I denne bestemmelse fastlægges de situationer, der efter loven giver ret til fravær fra arbejdet.

Som nr. 1) fastsættes bestemmelsen om ret til fravær i tilfælde af force majeure, som den er formuleret i § 3, stk. 1, i den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS. Der er ikke i bestemmelsen indsat en begrænsning af retten til fravær til en vis varighed om året eller for hver enkelt fraværstilfælde, som rammeaftalens § 3, stk. 2, giver mulighed for. Det må antages, at ”tvingende årsager” og ”påtrængende nødvendig” skal forstås således, at fraværet normalt vil være af kort varighed, indtil lønmodtageren har kunnet tage andre forholdsregler i forhold til den opståede situation, der begrunder fraværet.

Eksempler på, hvor bestemmelsen i nr. 1) kan finde anvendelse, er, når et af lønmodtagerens nærtstående familiemedlemmer kommer ud for en trafikulykke, når et af lønmodtagerens børn kommer til skade i skole eller daginstitution, samt ved akut opstået sygdom hos et nærtstående familiemedlem, der gør lønmodtagerens tilstedeværelse påtrængende nødvendig.

Som nr. 2) er videreført bestemmelsen i den eksisterende lovs § 1, stk. 1, om, at en lønmodtager skal have ret til fravær fra sit sædvanlige arbejde for i stedet at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ret til fravær fra arbejdet forudsætter, at lønmodtageren ansættes af kommunen til at passe den nærtstående i henhold til § 103 a i lov om social service. Paragrafhenvisningen til serviceloven i den eksisterende lov er udeladt i lovforslaget.

Som nr. 3) er videreført bestemmelsen i den eksisterende lovs § 1 a, stk. 1, om, at en lønmodtager skal have ret til fravær til at passe en nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem. Ret til fravær forudsætter, at lønmodtageren modtager plejevederlag efter servicelovens § 104. Paragrafhenvisningen til serviceloven i den eksisterende lov er udeladt i lovforslaget.

I denne bestemmelse samles varslingsregler for fravær efter loven.

Stk. 1 svarer til den eksisterende lovs § 1, stk. 2. Ret til fravær til pasning af en nærtstående handicappet eller alvorlig syg er betinget af, at lønmodtageren senest 6 uger før ansættelsen efter servicelovens § 103 a, giver arbejdsgiveren meddelelse om tidspunktet for fraværets begyndelse. Lønmodtageren skal samtidig give arbejdsgiveren meddelelse om, hvor længe lønmodtageren er fraværende.

Stk. 2 svarer til den eksisterende lovs § 1 a, stk. 2. Behovet for at kunne tage orlov til pasning af nærtstående døende kan både opstå akut eller være mere forudsigeligt afhængig af sygdommens karakter og udvikling. Ved pasning af nærtstående døende vil der derfor ikke altid være mulighed for at varsle fraværet overfor arbejdsgiveren i god tid, ligesom der vil være usikkerhed om plejeforløbets varighed. Lønmodtageren skal varsle den påtænkte orlov overfor arbejdsgiveren senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om plejevederlag til kommunen. Længden af varslet vil derfor i de konkrete tilfælde afhænge af den enkelte kommunes sagsbehandlingstid. Lønmodtageren skal samtidig med varslingen af fraværet tillige oplyse om fraværets forventede varighed. Det vil imidlertid ikke være muligt præcist at varsle længden af orlovsperioden, men den typiske varighed på et plejeforløb er 2-6 måneder.

Stk. 3 svarer til den eksisterende lovs § 1, stk. 3. Hvis det viser sig, at tidspunktet for fraværets påbegyndelse udskydes, skal lønmodtageren efter stk. 3 uden ugrundet ophold meddele arbejdsgiveren dette. Situationen kan fx opstå, hvis det viser sig, at pasningen af den nærtstående i hjemmet må udskydes, fx fordi den nærtstående er for syg til at blive udskrevet fra hospitalet og passet i hjemmet på det forventede tidspunkt.

Når lønmodtageren kender det nye tidspunkt for pasningen af den nærtstående og fraværets påbegyndelse, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse herom. Uanset det oprindeligt meddelte begyndelsestidspunkt for fraværet har lønmodtageren ret til at påbegynde fraværet på det nye begyndelsestidspunkt.

