LBK nr 691 af 11/06/2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser § 5
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til efteruddannelse og prøver med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes besætning.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre uddannelsesmæssige formål.
Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde yde lån til en uddannelsesinstitution.