LBK nr 691 af 11/06/2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser § 23a
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem ministeren og virksomheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en virksomhed kan undtages fra digital indberetning og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af visse typer af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af uddannelses- og forskningsministeren som afsender.