LBK nr 691 af 11/06/2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser § 1
Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2. Formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau og i overensstemmelse med internationale konventioner imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag er erhvervs- og professionsbasering.
Stk. 3. De maritime professionsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder.