LBK nr 63 af 19/01/2021
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 17h
Der ydes et tilskud til kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning, og hvor tabet overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige tab, som overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Stk. 2. Kommuner betaler et bidrag, hvis kommunen har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning, og hvis gevinsten overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Bidraget fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst, som overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
Stk. 3. Forskellen mellem et beløb på 128,9 mio. kr. og tilskud fratrukket bidrag efter stk. 1 og 2 fordeles til alle kommuner efter indbyggertal.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tilskud og bidrag i denne ordning som led i tilskudsudmeldingen for 2027.