Bekendtgørelse af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

Efter gældende regler fremgår kommunernes ret til refusion af udgifterne til visse offentlige forsørgelsesydelser samt kommunernes medfinansiering af andre forsørgelsesydelser af forskellige love. Det drejer sig om ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kontantydelse og lov om social pension. For en nærmere gennemgang af ydelserne henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, at reglerne om statens refusion af kommunernes udgifter til visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. samt kommunernes medfinansiering af statens udgifter til visse offentlige forsørgelsesydelser samles i en ny lov.

Det foreslås i stk. 2, at der i loven fastlægges rammer for den kommunale it-understøttelse af opgørelsen af fordelingen af finansieringsansvaret mellem kommuner og staten og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om visse offentlige forsørgelsesydelser og om perioder med støttet beskæftigelse, perioder med selvforsørgelse m.v.

Der foreslås etableret et aktieselskab, der er 100 pct. ejet af KL, og som skal etablere, drive. vedligeholde og udvikle en fælles kommunal it-understøttelse, Ydelsesrefusion, jf. kapitel 4 i dette lovforslag.

Efter gældende regler har kommunerne ret til refusion af udgifter til visse offentlige forsørgelsesydelser samt pligt til at medfinansiere andre offentlige forsørgelsesydelser.

Reglerne herom foreslås samlet i en ny lov, jf. bemærkningerne til § 1, og i § 2 foreslås det fastslået, at kommunerne har ret til refusion for udgifterne til visse offentlige forsørgelsesydelser udbetalt af kommunerne og pligt til at medfinansiere visse offentlige forsørgelsesydelser udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark.

Det fremgår af forslaget, at kommunerne har ret til refusion for ydelser, som er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13, hvilket bl.a. omfatter udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksløntilskud, og sygedagpenge.

Det fremgår endvidere af forslaget, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11.

For en nærmere gennemgang af ydelserne henvises til bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 1.

Ved refusion forstås situationer, hvor kommunen afholder udgiften til den udbetalte ydelse og får dækket en del af udgiften af staten.

Ved medfinansiering forstås situationer, hvor kommunen ikke afholder udgiften til den udbetalte ydelse, men indbetaler et beløb til staten til delvis dækning af statens udgifter til ydelsen.

I forslaget til § 3 fastlægges hvilke offentlige forsørgelsesydelser, der omfattes af det nye refusionssystem. Der er tale om offentlige forsørgelsesydelser, hvor kommunerne kan påvirke resultatet af den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet er at sikre, at der er et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og til at gennemføre en aktiv indsats, der bringer den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse.

Det følger af den gældende § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct., når et medlem modtager arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen bidrager dog ikke til finansieringen af dagpenge i de første 4 uger (karensperioden).

Det følger videre af den gældende § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1 og 2, at kommunerne fortsat skal medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Feriedagpenge er efter forslaget ikke omfattet af refusionsomlægningen.

Det følger af § 23, stk. 3, i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, at staten refunderer 50 pct. af udgifterne til den særlige uddannelsesydelse, når personen deltager i uddannelse efter loven. I perioder, hvor personen er omfattet af ordningen uden at deltage i uddannelse, refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til den særlige uddannelsesydelse. Ordningen administreres af kommunerne.

Særlig uddannelsesydelse er omfattet af forslaget til refusionsomlægningen efter forslaget til stk. 1, nr. 3. Der er tale om en midlertidig ydelse, som udløb den 5. januar 2015. Sammenholdt med dette lovforslags ikrafttræden den 4. januar 2016, vil ydelsen alene have den betydning, at en udbetaling indgår i opgørelsesperioden efter § 5 for udbetalinger, der er sket i perioden fra 1. juli 2014 til den 5. januar 2015, jf. forslaget til § 30, stk. 1. De foreslåede refusionsprocenter i § 5 vil således ikke få betydning for kommunernes ret til refusion for særlig uddannelsesydelse, da denne vil være udløbet på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det følger af de gældende regler i §§ 3-6 i lov om kontantydelse, at kommunerne udbetaler kontantydelse til personerne i målgruppen.

Efter den gældende § 23, stk. 2, i lov om kontantydelse, refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til kontantydelse. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til kontantydelse for personer, der deltager i vejledning og opkvalificering i form af uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der refunderes også 50 pct. af kommunens udgifter til kontantydelse, når personen deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapital 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en midlertidig ydelse, som udløber ultimo 2017.

Kontantydelse foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 4.

Det følger af de gældende regler i § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunernes udgifter til

1. kontanthjælp efter § 25,

2. aktivitets- eller barselstillæg til kontanthjælp efter § 25,

3. uddannelseshjælp efter § 23,

4. aktivitets- eller barselstillæg til uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24,

5. engangshjælp efter § 25 a,

6. uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationsloven og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, jf. § 12, stk. 2,

7. en behovsbestemt ydelse til enlige forsørgere under 30 år, som forsørger eget barn i hjemmet, og som har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag i en periode mellem uddannelsens grund- og hovedforløb eller mellem 2 uddannelsesforløb, eller til en enlig forsørger, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, fordi den pågældende ikke opfylder betingelserne for dette i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag jf. § 12, stk. 3,

8. kontanthjælp som supplement til en person, der ikke modtager fuld førtidspension, jf. § 27 a, og

9. særlig støtte efter § 34.

Staten refunderer dog 50 pct. af kommunernes udgifter til ydelser til personer, herunder personer under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Staten refunderer endvidere 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 for personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 5 og 6.

Det følger af de gældende regler i § 62 i lov om sygedagpenge, at staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom. Herefter afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra 5. uge til og med 8. uge, jf. § 62, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

Størrelsen af statens refusion af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge afhænger af, om der er tale om passive eller aktive perioder. Staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i aktive perioder, dvs. fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er påbegyndt i virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om ordinær uddannelse, jf. § 62, stk. 4 og 5, i lov om sygedagpenge.

I bekendtgørelse nr. 1553 af 23. december 2014 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde, er fastsat nærmere regler for, hvornår betingelserne for at få 50 pct. refusion er opfyldt.

Hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at lade en delvist uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager vende tilbage til arbejdet på deltid, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af udgifterne i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet, jf. § 62, stk. 7, i lov om sygedagpenge.

Efter 52. sygeuge afholder kommunen de fulde udgifter til sygedagpenge, jf. § 62, stk. 6, i lov om sygedagpenge.

Staten yder forskudsrefusion af kommunernes refusionsberettigede udgifter efter sygedagpengeloven, jf. § 63 i lov om sygedagpenge.

Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed samt refusion til arbejdsgiveren foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 7.

Efter de gældende regler i § 104 i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Den nævnte ydelse foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 8.

Efter de gældende regler i § 103 i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, og § 52. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf. §§ 64, 64 a og 65 i lov om aktiv socialpolitik.

De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 9.

Efter de gældende regler i §§ 103 a og 103 b i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, jf. §§ 68, 69 j og § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder også for kommunernes udgifter til refusion til arbejdsgiveren, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik.

Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Staten refunderer også 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter kapitel 6 a for personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, jf. § 103 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 103 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ydes refusion efter stk. 1 og 2, til ressourceforløbsydelse under jobafklaring til og med 52 uger regnet fra første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb efter den 52. uge regnet fra første sygedag med sygedagpenge i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. § 62 i lov om sygedagpenge.

De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 10.

Efter gældende regler i § 52 i lov om social pension, afholder kommunen 65 pct. af udgifterne til førtidspension efter lovens § 16, mens staten afholder de resterende 35 pct. Det fremgår videre, at staten afholder udgiften til pension til personer, der har bopæl i udlandet.

Førtidspension foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 11. Det foreslås præciseret, at det er førtidspension efter § 16 i lov om social pension, der er omfattet af loven, og at det alene er førtidspension til personer, der har fast bopæl i Danmark, der er omfattet.

For personer med fast bopæl i udlandet er det som hidtil staten, der afholder udgiften.

Efter de gældende regler i § 122, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til

1. fleksløntilskud efter § 70 f,

2. tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,

3. tilskud til fleksjob efter § 71 og

4. tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.

Fleksløntilskud efter lovens § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g, jf. § 122, stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 12.

Ydelser til personer, der er visiteret til fleksjob efter lovens § 71 eller tilbud om støtte i form af tilskud tilkendt til en selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 75 før den 1. januar 2013, er ikke omfattet af forslaget til den nye refusionsordning.

Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2 i loven.

Efter gældende regler i § 121 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for revalidender.

Kommunens udgifter til løntilskud foreslås omfattet af refusionsomlægningen med den undtagelse, at ansættelse med løntilskud af førtidspensionister ikke er omfattet, jf. forslaget til stk. 1, nr. 13. Det foreslås, at løntilskud til denne gruppe fortsat refunderes med 50 pct.

Der henvises til lovforslagets § 35, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at kommunerne ikke skal bidrage til udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger – såkaldte ”EØS-dagpenge”. Det vil sige, at arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales af en dansk arbejdsløshedskasse til en person, der bor i et andet EØS-land eller udbetalinger til en person, der søger arbejde i et andet EØS-land med eksport af ydelsen i op til 3 måneder med dokument PD U2, ikke er omfattet af forslaget til et nyt refusionssystem. Undtagelsen er begrundet i, at kommunen ikke har mulighed for at påvirke beskæftigelsesindsatsen over for disse personer, og dermed ikke kan påvirke den kommunale medfinansieringsprocent.

Det betyder, at det er staten - som efter de gældende regler - der afholder den fulde udgift til ”EØS-dagpenge”.

Samtidig foreslås det i stk. 2, at kommunerne ikke skal bidrage til udgifterne til kontantydelse til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 883/04 om koordinering af de sociale forsikringsordninger. Det vil sige, at kontantydelse, der udbetales af en dansk kommune til en person, der søger arbejde i et andet EØS-land med eksport af ydelsen i op til 3 måneder med dokument PD U2, ikke er omfattet af forslaget til et nyt refusionssystem. Undtagelsen er begrundet i, at kommunen ikke har mulighed for at påvirke beskæftigelsesindsatsen over for disse personer, og dermed ikke kan påvirke den kommunale refusionsprocent. Det er således staten, der afholder den fulde udgift til kontantydelse i denne situation.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

En kommunes ret til refusion efter gældende regler beror på, at kommunen har afholdt udgiften til en given ydelse for en borger, som kommunen efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er opholds-(og handle-)kommune for. Dette ændres ikke med denne lov.

Efter gældende regler, jf. § 82 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medfinansierer kommunen udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Det fremgår af § 9, stk. 2, i retssikkerhedsloven.

Som udgangspunkt vil CPR-registreringen af en persons bopæl være udtryk for hvilken kommune, der er vedkommendes opholdskommune. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune, der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune, jf. § 9, stk. 10, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.

I praksis er det den lediges opholdskommune om mandagen i a-dagpengeugen, der skal bidrage til finansieringen af arbejdsløshedsdagpengene og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at disse regler og denne praksis opretholdes uændret.

Den statslige refusion består i dag af et kompliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten bl.a. varierer efter ydelsestype og den aktive indsats, som borgeren deltager i. Det kan tage fokus fra at tilrettelægge den indsats, der virker bedst.

Forslaget til refusionsomlægning indebærer, at der skabes et mere enkelt og gennemskueligt system, hvor refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, og hvor refusionssatsen aftrappes over tid. I forslaget til § 3, stk. 1, er fastsat, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, herunder løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, loven omfatter.

Det foreslås i stk. 1, at der som noget nyt indføres regler for en fælles opgørelse af refusions-/medfinansieringsprocenten for ydelserne m.v. nævnt i § 3, stk. 1. Opgørelsen heraf beror på antallet af berørte kalenderuger, hvor der er udbetalt en eller flere ydelser omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, til en person. Opgørelsen foretages individuelt for hver person, som kommunen har et ”finansieringsansvar” for, jf. retssikkerhedslovens § 9 og forslaget til § 4 med tilhørende bemærkninger.

Det afgørende for, om en uge skal medregnes til opgørelsen af refusions-/medfinansieringsprocenten, er, at der er udbetalt ydelse m.v. for ugen. Der stilles ikke krav om, at ydelsen dækker hele ugen. Udbetales der således f.eks. arbejdsløshedsdagpenge for mandag i en given uge, medregnes denne uge som en hel uge.

Er der ikke udbetalt ydelse i en uge, medregnes denne ikke i opgørelsen. Det gælder uanset årsagen til, at der ikke er sket udbetaling af ydelse. Udbetales der således f.eks. ikke sygedagpenge i en uge på grund af sygedagpengelovens § 7, stk. 2, om, at lønmodtagerens fravær skal være på mindst 4 timer pr. uge, så tæller den uge ikke med. Tilsvarende vil gælde, hvis en person f.eks. på grund af frihedsberøvelse ikke er berettiget til at modtage en ydelse efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik, eller hvis en tilkendt førtidspension ikke udbetales efter regler i lov om social pension, f.eks. fordi pensionen er gjort hvilende som følge af, at pensionisten har påbegyndt arbejde. Dette vil ligeledes gælde, hvis en person er pålagt en sanktion på grund af manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen efter § 62 i lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v. eller efter kapitel 4, 6 a, 6 b og 7 i lov om aktiv socialpolitik, samt hvis en person ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradragsreglerne i §§ 68 a og 69 j i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en arbejdsgiver har modtaget løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller refusion efter sygedagpengeloven, vil perioden med tilskuddet eller refusionen indgå i opgørelse af perioder med ydelser for den person, som tilskuddet eller refusionen knytter sig til.

Perioder, hvor der udbetales førtidspension til en person, der har fast bopæl i udlandet, medregnes ikke i opgørelsen, da staten afholder den fulde udgift til personer med fast bopæl i udlandet. Der er således ikke nogen kommunal medfinansiering heraf.

Refusion og medfinansiering er to principielt forskellige principper for fordelingen af finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten, jf. forslaget til § 2. Der er derfor behov for at fastsætte regler for fastlæggelsen af refusionsprocenten og medfinansieringsprocenten afhængig af berørte uger med ydelse m.v.

Det foreslås i stk. 2, at refusionsprocenten for ydelser, der er omfattet af forslaget til lovens § 3, stk. 1, nr. 4-10, 12 og 13 (uge- og månedsbaserede ydelser), fastsættes således:

1. 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.

2. 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.

3. 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.

4. 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Den særlige uddannelsesydelse, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 3, indgår ikke i refusionstrappen efter forslaget til stk. 2, da denne ydelse vil være udløbet ved lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at medfinansieringsprocenten for ydelser omfattet af forslaget til lovens § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11 (uge- og månedsbaserede ydelser) fastsættes således:

1. 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.

2. 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.

3. 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.

4. 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Efter de gældende regler beregnes kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse opgjort før skat, men efter fradrag af ATP-bidrag. Det foreslås i stk. 4, at dette fortsat skal gælde efter refusionsomlægningen i dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL kan fastsætte regler om opgørelsen af perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling samt opgørelse af perioder med selvforsørgelse, jf. § 6, stk. 2.

Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen fastsat regler om, at for ydelser m.v., der er omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, hvor der er sket tilbagebetaling for en periode, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering i forslaget til § 5, stk. 2 og 3. Korrektionen sker ved, at kommunen foretager en korrektion af de tidligere indberettede oplysninger til kommunernes ydelsessystemer.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at for ydelser m.v., der er omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, hvor kommunen har efterbetalt en ydelse m.v., der er omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering i forslaget til § 5, stk. 2 og 3.

Der vil endelig blive fastsat regler om, at kommunen skal sikre, at den tilbagebetalte/efterregulerede ydelse m.v., indgår i opgørelsen efter §§ 5 og 6, således at der sker en korrekt fastsættelse af refusionssatsen, og således at eventuelle perioder med selvforsørgelse indgår i perioden på 52 uger indenfor 3 år med henblik på, at der kan ske en korrekt genindplacering på refusionstrappen.

