Bekendtgørelse af lov om Klagenævnet for Udbud § 15

Med bestemmelsen foreslås det, at borgerlige sager, hvor der nedlægges påstand om, at en ordregiver, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, har overtrådt de regler, der er nævnt i § 1, stk. 2, altid skal anlægges ved Sø- og Handelsretten.

Med borgerlige sager menes der civile retssager, hvor parterne bl.a. kan være fysiske personer, juridiske personer og offentlige myndigheder. Der kan således ikke anlægges en offentlig straffesag mod en ordregiver på offshore-området med hjemmel i § 15.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler i den forstand, at sager mod ordregivere på offshore-området også i dag skal anlægges ved Sø- og Handelsretten.

Den foreslåede bestemmelse giver Sø- og Handelsretten mulighed for at anvende tilsvarende reaktionsmuligheder ved ordregiverens overtrædelse af udbudsreglerne i forslagets § 1, stk. 2, som Klagenævnet foreslås tillagt. Sø- og Handelsretten kan derved suspendere ordregiverens udbudsprocedurer, annullere ordregiverens ulovlige beslutninger og pålægge ordregiveren at lovliggøre en udbudsprocedure. Ud over disse traditionelle foranstaltninger får Sø- og Handelsretten mulighed for at anvende de nye sanktionsmuligheder, der indebærer, at Sø- og Handelsretten kan erklære en kontrakt for uden virkning, jf. forslagets §§ 16 og 17, eller som alternativ sanktion pålægge et bødeansvar, jf. forslagets § 20, stk. 1 og 2.

Kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed indeholder en særlig bestemmelse, der kun kan indføres i national ret for ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, jf. artikel 2, stk. 1, litra c, hvorefter medlemsstaterne har mulighed for at vælge mellem, hvilke reaktionsmuligheder der skal anvendes. Medlemsstaterne kan vælge mellem på den ene side annullering af ulovlige beslutninger, afbrydelse af udbudsprocessen eller pålæg om lovliggørelse, eller på den anden side krav om betaling af et bestemt beløb, såfremt overtrædelsen ikke bringes til ophør eller undgås.

Med den foreslåede bestemmelse fastholdes den allerede gældende mulighed for at anvende bøde i stedet for suspension af ordregiverens beslutninger, annullation af ordregiverens ulovlige beslutninger eller pålæg om lovliggørelse af udbudsprocedurer, jf. forslagets stk. 2, nr. 1-3. Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af klagenævnslovens § 11, der af hensyn til de særlige forhold, der gælder på offshore-området, tillader, at bøde anvendes som primær sanktion på offshore-området.

Det foreslås i stk. 1, at sager mod en ordregiver, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, skal anlægges ved Sø- og Handelsretten. Sagen er undergivet privat påtale.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler, hvorefter sager mod ordregivere på offshore-området altid skal anlægges ved Sø- og Handelsretten og skal ses i sammenhæng med forslagets § 5, stk. 3, hvorefter alle sager på offshore-området skal anlægges ved Sø- og Handelsretten.

Stk. 2 fastslår, hvilke kompetencer Sø- og Handelsretten har i forhold til ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel.

Stk. 2, nr. 1, indebærer, at Sø- og Handelsretten har kompetence til at suspendere ordregiverens udbudsprocedurer eller beslutninger i forbindelse med udbudsforretningen.

Stk. 2, nr. 2, giver Sø- og Handelsretten hjemmel til at annullere en ordregivers beslutninger eller udbudsforretninger. Annullation af ordregiverens beslutninger medfører ikke, at en indgået kontrakt er uden virkning. Dette skyldes, at Sø- og Handelsrettens annullation af en ulovlig forvaltningsretlig beslutning om fx valg af tilbudsgiver ikke medfører, at den privatretlige aftale, dvs. kontrakten, er uden virkning. Annullationsbeføjelsen er således rettet mod en ordregivers ulovlige forvaltningsretlige beslutninger og ikke mod den indgåede kontrakt. Det kan være bestemte, konkrete beslutninger eller dispositioner, men det kan også omfatte udbudsprocessen som helhed.

Har ordregiveren overtrådt forsyningsvirksomhedsdirektivet på en af de i forslagets §§ 16 og 17 angivne måder, medfører dette, at kontrakten kan – og i visse tilfælde skal – erklæres for uden virkning, jf. stk. 5.

Stk. 2, nr. 3, indebærer, at Sø- og Handelsretten kan pålægge en ordregiver at lovliggøre sin udbudsprocedure eller ulovlige beslutninger i forbindelse med en udbudsforretning.

Stk. 2, nr. 4, indebærer, at Sø- og Handelsretten kan pålægge en ordregiver bødeansvar, jf. forslagets § 20, stk. 1 og 2.

Med den foreslåede bestemmelse indføres der hjemmel til at pålægge ordregivere et bødeansvar, når de overtræder de fællesskabsretlige udbudsregler på en af de i forslagets § 19, stk. 2, angivne måder. I det omfang, kontrakten kan erklæres for uden virkning efter forslagets §§ 16 og 17, kan Sø- og Handelsretten således som alternativ pålægge ordregiveren bødeansvar i de situationer, der er omfattet af lovforslagets § 18, stk. 3.

Når dele af kontrakten opretholdes, og bødeansvar dermed ikke fuldt ud anvendes som alternativ til at erklære kontrakten for uden virkning, forudsættes det, at bødeudmålingen tager udgangspunkt i, hvor stor en del af kontrakten der opretholdes efter den vejledende model, der er angivet i bemærkningerne til § 19, stk. 2.

Stk. 3 indebærer, at Sø- og Handelsretten skal udstede påbud til ordregivere på offshore-området om, at kontrakten skal bringes til ophør i de tilfælde, hvor kontrakten er erklæret for uden virkning i medfør af §§ 16 og 17.

Sø- og Handelsrettens kompetence til at erklære en kontrakt for uden virkning følger af stk. 5.

Det foreslås i stk. 4, at ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, skal have mulighed for at nedlægge påstand om bødeansvar ved overtrædelse af de fællesskabsretlige udbudsregler.

Påstanden kan nedlægges i de situationer, hvor reaktionsmulighederne suspension, annullering eller lovliggørelse af udbudsproceduren eller beslutninger, jf. stk. 2, nr. 1-3, kan være relevante at anvende. Sø- og Handelsretten tager ikke af egen drift stilling til anvendelse af bødeansvar efter stk. 4, og ordregiveren skal således aktivt anmode om bøde som alternativ til reaktionsmulighederne i stk. 2, nr. 1-3.

Hvis ordregiver nedlægger påstand om bødeansvar skal denne påstand imødekommes, når Sø- og Handelsretten vurderer, at der er tale om en overtrædelse af udbudsreglerne, der kan føre til suspension af ordregiverens beslutninger, annullation af ordregiverens ulovlige beslutninger eller pålæg om lovliggørelse af udbudsprocedurer, jf. forslagets stk. 2, nr. 1-3.

Muligheden for at nedlægge påstand om bødeansvar efter denne bestemmelse er ikke et alternativ til, at en kontrakt erklæres for uden virkning, jf. forslagets §§ 16 og 17, eller alternativ sanktion i form af en bøde efter forslagets § 20, stk. 1 og 2. Ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, vil dermed være fuldt omfattet af forslagets §§ 16 og 17 samt § 20, stk. 1 og 2. Kontroldirektiverne giver ikke mulighed for at undtage visse grupper af ordregivere fra bestemmelserne i §§ 16 og 17. Bestemmelsen fritager desuden ikke for et eventuelt erstatningsansvar.

