1. januar i stiftelsesåret for Arealudviklingsselskabet I/S. Dermed opnås overensstemmelse med hjemmel til stiftelse med tilbagevirkende kraft i § 2, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 angiver, at Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S ved stiftelsen overtager alle aktiver og passiver og indtræder i alle rettigheder og pligter i Ørestadsselskabet I/S og Frederiksbergbaneselskabet I/S. Samtidig opløses Ørestadsselskabet I/S og Frederiksbergbaneselskabet I/S. Københavns Kommune ejer 55 pct. af Ørestadsselskabet I/S, og staten ejer 45 pct. Ørestadsselskabet I/S ejer 70 pct. af Frederiksbergbaneselskabet I/S og Frederiksberg Kommune 30 pct.

I stk. 2 forslås det, at Metroselskabet I/S ved stiftelsen overtager samtlige aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og pligter, der hører til Ørestadsselskabet I/S’ metroaktiviteter.

Den endelige fordeling af Ørestadsselskabet I/S’ aktiver og passiver og rettigheder og pligter sker i forbindelse med udarbejdelsen af stiftelsesdokumenter for Arealudviklingsselskabet I/S og Metroselskabet I/S, jf. stk. 5. Den foreslåede bestemmelse er således alene en overordnet angivelse af, at aktiver og passiver, rettigheder og pligter, der har med metroaktivitet at gøre, det være sig anlægs- eller driftsaktiviteter mv., skal overtages af Metroselskabet I/S. Bl.a. indtræder Metroselskabet I/S i voldgiftsagen, hvor anlægsentreprenøren COMET i forbindelse med entreprenørens slutopgørelse har fremsat et krav på ca. 2.000 mio. kr. over for metroselskaberne. Ørestadsselskabet I/S har efter at have gennemgået kravene meddelt COMET, at disse krav i det væsentlige må afvises på det foreliggende grundlag. COMET har efterfølgende indbragt kravet for en voldgift. Det er Ørestadsselskabet I/S’ vurdering, at en afgørelse i sagen kan forventes i 2008-2009.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 angiver, at Metroselskabet I/S ved stiftelsen overtager samtlige Frederiksbergbaneselskabet I/S’ aktiver og passiver, ligesom Metroselskabet I/S indtræder i samtlige rettigheder og pligter.

Dette gælder generelt uanset karakter, retsgrundlag og stiftelsestidspunkt for de omhandlede rettigheder og pligter samt aktiver og passiver, således både rettigheder og pligter indgået på offentligretligt som privatretligt grundlag.

Metroselskabet I/S skal således fuldt ud respektere alle vilkår i kontrakter, overenskomster, lejeaftaler mv., som er indgået af Frederiksbergbaneselskabet I/S, ligesom Metroselskabet I/S også indtræder i alle rettigheder, der oprindeligt tilkom Frederiksbergbaneselskabet I/S.

Bl.a. overtager Metroselskabet I/S således fordringen på Frederiksberg Kommune vedrørende kommunens gæld til Frederiksbergbaneselskabet I/S. Frederiksberg Kommunes gæld til Frederiksbergbaneselskabet I/S udgør 201 mio. kr. og vedrører meromkostninger til flytning af Frederiksberg Station, samt overdækning mv. af strækningen Frederiksberg til Solbjerg.

Frederiksbergbaneselskabet I/S ejer en række grunde, der er bogført til en forholdsvis lav værdi. Frederiksberg Kommune har oplyst, at lokalplanen for disse grunde overvejes ændret med henblik på at muliggøre nybyggeri, hvilket vil føre til en værdistigning. Så længe grundene er ejet af Frederiksbergbaneselskabet I/S, vil 30 pct. af sådanne værdistigninger tilkomme Frederiksberg Kommune, mens de 70 pct. vil tilfalde Ørestadsselskabet I/S og dermed staten og Københavns Kommune, mens Frederiksberg Kommunes andel af en eventuel værdistigning i Metroselskabet I/S kun vil være 8,3 pct. Staten og de to kommuner er enige om at ville indgå en aftale, der medfører, at Frederiksberg Kommune opnår en andel af værdistigninger på de relevante grunde på 30 pct. Det drejer sig om arealer ved Forum og Solbjeg stationer, matrikelnummer 19 ba ved Forum station og en del af matrikelnummer 239 e ved Solbjerg station. Aftalen vil indgå som en del af stiftelsesdokumenterne.

I stk. 4 foreslås det, at Arealudviklingsselskabet I/S ved stiftelsen overtager samtlige aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og pligter, der hører til Ørestadsselskabet I/S’ arealudviklingsaktiviteter.

Den endelige fordeling af Ørestadsselskabet I/S’ aktiver og passiver og rettigheder og pligter sker i forbindelse med udarbejdelsen af stiftelsesdokumenter for Arealudviklingsselskabet I/S og Metroselskabet I/S, jf. stk. 5. Den foreslåede bestemmelse er således alene en overordnet angivelse af, at aktiver og passiver, rettigheder og pligter, der har med Ørestadsselskabet I/S’ arealudviklingsaktiviteter at gøre, overtages af Arealudviklingsselskabet I/S.

Det foreslås i stk. 5, at den endelige fordeling mellem Arealudviklingsselskabet I/S og Metroselskabet I/S af de overtagne aktiver og passiver, rettigheder og pligter fra Ørestadsselskabet I/S, jf. stk. 2 og 4, vil blive fastlagt ved aftaler mellem transport- og energiministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af stiftelsesdokumenter for Arealudviklingsselskabet I/S og Metroselskabet I/S.

Der vil med udarbejdelsen af stiftelsesdokumenterne således blive gjort op med alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter, som vil blive delt mellem Arealudviklingsselskabet I/S og Metroselskabet I/S, jf. stk. 2 og 4. Dette gælder generelt uanset karakter, retsgrundlag og stiftelsestidspunkt for de omhandlede rettigheder og pligter samt aktiver og passiver, således både rettigheder og pligter indgået på offentligretligt som privatretligt grundlag.

Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S skal således fuldt ud respektere alle vilkår i kontrakter, overenskomster, lejeaftaler mv., som er indgået af Ørestadsselskabet I/S, ligesom Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S indtræder i alle rettigheder, der oprindeligt tilkom Ørestadsselskabet I/S.

Desuden vil der skulle indgås aftaler mellem de to selskaber og hver af de respektive ejere i det omfang, at ejerne ikke indfrier deres forpligtelser ved selskabernes stiftelse. Aftalerne vil have en sådan form, at de kan medtages som et tilgodehavende i åbningsbalancerne for Metroselskabet I/S henholdsvis Arealudviklingsselskabet A/S. Det vil i aftalerne også blive fastlagt, hvordan tilgodehavenderne forrentes og afdrages.

Disse aftaler vil indgå i de samlede stiftelsesdokumenter for de to selskaber. Stiftelsesdokumenterne vil endvidere omfatte de endelige åbningsbalancer for de to interessentskaber, interessentskabskontrakter, vedtægter mv. Disse stiftelsesdokumenter vil blive forelagt for Finansudvalget på et aktstykke og for de to kommuners kompetente politiske organer.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 beskrives indskuddet af nettoaktiver i Metroselskabet I/S ved stiftelsen, udover Metroselskabet I/S’ overtagelse af Ørestadsselskabet I/S’ metroaktiviteter og Frederiksbergbaneselskabet I/S.

For det første indskyder Københavns Kommune 4.000 mio. kr. Beløbet skal enten erlægges ved Metroselskabet I/S’ stiftelse eller ved årlige bidrag, der mindst svarer til 1/10 af det samlede indskud plus påløbne renter.

For det andet indskyder Frederiksberg Kommune 800 mio. kr. Beløbet skal enten erlægges ved Metroselskabet I/S’ stiftelse eller ved årlige bidrag der mindst svarer til 1/10 af det samlede indskud plus påløbne renter.

Københavns Kommunes og Frederiksberg Kommunes indskud forrentes og afdrages efter aftale mellem ejerne og Metroselskabet I/S. En sådan aftale vil skulle udarbejdes i forbindelse med udarbejdelse af stiftelsesdokumenter for de to nye selskaber.

For det tredje får Metroselskabet I/S en fordring på 100 mio. kr. vedrørende reinvesteringer i tekniske installationer på metroens etape 1-3. Fordringen fordeles på de tre ejere i forhold til deres ejerandele, dvs., at Metroselskabet I/S har en fordring på Københavns Kommune på 50 mio. kr., på staten på 42 mio. kr. og på Frederiksberg Kommune på 8 mio. kr.

For det fjerde får Metroselskabet I/S en fordring på Frederiksberg Kommune på 843 mio. kr. svarende til nutidsværdien af Frederiksberg Kommunes nuværende årlige finansieringsbidrag til Frederiksbergbaneselskabet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er indstillet på at give Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune dispensation til at optage lån uden for de normale lånerammer til finansiering af kommunernes indskud og reinvesteringer, jf. stk. 1, nr. 1-3, samt til eventuelle yderligere indskud, herunder uforudsete udgifter, der måtte være nødvendige for gennemførelse af anlægget af Cityringen.