Korrektionerne skal foretages for de uger, hvor der er udbetalt en ydelse med urette, som skal tilbagebetales. Det samme vil gælde, hvis kommunerne skal efterbetale en ydelse, som en person var berettiget til. Der skal således foretages en efterregulering, der retter sig mod de bestemte uger, hvor der er udbetalt ydelser med urette, eller der sker efterbetaling af en ydelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Det foreslås i stk. 1, at refusions-/medfinansieringsprocenten opgjort efter § 5 finder anvendelse, indtil den enkelte person sammenlagt har haft nye 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden for en referenceperiode på de seneste 3 år. Selvforsørgelsen skal således ligge efter det tidspunkt, hvor kommunens udgifter til ydelser til en person sidst er indplaceret på refusionstrappen efter § 5.

Dette svarer til principperne for opgørelse af beskæftigelseskravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter begynder en ny opgørelse af refusions-/medfinansieringsprocenten efter reglerne i forslaget til § 5. Det betyder, at kommunen igen får ret til en højere refusionsprocent eller en lavere medfinansieringsprocent.

Eksempel

En person modtager kontanthjælp i mere end 54 uger (fra den 4. januar 2016), derefter holder den pågældende fri for egen regning i 24 uger, modtager kontanthjælp i 14 uger og får herefter ordinært arbejde i 106 uger. Den pågældende får herefter udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Kommunen modtager i de første 4 uger med kontanthjælp 80 pct. i refusion, herefter fra uge 5-26 40 pct. i refusion, 30 pct. fra uge 27 til og med uge 52 og derefter 20 pct. refusion i uge 53 og 54. Herefter har den pågældende selvforsørgelse i 24 uger. Når den pågældende igen får udbetalt kontanthjælp, har kommunen ret til 20 pct. i refusion, da personen ikke har haft 52 uger med selvforsørgelse. Når den pågældende skal have udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, skal kommunen alene medfinansiere 20 pct. af arbejdsløshedsdagpengene, da personen på dette tidspunkt har haft mere end 52 ugers selvforsørgelse inden for de seneste 3 år. Medfinansieringsprocenten aftrappes efter forslagets § 5, stk. 3.

Som følge af, at der skal være en periode med 52 hele kalenderuger, opgøres de 52 uger fra første hele uge efter en uge, hvori personen ikke har været selvforsørgende. Har en person f.eks. selvforsørgelse i uge 1, 2 og 3, men modtager arbejdsløshedsdagpenge for mandag og tirsdag i uge 4, og er selvforsørgende igen fra onsdag i uge 4 og frem, vil uge 1-3 og igen fra og med uge 5 tælle med i opgørelsen af uger med selvforsørgelse. Tilsvarende vil være tilfældet for en person, som modtager en anden ydelse efter forslaget til § 3, stk.1, mandag og tirsdag i uge 4.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, at der ved selvforsørgelse forstås perioder, hvor den enkelte person, ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller været ansat i beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til lønnen.

Det følger heraf, at perioder med ustøttet beskæftigelse betragtes som selvforsørgelse. Det samme gælder perioder med fri for egen regning, eller hvor pågældende er forsørget af en ægtefælle eller samlever.

Hvis en ydelsesmodtager ikke modtager ydelse i en eller flere hele uger på grund af manglende rådighed eller en sanktion efter §§ 62, 63 og 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller efter kapitel 4, 6 a, 6 b eller 7 lov om aktiv socialpolitik, vil disse perioder indgå i opgørelsen af perioder med selvforsørgelse. Det samme vil gøre sig gældende, hvis en modtager af ressourceforløbsydelse under jobafklaring eller ressourceforløb har indtægter, der medfører, at der skal foretages fradrag i ydelsen, således at den pågældende i en periode ikke får udbetalt i ressourceforløbsydelse, jf. §§ 68 a og 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Personen er dog fortsat omfattet af reglerne for indsatsen under jobafklaringsforløb eller ressourceforløb i kapitel 12 a og 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med vedkommende minister får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke ydelser eller ordninger, der skal betragtes som offentlig forsørgelse eller beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn, jf. de nedennævnte eksempler.

Det vil være relevant at inddrage social- og indenrigsministeren, uddannelses- og forskningsministeren og erhvervs- og vækstministeren i den nærmere regelfastsættelse, men der kan også være behov for at inddrage andre ministre i forbindelse med etablering af nye ydelser og tilskudsmuligheder.

Støtte til løn kan ud over løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder til førtidspensionister (skånejob), f.eks. være løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, jf. § 98 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (voksenlærlinge), jobrotationsydelse, jf. §§ 98 a og 98 b i samme lov og fleksløntilskud, jf. § 70 f i samme lov.

Offentlig forsørgelse er desuden kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, SU, efterløn, fleksydelse, folkepension, seniorjob, delpension, supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik til førtidspensionister, feriedagpenge og barselsdagpenge efter barselsloven. Der er således tale om flere forsørgelsesydelser, end de forsørgelsesydelser, der er omfattet af refusionstrappen, jf. forslagene til §§ 3 og 5.

Perioder, hvor en arbejdsgiver modtager refusion efter lov om sygedagpenge, barselsloven eller lov om aktiv socialpolitik vil også være omfattet af begrebet ”offentlig forsørgelse”, selv om personen har modtaget løn i perioden.

Med bemyndigelsen bliver der mulighed for løbende at fastsætte, om nye ordninger, som f.eks. skal understøtte, at bestemte grupper kommer i beskæftigelse, skal indgå i opgørelsen af perioder med selvforsørgelse eller ej.

Det følger af forslaget til overgangsbestemmelsen i § 30, stk. 1, at perioder med ydelser fra den 1. juli 2014 indgår i opgørelsen af refusions- og medfinansieringsprocenten og dermed har betydning for, hvor på refusions- eller medfinansieringstrappen kommunens udgifter til ydelser til en person indplaceres ved lovens ikrafttræden. Dette betyder, at referenceperioden på 3 år også tidligst løber fra samme tidspunkt, dvs. den 1. juli 2014. Selvforsørgelse forud for dette tidspunkt kan derfor ikke indgå i opgørelsen, mens perioder med selvforsørgelse fra den 1. juli 2014 frem til lovens ikrafttræden indgår i opgørelsen af, hvor på refusionstrappen ydelser til en person skal indplaceres den 4. januar 2016.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen får ret til et særligt fleksbidrag for personer ansat i fleksjob, såfremt personen modtager fleksløntilskud, og kommunen modtager refusion på 20 pct. af det udbetalte fleksløntilskud.

Kommunen har kun ret til det særlige fleksbidrag i de perioder, hvor personen modtager fleksløntilskud, og kommunen vil således ikke have ret til det særlige fleksbidrag for perioder, hvor der udbetales ledighedsydelse f.eks. i forbindelse med ferie.

Retten til det særlige fleksbidrag opnås også, selv om refusionsprocenten på 20 pct. først nås efter visitationen til fleksjobordningen. Det betyder, at hvis en person bliver visiteret til og ansat i et fleksjob f.eks. efter at have modtaget sygedagpenge i 22 uger, skal den pågældende have været ansat i fleksjobbet i 30 uger, før der kan udbetales det særlige fleksbidrag til kommunen.

Det foreslås i stk. 2, at det særlige fleksbidrag beregnes pr. måned. Det særlige fleksbidrag udgør som udgangspunkt 30 pct. af det beløb, der anvendes ved beregningen af fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter kommunens refusion er fratrukket. Beløbet efter § 70 f, stk. 1, udgør 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (17.550 kr. i 2015-niveau), jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det særlige fleksbidrag kan maksimalt udgøre 4.212 kr. pr. måned (2015-niveau), og er beregnet som 30 pct. * 80 pct. * 17.550 kr. (2015-niveau), hvor beløbet på 17.550 kr. er det maksimale fleksløntilskud pr. måned og procentsatsen på 80 pct. er kommunens finansieringsandel ved fleksløntilskud, når kommunen er berettiget til det særlige fleksbidrag.

Det foreslås i stk. 3, at det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af den samlede lønindtægt fra fleksjob og anden beskæftigelse. Lønindtægten foreslås opgjort på samme måde som ved opgørelsen af fleksløntilskuddet, hvor der ved lønindtægt forstås A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag inkl. det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Det foreslås således, at det er den lønindtægt, der bliver lagt til grund ved beregning af fleksløntilskuddet, der indgår i beregningen af det særlige fleksbidrag.

Eksempel:

En person visiteres til fleksjobordningen primo måneden efter have været på kontanthjælp i 66 uger forud for visitationen.

Den første måned efter visitation modtager personen ledighedsydelse. Kommunen har en bruttoudgift hertil på 15.947 kr. (2015-niveau). Kommunen modtager fra staten 20 pct. af udgiften i refusion, hvorefter kommunens nettoudgift udgør 15.947 kr. – 3.189 kr. (20 pct. i refusion * 15.947 kr.) = 12.758 kr.

Efter den første måned ansættes den fleksjobvisterede i et fleksjob, til en løn på 5.000 kr. inkl. pension pr. måned. I tillæg til lønnen modtager personen et fleksløntilskud på 17.550 kr. (2015-niveau) – 30 pct. af 5.000 kr. = 16.050 kr. Kommunen modtager 20 pct. af bruttoudgiften til fleksløntilskud i refusion således, at kommunens udgift efter refusion udgør 16.050 kr. – 3.321 kr. = 12.840 kr.

Kommunen modtager herudover det særlige fleksbidrag fra staten, der som udgangspunkt udgør 30 pct. af det højeste fleksløntilskud (17.550 kr.) efter refusion. Det særlige fleksbidrag udgør således som udgangspunkt 4.212 kr. (30 pct. * 80 pct. * 17.550 kr.). Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af lønindtægten i fleksjobbet, og udgør herefter 4.212 kr. – 20 pct. af 5.000 kr. = 3.212 kr.

Kommunens samlede kommunale nettoudgift udgør herefter 12.840 kr. – 3.212 kr. = 9.628 kr.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen er ansvarlig for opgørelse af refusion og medfinansieringsbeløb i Ydelsesrefusion efter kapitel 3 i denne lov.

Forslaget skal ses i sammenhæng med §§ 10 og 11, hvorefter et af KL ejet selskab skal etablere og drive Ydelsesrefusion som en fælles, kommunal it-understøttelse til opgørelse af kommunens refusion og medfinansiering, m.v., og hvorefter alle kommuner og Udbetaling Danmark skal anvende Ydelsesrefusion. Der henvises til bemærkningerne til §§ 10 og 11.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om, at det er den enkelte kommune, der har ansvaret for opgørelsen af refusion og medfinansiering i hver opgørelsesperiode og for overførsel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb til Social- og Indenrigsministeriet.

Det vurderes således, at det er hensigtsmæssigt, at der – som efter de gældende regler om medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge – kan fastsættes mere detaljerede regler i bekendtgørelsesform om opgørelsesmetoder m.v.

Det forudsættes, at Ydelsesrefusion indrettes således, at der sikres entydige transaktionsspor og kontrolspor til brug for revisionen, således at det dermed vil være muligt at efterprøve beregningerne på individniveau.

Med henblik på at sikre et effektivt og transparent økonomisystem foreslås det endvidere, at der i tilknytning til Ydelsesrefusion indføres krav om, at kommunerne automatisk skal overføre refusionskrav og medfinansieringsbeløb til Social- og Indenrigsministeriet.

Der er tale om overførsel af refusionskrav og medfinansieringsbeløb på sumniveau. Dette svarer til den eksisterende overførsel for kommunal medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge m.v. til Social- og Indenrigsministeriet.

Med en sådan automatisk overførsel aflastes kommunerne for at indberette manuelt til refusionssystemet for ydelser m.v., der er omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, og der opnås en større grad af automatik, driftssikkerhed og tilgængelige oplysninger om de faktisk afholdte udgifter.

Det foreslås videre i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med KL fastsætter nærmere regler om kommunernes og Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med opgørelsen af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion, jf. § 10.

Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen og bemyndigelserne i de foreslåede § 12, stk. 2 og 3, fastsat regler, der svarer til de regler, der i dag er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse (nr. 1513 af 23. december 2014) samt i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder indenfor Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder (nr. 552 af 28. april 2015).

Den foreslåede bemyndigelse i forhold til kommunerne og arbejdsløshedskasserne svarer stort set til de gældende regler i § 82 a, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

KL og Udbetaling Danmark vil blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter vedrørende den i § 10 nævnte fælles kommunale it-understøttelse Ydelsesrefusion, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der, jf. persondatalovens § 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Efter gældende regler i lov om social pension, varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.

Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark opkræver Udbetaling Danmark kommunernes og statens andel af ydelsen direkte fra kommunerne og staten efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de love, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter.

Med forslaget til § 9 foreslås der indsat en bestemmelse, der fraviger den eksisterende procedure i forbindelse med Udbetaling Danmarks varetagelse af betalingsformidlingen på førtidspensions-området for så vidt angår førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere, som omfattes af refusionsomlægningen.

Forslaget om at Udbetaling Danmark opkræver hele udgiften til førtidspension hos staten skyldes, at det ikke vil være muligt for Udbetaling Danmark at opkræve kommunernes og statens procentvise andel af udgiften direkte fra kommunerne og staten på udbetalingstidspunktet, da Udbetaling Danmark ikke kender medfinansieringsprocenterne på dette tidspunkt.

Som følge heraf foreslås det, at Udbetaling Danmark opkræver hele udgiften direkte fra staten. Staten vil efterfølgende opgøre og opkræve det beløb, som kommunerne skal medfinansiere af udgiften til førtidspension. Opgørelsen vil ske på samme tidspunkt som for de øvrige ydelser, der omfattes af refusionsomlægningen.

Lovforslagets § 9 har ifølge lovforslagets § 30, stk. 4, virkning for førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.3. og bemærkningerne til § 30.

Efter gældende regler er kommunen ansvarlig for at opgøre kommunens medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse i en digital løsning på baggrund af oplysninger på individniveau fra arbejdsløshedskasserne om udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse, udbetalt befordringsgodtgørelse og oplysninger fra kommunen og det fælles it-baserede datagrundlag om aktivering. De gældende regler om opgørelse af medfinansiering af de nævnte ydelser fremgår af bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december 2014 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.

Kommunen er efter gældende regler ligeledes ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v., som kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.

Det foreslås i stk. 1, at et af KL 100 pct. ejet aktieselskab skal etablere og drive Ydelsesrefusion som en fælles kommunal it-understøttelse til opgørelse af refusion og medfinansiering, jf. § 5, af ydelser omfattet af § 3, stk. 1. Det foreslås, at Ydelsesrefusion også skal anvendes til opgørelse af perioder med selvforsørgelse, jf. § 6, og opgørelse af det særlige fleksbidrag, jf. § 7.

Forslaget om, at det skal være en kommunal it-understøttelse, er begrundet i den eksisterende arbejdsdeling mellem stat og kommuner, hvor kommunerne selv har ansvar for egne økonomisystemer – og hermed ansvar for korrekt administration og økonomiforvaltning. I forlængelse af nuværende praksis og arbejdsdeling mellem stat og kommuner vil det være en kommunal opgave at udvikle, drive og vedligeholde det fremtidige refusionssystem Ydelsesrefusion på beskæftigelsesområdet. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.

Forslaget i stk. 2, om, at selskabet skal adskille aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion fra selskabets øvrige aktiviteter skal ses i sammenhæng med forslaget til § 21. Efter den foreslåede § 21, stk. 1, må selskabet alene benytte kommunernes bidrag efter § 20 til de nødvendige omkostninger til etablering og drift af Ydelsesrefusion med tilhørende snitflader, nødvendige støttesystemer og nødvendige tilpasninger af indkomstregisteret.

Efter den foreslåede § 21, stk. 2, må selskabet ikke udbetale udbytte eller foretage anden udlodning af overskud baseret på Ydelsesrefusion.

Det foreslås i stk. 3, at selskabet alene handler efter instruks fra kommunerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med persondatalovens § 41, stk. 1, hvorefter databehandleren kun må handle efter instruks fra den dataansvarlige. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 19 om Ydelsesrefusion som databehandler for kommunerne og den foreslåede fravigelse fra persondatalovens § 42, stk. 2, vedrørende indgåelse af databehandleraftale, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.4. og bemærkningerne til § 19.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL kan fastsætte regler om, hvilke opgaver selskabet skal udføre i forbindelse med etablering og drift af Ydelsesrefusion. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at selskabet som led i etablering og drift af Ydelsesrefusion:

– Udarbejder kravspecifikation for Ydelsesrefusion samt for alle ændringer og nye systemkomponenter, nødvendige støttesystemer og snitflader.

– Etablerer og varetager kontrakter og øvrige aftaler om etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion.

– Sikrer de fornødne testprocedurer, herunder prøveplaner, forud for idriftsættelse af alle systemkomponenter.

– Etablerer administrative, systemmæssige og it-sikkerhedsmæssige kontrolrutiner, der i videst muligt omfang sikrer mod fejl i forbindelse med drift og brug af Ydelsesrefusion.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 19 om Ydelsesrefusion som databehandler for kommunerne og den foreslåede fravigelse fra persondatalovens § 42, stk. 2, vedrørende indgåelse af databehandleraftale, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.4. og bemærkningerne til § 19.

Det foreslås i § 11, at alle kommuner og Udbetaling Danmark skal anvende Ydelsesrefusion, og at opgørelsen af den enkelte kommunes refusion og medfinansiering skal ske på grundlag af en fælles opgørelsesmetode, der administreres i Ydelsesrefusion.

Det forudsættes, at Ydelsesrefusion skal baseres på digitale værktøjer, diverse digitale systemer og registre samt oplysninger om ydelser m.v., der er udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne. Der kan herunder f.eks. være tale om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ydelsesoplysninger fra det fælleskommunale ydelsesindeks, og oplysninger om støttet beskæftigelse fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har efter gældender regler pligt til at levere de oplysninger, der indgår i opgørelsen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december 2014.

Kommunen er efter gældende regler ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v., som kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.

Det foreslås i stk. 1, at kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne skal levere nødvendige oplysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering.

Der vil f.eks. være tale om, at:

– arbejdsløshedskasserne får pligt til at levere oplysninger om arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

– kommunerne får pligt til at levere oplysninger om de ydelser m.v., som kommunen udbetaler,

– Udbetaling Danmark får pligt til at levere oplysninger om de ydelser, Udbetaling Danmark udbetaler,

– Uddannelses- og Forskningsministeriet (Styrelsen for Videregående Uddannelse) får pligt til at levere oplysninger om Statens Uddannelsesstøtte (SU), og

– Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får pligt til at levere oplysninger om lediges m.fl. ansættelse i støttede job, jobrotation, voksenlærlinge m.v.

Arbejdsløshedskasserne vil endvidere skulle levere oplysninger om efterløn og feriedagpenge.

Arbejdsløshedskasserne vil også skulle levere oplysninger om befordringsgodtgørelse til brug for opgørelse af medfinansiering heraf, jf. den foreslåede affattelse af § 109, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 35, nr. 2.

Der kan endvidere være behov for, at andre myndigheder end de anførte pålægges pligt til at levere oplysninger, hvis ydelser eller løntilskudsordninger m.v. administreret af disse myndigheder skal indgå i refusions- og medfinansieringsopgørelsen, herunder i forhold til opgørelsen af selvforsørgelse, jf. § 6.

Det foreslås videre, at der ikke kan kræves betaling for levering af oplysningerne.

Det vil derfor være de enkelte kommuner, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasser, der hver især afholder udgifterne til etablering, vedligeholdelse og drift af levering af egne oplysninger til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion.

I det omfang oplysningerne i indkomstregisteret kan anvendes, skal disse oplysninger anvendes, jf. § 11 a, stk. 5, jf. stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL og vedkommende minister fastsætter nærmere regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering.

Der påtænkes herunder fastsat regler om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af selvforsørgelse, jf. § 6.

Det vurderes således, at det er hensigtsmæssigt, at der – som efter de gældende regler om medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge – kan fastsættes mere detaljerede regler i bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og leveringsformat, frister, pligt til levering af oplysninger m.v.

Overladelse af oplysninger fra kommunerne og videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasser til selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).

Kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne, der skal levere oplysninger, vil blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om pligten til at levere oplysninger til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering. Arbejdsløshedskassernes Samvirke vil også blive inddraget.

Det foreslås videre i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med KL fastsætter regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks og arbejdsløshedskassernes anvendelse af datakilder til brug for levering af oplysninger til opgørelsen af refusion og medfinansiering, tekniske snitflader m.v., om administration og afregning, om regnskab og revision samt om betingelser og dokumentation for opgørelsen i Ydelsesrefusion, jf. § 10, af kommunernes refusion og medfinansiering efter denne lov.

I forhold til datakilder kan det blive nødvendigt at trække på andre oplysningstyper end ydelses-/udbetalingsoplysninger. Dette gælder bl.a. i forhold til løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, hvor der ikke forventes at kunne foretages datafangst på et niveau, der kan indgå i refusionstrappen. For løntilskud kan der i refusionstrappen f.eks. anvendes et beregningsgrundlag som aftalt, gennemsnitligt antal timer pr. uge x tilskudssatsen pr. time. Dette skyldes, at det aftalte, gennemsnitlige antal timer pr. uge i forvejen registreres i jobcentrenes fagsystemer og dermed indgår i det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet. Tilskudssatsen pr. time er ligeledes en kendt størrelse for henholdsvis privat og offentlig ansættelse med løntilskud.

Der forventes med hjemmel i bemyndigelsen og bemyndigelsen i den foreslåede § 8, stk. 3, fastsat regler, der svarer til de regler, der i dag er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse (nr. 1513 af 23. december 2014) samt i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder indenfor Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder (nr. 1345 af 12. december 2014).

Den foreslåede bemyndigelse i forhold til kommunerne og arbejdsløshedskasserne svarer stort set til de gældende regler i § 82 a, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af offentlige ydelser til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for offentlige ydelser omfattet af denne lov. Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at der for ydelser omfattet af denne lov skal indberettes en klassifikationskode for de enkelte ydelser således, at der i videst muligt omfang kan indhentes de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion. Der kan i medfør af den foreslåede bemyndigelse endvidere fastsættes regler om, at der skal ske indberetning til indkomstregisteret af ikke-skattepligtige ydelser og refusioner.

Arbejdsløshedskassernes Samvirke, arbejdsløshedskasserne, KL, de respektive indberettende myndigheder og Udbetaling Danmark vil blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af regler i medfør af de foreslåede bemyndigelser.

I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter vedrørende den i § 10 nævnte fælles kommunale it-understøttelse Ydelsesrefusion, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der, jf. persondatalovens § 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har efter gældender regler pligt til at levere de oplysninger, der indgår i opgørelsen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december 2014.

Kommunen er efter gældende regler ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v., som kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.

Det foreslås i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, kan iværksætte foranstaltninger til genopretning af oplysninger, såfremt en kommune, Udbetaling Danmark, en offentlig myndighed eller arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af oplysninger m.v., jf.§ 12, stk. 1, og regler fastsat i medfør af forslaget til § 12, stk. 2 og 3. Det foreslås, at udgifterne til levering af oplysninger til genopretningen afholdes af den enkelte kommune, Udbetaling Danmark, den enkelte offentlige myndighed eller arbejdsløshedskassen.

Forslaget er begrundet i, at det af hensyn til en korrekt opgørelse af refusion og medfinansiering er nødvendigt, at de nævnte myndigheder og arbejdsløshedskasser indberetter korrekte data inden for de frister, der fastsættes.

Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod problemområder i registreringen af oplysninger i arbejdsløshedskassens og myndighedens egne systemer og indberetningen af oplysninger til Ydelsesrefusion.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL og vedkommende minister fastsætter nærmere regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger digitalt til brug for datagenopretning.

Der påtænkes herunder fastsat regler om datakilder, leveringsform, leveringsformat, leveringsfrist m.v.

Det vurderes således, at det er hensigtsmæssigt, at der – som efter de gældende regler om medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge – kan fastsættes mere detaljerede regler i bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og leveringsformat, frister, pligt til levering af oplysninger, m.v.

Det vil være naturligt, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, i første omgang går i dialog med arbejdsløshedskassen eller myndigheden for at være behjælpelig med en handlingsplan for genopretning af oplysninger for at sikre rettidig indberetning af korrekte oplysninger til Ydelsesrefusion.

Det foreslås i stk. 1, at kommunerne får pligt til at sikre, at oplysninger behandles og udveksles digitalt.

Forslaget er begrundet i, at oplysningerne skal behandles og udveksles i et format og på en måde, der muliggør, at oplysningerne uden manuel behandling, herunder manuel indtastning i Ydelsesrefusion, kan indgå i opgørelsen af refusionskrav og medfinansieringsbeløb.

Det foreslås i stk. 2, at den enkelte kommune er dataansvarlig efter persondataloven for behandlingen af oplysninger, der i Ydelsesrefusion anvendes til opgørelse af refusion og medfinansiering, herunder for overladelse af oplysninger til selskabet nævnt i § 10, stk. 1, til brug herfor.

Overladelse af oplysninger fra kommunerne til selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).

Kommunerne, der skal overlade oplysninger, vil blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om pligten til at levere oplysninger til brug for opgørelse og medfinansiering.

Kommunerne vil med den foreslåede bestemmelse være dataansvarlige dels for behandlingen af de oplysninger, der anvendes ved opgørelsen af refusion og medfinansiering, dels for behandlingen af de oplysninger, der indgår i opgørelsen af, hvornår en person har haft sammenlagt 52 uger med selvforsørgelse inden for en periode på 3 år, jf. forslaget til § 6.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den forslåede § 19, hvorefter selskabet nævnt i § 10, stk.1, som databehandler for kommunerne varetager opgaverne med opgørelse af den enkelte kommunes refusion og medfinansiering.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 19.

Udbetaling Danmark, den enkelte myndighed og arbejdsløshedskasse er dataansvarlig for videregivelsen af oplysninger til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering og for videregivelse af oplysninger til brug for opgørelsen af selvforsørgelse, jf. § 6.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser er inden for persondatalovens rammer.

Efter gældende regler har kommunen i forhold til opgørelsen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse pligt til at sikre, at oplysninger behandles og udveksles digitalt. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december 2014 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.

Kommunen er efter gældende regler ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v. som kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.

Det foreslås i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som databehandler for kommunerne, jf. § 19, inden en digital løsning sættes i drift, skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemet sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner og beregning af refusion og medfinansiering i overensstemmelse med reglerne i denne lov med tilhørende bestemmelser.

Det påtænkes fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2, at erklæringen også skal omfatte bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen). Det vil i praksis være en erklæring efter revisionsstandard ISAE 3000, der skal udarbejdes vedrørende selskabets overholdelse af persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen i forbindelse med opgavevaretagelsen som databehandler i forbindelse med Ydelsesrefusion.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om udarbejdelse af revisorerklæringen nævnt i stk. 1, og om fremsendelse af erklæringen til kommunen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse blandt andet fastsættes regler om, at der skal udarbejdes en uafhængig revisorerklæring i forbindelse med opbygningen af den digitale løsning. Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at fremsendelsen af erklæringen og redegørelsen kan ske ved at gøre den tilgængelig digitalt for den anførte modtagerkreds.

Det er ligeledes hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at det skal fremgå af revisors beretning om revision af kommunens regnskaber, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder, om revisorerklæringen er udarbejdet og om gennemgangen har givet anledning til bemærkninger.

Efter gældende regler har kommunen i forhold til opgørelsen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse pligt til at sikre, at oplysninger behandles og udveksles digitalt. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1513 af 23. december 2014 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.

Kommunen er efter gældende regler ansvarlig for at beregne og hjemtage refusion til ydelser m.v. som kommunen udbetaler. Denne hjemtagelse af refusion sker ved manuel indberetning til Social- og Indenrigsministeriet. De gældende regler om kommunernes hjemtagelse af statsrefusion er fastsat i bekendtgørelse nr. 1345 af 12. december 2014 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.

Det foreslås i stk. 1, at der skal udarbejdes en uafhængig revisorerklæring om selskabets overholdelse af lov om behandling af personoplysninger og regler fastsat i medfør heraf som databehandler for kommunerne.

Det foreslås videre, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, hvert år skal lade en revisorerklæring udarbejde.

Det påtænkes fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, at erklæringen også skal omfatte bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen). Det vil i praksis være en erklæring efter revisionsstandard ISAE 3000, der skal udarbejdes vedrørende selskabets overholdelse af persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen i forbindelse med opgavevaretagelsen som databehandler i forbindelse med Ydelsesrefusion.

Forslaget er begrundet i, at kommunerne som dataansvarlige har en tilsynspligt i forhold til selskabets overholdelse af reglerne i persondataloven og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).

Det fremgår af vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, at det fremgår af persondatalovens § 42, stk. 1, at når en dataansvarlig overlader behandling af oplysninger til en databehandler, skal den dataansvarlige sikre sig, at databehandleren kan træffe de i lovens § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker.

Det fremgår videre, at den dataansvarlige således aktivt skal sikre, at de krævede sikkerhedsforanstaltninger overholdes hos databehandleren, og at det i den sammenhæng kan være relevant at indhente en årlig revisionserklæring fra en uafhængig tredjepart.

Det foreslås i stk. 2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, efter Ydelsesrefusion er blevet sat i drift, skal udarbejde en årlig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af Ydelsesrefusion, herunder resultater af systemmæssige kontrolrutiner i det forløbne år.

Forslaget er begrundet i, at kommunerne som dataansvarlige har en tilsynspligt i forhold til selskabets overholdelse af reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1. Forslaget er endvidere begrundet i, at kommunerne har en naturlig interesse i, at opgørelsen af refusion og medfinansiering er korrekt.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om udarbejdelse af revisorerklæringen nævnt i stk. 1, udarbejdelse af den årlige redegørelse nævnt i stk. 2, og om fremsendelse af erklæringen og redegørelsen til kommunen, Udbetaling Danmark, KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse blandt andet fastsættes regler om, at der skal udarbejdes en uafhængig revisorerklæring i forbindelse med væsentlige ændringer af den digitale løsning eller i kravene til behandling af oplysninger. Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at fremsendelsen af erklæringen og redegørelsen kan ske ved at gøre den tilgængelig digitalt for den anførte modtagerkreds.

Det er ligeledes hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at det skal fremgå af revisors beretning om revision af kommunens regnskaber, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder, om revisorerklæringen er udarbejdet og om gennemgangen har givet anledning til bemærkninger.

Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, der skal etablere og drive Ydelsesrefusion, er omfattet af de EU-udbudsretlige regler og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, der gælder for offentligretlige organer.

Det foreslås derfor i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, med passende mellemrun skal sende selskabets opgaver vedrørende Ydelsesrefusion, der kan udføres af eksterne leverandører, i udbud.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at opgaver vedrørende Ydelsesrefusion er omfattet af gældende udbudsregler, selvom selskabet nævnt i § 10, stk. 1, er 100 pct. ejet af KL.

Udbuddet skal foregå i overensstemmelse med de danske og fællesskabsretlige regler om tildeling af offentlige kontrakter, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, jf. bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 med senere ændringer, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Udbud sker på selskabets regning og ansvar. Selskabet kan ikke afgive kontrolbud.

Det foreslås videre, at KL og beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmaterialet.

Dette forslag er begrundet i, at beskæftigelsesministeren efter den foreslåede § 22 skal føre tilsyn med selskabets overholdelse af denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Forslaget er endvidere begrundet i, at det herved sikres, at udbuddet tager højde for, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL, jf. lovforslagets § 25, har ret til ved misligholdelse at henlægge Ydelsesrefusion til en anden offentlig myndighed eller et privat selskab.

I det omfang selskabet nævnt i § 10, stk. 1, overlader personoplysninger til sine (under)databehandlere, vil selskabet, jf. persondatalovens § 42, skulle indgå databehandleraftaler med disse.

Det foreslås i stk. 2, at opgaver, der er uegnede til udbud, kan udføres af selskabet.

De foreslåede bestemmelser svarer til gældende regler om Nemrefusion, jf. lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion).

Det foreslås i stk. 1, at kommunen, Beskæftigelsesministeriet og Social- og Indenrigsministeriet har fri og uhindret adgang til at modtage oplysninger fra selskabet nævnt i § 10, stk. 1, om den enkelte kommunes refusion og medfinansiering.

Kommunerne vil som dataansvarlige for opgørelsen af refusion og medfinansiering have adgang til nødvendige oplysninger på individniveau om egne borgere. Det gælder dels i forhold til oplysninger, som kommunerne overlader fra egne it-systemer til Ydelsesrefusion, oplysninger som Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne videregiver til Ydelsesrefusion, beregnede data, oplysninger om, hvor ydelser til de enkelte personer er placeret på refusions-/medfinansieringstrappen og oplysninger om selvforsørgelse, bogføringsdata m.v., dels i forhold til de nødvendige oplysninger, herunder på individniveau og sumniveau til brug for tilrettelæggelsen af og styringen af kommunernes beskæftigelsesindsats og til opfølgning på indsatsen. Oplysningerne vil skulle behandles inden for persondatalovens regler.

Den angivne modtagerkreds vil med bestemmelsen kunne anvende oplysningerne til administrative formål og til statistiske formål. Behandlingen vil skulle ske inden for reglerne i persondataloven.

Det foreslås i stk. 2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, efter anmodning vederlagsfrit skal levere oplysninger fra Ydelsesrefusion til Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Videregivelsen vil skulle ske inden for reglerne i persondataloven.

Der kan være behov for, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, videregiver oplysninger om, hvor ydelser til de enkelte personer er placeret på refusions-/medfinansieringstrappen og oplysninger om selvforsørgelse til det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at oplysningerne via det fælles datagrundlag kan videregives til de enkelte kommuner.

Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet vil skulle bruge udtrækket i forbindelse med analyser, statistik og policy-udvikling.

Oplysninger, som alene er videregivet, jf. den foreslåede stk. 2, til statistiske og videnskabelige formål, må, jf. persondatalovens § 10, stk. 2, ikke efterfølgende behandles til andre formål.

Yderligere videregivelse fra den i stk. 2 nævnte modtagerkreds til f.eks. arbejdsmarkedets parter til brug for statistik og forskning kan alene ske efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 10, stk. 3.

Selskabets opgaver vil skulle løses indenfor de rammer, som fremgår af persondatalovens § 42, der handler om den dataansvarliges mulighed for at overlade opgaver til en databehandler.

Det foreslås, at der som en undtagelse fra persondatalovens § 42, stk. 2, dog ikke skal indgås en skriftlig aftale mellem den dataansvarlige og databehandleren. Det skyldes, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, handler på vegne af samtlige kommuner, hvor alle 98 kommuner ellers ville skulle indgå enslydende databehandleraftaler for Ydelsesrefusion. Forholdet mellem kommunerne som dataansvarlige og selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som databehandler fremgår af lovforslagets § 10, stk. 3, § 14, stk. 2, og §§ 15 og 16.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivets (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) artikel 17, stk. 3, hvorefter der skal være tale om en kontrakt eller andet retligt bindende dokument.

Det foreslås i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, som databehandler for kommunerne varetager opgaverne med opgørelse af den enkelte kommunes refusion og medfinansiering.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 14, stk. 2, hvorefter den enkelte kommune er dataansvarlig efter persondataloven for behandlingen af oplysninger, der i Ydelsesrefusion anvendes til opgørelse af refusion og medfinansiering. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 14, stk. 2.

Kommunerne overlader efter den foreslåede bestemmelse opgaverne med opgørelse af refusion og medfinansiering til behandling hos selskabet nævnt i § 10, stk. 1.

Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne, der videregiver oplysninger til selskabet nævnt i § 10, stk. 1, er selv dataansvarlige for videregivelsen, jf. bemærkningerne til forslaget til § 14. Kommunerne er efter forslaget til § 14, stk. 2 dataansvarlig for behandlingen af oplysninger i Ydelsesrefusion.

Det foreslås i stk. 2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.

Sikkerhedsreglerne fremgår af persondatalovens § 41, stk. 1-3, og er uddybet i bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen). Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, vil som databehandler for kommunerne skulle overholde disse regler.

Det foreslås videre, at selskabet på kommunernes anmodning skal give kommunerne tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med ovenævnte fravigelse fra persondatalovens § 42, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 10, stk. 3, og § 14, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, at udgifterne til Ydelsesrefusions etablering og drift afholdes af kommunerne i form af bidrag, der beregnes af og indbetales til selskabet nævnt i § 10, stk. 1.

Udgifterne til vedligeholdelse og drift omfatter også udgifter til løn, konsulentydelser, finansiering (markedsrente) vedligeholdelse og videreudvikling af Ydelsesrefusion.

Fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner fastlægges af selskabet, som beregner kommunernes årlige bidrag og opkræver disse.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL kan fastsætte nærmere regler om finansieringen af Ydelsesrefusion.

Der vil herunder kunne fastsættes regler om fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner.

Det vil, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 12, stk. 2 og 3, være de enkelte kommuner, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasser, der hver især afholder udgifterne til etablering, vedligeholdelse og drift af leveringen af oplysninger til Ydelsesrefusion til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.3.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Ydelsesrefusion etableres og drives til lavest mulige omkostninger for kommunerne. Bidrag til finansiering af Ydelsesrefusion skal ikke kunne anvendes til finansiering af f.eks. andre it-systemer eller til udbytte eller anden udlodning af overskud baseret på Ydelsesrefusion.

Det foreslås derfor i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, alene må benytte de kommunale bidrag efter § 20 til de nødvendige omkostninger til etablering og drift af Ydelsesrefusion med tilhørende snitflader, nødvendige støttesystemer og nødvendige tilpasninger af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Baggrunden for forslaget om, at der kan finansieres tilpasninger i indkomstregisteret er, at KL har vurderet, at det samlet set vil være billigere for kommunerne at finansiere sådanne tilpasninger end at etablere snitflader direkte fra forskellige kommunale ydelsessystemer til Ydelsesrefusion.

Det foreslås i stk. 2, at selskabet ikke må udbetale udbytte eller foretage anden udlodning af overskud baseret på Ydelsesrefusion.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.3.2.1.3.

Det foreslås at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Beskæftigelsesministeren fører herunder tilsyn med selskabets økonomi, drift og opgaveløsning i forbindelse med Ydelsesrefusion og i forhold til selskabets overholdelse af persondataloven med tilhørende bestemmelser.

Beskæftigelsesministeriet har fortsat ansvaret for at sikre en korrekt udbetaling af statsrefusion og en tilsynsforpligtelse på refusionsområdet. Beskæftigelsesministeriet fører derfor tilsyn med, at refusion og medfinansiering opgøres i overensstemmelse med denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Beskæftigelsesministerens tilsyn er først og fremmest baseret på redegørelser og erklæringer fra selskabet eller en uafhængig tredjepart, jf. § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om indholdet af redegørelser og erklæringer, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, og § 16, stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.1.5.

Det foreslås i stk. 1, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal give KL og beskæftigelsesministeren adgang til alle nødvendige oplysninger og dokumenter vedrørende Ydelsesrefusion.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 22, hvorefter beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at selskabet overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Eventuel behandling af personoplysninger i medfør af det foreslåede stk. 1 vil skulle ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 3, og persondatalovens øvrige regler.

Det foreslås i stk. 2, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal føre regnskab for aktiviteter vedrørende Ydelsesrefusion og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte aktieselskaber.

Idet selskabet har ret til at udføre anden virksomhed ved siden af Ydelsesrefusion, er det en forudsætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle Ydelsesrefusion holdes tydeligt adskilt fra selskabets øvrige virksomhed. Samtlige direkte og indirekte omkostninger og indtægter forbundet med Ydelsesrefusion skal opføres særskilt i selskabets regnskab.

Selskabets økonomi, opgaveløsning og grænseflader mellem de løsningsrelaterede opgaver og selskabets øvrige aktiviteter skal være umiddelbart gennemsigtige.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for selskabets regnskabsføring og revision, jf. stk. 2.

Det er således hensigten, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL kan fastsætte supplerende krav til regnskab og revision i en regnskabs- og revisionsinstruks.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne give bestyrelsen eller direktøren pålæg om at bringe forhold i overensstemmelse med lovens regler og regler udstedt i medfør heraf, hvis selskabet nævnt i § 10, stk. 1, overtræder bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan pålægge de pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis ikke selskabet inden for en nærmere fastsat frist herfor efterkommer pålægget.

Anvendelse af tvangsbøder kan først ske, når beskæftigelsesministeren har givet selskabet et pålæg om inden for en bestemt frist at bringe det pågældende forhold i overensstemmelse med lovens regler, og forholdet viser sig ikke at være bragt i orden inden udløbet af den fastsatte frist.

Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelse af en handlepligt for selskabet, hvis der i særlige tilfælde skulle opstå behov herfor.

Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at overtrædelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at loven eller regler udstedt i medfør heraf er tilsidesat. Hvis overtrædelsen ikke fremtræder med den fornødne klarhed, indebærer kravet om klarhed, at sådanne retlige tvivlsspørgsmål må afklares ved domstolene.

Tvangsbøder skal endvidere i det konkrete tilfælde være påkrævet frem for mindre indgribende reaktioner fra beskæftigelsesministerens side til at fremtvinge selskabets opfyldelse af den pågældende handlepligt.

Såfremt selskabet f.eks. allerede arbejder på at opfylde en lovbestemt eller bekendtgørelsesbestemt handlepligt eller har truffet beslutning om at iværksætte tiltag, der forventes at være tilstrækkelige, men som dog endnu ikke har haft mulighed for at vise deres effekt, vil tvangsbøder ikke være påkrævet.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL kan overtage etablering og drift af Ydelsesrefusion eller henlægge etablering og drift af Ydelsesrefusion til en anden offentlig myndighed eller privat selskab, hvis selskabet nævnt i § 10, stk. 1, groft eller gentagne gange tilsidesætter sine forpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 22 om beskæftigelsesministeriets tilsyn med selskabet og med, at Beskæftigelsesministeriet fortsat har ansvaret for at sikre en korrekt udbetaling af statsrefusion og en tilsynsforpligtelse på refusionsområdet. Der henvises til bemærkningerne til § 22.

Det foreslås i stk. 2, at hvis beskæftigelsesministeren udnytter sin ret efter stk. 1, betaler kommunerne i stedet bidrag efter § 20 til Beskæftigelsesministeriet, som heraf betaler selskabets eventuelle udækkede etableringsudgifter og driftsunderskud.

Beskæftigelsesministeriet vil heraf endvidere skulle betale for den videre etablering og drift af Ydelsesrefusion til den anden offentlige myndighed eller til det private selskab, hvor løsningen henlægges.

Det foreslås i § 26, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør de beløb, som kommunerne kan modtage i refusion og skal betale i medfinansiering af de offentlige forsørgelsesydelser, der fremgår af lovforslaget § 3, stk. 1, frem til det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren fastsætter, at §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19 skal træde i kraft, og Ydelsesrefusion dermed skal anvendes af alle kommunerne i forbindelse med opgørelse af refusion og medfinansiering, jf. forslaget til § 29, stk. 2.

Med forslaget til § 26 fremgår det klart, hvilke bestemmelser af forslaget, der ikke gælder, mens den midlertidige ordning i §§ 27 og 28 anvendes.

Bestemmelserne om den midlertidige ordning i §§ 27 og 28 vil blive foreslået ophævet ved først mulige lejlighed efter, at Ydelsesrefusion er taget i brug.

Den nye refusionsmodel indebærer en omfattende administrativ omlægning af det nuværende system. Det vil være kompliceret og tidskrævende at udvikle den fornødne it-understøttelse, ligesom selskabet, jf. § 10, skal gennemføre et udbud forud for påbegyndelse af etableringen af Ydelsesrefusion. Selskabet kan derfor ikke nå at etablere og idriftsætte en funktionsdygtig digital løsning samtidig med, at loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. den foreslåede § 29.

Det foreslås derfor, at der i loven fastsættes regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etablerer en overgangsordning, hvor styrelsen - baseret på data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings registre - opgør kommunernes refusion og medfinansiering efter principperne i lovforslagets §§ 3-7. Det forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opgørelse skal anvendes for årene 2016-2018.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i den pågældende periode både være ansvarlig for regelfastsættelse inden for de givne bemyndigelser, for opgørelse og fastsættelse af refusions- og medfinansieringsbeløb og for at føre tilsyn med kommunernes regnskabsaflæggelse og revision.

Rigsrevisionen har som hidtil adgang til oplysninger om statsrefusion m.v., og vil kunne efterprøve styrelsens opgørelse af refusions- og medfinansieringsbeløb.

Det foreslås i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør de beløb, som en kommune modtager i refusion fra staten og skal betale som medfinansiering til staten, indtil Ydelsesrefusion er etableret og i drift.

Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis vil være sammenfald mellem de ydelser, der indgår i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opgørelse efter denne bestemmelse, og de ydelser, der vil blive undtaget efter lovens § 6, stk. 3, når Ydelsesrefusion er etableret og i drift. Dette har sin baggrund i, at det er forventningen, at der sideløbende med etableringen af Ydelsesrefusion tages initiativ til at opbygge systemer, der kan tilvejebringe de data, som skal indgå i ordningen.

Det foreslås i stk. 2, at opgørelsen af beløbene i stk. 1 foretages på grundlag af:

– Oplysninger om udgifter fra 4. januar 2016 opdelt på cpr-nummer og uger til ydelser omfattet af lovens § 3, stk. 1, som er indberettet til styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der skal også indgå oplysninger om udgifter til sygedagpenge m.v. for uge 53/2015 og udgifter til månedlige ydelser for perioden 1.-3. januar 2016, jf. virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3.

– Oplysninger om antal berørte uger fra 1. juli 2014, hvor den pågældende person har modtaget ydelser omfattet af lovens § 3, stk. 1, som er indberettet til styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

– Oplysninger om antal berørte uger fra 1. juli 2014, hvor den pågældende person har modtaget andre offentlige forsørgelsesydelser eller været ansat i beskæftigelse, hvor der er ydet støtte til løn, jf. § 6, som er indberettet til styrelsen af kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne.

– De refusions- og medfinansieringsprocenter, der fremgår af lovens § 5.

– Oplysninger om personer, for hvem kommunen har ret til særligt fleksbidrag efter lovens § 7, herunder oplysning om beregningsgrundlaget for personens fleksløntilskud og om personens lønindtægt i fleksjobbet og anden lønindtægt, som er indberettet til styrelsen af kommunen.

Da der for nogle ydelsestyper, f.eks. løntilskud, kan være vanskeligheder for nogle kommuner og andre myndigheder forbundet med allerede pr. 4. januar 2016 at indberette udgiften opdelt på uger, foreslås det i stk. 3, at styrelsen i disse situationer kan foretage en beregnet fordeling af en udgift på uger, jf. også nedenfor i bemærkningerne til stk. 6.

Beregningerne skal tilrettelægges og dokumenteres således, at der sikres entydige transaktionsspor og kontrolspor til brug for revisionen og således, at det bliver muligt at efterprøve beregningerne på individniveau.

Det foreslås i stk. 4, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig efter persondataloven for behandlingen af de oplysninger, der anvendes til opgørelse af refusion og medfinansiering efter stk. 1-3.

Den enkelte kommune, Udbetaling Danmark, anden myndighed og arbejdsløshedskasse er dataansvarlig for videregivelsen af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering.

Etablering og drift af den it-understøttelse, der skal fungere som overgangsordning, jf. stk. 1, vil skulle ske under iagttagelse af persondataloven og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).

Kommunerne vil derfor i overgangsperioden ikke være dataansvarlige for styrelsens behandling af oplysninger til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering. Når Ydelsesrefusion er etableret og i drift, vil kommunerne blive dataansvarlige for opgørelsen af refusion og medfinansiering. Der henvises til bemærkningerne til § 14, stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om videregivelse af nødvendige oplysninger, herunder oplysninger på individniveau, til kommunerne.

Af hensyn til styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen har kommunerne behov for adgang til nødvendige oplysninger på individniveau (cpr-nummer niveau) og på aggregeret niveau om egne borgere. Det gælder dels i forhold til kildedata fra kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasser, dels i forhold til beregnede data, herunder oplysninger om hvor ydelser til de enkelte personer er placeret på refusions-/medfinansieringstrappen og oplysninger om selvforsørgelse, bogføringsdata m.v.

Behandlingen af oplysninger vil skulle ske inden for rammerne af persondataloven og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).

I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter vedrørende den midlertidige ordning, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der, jf. persondatalovens § 57, indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Det foreslås i stk. 6, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opgørelsen efter stk. 2 og 3, herunder regler om opgørelsesperioder, opgørelsesfrekvens, omregning fra måned til uger samt betydningen af tilbagebetaling eller efterbetaling af ydelser.

Bemyndigelsen vil i forhold til beregningsmetode blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at udbetalinger af forsørgelsesydelser m.v. indgår i opgørelsen på det tidspunkt, hvor personen har ret til ydelsen – i modsætning til udbetalingstidspunkt. En ydelse udbetalt i maj 2016, som vedrører februar 2016, vil således indgå, som om ydelsen var udbetalt i februar 2016. Det samme gælder, hvis en ydelse kræves tilbagebetalt. Her vil den blive fratrukket i den uge, hvor personen alligevel ikke havde ret til ydelsen – i modsætning til det tidpunkt, hvor ydelsen kræves tilbagebetalt.

Der vil således i den midlertidige ordning blive foretaget reguleringer af allerede foretagne opgørelser, når der indkommer nye eller ændrede oplysninger fra de forskellige datakilder, der anvendes i opgørelsen. Om efterregulering i forbindelse med overgangen fra den midlertidige ordning til Ydelsesrefusion henvises til bemærkningerne nedenfor til § 28, stk. 2 og 3.

Det foreslås endvidere i stk. 7, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler om kommuners, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers indberetninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder regler om at indberetning skal ske digitalt, regler om datakilder, tekniske snitflader, leveringsform, leveringsformat og leveringsfrist.

Det vurderes således, at det er hensigtsmæssigt, at der – som efter de gældende regler om medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge – kan fastsættes mere detaljerede regler i bekendtgørelsesform om datakilder, leveringsform og leveringsformat, frister, pligt til levering af data m.v.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i forhold til datakilder anvendes til at fastlægge, hvilke datakilder der skal anvendes til de opgørelser af forsørgelsesudgifter og af uger med selvforsørgelse, der anvendes ved fastsættelsen af refusionsprocent.

I forhold til datakilder kan det blive nødvendigt at trække på andre oplysningstyper end ydelses-/udbetalingsoplysninger. Dette gælder bl.a. i forhold til løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke forventes at kunne indhentes oplysninger på et detaljeringsniveau, der umiddelbart kan indgå i opgørelsen af uger med ydelser. For løntilskud kan der i stedet f.eks. anvendes et beregningsgrundlag i form af aftalt, gennemsnitligt antal timer pr. uge x tilskudssatsen pr. time. Der henvises også til bemærkningerne til § 12, stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om anvisning af statsrefusion, indbetaling af bidrag til finansiering samt om regnskabsaflæggelse og revision vedrørende refusion og medfinansiering, der er beregnet efter stk. 2 og 3.

Det forventes, at der herunder f.eks. fastsættes regler om betalings- og opkrævningstidspunkter, om anvendelse af kommunens konto i Offentligt Betalingssystem (OBS), og om at kommunens, Udbetaling Danmarks og arbejdsløshedskassens revisor skal udarbejde en erklæring om rigtigheden af de oplysninger i kommunens, Udbetaling Danmarks og arbejdsløshedskassens datakilder, der indberettes og lægges til grund for styrelsens opgørelse af refusion og medfinansiering.

Det foreslås i stk. 1, at kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne kan efterregulere deres indberetninger efter § 27 med den virkning, at der sker efterregulering af beløb for refusion og medfinansiering, som tidligere er opgjort.

I stk. 2 foreslås dog, at der i forbindelse med overgangen til Ydelsesrefusion kun kan efterreguleres i op til 26 uger efter overgangsdatoen. Baggrunden herfor er, at det vurderes at være uhensigtsmæssigt, hvis oplysninger og it-understøttelse brugt til opgørelsen af refusion og medfinansiering i den midlertidige ordning skal bevares, indtil alle behov for efterregulering må antages at være tilgodeset eller forældede.

Efter forslaget skal kommunerne – hvis overgangen til Ydelsesrefusion sker i løbet af et regnskabsår – foretage en genberegning i Ydelsesrefusion for dette år. Denne genberegning kan resultere i en efterregulering af de af styrelsen beregnede beløb for refusion og medfinansiering for det pågældende år. Der foretages ikke genberegning for tidligere, afsluttede regnskabsår.

Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering herefter melder de endelige beløb for refusion og medfinansiering, opgjort i den midlertidige ordning, ud til kommunerne. Efter denne udmelding har en kommune ikke krav på at få ændret beløbene, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Det foreslås dog i stk. 3, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i ganske særlige tilfælde kan korrigere beløb for refusion og medfinansiering efter stk. 2, der er meldt endeligt ud til en kommune, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Det er forudsat, at denne dispensationsmulighed kun anvendes, når der foreligger helt særlige forhold, f.eks. at der er tale om beløb af væsentlig betydning for en kommunes økonomi, og kommunen er uden skyld i de forhold, der bevirker, at der er fejl i beregningsgrundlaget. Det er endvidere forudsat, at adgangen til at dispensere kun anvendes, hvor det er til gunst for en kommune.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 4. januar 2016.

De ydelser, der bliver omfattet af nærværende lovforslag, er både uge- og månedsbaserede. F.eks. er sygedagpenge en ugebaseret ydelse, mens kontanthjælpen er en månedsbaseret ydelse. Opgørelsen af refusion eller medfinansiering sker på ugebasis, jf. forslaget til § 5. Med ikrafttrædelsestidspunktet mandag den 4. januar 2016, sikres således, at opgørelsen af alle ydelser m.v. påbegyndes for den første hele uge i 2016.

Det kan endnu ikke fastlægges endeligt, hvornår KL’s selskab har etableret og idriftsat Ydelsesrefusion. Ydelsesrefusion forventes at være klar ved udgangen af 2018.

Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte, hvornår reglerne om, hvornår kommunerne skal anvende Ydelsesrefusion til opgørelse af refusion og medfinansiering m.v., skal træde i kraft. Det vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastlægges i bekendtgørelsesform, hvornår Ydelsesrefusion skal tages i anvendelse - og regler herom vil dermed kunne fastsættes administrativt, når KL og KL’s selskab har en endelig tidsplan for udvikling og idriftsættelse af Ydelsesrefusion. Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåede § 27.

Det følger af forslaget til stk. 1, at loven har virkning for kommunernes refusion og medfinansiering af udgifter til ydelser efter forslagets § 3, stk. 1, for udbetalinger, der vedrører perioder efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 4. januar 2016. Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er de ydelser, der bliver omfattet af lovforslaget, både uge- og månedsbaserede. F.eks. er sygedagpenge en ugebaseret ydelse, mens kontanthjælp og revalideringsydelse er månedsbaserede ydelser. Regnskabsåret for sygedagpenge følger ikke kalenderåret, men starter for 2016 i uge 53/2015 (den 28. december 2015). Regnskabsåret for de månedsbaserede ydelser følger kalenderåret, og starter for regnskabsåret 2016 den 1. januar 2016.

For at undgå at kommunernes refusion og medfinansiering for regnskabsåret 2016 skal beregnes på baggrund af forskellige refusionssystemer, foreslås det i stk. 3, at kommunernes refusion af udgifter til sygedagpenge for uge 53/2015 og kommunernes refusion og medfinansiering af udgifter til de månedsbaserede ydelser for perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016 opgøres efter de nye refusions- og medfinansieringsregler.

Det foreslås således i stk. 3, at kommunernes udgifter til ydelser m.v. efter forslagets § 3, stk. 1, nr. 7, der udbetales for perioden fra og med den 28. december 2015 til og med den 3. januar 2016 omfattes af de nye refusionsregler, således at kommunernes refusion for udgifterne opgøres med den refusionsprocent, som gælder for perioden fra og med den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016 efter indplacering på refusionstrappen efter forslagets § 30, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at kommunernes udgifter til de månedsbaserede, kommunale ydelser efter forslagets § 3, stk. 1, nr. 4 – 6 og 8 – 13, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016, omfattes af de nye refusionsregler, således at kommunernes refusion eller medfinansiering for udgifterne opgøres med den refusions- eller medfinansieringsprocent, som gælder for perioden fra og med den 4. januar 2016 til og med den 10. januar 2016 efter indplacering på refusionstrappen efter forslagets § 30, stk. 1.

Lovforslagets regler om refusion og medfinansiering får dermed tilbagevirkende kraft for uge 53/2015 for så vidt angår sygedagpenge m.v. og for perioden den 1. januar–3. januar 2016 for så vidt angår de månedsbaserede ydelser, og vil – afhængig af refusions- eller medfinansieringsprocenten efter lovforslaget sammenholdt med de hidtidige refusions- og medfinansieringsprocenter – kunne betyde en begrænset merudgift for kommunerne for disse perioder, end efter den generelle ikrafttrædelsesregel. Det bemærkes, at de økonomiske forudsætninger, der ligger til grund for lovforslaget, er baseret på en helårseffekt i 2016, hvilket tilgodeses ved forslaget til stk. 3. Hertil kommer at kommunerne kompenseres under ét for forslagets samlede merudgifter inklusiv uge 53/2015 for så vidt angår sygedagpenge m.v. samt for perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016 for de månedsbaserede ydelser som følge af refusionsomlægningen via bloktilskuddet.

Forslaget til stk. 3 sikrer, at de nye regler for refusion af kommunernes udgifter gælder for hele regnskabsåret 2016, og der sikres en klar overgang mellem de hidtidige gældende refusionsregler og de nye.

For så vidt angår kommunernes medfinansiering af udgifter til ydelser efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-2, gælder, at disse opgøres ved lovens foreslåede ikrafttræden, dvs. pr. 4. januar 2016.

Der er behov for at fastsætte regler om, hvordan indfasningen til den foreslåede refusions- og medfinansieringsmodel skal ske i forhold til personer, der modtager eller har modtaget offentlige forsørgelsesydelser forud for lovens ikrafttræden.

I stk. 1, foreslås, at de ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, fra den 4. januar 2016 indgår i opgørelsen efter forslaget til § 5, stk. 2 og 3, med den refusions- og medfinansieringssats, der svarer til den enkelte ydelsesmodtagers anciennitet i ydelsessystemet fra aftaleindgåelsen den 1. juli 2014. Samtidig indgår selvforsørgelse fra samme dato efter forslaget til § 6 i opgørelsen af, hvilken refusions- eller medfinansieringssats kommunen kan modtage efter forslagets § 5, stk. 2 og 3.

Endelig indgår perioder med ydelser fra den 1. juli 2014 i opgørelsen af, hvorvidt kommunen er berettiget til det særlige fleksbidrag, jf. forslaget til § 7.

De hensyn, der ligger bag forslaget om, at uger med ydelser før lovens ikrafttræden har betydning for indplaceringen på refusionstrappen er beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.1.

Eksempel 1

Hvis en person bliver ledig den 1. juli 2014 og modtager arbejdsløshedsdagpenge uafbrudt, vil det medføre, at kommunen pr. 4. januar 2016 – hvor loven træder i kraft, skal bidrage med 80 pct. til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpengene, idet der er udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse i mere end 52 uger. Kommunens medfinansiering opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6.

Eksempel 2

Hvis en person har været selvforsørgende fra den 1. juli 2014 og bliver ledig den 6. juli 2015 og modtager kontanthjælp frem til den 16. august 2015 (6 uger), og personen igen bliver ledig og modtager kontanthjælp fra den 21. december 2015 og 2 uger frem, kan kommunen pr. 4. januar 2016 modtage 40 pct. i refusion, idet der den 4. januar 2016 er udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse i 8 uger. Kommunens ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 40 pct. i refusion for perioden 1.-3. januar 2016. Der er optjent 18 uger med selvforsørgelse i perioden den 17. august til og med den 20. december 2015, da den første uge med ydelser er fra den 6. til og med den 13. juli 2015.

Eksempel 3

Hvis der er udbetalt ressourceforløbsydelse til en person, der den 1. januar 2014 bliver visiteret til et ressourceforløb og modtager ressourceforløbsydelse frem til den 7. december 2015, og herefter får ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver fra den 8. december 2015 til og med den 8.juni 2016, vil det pr. 4. januar 2016 medføre, at kommunen kan modtage 20 pct. i refusion, idet der er udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse eller løntilskud i sammenlagt mere end 52 uger fra den 1. juli 2014. Kommunens ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 20 pct. i refusion for perioden 1.-3. januar 2016.

Eksempel 4

Hvis der er udbetalt kontanthjælp fra den 1. juli 2014 og 10 uger frem og personen derefter er selvforsørgende frem til den 10. januar 2016, vil kommunen modtage 80 pct. i refusion, hvis den pågældende igen modtager kontanthjælp pr. 11. januar 2016. Baggrunden er, at personen har været selvforsørgende i mere end 52 uger. Kommunens ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6.

Eksempel 5

En person får fra den 1. juli 2014 udbetalt kontanthjælp i 14 uger. Derefter er pågældende selvforsørgende i 54 uger, hvorefter personen igen modtager kontanthjælp. Frem til den 4. januar 2016 har den pågældende modtaget kontanthjælp i 10 uger og kommunen kan derfor modtage 40 pct. i refusion for kontanthjælpen pr. 4. januar 2016. Kommunens ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 40 pct. i refusion for kontanthjælp for perioden 1.-3. januar 2016.

De samme principper vil gøre sig gældende for andre ydelser m.v., som er nævnt i § 3, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 5-7 finder anvendelse for ydelser udbetalt til personer, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, jf. § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, den 1. juli 2014 eller senere.

Det betyder, at ydelser til personer, som er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed før den 1. januar 2013, og hvor der udbetales tilskud til arbejdsgiver eller den selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 71, 72 og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ledighedsydelse efter § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af de foreslåede refusionsregler. Kommunerne vil således have ret til refusion for de udbetalte ydelser m.v. efter § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 104 i lov om aktiv socialpolitik.

Det samme gælder som udgangspunkt for ydelser til personer, der i perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014 er visiteret til fleksjob, jf. §§ 70, 70 c og 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre de pågældende den 1. juli 2014 eller senere er blevet omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 3.

Kommunens ret til refusion vil ligeledes fortsat være omfattet af § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for ydelser til personer i fleksjob/selvstændig virksomhed, jf. §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der raskmeldes helt eller delvis efter i en periode med sygdom at have modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik. Det samme gælder, hvis den ansatte i fleksjobbet modtager løn under sygdom, og arbejdsgiveren modtager tilskud til den ansattes løn efter §§ 71 og 72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunens ret til refusion vil således fortsat være omfattet af § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunens refusion for udbetalte sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb til en person i fleksjob eller en selvstændigt erhvervsdrivende med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, herunder udbetaling af refusion til en arbejdsgiver i henhold til §§ 54-57 i lov om sygedagpenge og § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, vil derimod være omfattet af de nye regler i forslaget til § 5, stk. 2, så længe disse ydelser udbetales, hvis udbetalingen vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.

Hvis kommunen efter den 1. juli 2014 eller senere træffer afgørelse om, at en person, som er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi den pågældende

– ikke længere opfylder betingelserne i §§ 69, 70, 70 g og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at personen har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne,

– bliver visiteret til et ressourceforløb efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, jf. § 68 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

– bliver tilkendt førtidspension efter § 16 i lov om social pension,

vil refusion til kommunen af eventuelle ydelser til personen være omfattet af forslaget til § 5. Dette gælder også, hvis personen efterfølgende igen bliver visiteret til fleksjob og modtager fleksløntilskud eller ledighedsydelse, jf. §§ 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 74 a i lov om aktiv socialpolitik.

Eksempel 1

En person er visiteret til og ansat i fleksjob før den 1. januar 2013. Personen bliver sygemeldt den 12. januar 2016 frem til og med den 27. marts 2016. Den pågældende modtager løn under sygdom, og arbejdsgiveren modtager derfor refusion til den ansattes løn fra kommunen efter sygedagpengelovens regler. Samtidig modtager arbejdsgiveren tilskud til den ansattes løn i fleksjobbet.

Refusionen til arbejdsgiveren efter sygedagpengelovens regler medfører fradrag i tilskuddet til den ansattes løn efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis sygedagpengerefusionen er lig med eller overstiger tilskuddet til den ansattes løn, udbetales der alene refusion for sygedagpenge, jf. § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 2 i bekendtgørelse nr. 1565 af 23. december 2014 om fleksjob.