Bestemmelsen skal ses i lyset af de specielle forhold gældende for især offshore-sektoren, fx den særlige afhængighed af vejrlig. Da enhver forsinkelse i et led af et projekt ofte medfører risiko for, at hele projektet forsinkes væsentligt eller eventuelt helt må opgives, er det hensigtsmæssigt, at reaktionsmulighederne i forhold til ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, fortsat kan begrænses til muligheden for pålæg af en bøde i form af et administrativt bødeforlæg.

Som angivet i forslagets § 20, stk. 2, kan bøder pålægges, selvom overtrædelsen hverken kan tilregnes ordregiveren som forsætlig eller uagtsom. Der gælder således ikke et krav om subjektiv skyld.

Årsagen til, at der indføres et objektivt ansvar, er, at bøde kun kan pålægges, hvis ordregiveren nedlægger påstand herom. Det må herefter antages, at ordregiveren kun vil nedlægge påstand om bøde, såfremt ordregiveren finder, at bøde er en mindre indgribende og mere hensigtsmæssig sanktion end de traditionelle foranstaltninger som suspension, annullering eller lovliggørelse af udbudsproceduren eller ulovlige beslutninger. Det må derfor ikke være vanskeligere at bringe bøde i anvendelse end de traditionelle foranstaltninger.

Stk. 5 medfører, at reglerne i forslagets § 6, stk. 4, § 12, § 14, §§ 16 og 17 og § 18, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved Sø- og Handelsrettens behandling af sager mod ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel.

At reglen i § 6, stk. 4, foreslås at finde tilsvarende anvendelse medfører, at Sø- og Handelsretten er underlagt de samme regler som Klagenævnet, når en kontrakt erklæres for uden virkning, jf. forslagets §§ 16 og 17, og hvor der anvendes en alternativ sanktion, jf. forslagets § 18, stk. 3.

At reglerne i forslagets § 12 foreslås at finde tilsvarende anvendelse medfører, at Sø- og Handelsretten skal tillægge en sag opsættende virkning i overensstemmelse med reglerne i § 12, stk. 1, ligesom en sag, der anlægges ved Sø- og Handelsretten i standstill-perioden, tillægges automatisk opsættende virkning, indtil Sø- og Handelsretten har truffet afgørelse om, hvorvidt en sag skal tillægges yderligere opsættende virkning, jf. § 12, stk. 2. Sø- og Handelsretten skal træffe denne afgørelse inden udløbet af 30 kalenderdage. Fristen regnes fra Sø- og Handelsrettens modtagelse af stævningen.

At reglerne i forslagets § 14 foreslås at finde tilsvarende anvendelse medfører, at Sø- og Handelsretten kan pålægge en ordregiver at yde klageren erstatning for det tab, som denne har lidt som følge af overtrædelse af udbudsreglerne i § 1, stk. 2. Hvorvidt, der i en given sag er grundlag for at tilkende en klager erstatning, afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Samtidig kan Sø- og Handelsretten pålægge ordregiveren at yde klageren erstatning i form af negativ kontraktinteresse, når klageren kan godtgøre, at ordregiveren har overtrådt reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet, og en reel mulighed for den pågældende for at få tildelt ordren er forspildt som følge af overtrædelsen.

At reglerne i forslagets §§ 16 og 17 foreslås at finde tilsvarende anvendelse medfører, at Sø- og Handelsretten har kompetence til at erklære en kontrakt for uden virkning i medfør af forslagets §§ 16 og 17. Ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, vil dermed være fuldt omfattet af forslagets §§ 16 og 17. Når Sø- og Handelsretten erklærer en kontrakt for uden virkning, skal der samtidig udstedes påbud om, at ordregiveren skal bringe den pågældende kontrakt til ophør, jf. stk. 3.

At reglerne i forslagets § 18, stk. 1-3, foreslås at finde tilsvarende anvendelse medfører, at Sø- og Handelsretten er underlagt de samme regler som Klagenævnet, når en kontrakt skal erklæres for uden virkning, jf. forslagets §§ 16 og 17.