LBK nr 1299 af 08/11/2023
By-, Land- og Kirkeministeriet
Bekendtgørelse af lov om menighedsråd § 38
Præsten skal have menighedsrådets samtykke til,
-
at der ved de faste gudstjenester foretages indsamlinger,
-
at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i menigheden, og
-
at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede.
Stk. 2. Til de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, kræves tillige biskoppens samtykke. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.