Københavns og Frederiksberg Kommuner får således mulighed for at optage lån til finansiering af kommunernes indskud, dvs. Københavns Kommunes indskud på 4.000 mio. kr. og Frederiksberg Kommunes indskud på 800 mio. kr., nr. 1 og 2. De to kommuner får endvidere mulighed for at optage lån til finansiering af indskud vedrørende reinvesteringer, jf. nr. 3, samt til lån til andre reinvesteringer, hvor det er nødvendigt, at de tre ejere bidrager med et kontant indskud.

Lånene kan som udgangspunkt optages på de vilkår, der gælder efter reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse.

Det er dog aftalt med Frederiksberg Kommune i tillægsaftalen mellem regeringen og Frederiksberg Kommune til principaftale om etablering af Cityring mv., jf. afsnit 2.2.2., at Frederiksberg Kommune kan optage et lån på 280 mio. kr., der tilbagebetales over 50 år. Den resterende del af Frederiksberg Kommunes indskud, dvs. 520 mio. kr., kan optages som et lån, der vil skulle afdrages over 10 år.

Københavns Kommune kan optage et lån til indskuddet, som afdrages over højst 10 år.

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vil endvidere få adgang til at optage lån til eventuelle yderligere indskud, herunder uforudsete udgifter, der måtte være nødvendige for gennemførelse af anlægget af Cityringen. Denne mulighed forudsætter, at der er enighed blandt ejerne om, at yderligere indskud i Metroselskabet I/S er nødvendige. Yderligere indskud i Metroselskabet I/S vil kræve, at ejernes kompetente politiske organer tiltræder en beslutning herom. For statens vedkommende vil der blive udarbejdet et aktstykke, hvor der søges om Finansudvalgets tilslutning til det yderligere indskud. For Frederiksberg Kommunes vedkommende fremgår det af tillægsaftalen mellem regeringen og Frederiksberg Kommune, jf. afsnit 2.2.2, at lån til eventuelle yderligere indskud, herunder uforudsete udgifter, der måtte være nødvendige for gennemførelse af anlægget af Cityringen, vil kunne optages som lån, der tilbagebetales over 50 år.

I Metroselskabet I/S’ afrapportering vedrørende selskabets økonomi til ejerne vil der indgå et løbende opdateret langsigtet likviditetsbudget, oplysninger om gældsudviklingen, herunder den forventede maksimale gæld i projektets levetid samt det tidspunkt, hvor gælden forventes fuldt indfriet.

Disse oplysninger vil give indsigt i økonomien for det samlede metroprojekt. Særligt vil forskydninger i den forventede tilbagebetalingstid vise, om der er behov for, at ejerne sammen revurderer projektets økonomi og tager stilling til, hvordan ændringer heri skal håndteres. Overordnet har ejerne mulighed for at acceptere en længere tilbagebetalingstid, alternativt at iværksætte tiltag, der forbedrer projektøkonomien, dvs. forbedrer nettodriftsindtægterne, reducerer de samlede anlægsomkostninger eller styrker kapitalgrundlaget gennem indskud fra ejerne.

Såfremt den forventede tilbagebetalingstid forøges med mere end 2 år i forhold til det hidtil godkendte, vil henholdsvis Finansudvalget og de to kommuners kompetente politiske organer få forelagt ejernes oplæg til håndtering heraf til godkendelse.

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vil endvidere få adgang til at optage lån uden for de normale lånerammer til finansiering af eventuelle tilkøb og optioner i forbindelse med Cityringsprojektet. Tilkøb og optioner er defineret i lovforslaget om en Cityring, § 6, stk. 1, med tilhørende bemærkninger. Ved tilkøb og udnyttelse af optioner forstås udgifter til anlæg og drift, der ikke er nødvendige for Cityringens projektering, anlæg og drift, og som Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune eller staten har mulighed for at vælge i forbindelse med gennemførelsen af anlægget af Cityringen. Tilkøb og optioner er delt ind i tre grupper: senere udvidelser af og tilslutninger til Cityringen, optimering af driftsforhold og passagerfaciliteter. Som et eksempel på senere udvidelser og tilslutninger til Cityringen kan nævnes forberedelse af afgreningen mod Brønshøj, hvor Københavns Kommune får mulighed for at låne til anlægsudgifterne. Det fremgår af principaftalen, at såfremt det på et senere tidspunkt skulle blive besluttet at etablere en metroforbindelse mod Brønshøj, overtages afgreningen samt de forrentede udgifter hertil af det (evt. nye) selskab, der forestår etablering af forbindelsen, jf. afsnit 2.1. Et eksempel på et tilkøb, der betegnes som en passagerfacilitet, er supplerende adgangsveje til en station. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune kan vælge at udvide med supplerende adgangsveje til en station, men den pågældende kommune skal selv betale for udvidelsen.

Den foreslåede bestemmelse beskriver indskuddet af nettoaktiver i Arealudviklingsselskabet I/S ved stiftelsen, udover Arealudviklingsselskabet I/S’ overtagelse af arealudviklingsaktiviteterne fra Ørestadsselskabet I/S og overtagelsen af Københavns Havn A/S.

For det første indskyder staten den såkaldte Rigsarkivgrund, der er værdisat til 300 mio. kr. Rigsarkivgrunden udgør en del af ejendommen matr. nr. 1 bh og 1 aa Eksercerpladsen, København, beliggende i Ørestad Nord. De ejerskabsmæssige interesser vedrørende grunden varetages af Ørestadsselskabet I/S i henhold til akt 188 af 29. juni 2006. Ejerskabet af grunden blev ved samme akt overført fra Slots- og Ejendomsstyrelsen til Transport- og Energiministeriet.

For det andet får Arealudviklingsselskabet I/S en fordring på staten på 100 mio. kr. Beløbet skal bidrage til medfinansiering af vejforbindelsen mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnen.

For det tredje formaliseres Københavns Kommunes eksisterende forpligtelse til grundskyldstilbageførsel vedrørende arealer i Ørestaden til en fordring på kommunen på ca. 2.400 mio. kr. svarende til nutidsværdien af kommunens forventede fremtidige grundskyldstilbageføring vedrørende arealerne i Ørestad. Tilbageførslen af grundskyld vedrørende Ørestadsarealerne ophører imidlertid, hvis den samlede nettogæld i de to selskaber er tilbagebetalt, inden denne del af grundskyldstilbageførslen når op på 2.400 mio. kr. Den samlede nettogæld vil i den forbindelse blive defineret som summen af nettogælden i Arealudviklingsselskabet I/S, nettogælden i Metroselskabet I/S og eventuelle yderligere kapitalindskud fra ejerne i de to selskaber.

For det fjerde får Arealudviklingsselskabet I/S en fordring på Københavns Kommune på ca. 800 mio. kr. svarende til kommunens fremtidige grundskyldstilbageføring vedrørende arealerne i Nordhavnen. Københavns Kommune garanterer, at beløbet er betalt senest i år 2057. Denne garanti vil fremgå af stiftelsesdokumenterne.

Der skabes med den foreslåede bestemmelse hjemmel til, at tinglysning og anden registrering kan ske på grundlag af denne lov.

Tinglysning af Metroselskabet I/S’ og Arealudviklingsselskabet I/S’ adkomstforhold vil dog som hovedregel ikke være nødvendig, idet der i forbindelse med udarbejdelsen af stiftelsesdokumenter og åbningsbalancer tillige vil skulle udarbejdes bilag, der præcist angiver, hvilke arealer der overgår fra de nuværende selskaber (Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og Københavns Havn A/S) til henholdsvis Metroselskabet I/S og til Arealudviklingsselskabet I/S.

I de tilfælde, hvor tinglysning vil være nødvendig, vil der ikke skulle udarbejdes nye dokumenter, fx. skøder, idet berigtigelsen af ejerforholdene i tinglysningsmæssig henseende kan ske på grundlag af denne lov samt stiftelsesdokumenterne og åbningsbalancerne med tilhørende bilag med specifikation af det pågældende areal. Bestemmelsen medfører også, at de nye selskaber - for de arealer, som de hver især overtager - er legitimeret til at påtegne dokumenter, herunder pantebreve og skøder på vegne af de opløste selskaber i det omfang, dette måtte være nødvendigt, herunder f. eks. i forbindelse med belåning eller overdragelse af arealerne til anden side.

Efter bestemmelsen i stk. 1 er Metroselskabet I/S’ formål at stå for projektering og anlæg af en Cityring som en metro, færdiggørelse af anlæg af Østamagerbanen (metroens 3. etape) samt stå for drift og vedligehold af den samlede metro. Selskabet får således det samlede ansvar for både de eksisterende og kommende planlagte metrostrækninger.

Det foreslås i stk. 2, at Metroselskabet I/S endvidere kan drive anden virksomhed, som har en naturlig forretningsmæssig sammenhæng med metroaktiviteterne. Som eksempel på anden virksomhed kan fx nævnes salg af ekspertviden til andre virksomheder, hvor Metroselskabet I/S med bestemmelsen får mulighed for at modtage betaling herfor. Hvis Metroselskabet I/S udfører anden virksomhed, skal der udarbejdes et regnskabsreglement, som skal sikre, at selskabet udarbejder adskilte regnskaber for konkurrenceudsatte aktiviteter og ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter, jf. bemærkninger til lovforslagets § 20, stk. 3.

