Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1244 af 27/11/2024

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond § 8

Overdrager lønmodtageren de i § 2 nævnte krav, bortfalder adgangen til at opnå betaling fra fonden, medmindre overdragelsen sker til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Lønmodtageren kan overdrage krav, der omfattes af § 2, til Lønmodtagernes Garantifond, når et sådant krav bestrides af Lønmodtagernes Garantifond, arbejdsgiveren eller dennes bo, under henvisning til at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til

  1. en offentlig erhverver eller

  2. en privat erhverver, såfremt den private erhververs eventuelle indfrielse af kravet er sikret gennem offentlig garanti.

Stk. 3. Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond kan finde sted, selv om der i henhold til stk. 1 er sket overdragelse til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløshedskasse.