LBK nr 1659 af 14/12/2015
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Bekendtgørelse af lov om kapitelstakster § 1
Danmarks Statistik beregner hvert år kapitelstakster for byg og hvede.
Stk. 2. Kapitelstaksterne beregnes på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn, som et gennemsnit af de salgspriser, landmændene har opnået ved salg i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december det pågældende år for tør og renset byg og hvede leveret frit på vogn og afhentet på eller ved landmandens ejendom.