Kommunens udgifter til sygedagpengene er omfattet af de nye refusionsregler, mens det tilskud, som kommunen har udbetalt til arbejdsgiveren for lønudgifter til den ansatte i fleksjob, jf. § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra den 1. juli 2014, ikke indgår i opgørelsen af, hvor meget refusion kommunen kan modtage af de udbetalte sygedagpenge.

Kommunen kan i de første 4 uger modtage 80 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge, herefter kan kommunen modtage 40 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge i perioden den 12. januar 2016 til og med den 27. marts 2016, da der ikke er udbetalt ydelser efter § 3, stk. 1, til arbejdsgiveren på tidspunktet for den fleksjobansattes sygemelding. Når den fleksjobansatte er raskmeldt, modtager kommunen refusion for det udbetalte tilskud til arbejdsgiveren til den fleksjobansattes løn på 65 pct., jf. § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis sygedagpengerefusionen til arbejdsgiveren er mindre end det tilskud, som arbejdsgiveren modtager til den ansattes løn, får arbejdsgiveren udbetalt den fulde sygedagpengerefusion suppleret med tilskuddet, således at det samlede beløb, arbejdsgiveren får udbetalt, svarer til det fulde tilskud, som arbejdsgiveren normalt modtager. Dette følger af § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 2 i bekendtgørelse om fleksjob.

Kommunens udgifter til sygedagpengene er omfattet af de nye refusionsregler, og det tilskud, som kommunen har udbetalt til arbejdsgiveren til den fleksjobansattes løn fra den 1. juli 2014 indgår ikke i opgørelsen af, hvor meget refusion kommunen kan modtage af de udbetalte sygedagpenge, dvs. at kommunen i de første 4 uger kan modtage 80 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge, herefter kan kommunen modtage 40 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge i perioden den 12. januar 2016 til og med den 27. marts 2016. Samtidig modtager kommunen 65 pct. refusion for det reducerede tilskud til den fleksjobansattes løn, der udbetales til arbejdsgiveren i denne periode, jf. § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Når den fleksjobansatte er raskmeldt, modtager kommunen refusion for det udbetalte tilskud til arbejdsgiveren til den fleksjobansattes løn på 65 pct. efter de gældende refusionsregler i § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eksempel 2

En selvstændigt erhvervsdrivende har før den 1. januar 2013 fået tilbud om støtte i form af tilskud på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, jf. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den selvstændige bliver sygemeldt den 12. januar 2016 og frem til og med den 27. marts 2016. Den pågældende modtager dels støtte i form af tilskud til den selvstændige virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dels sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Kommunens udgifter til sygedagpenge er omfattet af de nye refusionsregler, og tilskuddet som kommunen udbetaler til den selvstændigt erhvervsdrivende fra den 1. juli 2014 indgår ikke i opgørelsen af, hvor meget refusion kommunen kan modtage af de udbetalte sygedagpenge, dvs. at kommunen i de første 4 uger kan modtage 80 pct. i refusion for udbetalte sygedagpenge, herefter kan kommunen modtage 40 pct. af udbetalte sygedagpenge i perioden den 12. januar 2016 til og med den 27. marts 2016, da der ikke er udbetalt ydelser omfattet af § 3, stk. 1, til den selvstændigt erhvervsdrivende. Samtidig modtager kommunen refusion af støtten i form af tilskud på 65 pct. efter de gældende refusionsregler i § 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eksempel 3

Hvis en person, som er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, og som modtager ledighedsydelse, jf. § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, mister retten til ledighedsydelse på grund af manglende jobsøgning, en gentagelsessanktion på grund af afvisning af eller ophør i et fleksjob eller et tilbud, eller på grund af manglende rådighed, jf. §§ 76, 77 a og 77 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage uddannelses- eller kontanthjælp, hvis betingelserne for dette er opfyldt, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. I denne situation er den pågældende fortsat visiteret til fleksjob, og det er således alene retten til ledighedsydelse, der i en periode er bortfaldet. Den fleksjobvisiterede kan genoptjene retten til ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, jf. § 76, stk. 2, § 77 a, stk. 5, og § 77 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunens refusion af udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp til den ledige fleksjobvisiterede i den periode, hvor personen har mistet retten til ledighedsydelse, er omfattet af forslaget til § 5. Kommunen kan derfor modtage 80 pct. i refusion af den udbetalte hjælp i de første 4 uger, herefter kan der modtages 40 pct. i uge 5-26, 30 pct. i uge 27-52 og derefter 20 pct. fra og med uge 53. Hvis den pågældende har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i perioden den 1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016 indgår udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp i beregningen af, hvor på refusionstrappen ydelser indplaceres i forhold til kommunens ret til refusion. Hvis den pågældende f.eks. har fået kontanthjælp i en periode på 48 uger forud for den 4. januar 2016, vil kommunen kunne modtage 30 pct. i refusion af den udbetalte kontanthjælp pr. 4. januar 2016. Kommunens ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 30 pct. i refusion af udbetalt kontanthjælp for perioden 1.-3. januar 2016.

Når retten til ledighedsydelse er genoptjent, vil kommunens refusion af denne ydelse følge de hidtil gældende regler i § 104 i lov om aktiv socialpolitik, da personen fortsat er visiteret til fleksjob og ikke har været ude af ordningen.

Eksempel 4

En person er visiteret til og ansat i fleksjob før den 1. januar 2013. Personen bliver ledig og modtager ledighedsydelse, jf. § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. juni 2014 og frem til den 30. november 2014, hvor den pågældende mister retten til ledighedsydelse på grund af manglende rådighed. Personen har deltaget i et tilbud om virksomhedspraktik fra den 1. november frem til den 30. november. Den pågældende modtager herefter kontanthjælp fra den 1. december 2014 og frem til den 31. marts 2016. Herefter bliver personen ansat i et fleksjob i perioden fra den 1. april 2016 frem til den 31. august 2017, hvor den pågældende igen bliver ledig.

I perioden fra den 1. juni 2014 til 31. oktober 2014 modtager kommunen 30 pct. i refusion efter de gældende refusionsregler. Herefter modtager kommunen 50 pct. i refusion, da den fleksjobvisiterede er i et tilbud fra den 1. november 2014 til og med den 30. november 2014. Fra den 1. december 2014 og frem til den 31. december 2015, hvor borgeren modtager kontanthjælp, modtager kommunen henholdsvis 30 eller 50 pct. i refusion af udgiften til kontanthjælp afhængig af, om den fleksjobvisiterede er i et tilbud eller ej (gældende regler).

Fra den 4. januar 2016 frem til den 31. marts 2016 modtager kommunen 20 pct. i refusion, da den pågældende har modtaget ydelser omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, i mere end 52 uger, jf. forslaget til lovens § 5. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 20 pct. i refusion for perioden 1.-3. januar 2016. Fra den 1. april 2016 og frem til den 31. august 2017 vil kommunen modtage 65 pct. i refusion af udgiften til fleksløntilskud, og fra den 1. september 2017 vil kommunen modtage enten 30 eller 50 pct. i refusion af udgiften til ledighedsydelse alt efter, om den fleksjobvisiterede deltager i et tilbud eller ej (gældende regler).

Eksempel 5

En person er visiteret til og ansat i fleksjob før den 1. januar 2013. Personen bliver ledig og modtager ledighedsydelse, jf. § 74 a i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. juni 2014 og frem til den 30. november 2014, hvor den pågældende mister retten til ledighedsydelse på grund af manglende rådighed, jf. § 77 b i lov om aktiv socialpolitik. Personen deltager i et tilbud om virksomhedspraktik fra den 1. november frem til den 30. november 2014. Den pågældende modtager herefter kontanthjælp fra den 1. december 2014 og frem til den 31. marts 2016. Herefter bliver personen ansat i et ordinært job fra den 1. april 2016 og frem til den 1. juli 2017. Personen bliver herefter på ny visiteret til et fleksjob, men er ledig.

I perioden fra den 1. juni 2014 til 31. oktober 2014 modtager kommunen 30 pct. i refusion af udgiften til ledighedsydelse efter de gældende refusionsregler i § 104 i lov om aktiv socialpolitik. Herefter modtager kommunen 50 pct. i refusion af udgiften til ledighedsydelse, da den fleksjobvisiterede er i et tilbud fra den 1. november til og med den 30. november 2014 (gældende regler). Fra den 1. december 2014 og frem til den 31. december 2015 modtager kommunen henholdsvis 30 eller 50 pct. i refusion af udgiften til kontanthjælp afhængig af, om den fleksjobvisiterede er i et tilbud eller ej (gældende regler).

Fra den 4. januar 2016 frem til den 31. marts 2016 modtager kommunen 20 pct. i refusion af udgiften til kontanthjælp, da den pågældende har modtaget ydelser omfattet af forslaget til § 3, stk. 1, i mere end 52 uger (nye regler). Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 20 pct. i refusion af udgiften til kontanthjælp for perioden 1.-3. januar 2016. Da personen har været selvforsørgende i mere en 52 uger inden for en periode på 3 år, modtager kommunen 80 pct. i refusion af ledighedsydelsen fra revisitationstidspunktet den 1. juli 2017 (nye regler).

Eksempel 6

En person under 40 år er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013 og modtager ledighedsydelse efter § 74 a i lov om aktiv socialpolitik. Den 1. februar 2016 bliver den pågældende visiteret til et ressourceforløb, da kommunen mener, at den pågældendes arbejdsevne er yderligere nedsat, således at personen ikke længere opfylder betingelserne for et fleksjob.

Kommunen modtager henholdsvis 30 eller 50 pct. i refusion af udbetalt ledighedsydelse i perioden før den 1. januar 2013 og frem til den 31. januar 2016 efter § 104 i lov om aktiv socialpolitik. Derefter modtager kommunen refusion på 80 pct. af udgiften til ressourceforløbsydelse under ressourceforløbet, da personer er visiteret ud af fleksjobordningen og ind i ressourceforløbsordningen, jf. forslaget til lovens § 5. Kommunens ret til refusion opgøres fremadrettet efter §§ 5 og 6.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.8., 2.1.1.12. og 2.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til stk. 3, § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, § 33, nr. 3, samt § 35, nr. 5.

Efter de gældende regler bevilger jobcenteret fleksjob for en periode på 5 år til en person, der er visiteret til fleksjob den 1. januar 2013 eller senere. Når den 5-årige periode udløber, skal jobcenteret tage stilling til, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne i §§ 69 og 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for et nyt fleksjob. Dette følger af § 70 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Når personen har været ansat i det samme midlertidige fleksjob i 4½ år, skal kommunen foretage en status, hvor det vurderes, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, og dermed om personen ved udløbet af det første fleksjob er berettiget til et nyt 5-årigt fleksjob (revisitation). Dette følger af § 70 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen kan fortsætte i det fleksjob, som den pågældende er ansat i, efter revisitationen.

For personer under 40 år skal den pågældende revisiteres til et nyt midlertidigt fleksjob, hver gang den pågældende har været ansat i samme fleksjob i 5 år, jf. § 70 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For personer, der fylder 40 år eller er fyldt 40 år, skal det første fleksjob altid være et midlertidigt fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved revisitationen efter 5 år i samme fleksjob, skal kommunen vurdere, om den pågældende fortsat er berettiget til et fleksjob, og i givet fald vil den pågældende herefter få et permanent fleksjob, jf. lovens § 70 c, stk. 2.

Personer, der bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob, kan modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis de opfylder betingelserne for dette ved at stå til rådighed for et fleksjob, jf. § 74 d og §§ 75-77 b i lov om aktiv socialpolitik.

For personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud til deres selvstændige virksomhed på baggrund af, at de har en væsentlig og varig nedsættelse af deres arbejdsevne i forhold til den konkrete virksomhed, som de driver, skal kommunen efter de gældende regler udarbejde en status efter 4½ år, hvor det vurderes, om den pågældende fortsat er berettiget til støtte i form af tilskud til den pågældendes selvstændige virksomhed, jf. § 70 g, stk. 1, 2 og 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen tilkender den pågældende et nyt tilbud om støtte i form af tilskud til den selvstændige virksomhed, udbetales der fortsat tilskud til den selvstændige erhvervsdrivende.

Når kommunen udbetaler ydelser til personer, der før den 1. juli 2014 er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed, er udgangspunktet, at kommunen modtager refusion efter de hidtil gældende regler. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 33, nr. 3, og § 35, nr. 5.

Det foreslås dog i stk. 3, at ydelser efter forslagets § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, til personer, der i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2014 er visiteret til et fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, bliver omfattet af de nye refusionsregler i § 5, hvis de den 1. juli 2014 eller senere

– bliver ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter en periode med ledighed på ledighedsydelse efter § 74 a i lov om aktiv socialpolitik,

– påbegynder et nyt fleksjob uden forudgående ledighed, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

– bliver revisiteret til et nyt midlertidigt eller permanent fleksjob hos samme arbejdsgiver, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

– på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I disse situationer vil altså gælde, at ydelser udbetalt til personen fra den 1. juli 2014 indgår i opgørelsen af refusionsprocenten efter den foreslåede § 5, stk. 2 og § 30, stk. 1.

Eksempel 1

En person er visiteret til fleksjob i perioden den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014 og modtager ledighedsydelse. Den 4. januar 2016 bliver personen ansat i et fleksjob. Kommunen modtager herefter refusion beregnet på baggrund af reglerne i de foreslåede § 5 og § 30, stk. 1, i denne lov, således at kommunen modtager refusion på 20 pct. pr. 4. januar 2016, da kommunen på dette tidspunkt har udbetalt offentlige forsørgelsesydelser i mere end 52 uger regnet fra den 1. juli 2014. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes modtage 20 pct. i refusion for perioden 1.-3. januar 2016.

Eksempel 2

En person er visiteret til fleksjob i perioden 1. januar 2013 til den 30. juni 2014 og ansat i et midlertidigt fleksjob. Den 1. januar 2018 bliver personen revisiteret og påbegynder en ny periode i et midlertidigt fleksjob på 5 år. Den pågældende fortsætter i sit hidtidige fleksjob. Kommunen modtager herefter refusion beregnet på baggrund af reglerne i forslaget til § 5 og § 30, stk. 1, i nærværende lov, således at kommunen modtager refusion på 20 pct. pr. 1. januar 2018, da personen har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i mere end 52 uger på dette tidspunkt regnet fra den 1. juli 2014.

Eksempel 3

En person har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014. Den 1. januar 2018 træffer kommunen afgørelse om, at den pågældende på ny får tilbud om støtte i form af tilskud for 5 år. Kommunens refusion er fra denne dato omfattet af forslagets §§ 5 og 30, stk. 1. Dvs. at kommunen pr. 1. januar 2018 modtager refusion med 20 pct., da kommunen har udbetalt tilskud til den pågældende i mere end 52 uger regnet fra den 1. juli 2014.

Ydelser, som ikke er nævnt ovenfor, vil være omfattet af de hidtil gældende regler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.1.1.8., 2.1.1.12. og 2.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, § 33, nr. 3, samt § 35, nr. 5.

Det indgår som et element i refusionsomlægningen, at refusionsmodellen skal indfases for at imødegå, at kommuner, der allerede har en stor andel af borgere, der modtager permanent offentlig forsørgelse, rammes økonomisk af forhold, som de ikke har mulighed for at påvirke via ændret adfærd.

Indfasningen sker ved, at udgifter til førtidspension tilkendt før den 1. juli 2014 friholdes af refusionsomlægningen. Efter forslaget er det alene nytilkendelser af førtidspension fra den 1. juli 2014 og senere, der skal være omfattet af refusionsomlægningen. Skærpelsen af reglerne om mellemkommunal refusion får virkning for førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere.

Det foreslås derfor i stk. 4, at medfinansieringsprocenterne i lovforslagets § 5 alene finder anvendelse for førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere.

Det foreslås i stk. 5, at den foreslåede ændring af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, jf. lovforslagets § 37, hvorefter tilkendelseskommunen skal afholde udgifterne til førtidspension i 6 år fra fraflytningstidspunktet, finder anvendelse for førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere.

Det foreslås i stk. 6, at for ydelser, der er omfattet af den foreslåede § 3, stk. 1, hvor der den 4. januar 2016 eller senere skal ske tilbagebetaling af en ydelse for en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering gældende før den 4. januar 2016. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil de nye refusionsregler dog gælde for sygedagpenge m.v. for uge 53/2015 og månedlige ydelser for perioden 1.-3. januar 2016.

