LBK nr 17 af 14/01/2025
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 5f
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en ordning, hvor fondens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan fonden har fulgt op på indberetningerne. Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.