LBK nr 63 af 19/01/2021
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 17f
Social- og indenrigsministeren yder et tilskud inden for en tilskudsramme på 1.123,5 mio. kr. for hvert af årene 2021 og 2022 til de kommuner, hvor Social- og Indenrigsministeriet pr. 26. maj 2020 har opgjort et tab som følge af manglende uddannelsesoplysninger før revisionen af uddannelsesstatistikken, der er gennemført i 2017.
Stk. 2. De tilskudsberettigede kommuner efter stk. 1 omfatter Ballerup, Brøndby, Dragør, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Helsingør, Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Bornholm, Køge, Roskilde, Solrød, Odsherred, Holbæk, Faxe, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Stevns, Sorø, Lejre, Lolland, Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense, Svendborg, Nordfyn, Langeland, Ærø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Fredericia, Kolding, Horsens, Holstebro, Lemvig, Struer, Syddjurs, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Skive, Viborg, Morsø, Thisted, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt, Aalborg og Hjørring Kommuner.