Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 8

Ifølge § 7, stk. 5-8 i lov om værdipapirhandel m.v. begynder de frister, der er fastsat i loven, at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags-, som uge-, måneds- og årsfrister. Er fristen angivet i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen på månedsdagen for den dag, hvor den begivehed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den kommende hverdag.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 fastslår, at frister i denne lov og regler udstedt i medfør heraf samt i forordninger, jf. § 211, stk. 2, beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (fristforordningen). Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag ligestilles i den sammenhæng med helligdage.

Den foreslåede bestemmelse erstatter § 7, stk. 5-8, i lov om værdipapirhandel m.v. Anvendelsen af fristforordningen ændrer dog ikke ved, hvordan frister i praksis beregnes.

Fristforordningen anvender begrebet arbejdsdag. I lovforslaget foreslås begrebet hverdag anvendt frem for arbejdsdag, da det fjerner tvivl om, hvornår der er tale om en arbejdsdag. Når forordningen anvender arbejdsdag, skal det forstås som tilsvarende hverdag efter lovforslaget.

Artikel 2 i fristforordningen fastsætter, hvilke dage der betragtes som helligdage. EU-Kommissionen offentliggør på årlig basis en liste over officielle fri- og helligdage i de enkelte medlemsstater. Artikel 3 i fristforordningen fastsætter begyndelsestidspunktet for beregningen og fastlægger, hvordan frister fastsat i timer, dage, uger og måneder beregnes.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, i fristforordningen, at hvis en tidsfrist udtrykt i timer skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer eller en handling foretages, medregnes den time, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregning af fristen. Det fremgår videre, at hvis en tidsfrist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen.

Det fremgår af artikel 3, stk. 2, i fristforordningen, at en tidsfrist udtrykt i timer indledes med begyndelsen af fristens første time og udløber med udgangen af dens sidste time. En tidsfrist udtrykt i dage indledes med begyndelsen af den første time på fristens første dag og udløber med udgangen af den sidste time på fristens sidste dag. En tidsfrist udtrykt i uger, måneder eller år indledes med begyndelsen af den første time på fristens første dag og udløber med udgangen af den sidste time på den dag i den sidste uge, sidste måned eller det sidste år, som har den samme benævnelse eller talangivelse som den dag, der indleder fristen.