I henhold til stk. 3 foreslås det, at Metroselskabet I/S skal drives på et forretningsmæssigt grundlag, dvs. at selskabet skal udvise en økonomisk forsvarlig opførsel i forbindelse med varetagelsen af selskabets opgaver, dvs. både for så vidt angår selskabets hovedopgave, jf. stk. 1, samt i relation til accessorisk virksomhed, jf. stk. 2.

Det følger af stk. 4, at Metroselskabet I/S skal foretage offentligt udbud af drift og vedligehold af metroen. Det fremgår ligeledes af § 5 i forslag til lov om en Cityring, at der skal foretages offentligt udbud af anlæg og drift af Cityringen. Bestemmelsen i forslag til lov om en Cityring angår alene det første udbud om Cityringen, mens bestemmelsen i dette lovforslag omhandler de fremtidige udbud, dvs. andet og følgende udbud. Desuden omhandler nærværende bestemmelse også udbud for den nuværende metro, både etape 1 og 2, som er i drift, og for etape 3, som er under anlæg. Udbudskravet i det nuværende lovgrundlag, lov om Ørestaden mv., opretholdes således for så vidt den nuværende metro, og udbudskravet udvides til også at gælde for Cityringen.

Offentlige udbud omfatter også de udbudsformer, der kan anvendes efter EU-reglerne.

I henhold til stk. 1 foreslås det, at Metroselskabet I/S skal ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Bestyrelsen vil være ansvarlig for Metroselskabet I/S’ virke over for selskabets ejere. Bestyrelsen varetager selskabets overordnede ledelse, herunder fører tilsyn med direktionens varetagelse af den daglige ledelse. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål af væsentlig betydning, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af Metroselskabet I/S’ virke inden for de retningslinjer, som er fastsat i vedtægten. Det vil i vedtægten blive fastlagt, at bestyrelsen skal vedtage en forretningsorden, der indeholder nærmere retningslinier for bestyrelsens varetagelse af dets hverv.

Bestyrelsen forpligtes i lighed med, hvad der gælder bestyrelserne for de statslige aktieselskaber, til at orientere ejerne om forhold vedrørende selskabets virksomhed, som er af væsentlig økonomisk, politisk eller strategisk betydning, herunder om hændelser, der medfører større fravigelser i tidligere udmeldte forventede økonomiske resultater, væsentlige ændringer i selskabets strategi og beslutninger af stor strategisk rækkevidde. Orienteringen af ejerne skal, medmindre dette er i strid med ufravigelige bestemmelser i lovgivningen, herunder aktieselskabslovens § 157 b, der finder anvendelse på Metroselskabet I/S, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, ske i så god tid, at ejerne får den fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag.

Bestyrelsens pligter i forhold til ejerne vil fremgå af selskabets vedtægt. I lyset af de betydelige offentlige interesser, der knytter sig Metroselskabet I/S, vil der være en tæt relation mellem bestyrelsen og ejerne, og i vedtægten vil der således blive fastsat detaljerede krav til den information, som bestyrelsen skal give ejerne, samt blive fastsat bestemmelser om, hvilke dispositioner der forudsætter ejernes forudgående godkendelse. Det vil endvidere fremgå af vedtægten, at det er bestyrelsens formandskab, dvs. bestyrelsesformanden og de to næstformænd, der i tvivlstilfælde afgør, hvilke sager bestyrelsen skal forelægge for ejerne.

Af interessentskabskontrakten vil det fremgå, at væsentlige dispositioner, som skal forelægges ejerne, vil kræve, at alle tre ejere er enige om beslutningen. Ejerne af Metroselskabet I/S har således uanset ejerandel lige stor indflydelse, for så vidt angår væsentlige beslutninger om Metroselskabet I/S.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at Københavns Kommune udpeger 3 bestyrelsesmedlemmer. Frederiksberg Kommune udpeger 1 bestyrelsesmedlem samt en suppleant til bestyrelsen. Transport- og energiministeren udpeger 3 bestyrelsesmedlemmer. Medarbejderne i Metroselskabet I/S vælger to bestyrelsesmedlemmer.

Transport- og energiministeren vil i forbindelse med udpegningen af de 3 bestyrelsesmedlemmer lægge vægt på, at de personer, der udpeges, har en forretningsmæssig og ledelsesmæssig ekspertise samt indsigt i samfunds- og erhvervsforhold.

Antallet af bestyrelsesposter afspejler de tre ejeres ejerandele i selskabet. Det foreslås, at Frederiksberg Kommune tillige skal udpege en suppleant. Dermed får Frederiksberg Kommune bedre mulighed for at være repræsenteret på bestyrelsesmøder i tilfælde af kommunens bestyrelsesmedlems forfald. De to andre ejere er begge repræsenteret med tre medlemmer i bestyrelsen og er derfor ikke på samme måde sårbar, såfremt et bestyrelsesmedlem udpeget af enten Københavns Kommune eller staten har forfald.

Der vil ved sammensætningen af bestyrelsen blive tilstræbt en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.

Valget af de to medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen skal ske snarest muligt efter stiftelsen, og medarbejderrepræsentanterne vælges for en periode på 4 år, dog kan de første medarbejderrepræsentanter vælges for en kortere periode. Alle medarbejdere i Metroselskabet I/S har umiddelbart fra selskabets stiftelse valgret og er valgbare ved valget af medarbejderrepræsentanter.

Det foreslås i stk. 3, at udpegning af formand og to næstformænd sker efter enig beslutning mellem de tre ejere blandt de af ejerne udpegede bestyrelsesmedlemmer. Formanden for bestyrelsen bør have forretningsmæssig og ledelsesmæssig erfaring samt indsigt i samfunds- og erhvervsforhold. Bestyrelsens formandskab består af formanden og to næstformænd, og alle tre ejere af selskaberne er sikret en plads i formandskabet, dvs. formandskabet deles mellem de tre ejere, således at formanden og de to næstformand er udpeget af hver sin ejer.

Det følger af stk. 4, at formanden og næstformændene for bestyrelsen ikke må udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre for bestyrelsen. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for statslige aktieselskaber, jf. § 51, stk. 3, i aktieselskabsloven.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at bestyrelsesmedlemmer udpeges for en periode af 4 år, dog udpeges selskabets første bestyrelsesmedlemmer fra selskabets stiftelse til 31. december 2009. På den måde kommer udpegningsperioden for bestyrelsesmedlemmer til at følge den kommunale valgperiode.

Det fremgår endvidere, at der er mulighed for at genudpege bestyrelsesmedlemmer. Desuden fremgår det, at et bestyrelsesmedlem til enhver tid kan afsættes af den ejer, som har udpeget den pågældende.

Udpegning til bestyrelsen sker ved, at selskabets direktion anmoder de tre ejere samt medarbejderne om at udpege medlemmer til bestyrelsen hvert fjerde år forud for udløb af den igangværende udpegningsperiode, således at de nyvalgte repræsentanter er valgt forud for 1. januar i det år, hvor udpegningsperioden starter.

Det foreslås, at den daglige ledelse af Metroselskabet I/S varetages af en direktion, der ansættes og afskediges af bestyrelsen efter forudgående orientering af selskabets ejere. Direktionen skal udføre de opgaver og følge de retningslinjer og anvisninger for virksomhedens drift, som fremgår af dette lovforslag, samt af den vedtægt, som selskabets ejere udarbejder i fællesskab.

Det foreslås i stk. 1, at transport- og energiministeren sammen med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fastsætter en vedtægt for Metroselskabet I/S. Vedtægten skal bl.a. omfatte regler for bestyrelsens ansvar og pligter i forhold til ejerne, direktionens ansvar og pligter, selskabets regnskabsaflæggelse, budget- og økonomiopfølgning, finansforvaltning og revision. Vedtægterne skal være offentligt tilgængelige, fx på selskabets hjemmeside, og udleveres på begæring fra selskabets hovedkontor.

I vedtægten vil der blive fastsat regler om, at selskabet har pligt til at orientere ejerne, hvis den forventede anlægsudgift ændres ud over en på forhånd fastsat tærskelværdi. Forøgelser ud over tærskelværdien udløser for ejerne en pligt til at indhente en forudgående godkendelse af den ændrede anlægsudgift fra de respektive kompetente organer (Folketingets Finansudvalg og de kompetente politiske organer i de to kommuner). Desuden vil der blive fastsat regler om kvartalsvis orientering om passagerudvikling, driftsstabilitet og markedsføring. Ørestadsselskabet I/S udsender allerede i dag et ugebrev om metroens passagerudvikling og driftsstabilitet, og det er bl.a. den ordning, som forventes videreført i tilpasset form, således at orienteringen fremover vil ske hvert kvartal.

