Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 3

Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger, jf. stk. 4, er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet.

Stk. 2. En kommunes tilskud eller bidrag efter stk. 1 beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 93 pct.

Stk. 3. Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, modtager et yderligere tilskud. Tilskuddet beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet med kommunens indbyggertal og med en udligningsprocent på 2 pct. Tilskuddet finansieres af alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 4. En kommunes udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov, jf. § 4, og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov, jf. § 5.

Stk. 5. Af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter henregnes 67 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 33 pct. til kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 3

Retsinformation

I denne bestemmelse fastsættes de nærmere regler om opgørelse af kommunale udgiftsbehov i landsudligningen.

Principperne for opgørelse af udgiftsbehovet er de samme, som kendes fra den nuværende opgørelse af kommunale udgiftsbehov samt fra opgørelsen af regionernes udgiftsbehov. En kommunes udgiftsbehov opgøres således ud fra et beregnet udgiftsbehov på grundlag af befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen.

Der er i forhold til den nuværende opgørelse foretaget en ændring af kriterier og vægte med henblik på bedre at afspejle kommunernes udgiftsbehov, herunder under hensyn til de ændringer der sker i primærkommunale opgaver og udgifter med kommunalreformen.

I stk. 2 fastsættes det, i hvilket forhold de to dele af udgiftsbehovet sammenvejes til et samlet udgiftsbehov. Det fastsættes her, at 70 pct. af de samlede udgifter i 2007 henregnes til det aldersbestemte udgiftsbehov og 30 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Der indlægges en stigning i vægten på de socioøkonomiske udgiftsbehov på ¼ pct. fra og med 2008 med henblik på at tage højde for en forventet stigning i kommunernes sociale udgifter relativt set i forhold til kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. Forventningen om en stigning i de sociale udgifter bygger bl.a. på, at omlægningen af refusionen på førtidspensionsområdet til 35 pct. for nye tilkendelser af førtidspension i sig selv indebærer – dvs. uanset om det samlede antal førtidspensionister øges - at kommunernes udgifter til førtidspension vil vokse med indfasningen af ordningen over en årrække. Ved antagelse om et uændret antal førtidspensionister og uændret udvikling i udgifterne på andre udgiftsområder kan stigningen i den sociale udgifts andel af de samlede kommunale udgifter beregnes til at udgøre omkring 1½ procentpoint omkring år 2012.

Der er ikke i lovforslaget taget stilling til, hvor længe den årlige forhøjelse af vægten af de socioøkonomiske udgiftsbehov på ¼ pct. skal fortsætte. Det bemærkes, at de årlige forhøjelser over en 10-årig periode vil betyde en forhøjelse af vægten af de socioøkonomiske kriterier fra 30 pct. i 2007 til 32,5 pct. i 2017. De fremtidige forhøjelser af vægten af de socioøkonomiske kriterier må vurderes i lyset af den fremtidige udvikling i kommunernes udgifter på det sociale område.