I denne bestemmelse samles bestemmelserne om afbrydelse og ophør af fraværet.

Stk. 1, der svarer til den eksisterende lovs § 2, giver en lønmodtager, der har orlov til at passe en nærtstående handicappet eller alvorlig syg, ret til at genoptage arbejdet på et tidligere tidspunkt. Hvis lønmodtageren ønsker at benytte sig af denne mulighed, skal lønmodtageren senest 4 uger før arbejdet genoptages give arbejdsgiveren meddelelse herom. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at lønmodtageren under orloven er ansat af kommunen, og at dette ansættelsesforhold kan ophøre tidligere end oprindeligt aftalt. Dette kan fx være tilfældet, hvis lønmodtageren ikke ønsker at fortsætte pasningen af den nærtstående, eller hvis den nærtstående dør.

Stk. 2 er en sammenskrivning af § 1 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., i den eksisterende lov. I tilfælde af afbrydelse af et plejeforhold af en nærtstående døende har lønmodtageren pligt til hurtigst muligt at underrette arbejdsgiveren herom og om, hvornår arbejdet genoptages. Ved den nærtståendes død skal lønmodtageren senest 2 hverdage efter dødsfaldet underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages.

Stk. 3 svarer til § 1 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., i den eksisterende lov, hvorefter lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter den nærtståendes død eller efter plejeforholdets afbrydelse af andre årsager, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

I denne bestemmelse, der svarer til den eksisterende lovs § 3, fastsættes lønmodtagerens beskyttelse mod afskedigelse som følge af udnyttelse af fraværsretten eller fremsættelse af ønske om at udnytte fraværsretten.

For at give en lønmodtager en reel beskyttelse foreslås det samtidig i stk. 2, at en lønmodtager har krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, hvis denne har afskediget lønmodtageren i strid med stk. 1. Fastsættelsen af en godtgørelse sker under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Forslaget supplerer den generelle beskyttelse mod usaglig afskedigelse, som mange lønmodtagere allerede er omfattet af. Saglighedsbeskyttelsen efter funktionærloven opnås, når funktionæren har været uafbrudt ansat hos arbejdsgiveren i mere end 1 år. I hovedaftalen på fx DA/LO-området opnås saglighedsbeskyttelsen efter 9 måneders ansættelse. Derudover er offentligt ansatte beskyttet i medfør af forvaltningslovens generelle saglighedskrav.

Hvis afskedigelsen er begrundet i lønmodtagerens udnyttelse af eller krav om udnyttelse af retten til fravær, kan dette være omfattet af både forslaget til § 4, stk. 2, og fx funktionærlovens regel om saglighed ved afskedigelse. At årsagen til afskedigelsen måtte være usaglig efter flere regelsæt medfører dog ikke, at lønmodtageren får ret til godtgørelse for usaglig afskedigelse i medfør af flere regelsæt samtidig.

I denne bestemmelse begrænses lovens anvendelsesområde i forhold til kollektive overenskomster og anden lov.

I stk.1 fastslås, at force majeure bestemmelsen ikke gælder for søfarende, der er omfattet af en tidligere gennemført implementering af direktivet som § 18 d i Sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005.

I stk. 2 fastsættes, at lovens force majeure bestemmelse ikke finder anvendelse i det omfang, der ved kollektiv overenskomst er aftalt en ret, der som minimum svarer til direktivets bestemmelser.

I det omfang kollektive overenskomster ikke sikrer tilsvarende rettigheder som direktivets bestemmelser, finder lovens bestemmelser anvendelse.

I stk. 3 fastsættes, at bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 3, der ikke er implementering af direktivbestemmelser, ikke finder anvendelse, hvis arbejdsmarkedets parter indgår kollektive overenskomster, som giver lønmodtagerne rettigheder, der som minimum svarer til loven. I så fald vil tvister herom skulle behandles i det fagretlige system. I det omfang kollektive overenskomster ikke sikrer tilsvarende rettigheder som efter lovforslaget, finder lovens bestemmelser anvendelse.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til indholdet i den eksisterende lovs § 5.

Den nye lov foreslås at træde i kraft 1. april 2006, hvor den eksisterende lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående døende, handicappede eller alvorligt syge, samtidig ophæves, da bestemmelserne herfra er indarbejdet i den nye lov.