Ejerne skal primært fastlægge retningslinjerne for tre overordnede aktivitetsområder for selskabet: Driftsøkonomi (regnskab og budgetaflæggelse), rammerne for metrodrift og styring af og tilsyn med projekterings– og anlægsudgift for Cityringen.

Ejerne godkender selskabets oplæg til økonomistyringsmodel samt form og indhold af løbende afrapportering af selskabets driftsøkonomi. Den løbende afrapportering kan fx finde sted i form af kvartalsrapporter for selskabet på samme måde, som Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S i dag afrapporterer til deres ejere.

Der vil blive fastsat særskilte krav om forelæggelse i forhold til udviklingen i anlægsudgiften for Cityringen, jf. bemærkningerne til § 13. Derudover vil Metroselskabet I/S regelmæssigt skulle forelægge skøn for selskabets nutidsværdi og det forventede tidspunkt for tilbagebetalingen af gælden. På grundlag heraf træffer ejerne beslutning om håndteringen heraf, eventuelt efter forelæggelse for de respektive bevillingsmyndigheder.

Metroens drift er udliciteret, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4. Forud for indgåelse eller forlængelse af driftskontrakten med en operatør fastlægger ejerne på oplæg fra bestyrelsen rammerne for betjeningskrav, kontraktperiode, budget for udlicitering og finansiering heraf. Selskabet kan herigennem bl.a. få de politiske krav til metroens betjeningsniveau, såsom frekvens, natbetjening, myldretidsbetjening mv., integreret i udbudsmaterialet forud for selve udbuddet. Bestyrelsen fremlægger også oplæg til kvalitetsmål, fx for driftspålideligheden og kundetilfredsheden, der drøftes med ejerne. Ejerne skal alene træffe beslutning om de overordnede rammer for metroens betjeningsniveau, mens de konkrete driftsbeslutninger fortsat er Metroselskabet I/S’ ansvar. Der lægges således op til en øget ejerindflydelse på fastlæggelse af betjeningskravene til metroen i forhold til i dag, hvor det alene er Ørestadsselskabet I/S, der fastlægger betjeningskravene.

Det foreslås i stk. 2, at Metroselskabet I/S på begæring skal stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt transport- og energiministeren. Selskabet skal stille de samme oplysninger til rådighed for de tre ejere, således at ejerne er i besiddelse af de samme informationer om selskabet. Denne bestemmelse begrænser ikke bestyrelsens pligt til løbende at orientere ejerne, jf. stk. 1, men præciserer, at selskabet uden unødigt ophold skal give ejerne de oplysninger, som ejerne måtte ønske at få.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at Metroselskabet I/S skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i kap. 19 i lov om aktieselskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse mv. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gælder for Metroselskabet I/S.

Det foreslås i stk. 4, at aktieselskabslovens regler om indsendelse af meddelelser mv. fra statslige aktieselskaber skal gælde tilsvarende for Metroselskabet I/S. Metroselskabet I/S forpligtes således med den foreslåede bestemmelse på lige fod med statslige aktieselskaber til straks at give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige forhold, der vedrører selskabet og kan antages at få betydning for selskabets fremtid, medarbejdere, ejere og kreditorer, jf. § 157 b i aktieselskabsloven. Meddelelsen skal gives straks efter, at de væsentlige forhold er indtruffet. Ved straks forstås i denne forbindelse uden ugrundet ophold. Meddelelsen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af det væsentlige forhold samt dettes indvirkning på selskabets fremtid. I henhold til bekendtgørelse nr. 552 af 15. juni 2004 om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber samt indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber skal sådanne meddelelser mv. fra statslige aktieselskaber indsendes elektronisk med digital signatur via www.offentlige-selskaber.dk.

Det foreslås i stk. 1, at de for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport mv., herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Metroselskabet I/S med de ændringer, der følger af denne lov. Bestemmelsen medvirker til, at der sikres åbenhed omkring selskabets forhold.

Bestemmelsen i stk. 2 medfører at, der skal laves segmentopdelt regnskab for anlægs- og driftsøkonomien.

For så vidt angår anlægsøkonomien vil der blive udarbejdet et særskilt regnskab for henholdsvis Cityringen og for metroens etape 1-2 samt for etape 3. Der er fortsat anlægsudgifter på etape 3 (Østamagerbanen), som endnu ikke er taget i brug, hvilket forventes at ske i oktober 2007, og enkelte anlægsudgifter på etape 1-2.

Når Cityringen åbner for passagerdrift, vil der ikke blive sondret mellem, om passagerindtægten kommer fra Cityringen eller metroens etape 1-3. Dette følger samme mønster som den nuværende metro, hvor indtægterne til hhv. Frederiksbergbaneselskabet (etape 2) og Ørestadsselskabet (etape 1) fordeles ud fra en i forvejen aftalt nøgle og ikke efter, hvor i metroen passagerne rent faktisk rejser. Nøglen er fastsat i forhold til anlægsudgiften på de enkelte etaper, og dette princip bibeholdes.

Metroen er i dag udstyret med et meget fintfølende registreringssystem, der gør det muligt for metroen (i modsætning til busser og tog) at generere forholdsvis nøjagtige passagertællinger. Dette vil også være muligt i Cityringen. Dertil kommer, at der med indførelsen af rejsekortet forventes forbedret datagrundlag over passagermønstre. Samlet set betyder det, at det vil være muligt at lave forholdsvis gode beregninger af hhv. passagertallet i metroen og Cityringen, såfremt disse opdelte passagertællinger til den tid ønskes.

Metroens etape 1-3 og Cityringen vil driftsmæssigt stort set blive kørt som to adskilte systemer. De overordnede beregninger af driftsudgifterne beregnes for hvert system. Eventuelle stordriftsfordele vil selvsagt ikke kunne placeres hos enten metroens etape 1-3 eller Cityringen. Hvorvidt der skal laves særskilte opgørelser for henholdsvis driften af metroens etape 1-3 og Cityringen vil være et spørgsmål, som ejerne skal tage stilling til, når Cityringen tages i brug.

Det foreslås i stk. 3, at Metroselskabet I/S’ årsrapport revideres af rigsrevisor, en revisor udpeget af Københavns Kommune og en revisor udpeget af Frederiksberg Kommune. På den måde skal de tre ejeres respektive revisorer alle revidere selskabets regnskab.

Det foreslås i stk. 1, at Metroselskabet I/S kan optage lån til finansiering af selskabets aktiviteter. Ejerne af Metroselskabet I/S, dvs. transport- og energiministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune hæfter for selskabets gæld. Det vil fremgå af interessentskabskontrakten for Metroselskabet I/S, at indbyrdes hæfter interessenterne i forhold til ejerandelene, dvs. Københavns Kommune hæfter for 50 pct., transport- og energiministeren for 41,7 pct. og Frederiksberg Kommune for 8,3 pct.

Efter reglerne i den kommunale lånebekendtgørelse henregnes den del af lån optaget af interessentselskaber med kommunal deltagelse, som kan henføres til kommunen, til kommunal låntagning. En kommunal hæftelse kræver i forlængelse heraf enten en ledig låneramme for kommunen eller en lånedispensation. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er indstillet på at give kommunerne dispensation, således at de to kommuners andele i selskabets lånoptagelse holdes uden for kommunernes låneramme.

Ejerkredsens parametre for styringen af anlægsprojektet vedrørende Cityringen er:

· Anlæggets totaludgift fastlagt med udgangspunkt i anlæggets fysik og tilhørende priser samt et tillæg til dækning af de uforudsete udgifter, der erfaringsmæssigt optræder i forbindelse med gennemførelse af store anlægsprojekter. Dette tillæg fastlægges på baggrund af en usikkerhedsanalyse.

· Krav til anlægget fastlagt i lovforslaget om projektering, anlæg og drift af en Cityring, herunder forventet ibrugtagning samt løbende milepæle i projektet.

Ved totaludgiften forstås den godkendte samlede udgift til projektet fastlagt med udgangspunkt i anlæggets fysik og tilhørende priser samt et tillæg til dækning af de uforudsete udgifter, der erfaringsmæssigt optræder i forbindelse med gennemførelse af store anlægsprojekter. Dette tillæg fastlægges på baggrund af en usikkerhedsanalyse.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om en Cityring, at det centrale skøn for anlægsoverslaget for Cityringen i den udformning, der er forudsat i lovforslaget, er på 15 mia. kr. Den endelige anlægsudgift for projektet i dets nuværende udformning vurderes med 80 pct. sandsynlighed at ligge inden for et interval defineret ved det centrale skøn på 15 mia. kr. +/- 3,4 mia. kr., dvs. mellem 11,6 og 18,4 mia. kr.

Metroselskabet I/S orienterer to gange årligt ejerne om projektets fremdrift i forhold til forudsætningerne og de specificerede milepæle, svarende til proceduren for statslige anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Hensigten er at kunne følge udviklingen i de forventede anlægsudgifter fra projektet igangsættes frem til de konstaterede faktiske udgifter ved projektets færdiggørelse. Ejerne orienterer på den baggrund henholdsvis Folketingets Finansudvalg og Folketingets Trafikudvalg samt de kompetente politiske organer i de to kommuner.

