LBK nr 728 af 07/06/2007
Kulturministeriet
Bekendtgørelse af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet § 7
(udeladt) 1)
LBK nr 728 af 07/06/2007
Kulturministeriet
(udeladt) 1)
Bestemmelserne i § 7 giver kulturministeren mulighed for, i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler, at fravige seks bestemmelser i teaterloven. Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 15 og § 16, om statens refusion af kommunernes og amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre
§ 16 a og § 16 b, om statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre
§ 24, stk. 1 3, om teaterabonnementsordningen
§ 25, om reglerne for statsrefusion af kommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.
Bestemmelserne er et udtryk for, at der inden for aftaleperioden ikke ydes statslig refusion eller tilskud til de af de ovennævnte teatre eller ordninger, som er omfattet af den enkelte regionale kulturaftale.
Den nødvendige fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelsen på teaterområdet i de enkelte kulturaftaleregioner bør søges gennemført under hensyntagen til teaterlovens generelle intentioner om kvalitet og professionalisme.
Specielt i forhold til egnsteatre og små storbyteatre bør endvidere den gældende praksis med flerårige aftaler mellem institutionen og tilskudsyderne, som sikrer forsvarlige økonomiske- og repertoirmæssige planlægningsmuligheder, bibeholdes.