Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1158 af 08/08/2022

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler § 6

Kommunalbestyrelsen fastsætter

  1. slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner og

  2. delmål for undervisningen i dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb.

Stk. 2. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for de fagområder og obligatoriske emner, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. Læseplanerne skal beskrive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klassetrin der arbejdes med de forskellige fagområder og obligatoriske emner.

Stk. 4. Undervisningen i de enkelte fag og obligatoriske emner skal fremme elevernes alsidige udvikling.