Endvidere vil Metroselskabet I/S have pligt til at orientere ejerne, hvis den forventede anlægsudgift ændres ud over en på forhånd fastsat tærskelværdi. Denne foreslås fastsat som totaludgiften +/- 3 pct. Forøgelser af anlægsudgiften ud over tærskelværdien, som er større end + 3 pct., udløser en pligt for ejerne til at indhente en forudgående godkendelse af den ændrede anlægsudgift fra de respektive kompetente organer (Folketingets Finansudvalg og de kompetente politiske organer i de to kommuner).

Desuden udarbejdes hvert andet år en større oversigt, der lægges til grund for ejernes godkendelse af selskabets samlede økonomi.

Det bemærkes, at der i modsætning til statslige anlægsprojekter på finansloven ikke foreslås en detailstyring af afløbet af den samlede anlægsudgift, idet selskabet skal have mulighed for at vælge det optimale anlægsforløb inden for de overordnede rammer, der er fastsat i form af milepæle og selskabets finansielle rammer.

For så vidt angår varetagelse af Metroselskabet I/S’ finansforvaltning, herunder låneoptagelser, er det forventningen, at denne opgave også fremover vil blive varetaget af broselskaberne (A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet) forudsat at reglerne for EU-udbud respekteres. Ørestadsselskabet I/S har indgået en aftale med Sund & Bælt Partner A/S om varetagelse af Ørestadsselskabet I/S’ daglige finansforvaltning, herunder selskabets låneoptagelse. Det er denne ordning, som forventes videreført, således at man fra statslig side undgår at opbygge parallelle finansforvaltninger. Spørgsmålet om varetagelse af finansforvaltningen vil blive reguleret i selskabets vedtægter.

Det foreslås i stk. 2, at finansministeren bemyndiges til at dække virksomhedens finansieringsbehov efter stk. 1 gennem statslån. Det er en forudsætning for ydelsen af statslån, at de løbende forrentes og afdrages. Renten på lånene vil blandt andet afspejle løbetiden og afdragsprofilen, idet lånene ikke må ydes på bedre vilkår end dem, staten selv kan opnå som låntager. Bestemmelsen svarer til den fremgangsmåde, der gælder for broselskaberne.

Det foreslås, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand skal gælde for Metroselskabet I/S. På den måde sikres offentlig indsigt i Metroselskabets virke.

Under hensyntagen til Metroselskabet I/S’ virke vil offentlighedslovens regler om undtagelse fra aktindsigt forventes at finde anvendelse i et vist omfang.

Det foreslås i stk. 1, at Arealudviklingsselskabet I/S’ formål er at forestå udvikling af selskabets arealer samt stå for havnedrift i Københavns Havn. Selskabet overtager i forbindelse med etableringen de grunde og bygninger, der i dag tilhører henholdsvis Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S.

Efter stk. 2 skal selskabet forestå drift og vedligehold af Ørestad Station på Kastrupbanen (regionaltogstationen) samt motorvejsramperne ved Center Boulevard. Det er Ørestadsselskabet I/S, der har anlagt Ørestad Station på Kastrupbanen samt motorvejstilslutningen ved Center Boulevard. Ejerskabet til Ørestad Station vil i forbindelse med delingen af Ørestadsselskabet I/S’ aktiver og passiver, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 overgå til Arealudviklingsselskabet I/S. Det foreslås endvidere, at transport- og energiministeren kan bestemme, at såvel ejerskabet som drifts- og vedligeholdelsesopgaven overdrages til en statslig myndighed, en statsvirksomhed eller et statsligt aktieselskab under Transport- og Energiministeriet. Overdragelsen vil i givet fald skulle ske efter aftale med Københavns Kommune.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan selskabet tillige drive anden virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med arealudvikling og havnedrift. Selskabet kan fx sælge know-how til andre inden- eller udenlandske havne, fx i forbindelse med fornyelse af havneområder.

Efter stk. 4 skal selskabet drives på et forretningsmæssigt grundlag. Selskabet skal i forbindelse med udøvelse af sin virksomhed have selskabets overordnede målsætning for øje, nemlig størst mulig værdiskabelse. Værdiskabelsen skal i første omgang bruges til nedbringelse af den gæld, som selskabet får overført ved etableringen af selskabet fra Ørestadsselskabet I/S. Selskabet har på grund af denne store gæld et klart incitament til at sørge for størst mulig indtjening til selskabet.

Størst mulig værdiskabelse er selskabets overordnede målsætning, og selskabet skal tilrettelægge sin strategi for selskabets aktiviteter således, at selskabet hele tiden arbejder for at få størst muligt overskud. De enkelte aktiviteter, som selskabet foretager, skal ikke nødvendigvis isoleret set være overskudsgivende, men det er en forudsætning, at der herved samlet set sker en værdiforøgelse af selskabets aktiver, som overstiger den værdi, selskabet ellers ville have haft. Bl.a. kan selskabet i forbindelse med udviklingen af Nordhavnsområdet bruge midler på udviklingen af infrastrukturen i området. Selskabet skal dog ikke på sigt eje infrastrukturen, men overdrage ansvaret for vedligeholdelsen heraf til enten private grundejere eller til Københavns Kommune. Desuden kan selskabet ud fra en betragtning om, at grønne arealer o. lign. øger de øvrige arealers attraktionsværdi, bidrage helt eller delvist til sådanne projekter.

Selskabet skal i forbindelse med udviklingen af selskabets arealer fastlægge en overordnet strategi for udvikling af selskabets arealer bl.a. under hensyntagen til udviklingen på ejendomsmarkedet og under hensyntagen til, at der skabes afvekslende og attraktive bolig- og erhvervsmiljøer mv. Selskabet skal udarbejde en egentlig forretningsstrategi bl.a. indeholdende overordnede mål for arealsalget, herunder salgstakten under hensyntagen til bl.a. konjunkturudviklingen, renteudviklingen samt det samlede udbud af arealer i hovedstadsområdet. Forretningsstrategien skal forelægges for ejerne til godkendelse.

Alle væsentlige beslutninger vil i henhold til interessentskabskontrakten mellem de to ejere kræve enighed, fx fastlæggelse af salgsstrategier, større arealsalg o. lign.

Selskabet skal agere inden for planlovgivningen, dvs. at selskabet er afhængigt af, at kommunen udarbejder lokalplaner for selskabets arealer, som skaber rammerne for en udvikling, der kan give en fornuftig indtjening. I medfør af tillægsaftalen mellem regeringen og Københavns Kommune til principaftale om etablering af Cityring af 2. december 2005, jf. afsnit 2. 2. 1, har Københavns Kommune forpligtet sig til at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for Århusgade-området, der bl.a. tilgodeser fortsat havnedrift og fortsat rummelighed med mulighed for etablering af minimum 400.000 etagemeter nybyggeri bestående af blandet bolig- og erhvervsbyggeri. Kommunen har tillige forpligtet sig til at etablere den nødvendige kommunale vejinfrastruktur til og fra Århusgade-området. Københavns Kommune har endvidere under hensyntagen til stationsnærhedsprincippet forpligtet sig til at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag, der muliggør udvikling af yderligere ca. 200.000 etagemeter i ydre Nordhavn, i tilknytning til Århusgade-området. Udviklingen af ydre Nordhavn forventes dog tidligst at ske fra 2015, idet Århusgade-området skal udvikles først.

Det foreslås i stk. 5, at selskabet helt eller delvist uden vederlag kan stille arealer til rådighed for kulturelle formål og for fritids- og rekreative formål. Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 3, i lov om Ørestaden mv., dog kan Arealudviklingsselskabet I/S i modsætning til Ørestadsselskabet I/S ikke stille arealer gratis til rådighed til undervisningsmæssige formål. Bestemmelsen giver Arealudviklingsselskabet I/S mulighed for at bidrage til at fremme fx rekreative aktiviteter i de områder, hvor selskabet ejer arealerne, fx i Ørestad og i Nordhavnen. Det kan fx. komme på tale at stille et areal gratis til rådighed i en kortere periode, forinden der er truffet endelig beslutning om udviklingen af det pågældende område.

Det foreslås i stk. 6, at Arealudviklingsselskabet I/S får mulighed for at oprette datterselskaber eller erhverve andele i andre selskaber med begrænset ansvar i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, herunder med andre havne, også i udlandet. Af hensyn til de økonomiske forpligtelser og risici, et sådant samarbejde kan indebære, er det samtidig fastsat, at de to ejere forinden godkender et forretningsmæssigt samarbejde, herunder også med hensyn til størrelsen af den kapital, der eventuelt skal indskydes for at muliggøre samarbejdet. Bestemmelsen medfører bl.a., at Københavns Havn A/S nuværende samarbejde med Malmø Hamn om Copenhagen Malmö Port AB kan fortsætte, blot med den ændring, at aktieposten overdrages fra Københavns Havn A/S til Arealudviklingsselskabet I/S.