Samtidig foreslås det i stk. 6, at kommunen skal sikre, at den ydelse, som skal tilbagebetales, indgår i opgørelsen efter forslagets §§ 5 og 6, hvis ydelsen vedrører perioden mellem den 1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016. Der skal således ske en regulering, så refusionsprocenten fastsættes korrekt, og at eventuelle perioder med selvforsørgelse indgår i perioden på 52 uger indenfor 3 år, således at der kan ske en korrekt genindplacering på refusionstrappen.

Eksempel

Hvis der f.eks. er tilbagebetalt 24.450 kr. for sygedagpenge udbetalt med urette efter den 1. juli 2014, fordi personen ikke har oplyst om, at den pågældende var påbegyndt arbejde igen, vil det medføre, at kommunens krav om refusion skal nedsættes. Hvis den pågældende ikke var i tilbud i perioden medfører det, at kommunen ville have ret til 30 pct. i refusion fra staten for det udbetalte beløb, svarende til 7.335 kr. Da der imidlertid er sket en tilbagebetaling, skal kommunen efterregulere sin refusion, således at der føres 7.335 kr. tilbage til staten.

Udbetalingen af sygedagpenge svarer til sygedagpenge for 6 uger. Den 4. januar 2016 er det opgjort, at den pågældende havde modtaget sygedagpenge i 30 uger, og kommunen ville således være berettiget til en refusionssats på 30 pct. pr. 4. januar 2016. Da sygedagpengene bliver tilbagebetalt, har den pågældende i realiteten modtaget sygedagpenge i 24 uger, og kommunen vil derfor være berettiget til en refusionssats på 40 pct. pr. 4. januar 2016. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes være berettiget til en refusionssats på 40 pct. for udgift til sygedagpenge i uge 53/2015.

Det foreslås i stk. 7, at for ydelser m.v., der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor kommunen den 4. januar 2016 eller senere har efterbetalt en ydelse for en periode, der ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering gældende før den 4. januar 2016. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil de nye refusionsregler dog gælde for sygedagpenge m.v. for uge 53/2015 og månedlige ydelser for perioden 1.-3. januar 2016.

Samtidig foreslås det i stk. 7, at kommunen skal sikre, at den efterbetalte ydelse m.v., indgår i opgørelsen efter forslagets §§ 5 og 6, hvis ydelsen vedrører perioden mellem den 1. juli 2014 til og med den 3. januar 2016. Der skal således ske en regulering, så refusionsprocenten fastsættes korrekt, og at de uger, der er efterbetalt for, ikke længere betragtes som perioder med selvforsørgelse, der indgår i perioden på 52 uger indenfor 3 år, jf. forslaget til § 6.

Eksempel

Hvis der f.eks. er efterbetalt 24.450 kr. i sygedagpenge efter den 1. juli 2014 som følge af en afgørelse fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, fordi personen var berettiget til at få forlænget sine sygedagpenge ud over 22 uger, vil det medføre, at kommunen har ret til refusion af dette beløb. Da den pågældende ikke var i tilbud i perioden, medfører det, at kommunen ville have ret til 30 pct. i refusion fra staten for det udbetalte beløb, svarende til 7.335 kr.

Udbetalingen af sygedagpenge svarer til sygedagpenge for 6 uger. Den 4. januar 2016 er det opgjort, at den pågældende havde modtaget sygedagpenge i 22 uger. Borgeren har efterfølgende modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 2 uger. Kommunen ville i denne situation være berettiget til en refusionssats på 40 pct. pr. 4. januar 2016, da pågældende har modtaget ydelser i alt i 24 uger, men da sygedagpengene bliver efterbetalt, har den pågældende i realiteten modtaget sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge i 30 uger, og kommunen er derfor pr. 4. januar 2016 berettiget til en refusionssats på 30 pct. Som følge af virkningsreglen i forslaget til § 29, stk. 3, vil kommunen ligeledes være berettiget til en refusionssats på 30 pct. for udgiften til sygedagpenge i uge 53/2015.

Bagudbetalt kontanthjælp blev indført med virkning fra den 1. januar 2003 og erstattede dermed det dagældende princip, hvor kontanthjælpen blev udbetalt forud. Personer, der modtog kontanthjælp før den 1. januar 2003, har dog efter de gældende regler bevaret retten til forudbetalt hjælp, indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Herefter er de omfattet af reglerne om bagudbetalt hjælp. Dette følger af § 2 i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Det foreslås i stk. 8, at den persongruppe, der fortsat er omfattet af reglerne om forudbetalt kontanthjælp, overgår til bagudbetalt kontanthjælp med virkning fra 4. januar 2016, dvs. samtidig med refusionsomlægningen.

Baggrunden for forslaget er, at der med den foreslåede omlægning af refusionssystemet forventes fastsat regler om, at kommunerne fremover vil modtage refusion på baggrund af de faktisk afholdte udgifter til forsørgelsesydelser umiddelbart efter udbetalingen. Derfor vil det være en naturlig følge, at alle ydelser, der indgår i refusionstrappen, udbetales på samme tid (bagudbetaling). Hvis forudbetaling af kontanthjælp ikke afskaffes, vil det medføre, at kommunerne først vil kunne få refusion for denne gruppe kontanthjælpsmodtagere en måned efter, at kommunen har afholdt udgiften.

Det foreslås i stk. 9, at der i januar 2016 sker udbetaling af kontanthjælp såvel i begyndelsen af januar måned som ved udgangen af januar måned, således at ingen af de personer, der i dag modtager forudbetalt kontanthjælp, skal leve i to måneder for én måneds udbetaling i forbindelse med, at udbetaling af kontanthjælpen ændres fra forudbetalt til bagudbetalt. Det medfører, at alle kontanthjælpsmodtagere fra januar måned 2016 modtager bagudbetalt kontanthjælp.

Efter gældende regler om udbetaling af kontanthjælp ville en ændring af udbetalingstidspunktet betyde, at de pågældende kontanthjælpsmodtagere ville få udbetalt kontanthjælp i starten af december og først igen med udgangen af januar. Det ville betyde, at disse personer ville skulle leve i to måneder af en enkelt måneds kontanthjælp.

Ændringen betyder ikke, at den enkelte kontanthjælpsmodtager oplever at få flere penge mellem hænderne, da udbetalingen primo januar skal dække leveomkostninger i januar, og udbetaling ultimo januar skal dække leveomkostninger i februar.

Samtidig foreslås det, at der ikke sker fradrag i udbetalingen af den kontanthjælp, der udbetales primo januar måned 2016 i den øvrige kontanthjælp for januar måned 2016 efter § 30 i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår, at indtægter trækkes fra i hjælpen.

Regnskabsmæssigt er der tale om en forskydning af udgiften, som alternativt ville skulle afholdes, hvis en person modtog kontanthjælp ved en eventuel overgang til social pension (førtids- eller folkepension). Der gælder således en særlig regel ved overgangen til førtids- eller folkepension for de personer, der ved overgang til disse bagudbetalte ydelser modtager forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse. Ved overgang til bagudbetalt social pension vil der for disse personer kunne gå op til 2 måneder fra sidste udbetaling af løn/offentlig forsørgelsesydelse til de får udbetalt førtids- eller folkepensionen. I sådanne tilfælde skal der udbetales en forudbetalt ekstra måneds pension for den første måned for hvilken, der er ret til pension. Det fremgår af § 64, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 7, i lov nr. 914 af 16. december 1998 om ændring af lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås i stk. 10, at udbetaling af den forudbetalte kontanthjælp primo 2016 ikke skal indgå i beregningen af eller medføre fradrag i andre ydelser udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social service.

Det betyder, at andre ydelser, der udbetales til kontanthjælpsmodtageren, beregnes på baggrund af 12 månedlige udbetalinger af kontanthjælp. Den forudbetalte kontanthjælp for primo januar måned 2016 skal således ikke indgå i beregningen af f.eks. boligstøtte, friplads m.v. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til eventuel nedsættelse i en ægtefælles eller samlevers førtidspension eller kontanthjælp. Bestemmelsen indebærer, at der i forhold til indtægtsregulering af f.eks. boligstøtte skal ses bort fra den forudbetalte kontanthjælp primo januar måned i indkomstregisteret for genberegningen for januar måned og ligeledes ved efterreguleringen af udbetaling af boligstøtte for 2016.

Den forudbetalte kontanthjælp for primo januar måned indgår endvidere ikke i vurderingen af, om enkeltydelser efter lov aktiv socialpolitik kan ydes.

Kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse opgøres efter gældende regler digitalt i kommunale it-løsninger. De to ydelser skal fremover indgå i refusionstrappen, og det foreslås derfor, at opgørelsen fremover sker i den nye fælles kommunale løsning, jf. forslaget til § 10.

Dermed skal kommunernes nuværende it-understøttelse af opgørelsen af medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse udfases.

Det vurderes, at det vil være uhensigtsmæssigt for kommunerne og arbejdsløshedskasserne at opretholde den nuværende it-understøttelse af beregning af medfinansiering og de tilhørende dataleverancer for at kunne regulere op til 3 år bagud i tid.

Det foreslås derfor i stk. 11, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter nærmere regler om, at opgørelsen af kommunernes medfinansiering af udbetalinger af ydelser omfattet af forslagets § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og befordringsgodtgørelse som kommunerne medfinansierer efter § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der vedrører perioder før 4. januar 2016, skal være opgjort endeligt efter de hidtil gældende regler senest 30. juni 2016.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at udfasningen foretages senest 30. juni 2016 således, at alle ydelseskort vedr. ydelser udbetalt for 2015 er behandlet, udbetalt og indberettet til de nuværende refusionsdatabehandlere senest denne dato. Udfasningen indebærer, at der ikke – som efter de gældende regler – kan ske efterregulering op til 3 år efter den periode, som en ydelse vedrører.

Kommunerne vil efter forslaget til § 14, stk. 2, være dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i Ydelsesrefusion, når reglerne herom sættes i kraft, jf. forslaget til § 29, stk. 2. Kommunerne vil dermed i praksis blive dataansvarlige for behandlingen af oplysninger, når Ydelsesrefusion overtager opgaverne med opgørelse af refusion og medfinansiering af ydelser omfattet af denne lov.

Der er behov for, at der som led i udviklingen kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, hvor der foretages beregninger på rigtige data fra kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne således, at det kan kontrolleres dels at snitfladerne til de nævnte myndigheder og arbejdsløshedskasser fungerer som forudsat, dels at Ydelsesrefusion regner rigtigt.

Der er derfor brug for en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, og om at kommunerne er dataansvarlige for, at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, behandler personoplysninger i testperioden i overensstemmelse med persondataloven og regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås derfor i § 31, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, og om at kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne i forbindelse med test af Ydelsesrefusion har pligt til at levere oplysninger til brug for herfor. Det foreslås videre, at kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i forbindelse med testen. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, varetager som databehandler for kommunerne opgaverne i forbindelse med test af Ydelsesrefusion.

Kommunerne vil med dette forslag være dataansvarlige for behandlingen af oplysninger som led i test af Ydelsesrefusion samtidig med, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlige for opgørelse af refusion og medfinansiering indtil Ydelsesrefusion er i drift, jf. forslaget til § 27, stk. 4.

Når Ydelsesrefusion er sat i drift er det hensigten, at § 31 sammen med §§ 26-28 ved førstkommende lejlighed foreslås ophævet.

Til nr. 1

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse administreres og udbetales af arbejdsløshedskasserne, som får deres udgifter refunderet af staten.

Det følger af § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som en del af beskæftigelsesreformen fra juni 2014, ophæves reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse permanent med virkning for 2015. Der henvises til lov nr. 1486 af 23. december 2014.

Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles refusions-/medfinansieringstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder den midlertidige arbejdsmarkedsydelse - foreslås det, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om kommunernes medfinansiering af statens udgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ophæves.

Til nr. 2

I § 52 p, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår, at der indbetales et ATP-bidrag for medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udgør det dobbelte af det bidrag, der indbetales for lønmodtagere efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (3,84 kr. pr. time, der udbetales ydelse for (2015)). Der er med den foreslåede ændring alene tale om en sproglig ændring af bestemmelsen, som ikke medfører ændringer i bestemmelsens indhold.

Til nr. 3

Efter de gældende regler er finansieringen af bidraget til ATP til medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse afhængig af, hvilken procentsats kommunerne finansierer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med, jf. § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den procentsats, som kommunerne medfinansierer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med, er afhængig af, om medlemmet deltager i et tilbud eller aktiviteter under modtagelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og i givet fald tilbuddets art.

Uanset procentsatsen for kommunernes medfinansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, betaler medlemmet selv en 1/3 af ATP-bidraget.

Hvis kommunerne bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct., jf. § 52 o, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medfinansieres ATP-bidraget af arbejdsløshedskasserne med 1/3 af beløbet og af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, med 1/3.

Denne medfinansiering af ATP-bidraget gør sig gældende, hvis medlemmet ikke deltager i tilbud efter §§ 75 m, 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I tilfælde, hvor kommunerne medfinansierer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct., dvs., hvor personen deltager i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfinansierer staten ATP-bidraget med 2/3.

I dette lovforslag ændres principperne og satserne for kommunernes medfinansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Det vil herefter ikke længere være muligt at fastsætte, hvem der skal medfinansiere ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ved en henvisning til kommunernes medfinansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Som følge heraf foreslås det, at det direkte kommer til at fremgå af bestemmelserne om finansiering af ATP-bidrag af midlertidige arbejdsmarkedsydelse, hvilken aktivitet, der medfører hvilken finansiering af ATP-bidraget. Forslaget ændrer dog ikke på, i hvilke tilfælde staten medfinansierer ATP-bidraget og i hvilke tilfælde arbejdsløshedskasserne og private arbejdsgivere medfinansierer ATP-bidraget.

Det foreslås således, at det fremgår af § 52 p, stk. 4, at medlemmet betaler 1/3 af ATP-bidraget og staten betaler 2/3 af ATP-bidraget, når medlemmet deltager i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter forslaget til ny affattelse af § 52 p, stk. 3, følger det, at medlemmet i øvrige tilfælde betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af ATP-bidraget og private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, betaler 1/3.

Til nr. 4

Arbejdsløshedsdagpenge administreres og udbetales af arbejdsløshedskasserne, som får deres udgifter refunderet af staten.

Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.

Efter lovens § 82 a udgør finansieringsbidraget 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en del af beskæftigelsesreformen fra juni 2014, ophæves reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge permanent med virkning for 2015. Der henvises til lov nr. 1486 af 23. december 2014.

Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles refusions-/medfinansieringstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder arbejdsløshedsdagpenge - foreslås det, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om kommunernes medfinansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge ophæves.

Til nr. 5

I § 85 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes, at der indbetales et ATP-bidrag for medlemmer, der modtager dagpenge efter loven eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, der udgør det dobbelte af det bidrag, der indbetales for lønmodtagere efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (3,84 kr. pr. time, der udbetales ydelse for (2015). Der er med den foreslåede ændring alene tale om en sproglig ændring af bestemmelsen, som ikke medfører ændringer i bestemmelsens indhold.

Til nr. 6 og 7

Efter de gældende regler er finansieringen af bidraget til ATP til dagpengemodtagere som udgangspunkt afhængig af, hvilken procentsats kommunerne medfinansierer dagpengene med, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den procentsats, som kommunerne medfinansierer dagpengene med, er afhængig af, om medlemmet deltager i et tilbud eller aktiviteter under modtagelsen af dagpenge, og i givet fald tilbuddets art (vejledningsforløb, virksomhedspraktik m.v.).

Uanset procentsatsen for kommunernes medfinansiering af dagpengene, betaler medlemmet selv en 1/3 af ATP-bidraget.

Hvis kommunerne bidrager til finansieringen af dagpengene med 70 pct. af dagpengeudgiften, eller hvis kommunerne er fritaget for medfinansiering, jf. § 82 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfinansieres ATP-bidraget af arbejdsløshedskasserne med 1/3 af beløbet og af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, med 1/3. Denne medfinansiering af ATP-bidraget gør sig gældende, hvis medlemmet ikke er i aktivering.

