Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 84

Efter § 8 c, i lov om værdipapirhandel m.v. kan Finanstilsynets give en operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive en auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen. CO2-auktioneringsforordningen indeholder bestemmelser om auktionering af CO2-kvoter og om oprettelse, udpegning og drift af CO2-auktioneringsplatforme.

Den foreslåede bestemmelse i § 84 indeholder regler om tilladelse til at drive en auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen.

Bestemmelsen viderefører med sproglige og redaktionelle ændringer § 8 c i lov om værdipapirhandel m.v. og gennemfører artikel 35, stk. 4 og 5, i CO2-auktioneringsforordningen. Der er i artikel 35, stk. 4 og 5, i CO2-auktioneringsforordningen hverken fastsat en relativ eller en absolut svarfrist for en kompetent myndigheds afgørelse om tilladelse til at drive en auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen, hvorfor det foreslåede stk. 4 er udtryk for en særlig dansk bestemmelse.

I henhold til forordningen kan auktionering overordnet finde sted på to måder. Auktionering kan enten ske ved auktionering på en fælles auktionsplatform, som udpeges af medlemslandene efter udbud fra EU-Kommissionen, eller ved auktionering fra en national auktionsplatform, hvis det enkelte medlemsland ikke ønsker at tilslutte sig den fælles auktionsplatform, og auktioneringen omfatter medlemslandets andel af den samlede kvotemængde.

Medlemslande, der vælger mulighed nr. 2, kan udpege hver sin auktionsplatform eller udpege den samme auktionsplatform. Danmark har tilsluttet sig den fælles auktionsplatform, der udpeges af EU-Kommissionen for en periode på 5 år ad gangen.

CO2-auktioneringsforordningen finder anvendelse både på auktionsprodukter, der er finansielle instrumenter, og auktionsprodukter, der ikke er finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter vil allerede være omfattet af reglerne i denne lov, hvorimod ikke-finansielle instrumenter ikke vil være omfattet af regler i loven. Særligt i forhold til artikel 43 i forordningen om tilsyn og håndhævelse af markedsmisbrugsreglerne for ikke-finansielle instrumenter er det nødvendigt at sikre, at reglerne om tilsyn, kontrol og straf finder anvendelse.

CO2-auktioneringsforordningen indeholder nogle bestemmelser, der kræver gennemførelse i national ret. Forholdene omkring dette er beskrevet i EU-Kommissionens meddelelse om Medlemsstaternes implementering af artikel 35, 36, 43, 55 og 64 i forbindelse med CO2-auktioneringsforordningen og relevansen heraf for udpegelse af auktionsplatforme ifølge artikel 26 i samme forordning (2011/C 220/02).

Artikel 35, 36 og 43 gennemføres ved lovforslaget.

Artikel 35 fastlægger kriterier for udpegning af auktionsplatforme og forudsætter, at det følger af den nationale lovgivning, at den kompetente myndighed kan give et reguleret marked tilladelse til at være auktionsplatform. Den kompetente myndighed i Danmark er Finanstilsynet.

Det følger af artikel 36, at reglerne om markedsmisbrug for finansielle instrumenter finder anvendelse i de tilfælde, hvor 2-dages spot eller 5-dages futures er finansielle instrumenter, mens det er forordningens markedsmisbrugsregler, der finder anvendelse, når dette ikke er tilfældet. Denne bestemmelse anses for gennemført ved lovforslagets § 236.

I henhold til artikel 43 skal medlemslandene sikre, at der opretholdes et effektivt tilsyn med auktionsplatformen, og at håndhævelsen af reglerne i forordningen sikres. Lovforslagets kapitel 16, 17, 40, 41, 44 og afsnit XV sikrer, at reglerne om tilsyn, kontrol og straf finder anvendelse, herunder for overtrædelse af reglerne om markedsmisbrug i forordningen.

Artikel 55 i CO2-auktioneringsforordningen vedrører hvidvaskområdet og gennemføres derfor ikke med lovforslaget. Artikel 64 fastslår, at medlemslandene skal sikre, at der er mulighed for domstolsprøvelse af afgørelser truffet i medfør af den udenretlige klageordning, som auktionsplatformen er forpligtet til at etablere. Muligheden for domstolsprøvelse er udgangspunktet i dansk ret, hvorfor bestemmelsen ikke gennemføres ved en særskilt bestemmelse i forbindelse med dette lovforslag.

Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffeloven forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Artikel 53 i forordningen giver mulighed for, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til den auktionstilsynsførende, som denne med rimelighed kan have brug for for at kunne udføre sine funktioner.

Der foreslås i stk. 1, at en operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, kan få Finanstilsynets tilladelse til at drive en auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen.

Det er alene en operatør, der har tilladelse til at drive et reguleret marked, jf. lovforslagets § 59, der kan drive en auktionsplatform. Operatøren skal derfor som udgangspunkt opfylde reglerne i lovforslagets afsnit IV, V og VII. En auktionsplatform kan have behov for, at reglerne tilpasses, da auktionsplatformen på nogle punkter adskiller sig fra regulerede markeder. F.eks. er det landene eller Unionen, der udbyder CO2-kvoterne, hvorimod det på et reguleret marked er udstederne i form af private aktører, der udbyder finansielle instrumenter.