Med bestemmelsen i stk. 7 skabes hjemmel til, at Arealudviklingsselskabet I/S kan indgå samarbejdsaftaler o. lign. i forbindelse med udøvelsen af selskabets virksomhed samt om øvrig virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng hermed. Selskabet kan fx indgå samarbejdsaftaler med fonde om bestemte projekter.

Det foreslås i stk. 8, at Arealudviklingsselskabet I/S og dets datterselskaber i særlige tilfælde kan erhverve tilknyttede ejendomme, såfremt det vurderes at have en samlet værdiforøgende effekt. Bestemmelsen giver fx mulighed for, at selskabet kan opkøbe et byggefelt, som er beliggende i tilknytning til selskabets egne arealer, men som uden opkøb af arealet forhindrer, at selskabet kan gennemføre en samlet plan for det pågældende område. Det er således kun i særlige tilfælde, at selskabet kan erhverve tilknyttede ejendomme, og selskabet vil i sådanne situationer skulle fremlægge en business case for bestyrelsen, der viser, at opkøb af det pågældende areal vil medføre, at værdien af selskabets egne arealer forøges.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 9 skal selskabet bidrage til en vejforbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavnen. Det er Københavns Kommune, der skal anlægge vejen, og selskabet skal således alene yde et økonomisk bidrag på 700 mio. kr.

Det vil blive aftalt nærmere mellem staten og kommunen, hvornår tilskuddet skal betales, men det forventes, at en tredjedel af beløbet betales, når anlægget af vejforbindelsen påbegyndes, og at de sidste to tredjedele forfalder til betaling, når vejen er færdiganlagt.

Det foreslås, at de naturfredningsmæssige hensyn vedrørende arealanvendelsen inden for Ørestadsområdet som hidtil skal varetages alene ved denne lov og gennem den fysiske planlægning og fx ikke gennem fredning. Derimod gælder fx reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen og bestemmelser om beskyttelse af plante- og dyrearter, således som det også var forudsat i lov om Ørestaden. Bestemmelsen er en videreførelse af § 12, stk. 5, i lov om Ørestaden mv. Der sker ingen ændringer i myndighedernes forpligtelser efter Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (EF-habitatdirektivet), som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Disse regler indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan vedtages planer eller træffes afgørelser, der kan skade det omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområde, eller som kan beskadige yngle- og rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV.

I forhold til varetagelse af naturfredningsmæssige interesser udvider bestemmelsen i overensstemmelse med lov om Ørestaden mv. de emneområder, som kan behandles i kommune- og lokalplaner ifølge planlovgivningen. Det er således lagt til grund, at den fremtidige regulering af arealanvendelsen i Ørestad, udover gennem dette lovforslag, udelukkende sker gennem den fysiske planlægning og fx ikke gennem fredning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af § 13, stk. 5, i lov om Ørestaden mv. Bestemmelsen angiver hvilke naturområder i Ørestadsområdet, herunder kanaler og søarealer, hvor der ikke må bygges, eller foretages andre indgreb, bortset fra naturpleje og anlæg af stier. Naturområderne er angivet på bilag 1. Miljøministeren kan godkende mindre afvigelser fra afgrænsningen og udformningen af naturområderne. Ørestadsselskabet I/S har i dag ansvaret for naturplejen i det angivne naturområde, som benævnes Grønjordssøområdet, og denne opgave vil fremover skulle varetages af Arealudviklingsselskabet I/S. Naturplejen foregår efter en plejeplan, som har til formål at forbedre områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier. Principperne for naturplejen og plejeplanen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lov om Ørestaden mv.

Det foreslås i stk. 1, at Arealudviklingsselskabet I/S skal ledes af en bestyrelse bestående af 8 medlemmer.

Bestyrelsen vil være ansvarlig for Arealudviklingsselskabet I/S’ virke over for selskabets ejere. Bestyrelsen varetager selskabets overordnede ledelse, herunder fører tilsyn med direktionens varetagelse af den daglige ledelse. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål af væsentlig betydning, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af Arealudviklingsselskabet I/S’ virke inden for de retningslinjer, som er fastsat i vedtægten. Det vil i vedtægten blive fastlagt, at bestyrelsen skal vedtage en forretningsorden, der indeholder nærmere retningslinjer for bestyrelsens varetagelse af dets hverv.

Bestyrelsen forpligtes i lighed med, hvad der gælder bestyrelserne for de statslige aktieselskaber, til at orientere ejerne om forhold vedrørende selskabets virksomhed, som er af væsentlig økonomisk, politisk eller strategisk betydning, herunder om hændelser, der medfører større fravigelser i tidligere udmeldte forventede økonomiske resultater, væsentlige ændringer i selskabets strategi og beslutninger af stor strategisk rækkevidde. Orienteringen af ejerne skal, medmindre dette er i strid med ufravigelige bestemmelser i lovgivningen, herunder aktieselskabslovens § 157 b, der finder anvendelse på Arealudviklingsselskabet I/S, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 4, ske i så god tid, at ejerne får den fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag.

I henhold til stk. 2 udpeger transport- og energiministeren 3 medlemmer til bestyrelsen. Københavns Kommune udpeger 3 medlemmer til bestyrelsen. Medarbejderne i Arealudviklingsselskabet I/S vælger to medlemmer til bestyrelsen

Transport- og energiministeren vil i forbindelse med udpegningen lægge vægt på, at de personer, der udpeges, har en forretningsmæssig og ledelsesmæssig ekspertise samt indsigt i samfunds- og erhvervsforhold.

Valget af de to medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen skal ske snarest muligt efter stiftelsen og medarbejderrepræsentanterne vælges for en periode på 4 år, dog kan de første medarbejderrepræsentanter vælges for en kortere periode. Alle medarbejdere i Metroselskabet I/S har umiddelbart fra selskabets stiftelse valgret og er valgbare ved valget af medarbejderrepræsentanter.

Det fremgår af stk. 3, at udpegning af formand og næstformand sker efter enig beslutning mellem transport- og energiministeren og Københavns Kommune. Formanden for bestyrelsen bør have forretningsmæssig og ledelsesmæssig erfaring samt indsigt i samfunds- og erhvervsforhold. Udpegningen af formand og næstformand sker blandt de bestyrelsesmedlemmer, som de to ejere har udpeget.

Der vil ved sammensætningen af bestyrelsen blive tilstræbt en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.

Det følger af stk. 4, at formanden og næstformanden for bestyrelsen ikke må udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre for bestyrelsen. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for statslige aktieselskaber, jf. § 51, stk. 3, i aktieselskabsloven.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at bestyrelsesmedlemmer udpeges for en periode af 4 år, dog udpeges selskabets første bestyrelsesmedlemmer fra selskabets stiftelse til 31. december 2009. På den måde kommer udpegningsperioden for bestyrelsesmedlemmer til at følge den kommunale valgperiode.

Det fremgår endvidere, at der er mulighed for at genudpege bestyrelsesmedlemmer. Desuden fremgår det, at et bestyrelsesmedlem til enhver tid kan afsættes af den ejer, som har udpeget den pågældende.

Udpegning til bestyrelsen sker ved, at selskabets direktion anmoder de to ejere samt medarbejderne om at udpege medlemmer til bestyrelsen hvert fjerde år forud for udløb af den igangværende udpegningsperiode, således at de nyvalgte repræsentanter er valgt forud for 1. januar i det år, hvor udpegningsperioden starter.

Det foreslås, at den daglige ledelse af Arealudviklingsselskabet I/S varetages af en direktion, der ansættes og afskediges af bestyrelsen efter forudgående orientering af selskabets ejere. Direktionen skal udføre de opgaver og følge de retningslinjer og anvisninger for virksomhedens drift, som fremgår af dette lovforslag, samt af den vedtægt, som selskabets ejere udarbejder i fællesskab.

Det foreslås i stk. 1, at transport- og energiministeren sammen med Københavns Kommune fastsætter en vedtægt for Arealudviklingsselskabet I/S. Vedtægten skal bl.a. omfatte regler for bestyrelsens ansvar og pligter i forhold til ejerne, direktionens ansvar og pligter, selskabets regnskabsaflæggelse, budget- og økonomiopfølgning, finansforvaltning og revision. Vedtægterne skal være offentligt tilgængelige, fx på selskabets hjemmeside og udleveres på begæring fra selskabets hovedkontor.

Ejerne godkender selskabets oplæg til økonomistyringsmodel samt form og indhold af løbende afrapportering af selskabets driftsøkonomi. Den løbende afrapportering kan fx finde sted i form af kvartalsrapporter for selskabet på samme vis, som Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S i dag afrapporterer.

Ejerne godkender selskabets forretningsstrategi for den fremtidige udvikling i arealsalg, herunder for salgstakt (der tager hensyn til konjunkturudvikling, renteudvikling, det samlede udbud af arealer i hovedstadsområdet mv.), fordeling af salg til boliger/erhverv, krav til byplanlægning etc. Selskabet udarbejder minimum hvert fjerde år en revideret forretningsstrategi. I forbindelse med revideringen udarbejdes en vurdering af arealernes værdi (nutidsværdi af fremtidige cash flow). Formålet med strategien er, at ejerne skal kunne følge med i, om selskabets dispositioner underbygger den optimale værdiskabelse henset til kommunalplaner for områderne mv.

