LBK nr 1158 af 08/08/2022
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler § 2
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de i § 1, stk. 1, nævnte skoler, jf. dog § 12, stk. 2, og § 13, stk. 1, 3. pkt.
LBK nr 1158 af 08/08/2022
Børne- og Undervisningsministeriet
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de i § 1, stk. 1, nævnte skoler, jf. dog § 12, stk. 2, og § 13, stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af lovforslagets § 2, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunale internationale grundskoler i kommunen. Derved tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for styringen af den eller de kommunale internationale grundskole(r) i kommunen i overensstemmelse med bestemmelserne i den kommunale styrelseslovgivning.
Det fremgår af lovforslagets § 17, at kommunale internationale grundskoler indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen. Kommunalbestyrelsen har derfor også det endelige ansvar for kvaliteten af undervisningen på kommunale internationale grundskoler.
Lovforslagets § 2 skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lovforslagets § 12, stk. 2, om skolebestyrelsens kompetence og lovforslagets § 13, stk. 1, 3. pkt., om skolelederens selvstændige kompetence i forbindelse med alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.