En sådan forskel kan betyde, at det er nødvendigt at stille andre organisatoriske krav, herunder driftskrav, til auktionsplatformen end til et reguleret marked, hvorfor det kan være nødvendigt at foretage tilpasninger af kravene i lovforslagets afsnit IV, V og VII, når tilladelsen skal gives til en auktionsplatform. Der gennemføres ikke transaktioner på auktionsplatformen, men der foretages alene en auktion over CO2-kvoterne.

Det kan f.eks. betyde, at førhandels-kontrollen i lovforslagets § 116 skal tilpasses således, at en auktioneringsplatform skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at bud, der overskrider forud fastsatte lofter for mængder og priser eller er klart fejlagtige, afvises. Der kan også være behov for at fritage for nogle af de øvrige krav i afsnit IV, V og VII, idet der kun er tale om auktion, hvor der er udbud og bud, og der dermed ikke er tale om en markedsplads, hvor der er løbende handel.

Der foreslås i stk. 2, at en operatør af et reguleret marked, der ikke har hjemland i Danmark, kan få tilladelse efter stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt. Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor en operatør af et reguleret marked, der ikke har hjemland i Danmark, men i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at drive en auktionsplatform for de kvoter, som Danmark kan råde over. Der stilles to betingelser herfor ud over de krav, der fremgår af stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at en operatør af et reguleret marked, der ikke har hjemland i Danmark, kan få tilladelse efter stk. 1, hvis operatøren har hjemland i et andet EU/EØS-land m.v.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at en operatør af et reguleret marked, der ikke har hjemland i Danmark, kan få tilladelse efter stk. 1, hvis den kompetente myndighed i operatørens hjemland tillige har givet operatøren af et reguleret marked tilladelse til at drive et reguleret marked og fører tilsyn med operatøren i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i MiFID II.

Der foreslås i stk. 3, at operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, kan få tilladelse til at drive et reguleret marked, der har tilladelse til at være auktionsplatform i et andet EU/EØS-land m.v. i henhold til CO2-auktioneringsforordningen, hvis betingelserne i stk. 3, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor en operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, ønsker at drive en auktionsplatform i et andet EU/EØS-land m.v. Der stilles to betingelser herfor.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at en operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, kan få tilladelse til at drive et reguleret marked, der har tilladelse til at være auktionsplatform i et andet EU/EØS-land m.v. i henhold til CO2-auktioneringsforordningen, hvis operatøren opfylder kravene i denne lovs afsnit IV, V og VII med de nødvendige tilpasninger.

En auktionsplatform skal opfylde de samme krav som et reguleret marked. Det drejer sig om reglerne i lovforslagets afsnit IV, V og VII. En auktionsplatform kan have behov for, at reglerne tilpasses, da auktionsplatformen på nogle punkter adskiller sig fra regulerede markeder. F.eks. er det landene eller Unionen, der udbyder CO2-kvoterne, hvorimod det på et reguleret marked er udstederne i form af private aktører, der udbyder finansielle instrumenter.

En sådan forskel kan betyde, at det er nødvendigt at stille andre organisatoriske krav, herunder driftskrav, til auktionsplatformen end til et reguleret marked, hvorfor det kan være nødvendigt at foretage tilpasninger af kravene i lovforslagets afsnit IV, V og VII, når tilladelsen skal gives til en auktionsplatform. Der gennemføres ikke transaktioner på auktionsplatformen, men der foretages alene en auktion over CO2-kvoterne.

Det kan f.eks. betyde, at førhandelskontrollen i lovforslagets § 116 skal tilpasses således, at en auktioneringsplatform skal have systemer, procedurer og ordninger, der sikrer, at bud, der overskrider forud fastsatte lofter for mængder og priser eller er klart fejlagtige, afvises. Der kan også være behov for at fritage for nogle af de øvrige krav i afsnit IV, V og VII, idet der kun er tale om auktion, hvor der er udbud og bud, og der dermed ikke er tale om en markedsplads, hvor der er løbende handel.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at en operatør af et reguleret marked, der har hjemland i Danmark, kan få tilladelse til at drive et reguleret marked, der har tilladelse til at være auktionsplatform i et andet EU/EØS-land m.v. i henhold til CO2-auktioneringsforordningen, hvis den kompetente myndighed i det regulerede markeds hjemland har givet det regulerede marked tilladelse i henhold til CO2-auktioneringsforordningen og fører tilsyn med det regulerede marked i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning, der gennemfører afsnit III i MiFID II.

Det foreslås i stk. 4, at tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles operatøren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan operatøren indbringe sagen for domstolene.

Med de foreslåede frister sikres operatørens interesse i at modtage en afgørelse inden for en rimelig behandlingstid.

En ansøgning er fuldstændig, når Finanstilsynet har modtaget nødvendige oplysninger til brug for sin vurdering af ansøgningen i overensstemmelse med det foreslåede stk. 1-3.

Træffer Finanstilsynet ikke afgørelse inden 6 måneder efter modtagelsen af en endelig ansøgning, kan operatøren indbringe spørgsmålet om tilladelse for domstolene. Domstolene vil i så fald træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for en tilladelse er opfyldt.

Hvis operatøren ikke allerede har tilladelse til at drive et reguleret marked, skal operatøren søge om tilladelse i henhold til lovforslagets § 59.