Ved hver revision af forretningsstrategien forelægges ejerne et skøn for selskabets nutidsværdi og det forventede tilbagebetalingstidspunkt for selskabets gæld.

Såfremt der sker en væsentlig forringelse af skønnet for selskabets nutidsværdi, træffer ejerne på grundlag heraf beslutning om håndtering heraf, eventuelt efter forelæggelse for de respektive politiske bevillingsmyndigheder.

Det foreslås i stk. 2, at Arealudviklingsselskabet I/S på begæring skal stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for transport- og energiministeren og Københavns Kommune. Selskabet skal stille de samme oplysninger til rådighed for de to ejere, således at ejerne er i besiddelse af de samme informationer om selskabet. Denne bestemmelse begrænser ikke bestyrelsens pligt til løbende at orientere ejerne, jf. stk. 1, men præciserer, at selskabet skal give ejerne de oplysninger, som ejerne måtte ønske at få.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at Arealudviklingsselskabet I/S skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i kap. 19 i lov om aktieselskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse mv. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gælder for Arealudviklingsselskabet I/S.

Det foreslås i stk. 4, at aktieselskabslovens regler om indsendelse af meddelelser mv. fra statslige aktieselskaber skal gælde tilsvarende for Arealudviklingsselskabet I/S. Arealudviklingsselskabet I/S forpligtes således med den foreslåede bestemmelse til på lige fod med statslige aktieselskaber straks at give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige forhold, der vedrører selskabet og kan antages at få betydning for selskabets fremtid, medarbejdere, ejere og kreditorer, jf. § 157 b i aktieselskabsloven. Meddelelsen skal gives straks efter, at de væsentlige forhold er indtruffet. Ved straks forstås i denne forbindelse uden ugrundet ophold. Meddelelsen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af det væsentlige forhold samt dettes indvirkning på selskabets fremtid. I henhold til bekendtgørelse nr. 552 af 15. juni 2004 om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber samt indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber skal sådanne meddelelser mv. fra statslige aktieselskaber indsendes elektronisk med digital signatur via www.offentlige-selskaber.dk.

Det foreslås i stk. 1, at de for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport mv., herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Arealudviklingsselskabet I/S med de ændringer, der følger af denne lov. Bestemmelsen medvirker til, at der sikres åbenhed omkring selskabets forhold.

Det foreslås i stk. 2, at Arealudviklingsselskabet I/S’ årsrapport revideres af rigsrevisor og Københavns Kommunes revisor. På den måde skal de to ejeres respektive revisorer begge reviderer selskabets regnskab.

Det foreslås i stk. 3, at transport- og energiministeren sammen med Københavns Kommune udarbejder et regnskabsreglement for Arealudviklingsselskabet I/S, som skal sikre, at selskabet udarbejder adskilte regnskaber for konkurrenceudsatte aktiviteter, ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter og finansielle aktiviteter. Regnskabsreglementet skal tage højde for de økonomiske fordele for de kommercielle aktiviteter, der er en følge af den manglende selskabsmæssige udskillelse. Desuden skal reglementet tage højde for de økonomiske fordele, selskabet vil have, såfremt selskabet har rådighed over en kapital, der overstiger den kapital, interessentskabet ville have haft rådighed over under sædvanlige markedsøkonomiske vilkår. Endvidere skal regnskabsreglementet sikre mod krydssubsidiering af de kommercielle aktiviteter med midler hidrørende fra andre aktiviteter. Reglerne i regnskabsreglementet skal således sikre, at de kommercielle aktiviteter – og dermed også Arealudviklingsselskabet I/S’ medkontrahentet – stilles, som om aktiviteterne var blevet udøvet på normale markedsvilkår.

Regnskabsreglementet skal således sikre, at Arealudviklingsselskabet I/S overholder bestemmelserne om regnskabsmæssige forhold og krydssubsidiering i Kommissionens direktiv 80/723 med senere ændringer (transparensdirektivet).

Regnskabsreglementet skal desuden indeholde regler om udarbejdelse af et særligt skatteregnskab for de kommercielle aktiviteter, således at det årligt opgøres, om der skulle være erlagt skatter, såfremt aktiviteterne var blevet udøvet i selskabsform. Såfremt dette er tilfældet, bør det opgjorte skattebeløb trækkes ud af det særskilte regnskab, og det skal sikres, at denne kapital ikke benyttes til finansiering af de løbende kommercielle aktiviteter.

Det foreslås i stk. 1, at Arealudviklingsselskabet I/S kan optage lån til finansiering af selskabets aktiviteter. Ejerne af Arealudviklingsselskabet I/S, dvs. transport- og energiministeren og Københavns Kommune hæfter for selskabets gæld. Det vil fremgå af interessentskabskontrakten for Arealudviklingsselskabet I/S, at interessenterne hæfter indbyrdes i forhold til ejerandelene, dvs. Københavns Kommune hæfter for 55 pct. og transport- og energiministeren for 45 pct.

Efter reglerne i den kommunale lånebekendtgørelse henregnes den del af lån optaget af interessentselskaber med kommunal deltagelse, som kan henføres til kommunen, til kommunal låntagning. En kommunal hæftelse kræver i forlængelse heraf enten en ledig låneramme for kommunen eller en lånedispensation. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er indstillet på at give Københavns Kommune dispensation, således at kommunens andel i selskabets lånoptagelse holdes uden for kommunens låneramme.

For så vidt angår varetagelse af Arealudviklingsselskabet I/S’ finansforvaltning, herunder låneoptagelser, er det forventningen, at denne opgave også fremover vil blive varetaget af broselskaberne (A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet) forudsat at reglerne for EU-udbud respekteres. Ørestadsselskabet I/S har indgået en aftale med Sund & Bælt Partner A/S om varetagelse af Ørestadsselskabet I/S’ daglige finansforvaltning, herunder selskabets låneoptagelse. Det er denne ordning, som forventes videreført, således at man fra statslig side undgår at opbygge parallelle finansforvaltninger. Spørgsmålet om varetagelse af finansforvaltningen vil blive reguleret i selskabets vedtægter.

Det foreslås i stk. 2, at finansministeren bemyndiges til at dække virksomhedens finansieringsbehov efter stk. 1 gennem statslån. Det er en forudsætning for ydelsen af statslån, at de løbende forrentes og afdrages. Renten på lånene vil blandt andet afspejle løbetiden og afdragsprofilen, idet lånene ikke må ydes på bedre vilkår end dem, staten selv kan opnå som låntager.

Det foreslås, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand skal gælde for Arealudviklingsselskabet I/S.

Det skal dog nævnes, at under hensyn til Arealudviklingsselskabet I/S’ virke, må det forventes, at offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser i et vist omfang vil finde anvendelse.

Det er bestemmelsens formål at sikre, at selskabet er forpligtet til på de hidtidige gældende vilkår at overtage de tjenestemænd, der er ansat af Københavns Havn A/S i henhold til Vedtægt for Københavns Havnevæsens tjenestemænd (af 14. december 1979, godkendt af Ministeriet for offentlige arbejder den 11. juni 1980). Samtidig sikrer bestemmelsen, at det tjenestemandsansatte personale er forpligtet til at gøre tjeneste i selskabet.

Det er oplyst, at der er ansat 2 tjenestemænd i henhold til vedtægt. Der skønnes ikke ved tjenestemændenes overdragelse til ansættelse i Arealudviklingsselskabet I/S at være tale om forflyttelse, idet omdannelsen til et interessentskab ikke i sig selv vil indebære ændringer i de funktioner, som tjenestemændene hidtil har varetaget. Der lægges i den forbindelse vægt på, at Arealudviklingsselskabet I/S fortsat har til opgave at drive havnevirksomhed i Københavns Havn.

For så vidt angår overenskomstansatte medarbejdere i Københavns Havn A/S og Ørestadsselskabet I/S vil disse være omfattet af lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastlægger, at havneloven ikke finder anvendelse på Københavns Havn, dog finder havnelovens bestemmelser om adgang til at benytte en havn, sikring af havnefaciliteter, ordensreglement og klageadgang samt strafbestemmelser (havnelovens kapitler 3 og 5 a.- 7) anvendelse på Københavns Havn med de afvigelser, der følger af bestemmelserne i denne lov.

Det foreslås i stk. 2, at udvidelser af havnen kræver tilladelse af transport- og energiministeren. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for øvrige havne, jf. § 2, stk. 1, i lov om havne.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at uddybning og opfyldning på søterritoriet inden for havnens søområde samt etablering af faste anlæg mv. kræver tilladelse fra transport- og energiministeren. Denne bestemmelse medfører, at alle tilladelser til fx uddybning, opfyldning samt etablering af faste anlæg mv. fremover skal udstedes i medfør af denne lov.

