Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 652 af 10/06/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 64

Bestyrelsen i en operatør af et reguleret marked skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.

Stk. 2. I en operatør af et reguleret marked, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 65, påhviler pligten i stk. 1 nomineringsudvalget.

Stk. 3. Drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

Stk. 4. En operatør af et reguleret marked, der er en enkeltmandsvirksomhed, har ikke pligt til at fastlægge en politik for mangfoldighed som nævnt i stk. 1.