Herved bekendtgøres lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 17. juni 2009 med den ændring, der følger af lov nr. 531 af 12. juni 2012.
Personer, der døbes i folkekirken, bliver ved dåben medlem af folkekirken.
Stk. 2. Personer, der er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund her i landet, bliver medlem af folkekirken ved at slutte sig til en menighed i folkekirken.
Stk. 3. Personer, der er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver medlem af folkekirken ved at tage ophold her i landet, medmindre de anmelder at ville stå uden for folkekirken.
Stk. 4. Andre personer, der er døbt med den kristne dåb, bliver medlem af folkekirken ved at optages i folkekirken eller for mindreåriges vedkommende ved at opdrages i folkekirkens tro.
Et medlem af folkekirken kan bringe sit medlemskab til ophør ved skriftlig anmeldelse.
Stk. 2. Medlemskabet ophører, såfremt et medlem slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken.
For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter § 1, stk. 2-4, og § 2 af forældremyndighedens indehaver, dog at en person, der er fyldt 15 år, tillige skal give sit samtykke.
Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om optagelse i og udtræden af folkekirken.
Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved særlig bestemmelse er henvist til en anden menighed. Medlemmerne af menighederne for døve samt medlemmerne af Skt. Petri tyske menighed bevarer dog tillige tilhørsforholdet til sognemenigheden.
Ethvert medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten eller præsterne for den menighed, hvortil medlemmet hører, jf. § 5. Sognebåndsløsere betjenes dog af den præst, til hvem der er løst sognebånd.
Stk. 2. Et medlem, der ikke har bopæl her i landet, har ret til kirkelig betjening af præsten for den menighed, hvortil medlemmet senest har hørt.
Et medlem af folkekirken, der ikke hører til sognemenigheden, men som har en særlig tilknytning til denne, har ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke. Særlig tilknytning foreligger blandt andet, hvis medlemmet
tidligere har haft bopæl i sognet,
har nære pårørende, der bor i sognet, eller
for så vidt angår begravelse eller bisættelse har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet.
Stk. 2. Ministeren for ligestilling og kirke kan fastsætte nærmere regler om ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke.
Stk. 3. Præstens afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
En præst kan undlade at vie to personer af samme køn.
Stk. 2. En præst kan udlade at meddele kirkelig velsignelse af et ægteskab mellem to personer af samme køn.
Præsterne i et pastorat kan med menighedsrådenes tilslutning dele pastoratet i områder, således at hver præst betjener sit område.
Stk. 2. Menighedens medlemmer har dog uanset områdedelingen ret til kirkelig betjening af enhver af pastoratets præster.
Fremsætter menighedsrådet eller en af præsterne ønske derom, eller anser biskoppen det for påkrævet, kan biskoppen efter forhandling med menighedsrådet og præsterne fastsætte regler om præsternes betjening af menigheden eller menighederne, herunder om opdeling af pastoratet i områder, og om præsternes adgang til brug af kirken eller kirkerne. Sådanne regler skal altid fastsættes, når pastoratet opdeles i områder.
Stk. 2. Biskoppens afgørelser efter stk. 1 kan af de berørte menighedsråd og præster påklages til ministeren for ligestilling og kirke.
Et medlem af folkekirken kan ved sognebåndsløsning slutte sig til sognepræsten for en anden menighed end den, hvortil medlemmet hører, forudsat sognepræsten er medlem af et menighedsråd. En præst er ikke forpligtet til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, såfremt hensynet til denne findes at burde vige for afgørende hensyn til præsten eller dennes menighed.
Stk. 2. En præsts afslag efter stk. 1 kan af medlemmet påklages til biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Sognebåndsløsning ophører ved sognebåndsløserens anmeldelse herom.
Stk. 2. En præst, til hvem sognebånd er løst, kan opsige sognebåndsløsningen, såfremt der foreligger omstændigheder, som gør det urimeligt at fastholde præstens forpligtelser over for den pågældende. Opsigelse skal ske skriftligt med 6 måneders varsel. Opsigelsen kan af sognebåndsløseren påklages til biskoppen. Klage til biskoppen senest 4 uger efter modtagelsen af opsigelsen har opsættende virkning. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Stk. 3. Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, til hvem sognebånd er løst, forflyttes, dør eller afskediges. Sognebåndsløseren kan dog udsætte ophørstidspunktet, indtil en ny præst er ansat.
For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter §§ 10-11 af forældremyndighedens indehaver, dog at en person, der er fyldt 15 år, tillige skal give sit samtykke.
Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning.
Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Samtidig ophæves:
Lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987, og
lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 7. december 1987.
Stk. 2. I lov nr. 218 af 23. april 1986 om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. foretages følgende ændringer:
I § 5, stk. 2, ændres »§ 22« til: »§ 9 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning«.
Kapitel 3 ophæves.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 531 af 12. juni 20121) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
Loven træder i kraft den 15. juni 2012.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
/ Marjun Egholm