Staten medfinansierer ATP-bidraget med 2/3 af bidraget, hvis

– kommunerne medfinansierer dagpengene med 50 pct. af dagpengeudgiften, dvs. når medlemmet deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

– medlemmet deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

– medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter samme lovs kapitel 8 a.

I dette lovforslag ændres principperne og satserne for kommunernes medfinansiering af dagpengene. Det vil herefter ikke længere være muligt at fastsætte medfinansieringen af ATP-bidrag af dagpenge ved en henvisning til kommunernes medfinansiering af dagpengene.

Det foreslås som følge heraf, at det mere direkte fremgår af bestemmelserne om finansiering af ATP-bidrag af dagpenge, hvilken aktivitet, der medfører hvilken finansiering af ATP-bidraget. Forslaget ændrer dog ikke på, i hvilke tilfælde staten medfinansierer ATP-bidraget, og i hvilke tilfælde arbejdsløshedskasserne og private arbejdsgivere medfinansierer ATP-bidraget.

Det foreslås således, at det fremgår af § 85 c, stk. 5, at medlemmet betaler 1/3 af ATP-bidraget og staten betaler 2/3 af ATP-bidraget, når medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 8 a, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter forslaget til ny affattelse af § 85 c, stk. 3, følger det, at medlemmet i øvrige tilfælde betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af ATP-bidraget og private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, betaler 1/3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.5

Til nr. 1

Efter de gældende regler modtager kommunen 30 pct. i refusion for hjælp udbetalt efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen er i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen 50 pct. i refusion, dog modtages der 65 pct. i refusion, hvis en person, som modtager revalideringsydelse, deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 100 i lov om aktiv socialpolitik.

Dette gælder også for hjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, samt hjælp til disse personers børn under 18 år. Denne persongruppe vil som udgangspunkt ikke få tilbud m.v., da de har nået tilbagetrækningsalderen, og udgangspunktet er derfor, at kommunerne har modtaget 30 pct. i refusion for hjælp udbetalt til denne persongruppe.

Det gælder endvidere for hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik til personer, der får hjælp til boligudgifter og forsørgelse af børn m.v., når personen er varetægtsfængslet, indsat til afsoning m.v. Kommunen modtager 30 pct. i refusion for udgifter til hjælp til denne persongruppe.

Som konsekvens af forslaget i nærværende lov om en fælles refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder uddannelses- og kontanthjælp og ressourceforløbsydelse - foreslås det, at § 100, stk. 1-3, ophæves. Da disse former for hjælp ikke skal indgå i den foreslåede refusionsomlægning, foreslås der i stedet indsat en bestemmelse – § 100, stk. 1 – som vedrører kommunernes ret til refusion for hjælp udbetalt til de nævnte persongrupper, således at der ydes 30 pct. i statsrefusion.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler.

Samtidig skal der foretages en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelsen af § 100, stk. 1, idet § 100, stk. 4, nu bliver stk. 2.

Til nr. 2

Efter de gældende regler modtager kommunen 30 pct. i refusion for hjælp udbetalt efter kapitlerne 6-6 b i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen er i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, eller kapitel 11 i lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen 50 pct. i refusion, dog modtages der 65 pct. i refusion, hvis en person, som modtager revalideringsydelse, deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af §§ 103-103 b i lov om aktiv socialpolitik.

Som konsekvens af forslaget i nærværende lov om en fælles refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder uddannelses- og kontanthjælp og ressourceforløbsydelse - foreslås det, at §§ 103-103 b ophæves.

Til nr. 3

Kommunen udbetaler efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ledighedsydelse til en person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig. Der kan også udbetales ledighedsydelse, herunder supplerende ledighedsydelse til en person, der er visiteret til fleksjob, og som holder ferie enten fra sit fleksjob eller under en ledighedsperiode. Endelig kan der i en periode på højest 78 uger efter ansættelsen i et ordinært job udbetales ledighedsydelse til pågældende. Dette følger af § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, dog 50 pct. ved deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Når personen efterfølgende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen. Dette følger af § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.1.8., 2.1.1.12, og 2.2.

For personer, der modtog ledighedsydelse før den 1. juli 2014, foreslås det i § 104, stk. 1, 1. pkt., at kommunen (fortsat) skal modtage 30 pct. i refusion af udbetalt ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f, og 74 h i lov om aktiv socialpolitik, så længe pågældende fortsat modtager ledighedsydelse.

Hvis personen er visiteret til et fleksjob i perioden den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014 og er eller bliver ansat i et fleksjob den 1. juli 2014 eller senere, vil kommunens ret til refusion blive omfattet af refusionstrappen i forslaget til § 5, stk. 1 og 2, fra det tidspunkt, hvor personen bliver ansat i et fleksjob og dermed omfattet af forslaget til § 30, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Hvis personen herefter bliver ledig, vil ledighedsydelsen være omfattet af reglerne i refusionstrappen i forslaget til § 5, stk. 1 og 2.

Til nr. 4

§ 107 i lov om aktiv socialpolitik fastslår de situationer, hvor staten afholder den fulde udgift til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter bestemte regler i udlændingeloven.

Det foreslås, at bestemmelsens stk. 1, konsekvensændres som følge af ændringer i udlændingeloven.

Der sker ikke med forslaget indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge, udbetaler kommunen sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf. lovens § 30.

Arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage til en ansat er betinget af, at den ansatte opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren, jf. lovens § 30, stk. 2.

Efter gældende regler i § 31 i lov om sygedagpenge ophører arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperioden, udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende del af denne periode.

Formålet med den foreslåede ændring i lovens § 6 er alene at sikre en mere korrekt henvisning til arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge ved ansattes fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, ved henvisning til lovens kapitel 10 som indeholder lovens § 30 og § 31.

Til nr. 2

Kapitel 24 i lov om sygedagpenge indeholder i dag bestemmelser om arbejdsgivernes, kommunernes og statens finansiering af udgifterne til sygedagpenge.

Som følge af ophævelse af reglerne i lovens §§ 62 og 63 om kommunernes refusion for udgifterne til sygedagpenge, jf. forslaget i § 34, nr. 4, vil kapitel 24 fremover alene omhandle arbejdsgiverens finansiering af sygedagpengene. Derfor foreslås overskriften til kapitel 24 ændret, så dette fremgår.

Til nr. 3

Det fremgår af gældende regler, at arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge i de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), jf. § 61 i lov om sygedagpenge, jf. dog lovens § 62, stk. 1.

Det fremgår af lovens § 62, stk. 1, at staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en sygefraværsperiode under sygdom, jf. § 61.

En arbejdsgiver afholder således som udgangspunkt udgiften til sygedagpenge i de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), jf. lovens § 30. Det gælder private og offentlige arbejdsgivere.

Arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre, jf. § 31, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperioden, udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende del af denne periode, jf. § 31, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

En mindre, privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring efter § 55 i lov om sygedagpenge. Det giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtageren.

For lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har fået godkendt en aftale efter § 56 i lov om sygedagpenge, har arbejdsgiveren ret til at få refusion fra kommunen, hvis lønmodtageren har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtageren.

For personer ansat i fleksjob er der ingen arbejdsgiverperiode. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefraværet vil derfor være berettiget til at modtage refusion fra personens kommune med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra kommunen.

I de nævnte situationer, hvor arbejdsgiveren ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, eller hvor arbejdsgiveren får refusion fra kommunen, er det ikke arbejdsgiveren, der finansierer sygedagpengene.

I forslaget til ny affattelse af § 61 om arbejdsgiverens finansiering af udgifterne til sygedagpenge er ikke tiltænkt ændring i forhold til gældende regler om arbejdsgiverens finansiering. Der er således alene tale om sproglig tilretning som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af reglerne i §§ 62 og 63 om kommunernes refusion for udgifterne til sygedagpenge, jf. forslaget i § 34, nr. 4.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 62, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge fremgår, at staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom, og herefter 50 pct. af kommunens udgifter fra 5. uge til og med 8. uge.

Størrelsen af statens refusion af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge afhænger af, om der er tale om passive eller aktive perioder. Staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62, stk. 3, og 50 pct. af kommunernes udgifter til sygedagpenge i aktive perioder, dvs. fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er påbegyndt i virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om ordinær uddannelse, jf. lovens § 62, stk. 4 og 5.

Det fremgår af § 62, stk. 7, i loven, at hvis en arbejdsgiver ikke tager en delvis uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af udgifterne i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Endelig fremgår det af lovens § 62, stk. 6, at kommunen efter 52. sygeuge afholder de fulde udgifter til sygedagpenge.

Det fremgår af lovens § 63, at staten yder forskudsrefusion af kommunernes refusionsberettigede udgifter efter sygedagpengeloven.

Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder sygedagpenge - foreslås det, at reglerne i §§ 62 og 63 i lov om sygedagpenge om statens refusion af kommunens udgifter til sygedagpenge ophæves.

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 75 x i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten kommunens udgifter til tilbud og jobrotation efter §§ 75 m-75 q og udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 75 t efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere, i kapitel 23.

Med tilbud forstås vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, virksomhedspraktik og nytteindsats efter lovens kapitel 11, samt ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere - foreslås det, at staten refunderer kommunens udgifter til tilbud om ansættelse med løntilskud efter §§ 75 m og 75 n efter reglerne i dette lovforslag.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen bidrage til finansieringen af udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i samme lov, jf. § 79, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende anvendelse.

Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 32, nr. 4, foreslås henvisningen til denne bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ændret, således at der i stedet henvises til reglerne i den foreslåede § 4, i dette lovforslag samt regler udstedt i medfør af forslagets § 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2 og § 28, stk. 2 og 3.

Det fremgår af forslaget til § 4, at kommunens medfinansiering af ydelserne i forslaget til § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter udgifter til personer, som har kommunen som opholdskommune, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det indebærer tilsvarende, at regler udstedt i medfør af forslagets § 12, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for kommunernes medfinansiering af udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunerne skal efter i § 109, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat medfinansiere 50 pct. af statens udgifter til befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12, for personer, der er omfattet af § 2 i loven, dog bortset fra revalidender, hvor staten efter gældende regler refunderer 65 pct. Der henvises til forslaget til nr. 4.

Som konsekvens af forslaget i denne lov om en fælles refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere - foreslås det, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om statens refusion af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 ophæves.

Det bemærkes, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer omfattet af § 2, nr. 6, (førtidspensionister) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af refusionsomlægningen. Der vil derfor fortsat være en finansieringsbestemmelse med 50 pct. refusion for denne gruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til forslag til ændring af § 121 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til nr. 4, og bemærkningerne nedenfor.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 121 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for revalidender.

Efter gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 blandt andet for personer omfattet af lovens § 2, nr. 6, (førtidspensionister). Tilbud om ansættelse med løntilskud til førtidspensionister er ikke omfattet af den foreslåede refusionsomlægning.

Som konsekvens af forslaget i nærværende lov om en fælles refusionstrappe for en lang række forsørgelsesydelser – herunder løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere - foreslås det, at reglerne i § 121 om, at staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskudsansættelse af revalidender udgår. I stedet foreslås § 121 anvendt til at fastsætte, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskudsansættelse af førtidspensionister, således at der fortsat er en refusionsbestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for tilbud om ansættelse med løntilskud til denne målgruppe, som ikke er omfattet af refusionsomlægningen.

Kommunen får således efter forslaget som i dag 50 pct. refusion af udgifterne til ansættelse af førtidspensionister med løntilskud.

Til nr. 5

Kommunerne udbetaler efter de gældende regler fleksløntilskud til ansatte, der er ansat i et fleksjob og modtager løn fra en arbejdsgiver den 1. januar 2013 eller derefter. Kommunerne giver også tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed til selvstændigt erhvervsdrivende, som har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne i forhold til deres selvstændige virksomhed. Dette følger af §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til fleksløntilskud og til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Dette følger af § 122, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For personer, der er ansat i et fleksjob eller modtager tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed før den 1. juli 2014, foreslås det i § 122, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen fortsat skal modtage 65 pct. i refusion af udbetalt fleksløntilskud efter § 70 f, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, tilskud til arbejdsgiveren, som har en person ansat i fleksjob efter den før den 1. januar 2013 gældende fleksjobordning efter § 71 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75, så længe den pågældende fortsat er ansat i fleksjobbet eller modtager tilskud til selvstændig erhvervsvirksomhed. Ydelser til disse personer vil således ikke være omfattet af refusionsomlægningen.

Hvis personen er visiteret til et fleksjob den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014 og er eller bliver ansat i et fleksjob den 1. juli 2014 eller senere, vil ydelserne til disse personer blive omfattet af refusionstrappen i forslaget til § 5, stk. 1 og 2, fra det tidspunkt, hvor personen bliver omfattet af § 30, stk. 3.

Hvis den pågældende bliver ledig, vil kommunens udgifter til ledighedsydelse ligeledes være omfattet af refusionstrappen i den foreslåede § 5.

For personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, og som fortsætter med drift af selvstændig virksomhed, vil kommunens udgifter til tilskuddet blive omfattet af refusionstrappen i forslaget til § 5, stk. 1 og 2, når kommunen efter 5 år tager stilling til, om pågældende fortsat er berettiget til tilbud om støtte i form af tilskud til den selvstændige virksomhed og giver den pågældende tilbud om støtte i form af tilskud på ny, jf. § 70 g i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis den pågældende bliver ledig og er berettiget til en offentlig forsørgelsesydelse, som fremgår af forslagets § 3, stk. 1, vil kommunens udgifter til ydelsen være omfattet af refusionstrappen i den foreslåede § 5.

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark, varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark efter bl.a. lov om social pension. Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark ved udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de love, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.

Som konsekvens af forslaget om at samle bestemmelserne om fremtidige refusionssatser, opgørelsesperioder m.v. i dette lovforslag, foreslås der indsat en henvisning i lov om Udbetaling Danmark til den foreslåede nye bestemmelse i lovforslagets § 9.

Det foreslås tilføjet som et nyt punktum til den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark ved udbetaling af førtidspension tilkendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller senere opkræver hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Efter de gældende regler i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, er det, når der er forløbet 6 år fra tilkendelsen af førtidspension, som udgangspunkt den aktuelle opholdskommune, der fremadrettet finansierer den kommunale andel af førtidspensionen.

Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 7, foreslås ændret, således at den tilkendende kommune fremover skal finansiere udgiften til førtidspension i 6 år efter det tidspunkt, hvor førtidspensionisten fraflytter kommunen.

Refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, 4 og 5, vil også efter den foreslåede ændring udskyde refusionen efter stk. 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2. og 2.2.3.

Ændringen vedrørende begyndelsestidspunktet for den 6-årige refusionsperiode skal alene gælde for førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension den 2. februar 2015 eller senere, jf. den foreslåede overgangsbestemmelse i § 30, stk. 5. For førtidspension tilkendt før den 2. februar 2015 regnes 6 års perioden i § 9 c, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som hidtil fra det tidspunkt, hvor førtidspensionen er blevet tilkendt.

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om social pension afholder kommunen 65 pct. af udgifterne til førtidspension efter lovens § 16, mens staten afholder de resterende 35 pct. af udgifterne.

Som konsekvens af, at førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 og senere vil være omfattet af de nye refusionssatser i forslaget til § 5, foreslås det fastsat i lov om social pension, at det er udgifter til førtidspension tilkendt efter lov om social pension før 1. juli 2014, der afholdes af kommunen med 65 pct. og staten med 35 pct.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af, at nugældende pensionslovs § 52, stk. 1, 2. og 3. pkt., ved nr. 1 foreslås sammenskrevet til et nyt 2. pkt.

Til nr. 1

Det foreslås, at stk. 2 og 3, i § 23 i lov om kontantydelse vedrørende statens refusion til kommunerne for udgifter til kontantydelse ophæves i lov om kontantydelse, idet kontantydelsen bliver omfattet af dette lovforslag, således at refusionen for denne ydelse skal følge reglerne om refusionstrappen i forslaget til § 5. Samtidig foreslås det, at stk. 4, i § 23 i lov om kontantydelse om, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab, revision og tilsyn m.v. for refusionen efter § 23, stk. 1 og 2, ophæves, da sådanne regler fremover vil blive fastsat efter dette lovforslag.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.