I henhold til den gældende lov om Københavns Havn A/S § 7, stk. 2, er det kun udvidelser af havnens arealer samt opfyldninger, der skal godkendes i medfør af lov om Københavns Havn A/S, mens etablering af faste anlæg og uddybning mv. skal godkendes i medfør af statens højhedsret over søterritoriet. Bestemmelsen i stk. 3 svarer ikke til, hvad der gælder for andre havne, jf. havnelovens § 2, stk. 2, hvorefter uddybning og opfyldning inden for en havns dækkende værker kan udføres uden særskilt tilladelse, medmindre anlægget kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Ved uddybning forstås tilvejebringelse af større vanddybde end den officielle vanddybde i et område. Vedligeholdelse af den officielle vanddybde, dvs. oprensninger, kan udføres af Arealudviklingsselskabet I/S eller et datterselskab, som har overtaget driften af erhvervshaven uden tilladelse efter stk. 3. Det vil dog kræve tilladelse efter miljølovgivningen at bortskaffe det oprensede materiale.

Bestemmelsen gælder uanset, om det er Arealudviklingsselskabet I/S eller et datterselskab, som har overtaget driften af erhvervshavnen, eller andre selskaber eller private, der søger om tilladelse til fx etablering af et fast anlæg på søterritoriet. Kystdirektoratet eller den myndighed, som transport- og energiministeren bemyndiger til at træffe afgørelse efter bestemmelsen, vil altid skulle høre Arealudviklingsselskabet I/S, forinden de udsteder en godkendelse til andre selskaber eller private. Arealudviklingsselskabet I/S vil i forbindelse med høringen have mulighed for at udtale sig om, hvorvidt det pågældende projekt kolliderer med selskabets råderet over havnen. Desuden skal der, forinden godkendelse af et ansøgt projekt kan udstedes, tillige indhentes udtalelse fra en række myndigheder, bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Fiskeriinspektoratet Øst i Roskilde, Københavns Kommune og Søfartsstyrelsen.

Det fremgår desuden af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at der kan fastsættes vilkår i forbindelse med tilladelser efter stk. 2 og 3, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse mv. Sikkerhedsstillelsen vil skulle ske over for Kystdirektoratet eller den myndighed, som transport- og energiministeren har bemyndiget til at træffe afgørelse efter bestemmelsen.

I forbindelse med den ovenfor nævnte høring af Arealudviklingsselskabet I/S kan selskabet anmode om, at der i godkendelsen fastsættes bestemte vilkår om vedligeholdelse af bolværker og skibsanløb ved bolværkerne. Kravet om vedligeholdelse af bolværkerne hviler på nogle gamle havneforordninger, og det er Bro- og Bolværkskommissionen, der har til opgave at påse, at bolværkerne holdes i forsvarlig stand.

Det foreslås i stk. 1, at Københavns Havns søområde fastsættes ved bekendtgørelse. Københavns Havns søområde angives ved de ydre koordinater, dog er et nærmere afgrænset område omkring Holmen ikke en del af Københavns Havns søområde. Københavns Havns søområde er i dag anført i Havnereglementet for Københavns Havn A/S af 1. juli 2005, men det er fundet mest hensigtsmæssigt, at havnens søområde fremover fastsættes med hjemmel i denne lov. Der pågår for tiden et udvalgsarbejde vedrørende en del af søterritoriet ved Holmen, der tidligere var underlagt forsvaret, men er ophørt med at være det ved udflytningen af Flåden fra Holmen. Transport- og Energiministeriet vil snarest træffe afgørelse om, hvorvidt Holmens civile vandområder skal inddrages under Københavns Havns søområde.

I stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter Arealudviklingsselskabet I/S har ret til at opkræve vandarealleje inden for Københavns Havns søområde. Der er tale om en videreførelse af den nuværende retstilstand, hvorefter Københavns Havn A/S i medfør af den lovmæssige beføjelse til at drive havnevirksomhed i København har været tillagt en ret til at udnytte havnens vandområde forretningsmæssigt. Udnyttelsen er bl.a. sket ved skibenes brug af kajanlæg mv. som led i en transportopgave, hvor der er blevet opkrævet skibs- og vareafgifter. Derudover har Københavns Havn A/S disponeret over vandarealerne ved udlejning. Københavns Havn A/S har endvidere modtaget ulempekompensation, når andre har fået tilladelse til at disponere over et vandareal inden for havnens søområde.

Vandareallejen er en betaling for en eksklusiv ret til at benytte et bestemt vandareal, fx et vandareal ud for en bestemt kajplads. Arealudviklingsselskabet I/S skal som modydelse for betalingen af vandarealleje sørge for oprensning og renhold af vandarealerne samt sørge for at holde sejlrenden til og fra Københavns Havn farbar mv.

Vandareallejen omfatter ikke leje for at lægge til ved det bagvedliggende bolværk, opkrævning herfor sker særskilt af den pågældende bolværksejer. Som noget særegent i Københavns Havn ejes en stor del af bolværkerne ikke af havnen, idet en stor del af bolværkerne ejes af private grundejere. Ejerfordelingen er på nuværende tidspunkt således, at private ejer ca. 42 pct., staten (Slots- og Ejendomsstyrelsen og Kulturministeriet) ejer ca. 7 pct., Københavns Kommune ca. 5 pct. og Københavns Havn A/S ejer de resterende ca. 46 pct.

I stk. 3 foreslås det, at i det omfang, der ved udgravning, fraskylning eller lignende fra landområder grænsende op til Københavns Havn opstår nye vandområder inden for havnens ydre grænser med sejlbar forbindelse til Københavns Havns søområde, omfattes sådanne vandområder af Københavns Havns reguleringskompetence, herunder retten til at opkræve vandarealleje.

Søterritoriet er ikke undergivet privat ejendomsret. Ved udgravning, fraskylning eller lignende fra landområder, hvorved det nye vandområde bliver en del af søterritoriet, kan ejeren af det areal, hvorfra udgravning, fraskylning mv. er sket, dermed ikke opretholde ejendomsretten til det nye vandområde. Selv om sådanne områder opstår inden for havnens ydergrænser og står i direkte forbindelse med havnens søområde, bliver de efter de gældende regler ikke automatisk undergivet havnens reguleringskompetence.

Med bestemmelsen sikres en ensartet regulering af de områder, der står i en sådan nær sammenhæng med Københavns Havns søområde, idet sådanne nye vandområder inden for havnens ydre grænser med sejlbar forbindelse til Københavns Havns søområde automatisk bliver en del af havnens søområde og dermed undergivet havnens reguleringskompetence. Ved bestemmelsen opnås, at der fortsat kun vil være én havn i København og én administrator. I tilfælde af udgravning forudsættes det i den forbindelse, at ejeren af det landområde, hvorfra udgravning er sket, gives fortrinsret til leje af det nye vandområde.

Det foreslås i stk. 1, at der gives mulighed for at klage over forvaltningen af Københavns Havn til transport- og energiministeren. På den måde skabes der overensstemmelse med retstilstanden for de øvrige havne i Danmark, hvor der ligeledes er mulighed for at klage over forvaltningen, jf. havneloven § 17.

Det bemærkes, at klager over tildeling af anløbsplads skal indgives til havneklagenævnet i henhold til havnelovens § 16, som også gælder for Københavns Havn, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1.

I forbindelse med klager over vandarealleje finder, udover bestemmelserne herom i denne lov, tillige de almindelige konkurrenceretlige regler anvendelse. Klager over størrelse af vandarealleje, vil derfor skulle henvises til Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsen vil bl.a. påse, at Arealudviklingsselskabet I/S ikke misbruger selskabets dominerende stilling.

Det foreslås i stk. 2, at klagefristen over Københavns Havns afgørelser fastsættes til 4 uger med mulighed for at se bort fra fristen i særlige tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transport- og energiministeren kan bemyndige statslige myndigheder under Transport- og Energiministeriet til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov. Det forventes, at det primært vil blive Kystdirektoratet, som vil få henlagt opgaver i henhold til loven, bl.a. kompetencen til at udstede tilladelser i henhold til lovforslagets § 24.

Det foreslås i stk. 1, at transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder at lovens enkelte bestemmelser kan træde i kraft på forskellige tidspunkter. På den måde opnås sikkerhed for, at de nødvendige forberedelser i forbindelse med stiftelsen af de to nye selskaber kan foretages, inden lov om Københavns Havn A/S og lov om Ørestaden mv. ophæves, jf. stk. 2. Samtidig opnås, at Københavns Havn A/S, Ørestadsselskabet I/S og Frederiksbergbaneselskabet I/S kan fortsætte sit virke helt indtil det tidspunkt, hvor de to nye selskaber oprettes.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at Transport- og Energiministeriet fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 474 af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S og lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden, eller dele af de to love. Ophævelsen af de to love vil skulle ske samtidig med den formelle stiftelse af Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S.

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at Københavns Havn A/S opløses, og at Arealudviklingsselskabet I/S skal forestå havnedrift i Københavns Havn.

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at Københavns Havn A/S opløses, og at Arealudviklingsselskabet I/S skal forestå havnedrift i Københavns Havn.

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at Ørestadsselskabet I/S opløses, og at Metroselskabet I/S skal stå for driften af metroen.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.