Bekendtgørelse af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 6

Det foreslås i stk. 1, at refusions-/medfinansieringsprocenten opgjort efter § 5 finder anvendelse, indtil den enkelte person sammenlagt har haft nye 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden for en referenceperiode på de seneste 3 år. Selvforsørgelsen skal således ligge efter det tidspunkt, hvor kommunens udgifter til ydelser til en person sidst er indplaceret på refusionstrappen efter § 5.

Dette svarer til principperne for opgørelse af beskæftigelseskravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter begynder en ny opgørelse af refusions-/medfinansieringsprocenten efter reglerne i forslaget til § 5. Det betyder, at kommunen igen får ret til en højere refusionsprocent eller en lavere medfinansieringsprocent.

Eksempel

En person modtager kontanthjælp i mere end 54 uger (fra den 4. januar 2016), derefter holder den pågældende fri for egen regning i 24 uger, modtager kontanthjælp i 14 uger og får herefter ordinært arbejde i 106 uger. Den pågældende får herefter udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Kommunen modtager i de første 4 uger med kontanthjælp 80 pct. i refusion, herefter fra uge 5-26 40 pct. i refusion, 30 pct. fra uge 27 til og med uge 52 og derefter 20 pct. refusion i uge 53 og 54. Herefter har den pågældende selvforsørgelse i 24 uger. Når den pågældende igen får udbetalt kontanthjælp, har kommunen ret til 20 pct. i refusion, da personen ikke har haft 52 uger med selvforsørgelse. Når den pågældende skal have udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, skal kommunen alene medfinansiere 20 pct. af arbejdsløshedsdagpengene, da personen på dette tidspunkt har haft mere end 52 ugers selvforsørgelse inden for de seneste 3 år. Medfinansieringsprocenten aftrappes efter forslagets § 5, stk. 3.

Som følge af, at der skal være en periode med 52 hele kalenderuger, opgøres de 52 uger fra første hele uge efter en uge, hvori personen ikke har været selvforsørgende. Har en person f.eks. selvforsørgelse i uge 1, 2 og 3, men modtager arbejdsløshedsdagpenge for mandag og tirsdag i uge 4, og er selvforsørgende igen fra onsdag i uge 4 og frem, vil uge 1-3 og igen fra og med uge 5 tælle med i opgørelsen af uger med selvforsørgelse. Tilsvarende vil være tilfældet for en person, som modtager en anden ydelse efter forslaget til § 3, stk.1, mandag og tirsdag i uge 4.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, at der ved selvforsørgelse forstås perioder, hvor den enkelte person, ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller været ansat i beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til lønnen.

Det følger heraf, at perioder med ustøttet beskæftigelse betragtes som selvforsørgelse. Det samme gælder perioder med fri for egen regning, eller hvor pågældende er forsørget af en ægtefælle eller samlever.

Hvis en ydelsesmodtager ikke modtager ydelse i en eller flere hele uger på grund af manglende rådighed eller en sanktion efter §§ 62, 63 og 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller efter kapitel 4, 6 a, 6 b eller 7 lov om aktiv socialpolitik, vil disse perioder indgå i opgørelsen af perioder med selvforsørgelse. Det samme vil gøre sig gældende, hvis en modtager af ressourceforløbsydelse under jobafklaring eller ressourceforløb har indtægter, der medfører, at der skal foretages fradrag i ydelsen, således at den pågældende i en periode ikke får udbetalt i ressourceforløbsydelse, jf. §§ 68 a og 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Personen er dog fortsat omfattet af reglerne for indsatsen under jobafklaringsforløb eller ressourceforløb i kapitel 12 a og 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med vedkommende minister får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke ydelser eller ordninger, der skal betragtes som offentlig forsørgelse eller beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn, jf. de nedennævnte eksempler.

Det vil være relevant at inddrage social- og indenrigsministeren, uddannelses- og forskningsministeren og erhvervs- og vækstministeren i den nærmere regelfastsættelse, men der kan også være behov for at inddrage andre ministre i forbindelse med etablering af nye ydelser og tilskudsmuligheder.

Støtte til løn kan ud over løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder til førtidspensionister (skånejob), f.eks. være løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, jf. § 98 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (voksenlærlinge), jobrotationsydelse, jf. §§ 98 a og 98 b i samme lov og fleksløntilskud, jf. § 70 f i samme lov.

Offentlig forsørgelse er desuden kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, SU, efterløn, fleksydelse, folkepension, seniorjob, delpension, supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik til førtidspensionister, feriedagpenge og barselsdagpenge efter barselsloven. Der er således tale om flere forsørgelsesydelser, end de forsørgelsesydelser, der er omfattet af refusionstrappen, jf. forslagene til §§ 3 og 5.

Perioder, hvor en arbejdsgiver modtager refusion efter lov om sygedagpenge, barselsloven eller lov om aktiv socialpolitik vil også være omfattet af begrebet ”offentlig forsørgelse”, selv om personen har modtaget løn i perioden.

Med bemyndigelsen bliver der mulighed for løbende at fastsætte, om nye ordninger, som f.eks. skal understøtte, at bestemte grupper kommer i beskæftigelse, skal indgå i opgørelsen af perioder med selvforsørgelse eller ej.

Det følger af forslaget til overgangsbestemmelsen i § 30, stk. 1, at perioder med ydelser fra den 1. juli 2014 indgår i opgørelsen af refusions- og medfinansieringsprocenten og dermed har betydning for, hvor på refusions- eller medfinansieringstrappen kommunens udgifter til ydelser til en person indplaceres ved lovens ikrafttræden. Dette betyder, at referenceperioden på 3 år også tidligst løber fra samme tidspunkt, dvs. den 1. juli 2014. Selvforsørgelse forud for dette tidspunkt kan derfor ikke indgå i opgørelsen, mens perioder med selvforsørgelse fra den 1. juli 2014 frem til lovens ikrafttræden indgår i opgørelsen af, hvor på refusionstrappen ydelser til en person skal indplaceres den 4. januar 2016.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2.